LEDER Kemi i gymnasieskolen hvorfor? Skal der undervises i kemi i de gymnasiale uddannelser? For Dansk Kemis læsere kan spørgsmålet virke absurd. Vi har alle været igennem et længere uddannelsesforløb, hvor kemi har stået centralt, og for de fleste af læserne har kemi fyldt betragteligt i ens arbejdsliv. Men som underviser i gymnasieskolen er spørgsmålet relevant, bl.a. for at fokusere ens undervisning i relation til de elever, vi har at gøre med. Traditionelt har begrundelsen for gymnasiefaget haft to indgange. Er kemifaget studieforberedende for eleverne? Kan faget bidrage til elevernes almendannelse? Selvom en sådan tilgang til begrundelse af faget ikke er uden problemer, for f.eks. hvor går skellet mellem studieforberedende kompetencer og almendannelse, så kan synsvinklen være nyttig til en første begrundelse af gymnasiefagets eksistens. Det er nemt at begrunde kemi som et relevant gymnasiefag ud fra dets bidrag til at gøre de kommende studerende klar til de videregående uddannelser. En meget lang række uddannelser inden for nat-sund-tek-området indeholder et meget væsentligt kemifagligt indhold. Dette forhold afspejles i uddannelsernes specifikke adgangskrav, hvor især kemi B er i spil, selvom både kemi C og A også har deres områder som adgangskriterier. I gymnasieskolen afspejles adgangskravene også i elevenes valg af kemi. Kemi B er gymnasieelevernes foretrukne valg af kemi, hvis de forventer at skulle bruge kemi efterfølgende. Men vi skal også kunne begrunde kemifagets eksistens i gymnasieskolen ud fra fagets bidrag til en almendannelse af eleverne. En del af naturvidenskabernes bidrag til almendannelse er at give eleverne indsigt i naturvidenskabernes forståelse af verden, hvordan naturvidenskabelig erkendelse udvikles, såvel dets styrker som begrænsninger, samt at vise at naturvidenskaberne og tilknyttede teknologier er centrale for udvikling af vores samfund - altid med en kritisk sans over for anvendelser med skadelige konsekvenser for mennesker og miljø. En del af almendannelsen omfatter således en perspektivering af faget ud over sig selv, f.eks. ved at vise muligheder for samspil med andre fagområder, problemstillinger fra omverden hvor faget kan bidrage med løsninger. Kemifaget i gymnasieskolen giver mulighed for at bidrage til alle disse facetter af naturvidenskabelig almendannelse, selvom man selvfølgelig altid skal tage hensyn til niveauet, man underviser på. Vi skal ikke kun lære eleverne en række faglige begreber og metoder, men perspektivere fagligheden til anvendelser og betydninger for omverden uden for undervisningslokalet, ligegyldigt på hvilket niveau vi arbejder med kemiundervisning. Vi kan så håbe på, at det på den lange bane vil bibringe vores unge med en gymnasial baggrund en kritisk sans over for f.eks. udsagn om, at man skal undgå kemi i vores hverdag, men at de vil have en bedre og mere kritisk forståelse for anvendelser af kemikalier i hverdagen. Svaret på indgangsspørgsmålet er selvfølgelig et ja, vi skal fortsat have et kemifag i gymnasieskolen. Legitimeringen af faget skal både gives i dets betydning for elevenes fremtidige uddannelse og elevernes almendannelse. Keld Nielsen, fagkonsulent i kemi og bioteknologi i gymnasiet, keld.nielsen@stukuvm.dk ” Ligegyldigt på hvilket niveau vi arbejder med kemiundervisning, skal vi perspektivere fagligheden til anvendelser og betydninger for omverdenen uden for undervisningslokalet 4 dansk kemi, 96, nr. 5, 2015
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her