KORT NYT n Nye resultater: Comammox-bakterie overraskende effektiv I 2015 var forskere ved Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU en del af forskerholdet, der opdagede den såkaldte ”comammox”bakterie i naturen, som kan omdanne ammonium til nitrat - noget man hidtil troede, var umuligt. Nu er det også lykkedes forskerholdet at isolere bakterien i en renkultur i laboratoriet. - Det lyder måske ikke af meget for udenforstående, men det er en utrolig vigtig brik i puslespillet for at forstå jordens kvælstofkredsløb og på sigt kunne forudse og forhindre nogle af konsekvenserne af den menneskeskabte påvirkning af naturen, siger lektor Mads Albertsen, en af forskerne bag opdagelsen. Det er lykkedes forskerne på baggrund af renkulturen at demonstrere, at Comammox-bakterier er overraskende effektive til at reducere ammonium selv ved meget lave koncentrationer et essentielt skridt i kvælstofkredsløbet som på længere sigt kan bruges i industrien. En af de gavnlige egenskaber er, at Comammox potentielt udleder mindre lattergas end andre mikroorganismer, der indgår samme sted i kvælstofkredsløbet. Noget, der kan have stor effekt på klimaet. Hvad sker der med grundvandet, når klimaet ændrer sig? Hvordan påvirkes udvekslingen af luftarter af de ændringer i temperaturer og vindhastigheder, som vi oplever i øjeblikket? Det vil et nyt forskningsprojekt skaffe større viden om ved at efterligne den nye virkelighed i et laboratorium. - I laboratoriet genskaber vi i en stor boks et lukket system med hele kredsløbet med atmosfære, jord og grundvand. Derefter kan vi under kontrollerede forhold med sensorer måle, hvordan udvekslingen af luftarter påvirkes, når vi f.eks. skruer op for temperaturen. Målingen sker ved hjælp af meget fine sensorer i laboratorieopstillingen, der kan registrere påvirkninger i løbet af processen. Tidligere har vi skullet udtage prøver undervejs, hvilket i sig selv både kan influere på kredsløbet, ligesom prøverne kan påvirkes af atmosfæren, når de kommer ud. Med den nye målemetode vil vi derfor få langt mere præcise og repræsentative data end hidtil, fortæller Massimo Rolle, DTU Miljø, der står i spidsen for det nye forskningsprojekt GIGA, Gas Interchange between Groundwater and Air. Ud over at få viden om, hvordan interaktionen mellem grundvand og atmosfære påvirkes af ændringer i klimaet, vil Massimo Rolles forskerhold også have fokus på at undersøge, hvilken rolle mikroorganismerne i jord og grundvand, der som mennesker forbruger ilt og producerer kuldioxid, har i hele processen. Forskningsprojektet har fået 2,6 millioner kr. fra Det Frie Forskningsråd og vil strække sig over de næste tre år. - Lattergas er ca. 300 gange stærkere drivhusgas end CO2, og nu skal det undersøges nærmere, om Comammox kan erstatte andre mikroorganismer i nogle af vores industrielle processer, siger lektor Mads Albertsen fra Institut for Kemi og Biovidenskab på AAU. Kilde “Kinetic analysis of a complete nitrifier reveals an oligotrophic lifestyle“: K. Dimitri Kits, Christopher J. Sedlacek, Elena V. Lebedeva, Ping Han, Alexandr Bulaev, Petra Pjevac, Anne Daebeler, Stefano Romano, Mads Albertsen, Lisa Y. Stein, Holger Daims, Michael Wagner; in Nature, DOI: 10.1038/nature23679. Intelligent Chemistry VROC initium ® The First Automatic Viscometer/Rheometer for Viscosity Fingerprinting Biolab A/S Sindalsvej 29 DK-8240 Risskov Telefon 8621 2866 Telefax 8621 2301 E-mail: sales@biolab.dk dansk kemi, 98, nr. 11/12, 2017 Annonce_intelligent_Chemistry_Rheosense_v1_16.indd 1 11 18/02/16 09.25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her