Side 10

n UNGE OG KEMI Fremtidens ingeniører/ kemikere skal inspireres nu Ifølge Engineer the future mangler Danmark allerede i dag ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Den udvikling skal stoppes. Derfor har alliancen udviklet et kursus, hvor man lærer at formidle sit fag, så de unge forstår det. Af Katrine Meyn, km@techmedia.dk inspirerende rollemodeller, der kan komme med oplæg - Teknologiudviklingen accelererer hver på skolen, som kan fange dag, og gennem de sidste par generationer elevernes interesse. Det er har teknologi fået indvirkning på stort set netop det, kurset skal ruste alle områder både i hverdagen og arbejds- deltagerne til. markedet. Det betyder, at naturvidenskabe- Maria Bech Poulsen fra lige færdigheder bliver efterspurgt i stadig Dansk Kemis fagredaktion flere brancher og sammenhænge, både i det deltog. Hun er naturviden- offentlige og det private. Den efterspørgsel skabelig kandidat fra Køben- skal vi mætte, hvis ikke vores erhvervsliv havns Universitet og har bl.a. skal søge derhen, hvor arbejdskraften fin- specialiseret sig i luftfor- des og dermed medføre en tabt indtægt for urening. Et område, der er Danmark. Det siger bestyrelsesformand for komplekst at formidle. Engineer the future og Ingeniørforeningen, - Udgangspunktet var, at vi Frida Frost til foreningens hjemmeside. skulle lave en præsentation, Dermed står Danmark med en dobbelt der senere skal bruges i en udfordring. Efterspørgslen fra alle dele 7.-9. klasse eller gymnasiet, af erhvervslivet stiger, og alt for få unge fortæller Maria og fortsætter: ønsker at tage en teknisk uddannelse. Kun - Det, at træde frem foran 2,6% af 15-årige danskere planlægger en andre og tale frit, ubesværet ingeniørkarriere, mens gennemsnittet i og begejstret om sig selv OECD til sammenligning er 6,9%. I dag og sit fag, er ikke super let. bliver der uddannet godt 4.200 ingeniører Så ideen er, at vi får nogle om året, men tallet skal helt op på 6.000, redskaber til at flytte fokus hvis efterspørgslen skal mættes. fra det, vi selv ved, til det som Del din begejstring for at være Vi følger Maria Bech Poulsen, når hun skal ud og afprøve sit oplæg i praksis. Efter planen er det en- vores publikum har behov for at høre – og det kan være ud- ingeniør/naturvidenskabelig kandidat gang efter sommerferien, at kursisterne skal holde 2-4 oplæg på skoler i deres nærområde. fordrende at inddrage sig selv i fortællingen i stedet for kun Et af de tiltag Engineer the future har star- at tale om det, vi brænder for. tet, er ”Kursus i at holde oplæg for skoleelever”. Det er vigtigt, - Vi arbejdede med forberedelse, vinkling og gennemførelse og at børn og unge forstår fagenes betydning for at løse samfun- med at lave en præsentation, der både består af indlæg, fortæl- dets udfordringer. Og lærerne ude på skolerne efterspørger ling og illustration af det fortalte, så man ikke bruger 40 minut- ter på at tale i ét væk, men undervejs inddrager og engagerer n Hvem er Engineer the future? publikum. - Skelettet til vores oplæg lavede vi i workshops, og så er det Engineer the futures mål er at bringe danske ingeniører og tanken, at det skal munde ud i, at vi prøver vores indlæg af i naturvidenskabelige kandidater i front og sørge for, at der nogle folkeskoleklasser. Workshoppen i sig selv, var for kort, bliver mange flere med viden og specialer inden for tek- men satte en masse tanker i gang. Og det har betydet, at jeg al- nologisk udvikling i fremtiden. Alliancen blev skabt i juni lerede nu har en del konkrete ideer til, hvordan jeg kan illustre- 2014 og består bl.a. af en lang række store virksomheder re mine pointer med praktiske eksempler, fortæller Maria. som Novozymes, LEGO-koncernen, Microsoft, Coloplast, Danfoss, Siemens og Orbicon m.fl., men også alle landets Der følges op med webinarer teknologiske uddannelser samt organisationer som IDA, Efter endagskurset bliver der fulgt op med webinarer, hvor ele- FRI og DI. verne får mulighed for løbende at afprøve deres ideer. Samtidig Engineer the future opgør manglen til over 13.500 inge- kan de dele erfaringer med andre elever, der skal holde oplæg niører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. på skoler. Kurset afholdes i samarbejde med Videnskab.dk og Cheche. 10 dansk kemi, 97, nr. 1/2, 2016

