ARBEJDSMILJØ n Kemi på arbejdet: find toksikologien på internettet Internettet giver hurtig adgang til et væld af information om kemikalier i arbejdsmiljøet – og ofte gratis. Find masser af links på www.ami.dk/tokslinks. Af Karin Sørig Hougaard, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mange virksomheder bruger kemikalier. Nogle kemikalier kan påvirke organismen og (utilsigtet) skade helbredet. Et første trin i forebyggelse af skader er viden om kemikaliernes toksiske egenskaber. Her er internettet et villigt redskab, for det giver hurtig adgang til et væld af information om kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, deres kemi, potentielt skadelige effekter på helbredet, værnemidler mv. Nedenfor beskrives nogle af de mange, gode links der findes – find dem og mange flere hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, på www.ami.dk/tokslinks, figur 1. Husk også Arbejdstilsynets temaside om kemi og støv (http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/ tema-kemi.aspx)! Denne artikel henviser til specifikke sider på internettet, men skal også opfattes som inspiration til at udforske internettet yderligere på dette område. Bemærk, at internettet er et meget foranderligt medie. Adresser ændres, hvad der er gratis i dag, koster penge i morgen, opdatering kan ophøre – og nye suveræne sites opstå. Brug databaserne, klik ind på nye sites – og find dine egne favoritter. Favoritter SKAL stå i flertal – ingen database er udtømmende i sig selv! Og – gør dig selv en tjeneste og se, hvornår din nyfundne database sidst er opdateret… Inden du starter Internettet giver både adgang til originale videnskabelige undersøgelser og sammenskrivninger af viden. Sidstnævnte spænder fra skematiske oversigter på stikordsform til rapporter på flere hundrede sider. Overvej derfor, hvilken slags viden du ønsker: 1. Review eller originale forsøgsresultater? 2. Overblik eller alt, hvad der findes? 3. Her-og-nu eller jeg kan vente? 4. Alle eller specifikke hedbredseffekter? Identifikation af kemiske stoffer Søgninger ved hjælp af danske navne, synonymer og handelsnavne er ikke særlig præcise – for man får kun fat på de oplysninger, der benytter det pågældende navn, figur 2, side 12. Enhver søgning starter derfor med utvetydig identifikation af det pågældende stof. Her er stoffets kemiske ”personnummer” fra Chemical Abstracts Service (CAS-nummeret), den bedste identifikator. Bemærk, at f.eks. procesgenererede partikler ikke har eget nummer. Man kan også kun sjældent skelne mellem forskellige former af stoffet – f.eks. mikro- og nanostørrelse). Se tip i faktaboks nedenfor. Figur 1. Links til masser af gratis information om kemikalier og deres potentielle skadelige effekter for helbredet kan du finde på hjemmesiden for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø http://www.ami.dk/tokslinks (på engelsk: www.ami.dk/toxlinks). Desværre er resultatet af din internetsøgning ikke bedre end virkeligheden og afspejler, at det eksisterende vidensniveau ofte er fortvivlende begrænset, selv for relativt hyppigt anvendte stoffer. Det skyldes, at de fleste stoffer er begrænset eller måske slet ikke undersøgt. dansk kemi, 97, nr. 1/2, 2016 n Find CAS-nummeret Kender jeg ikke CAS-nummeret, starter jeg altid min søgning på ChemIDplus (en del af Toxnet: http://chem. sis.nlm.nih.gov/chemidplus/). Stoffets navn tastes ind under ”Substance identification” - og der er adgang til CAS-nummer, synonymer, 3D-illustrationer, fysiskkemiske data, o.m.a. Sitet giver desuden links til et væld af andre sites med toksikologisk information (fanen ”Links to resources”). Husk ALTID at tjekke, at dit CAS-nummer er korrekt, f.eks. ved hjælp af fysiskkemiske data. CAS-nummeret fungerer ikke særlig godt, hvis du er interesseret i tidlige referencer, f.eks. fra før 1950. 11 t
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her