LEDER Forskere og forskningsmidler Da Ryanair i foråret 2015 etablerede sig med fast knudepunkt i København, var der vild opstandelse, da folk erfarede om de konditioner, som selskabet bød sine ansatte. Således skulle kabinepersonalet betale leje af deres uniformer, de ἀk lav løn (og kun såfremt de faktuelt var på arbejde), og deres overnatningsfaciliteter var beskedne. Jo, man var virkeligt forarget over de arbejdsforhold. På universiteterne i Danmark er de Ḁeste akademiske medarbejdere ansat til at udføre såvel undervisning som forskning. De får deres overenskomstmæssige løn, men på trods af, at de er forpligtet til at præstere forskning, følger der ikke nødvendigvis midler med til at gøre det. Således skal man Ḁere steder selv skaffe sig penge til at drive forskning. Dvs. man er henvist til at søge eksterne midler fra forskningsråd og fonde. Det forlyder fra diverse universitetskilder, at mange bruger op til 10% af deres tid på at søge økonomisk støtte, medens den statistiske sandsynlighed for at opnå succes kun er ca. 8%. Kunne man forestille sig, at man ansatte TAP-medarbejdere på slige institutioner og så fortalte dem, at de til deres pålagte arbejde selv måtte skaffe sig remedierne? F.eks. at en kontordame selv måtte stille med en computer eller en rengøringsassistent skulle medbringe kost og spand hjemmefra? Svaret ville blive et rungende nej. Det ville være utænkeligt. Men det er jo de arbejdsforhold, man byder de akademiske medarbejdere på vores universiteter. Det er blevet sagt, at det jo kun er sundt, at man kan retfærdiggøre sin forskning og dermed gøre sig fortjent til støtte. Og så helst, at den fører til noget (hvem der så end skal afgøre det!). Men hvis man på forhånd kendte svaret på/resultaterne af sin arbejdsindsats ville det jo ikke være forskning – altså i den doktrinære form. Der ἀndes næppe et ord, som er blevet så prostitueret som forskning; selv de simpleste undersøgelser kaldes nu om dage forskning. Som en konsekvens heraf (og suppleret af en vis eksforskningsministers ord om ”fra forskning til faktura”) søger folk om det ”sikre”, da de er bange for eventuelt at ende op med et ”negativt” resultat. Det er imidlertid vigtigt, at man også tør satse, ellers er chancen for et overraskende, nyt eller revolutionerende resultat ringe. Det er således en ἀn afvejning, som skal tilgodeses, men det kan ikke i længden være sundt eller rigtigt, at det forventes, at de akademiske medarbejdere lader sig drive rundt i manegen. Når man til ovenstående lægger, at den tid, som forskerne bruger på at søge midler, ikke må tages fra undervisningstiden, og naturligvis heller ikke fra den ideligt omsiggribende administrationstid, så er der kun forsknings- og fritiden at tage af. Hidtil har man på universiteterne kunnet leve højt og Ḁot på, at forskerne via deres dedikation var villige til at grave dybt i fritiden, men de dage synes at fortabe sig i horisonten. Det er på høje tid, at man gør sig disse forhold klart og handler derefter! ” Alt for meget kostbar tid går med at søge forskningsmidler. Det er på tide, at der gøres noget Elo Harald Hansen, elohh@hansen.mail.dk 4 dansk kemi, 96, nr. 8, 2015
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her