Side 11

ARBEJDSMILJØ n Kemi på arbejdet: find toksikologien på internettet Internettet giver hurtig adgang til et væld af information om kemikalier i arbejdsmiljøet – og ofte gratis. Find masser af links på www.ami.dk/tokslinks. Af Karin Sørig Hougaard, Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Mange virksomheder bruger kemikalier. Nogle kemikalier kan påvirke organismen og (utilsigtet) skade helbredet. Et første trin i forebyggelse af skader er viden om kemikaliernes toksiske egenskaber. Her er internettet et villigt redskab, for det giver hurtig adgang til et væld af information om kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, deres kemi, potentielt skadelige effekter på helbredet, værnemidler mv. Nedenfor beskrives nogle af de mange, gode links der findes – find dem og mange flere hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, på www.ami.dk/tokslinks, figur 1. Husk også Arbejdstilsynets temaside om kemi og støv (http://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/ tema-kemi.aspx)! Denne artikel henviser til specifikke sider på internettet, men skal også opfattes som inspiration til at udforske internettet yderligere på dette område. Bemærk, at internettet er et meget foranderligt medie. Adresser ændres, hvad der er gratis i dag, koster penge i morgen, opdatering kan ophøre – og nye suveræne sites opstå. Brug databaserne, klik ind på nye sites – og find dine egne favoritter. Favoritter SKAL stå i flertal – ingen database er udtømmende i sig selv! Og – gør dig selv en tjeneste og se, hvornår din nyfundne database sidst er opdateret… Inden du starter Internettet giver både adgang til originale videnskabelige undersøgelser og sammenskrivninger af viden. Sidstnævnte spænder fra skematiske oversigter på stikordsform til rapporter på flere hundrede sider. Overvej derfor, hvilken slags viden du ønsker: 1. Review eller originale forsøgsresultater? 2. Overblik eller alt, hvad der findes? 3. Her-og-nu eller jeg kan vente? 4. Alle eller specifikke hedbredseffekter? Identifikation af kemiske stoffer Søgninger ved hjælp af danske navne, synonymer og handelsnavne er ikke særlig præcise – for man får kun fat på de oplysninger, der benytter det pågældende navn, figur 2, side 12. Enhver søgning starter derfor med utvetydig identifikation af det pågældende stof. Her er stoffets kemiske ”personnummer” fra Chemical Abstracts Service (CAS-nummeret), den bedste identifikator. Bemærk, at f.eks. procesgenererede partikler ikke har eget nummer. Man kan også kun sjældent skelne mellem forskellige former af stoffet – f.eks. mikro- og nanostørrelse). Se tip i faktaboks nedenfor. Figur 1. Links til masser af gratis information om kemikalier og deres potentielle skadelige effekter for helbredet kan du finde på hjemmesiden for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø http://www.ami.dk/tokslinks (på engelsk: www.ami.dk/toxlinks). Desværre er resultatet af din internetsøgning ikke bedre end virkeligheden og afspejler, at det eksisterende vidensniveau ofte er fortvivlende begrænset, selv for relativt hyppigt anvendte stoffer. Det skyldes, at de fleste stoffer er begrænset eller måske slet ikke undersøgt. dansk kemi, 97, nr. 1/2, 2016 n Find CAS-nummeret Kender jeg ikke CAS-nummeret, starter jeg altid min søgning på ChemIDplus (en del af Toxnet: http://chem. sis.nlm.nih.gov/chemidplus/). Stoffets navn tastes ind under ”Substance identification” - og der er adgang til CAS-nummer, synonymer, 3D-illustrationer, fysiskkemiske data, o.m.a. Sitet giver desuden links til et væld af andre sites med toksikologisk information (fanen ”Links to resources”). Husk ALTID at tjekke, at dit CAS-nummer er korrekt, f.eks. ved hjælp af fysiskkemiske data. CAS-nummeret fungerer ikke særlig godt, hvis du er interesseret i tidlige referencer, f.eks. fra før 1950. 11 t
    ...