n KORT NYT Poul Erik Hansen byder velkommen. Foto: Bo Svensmark. Kjeld Schaumburg. Foto: Bo Svensmark. Ole Faurskov Nielsen fortæller om Ramanspektroskopi på 89-års dagen for opdagelsen af Ramaneffekten. Foto: Asbjørn Petersen. Charlotte Held Gotfredsen. Foto: Bo Svensmark. Uformel snak med nye og gamle bekendte. Pauserne var også en vigtig del af dagen. Foto: Asbjørn Petersen. Highlights fra molekylspektroskopien i Danmark - et vellykket symposium Det noble festauditorium i den gamle hovedbygning for den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, nu Københavns Universitet, på Bülowsvej i København var den 1. marts 2017 ramme om et velbesøgt og bemærkelsesværdigt heldags-hovedmøde i Kemisk Forening. Ved megen velvilje fra en række nestorer inden for molekylspektroskopien i Danmark og deres arvtagere var det lykkedes to sektioner i foreningen, DSHK og DFfM, at arrangere et symposium med disse nøglepersoner som foredragsholdere. De to forkortelser står for hhv. Dansk Selskab for Historisk Kemi og Dansk Forening for Molekylspektroskopi. Efter en velkomst og nogle ord om baggrunden for symposiet ved Poul Erik Hansen (DFfM), der havde stået for at etablere kontakten til foredragsholderne, lagde Kjeld Schaumburg grunden for meget af det følgende med det første foredrag med titlen Fra Bohr til Børge Bak. Derefter fulgte foredrag om mikrobølgespektroskopi (Niels Wessel Larsen), Ramanspektroskopi (Ole Faurskov Nielsen og Søren Hassing), IR-spektroskopi (Poul Erik Hansen), spektroskopi med lineært polariseret lys (Jens Spanget-Larsen), anvendelser af spektroskopi i industrien (Niels Rastrup Andersen) samt væskefase- og faststof-NMR (hhv. Charlotte Held Gotfredsen og Thomas Vosegaard). De fleste af foredragene vil blive bragt som kapitler i en bog i skriftserien fra DSHK med titlen Molekylspektroskopi – et stykke dansk kemihistorie. Titlerne på de foregående 21 bøger kan ses på DSHK-hjemmesiden: http://www.historisk-kemi.dk. Yderligere adskillige spektroskopikere vil bidrage til bogen enten som medforfattere på nogle af foredragsemnerne eller med selvstændige indlæg (Flemming Møller Nicolaisen, Erik Thulstrup, Hans Jørgen Jakobsen, Jens Jørgen Led, Henrik Gesmar, Flemming Hegelund, Lars Nørgaard samt Søren Balling Engelsen). Bogen vil blive redigeret af nedenunderskrevne arrangører og udkommer, om alt går vel, senere på året. Der vil blive gjort behørigt opmærksom på det, når det sker! Foreløbig skal der lyde en stor tak til alle de medvirkende foredragsholdere og forfattere for deres indsats. Asbjørn Petersen, Ture Damhus, Christian B. Knudsen (DSHK) Poul Erik Hansen (DFfM) 6 dansk kemi, 98, nr. 4, 2017
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her