KORT NYT Læserbrev Normalt føler jeg ikke anledning til over for redaktører at kommentere personlige udtalelser, læserbreve eller indlæg i dagspressen om DTU. Når jeg så alligevel gør det, skyldes det, at jeg kan konstatere, at et respekteret tidsskrift som Dansk Kemi på lederplads ved et par lejligheder (nr. 10 2009 og nr. 5, 2008) har omhandlet såvel ansættelses- som ledelsesforholdene på universitetet. Som læser af de to ledere (af samme forfatter) kunne man få det indtryk, at på DTU: • har medarbejderne ingen muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation eller på udviklingen af det faglige område, • har forskningsfrihed og ytringsfrihed ikke nogen værdi, samt at ledelse bedrives i form af diktater. Intet kunne være mere forkert. DTU vil gerne have dialog og debat, såvel internt som med det omgivende samfund, og vi udgiver til det formål såvel en intern avis som et magasin målrettet universitetets interessenter. Mere vigtigt er det imidlertid, at der vel ikke findes organisationer, hvor dialog og debat er mere fremherskende end på et universitet, hvor underviserens dialog med sine studerende, forskerens dialog med sine projekt- og ph.d.-studerende samt dialogen mellem forskerne er conditio sine qua non for vidensorganisationens aktiviteter. Herudover indgår det som et led i personalepolitikken, at der årligt gennemføres udviklingssamtaler med alle medarbejdere, hvor dialog jo er hele fundamentet. Uden for den primære og daglige dialogs rammer, har man også mulighed for at komme i dialog med undertegnede. Det kan ske ved de informationsmøder, der holdes efter hvert bestyrelsesmøde og hvor alle medarbejdere kan komme og stille spørgsmål om bestyrelsesanliggender – men også om andet – ligesom jeg ofte deltager ved instituttets seminarer. DTU støtter forskningsfrihed. Det er således en del af universitetets strategi, at ”DTU skal være garant for den akademiske frihed og videnskabelige uafhængighed”. At dette ikke blot er et forkromet ideal, der ikke har indflydelse på universitetets konkrete ageren, kan bl.a. illustreres ved, at universitetet egenhændigt har bedt om, at et internationalt forskerteam evaluerer universitetets rapport ”Miljøeffekten af fiskeri efter blåmuslinger i Limfjorden” efter den offentlige kritik, der blev fremsat af Videnskabernes Selskab. For så vidt angår ytringsfriheden har universitetet endvidere i forbindelse med universitetslovens tilblivelse målrettet arbejdet for, at forskernes ytringsfrihed blev sikret. Endelig har jeg som rektor i min årsfesttale i 2007 (tilgængelig på DTU’s hjemmeside) netop adresseret de ideale fordringer om forsknings- og ytringsfrihed. DTU’s ledelse er om noget baseret på input fra DTU’s førende forskere, men i øvrigt også på inddragelse af medarbejdere mere generelt. Ud over indflydelsen som også kendes fra andre virksomhedstyper med medarbejderrepræsentation i bestyrelse, samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg (på institut- og universitetsniveau), har universitetet ikke kun akademisk råd og tværgående uddannelsesudvalg, men også institutstudienævn, hvor debat og dialog primært foregår decentralt med henblik på, at medarbejdere har mulighed for at øve indflydelse direkte i forhold til egen hverdag. Endvidere er universitetets faglige udvikling baseret på de enkelte institutters såkaldte UdviklingsMål og Virkemidler (UMV), der udgør instituttets 4-årige rullende planlægningsgrundlag. UMV’en udarbejdes ikke af institutdirektøren i et vakuum, men inddrager medarbejdere fra de forskellige videnskabelige felter som instituttet dækker – i virkeligheden en bottum-up proces. Set som et hele, er DTU formentlig et af de mest decentralt styrede universiteter i verdenen. Men det gælder her som i alle andre sammenhænge, at indflydelse, dialog og debat kræver en aktiv deltagelse, og hvor den enkeltes synspunkt, holdning og ønske vil skulle brydes og afstemmes i forhold til andres og universitetets interesser. At der er udbredt forståelse for disse vilkår dokumenteres dagligt af rigtig mange DTU’ere. Mit brev må ikke opfattes som et oplæg til en polemik, men er sendt til Dansk Kemi, fordi jeg tror, at oplysningerne om DTU’s syn på de nævnte forhold kan være af interesse for Dansk Kemis læsere. Med venlig hilsen Lars Pallesen Rektor, DTU Tre store satsninger Det Strategiske Forskningsråd uddeler 111 mio. kr. til forskningscentre og projekter inden for nano, bio og it I alt 80 mio. kr. går til de tre strategiske forskningscentre: - Center for ikke-kodende RNA i Teknologi og Sundhed, ledet af professor Jan Gorodkin, Københavns Universitet - Center for Nano Vaccine, ledet af forskningsdirektør, professor Peter Andersen, Statens Serum Institut - Center for forskning i elektroniske markeder, ledet af professor Ivan Damgård, Aarhus Universitet Formanden for programkomiteen, professor Lars Mathiassen, Atlanta University fremhæver, at de tre centre, inden for hvert deres område, repræsenterer forskning på meget højt internationalt niveau. Samtidig har denne forskning et stort potentiale i erhvervsmæssig sammenhæng. De tre nye centre kombinerer forskning inden for hhv. bio/it, nano/bio og it/økonomi. De falder derfor ind i den række af tværdisciplinære projekter i strategiske vækstteknologier, som Det Strategiske Forskningsråd har støttet over en årrække. - Ved de tværfaglige programmers start, viste forskerne en naturlig skepsis over for kravet om tværfaglighed, men nu har erfaringen vist, at de tværfaglige elementer i forskningen kan være med til at bane vejen for helt ny viden og anderledes løsninger på udfordringer i samfund og erhverv. Muligheder, som mange forskere nu helt har taget til sig, siger Lars Mathiassen. Formålet med de strategiske forskningsprogrammer er at gennemføre fokuseret forskning på områder, hvor samfundet har særlige udfordringer eller muligheder. Bevillingerne fører til nye, konkrete løsninger på udfordringerne, men de har samtidig en langsigtet – og lige så central – effekt ved at styrke dansk forskning. - Gennem bevillingerne bidrager vi bl.a. til at uddanne en kommende generation af forskere, for hvem det er naturligt at arbejde tværdisciplinært og i tæt interaktion med de potentielle brugere af forskningen. Derfor er forskeruddannelse vigtig i alle bevillinger. I de tre centre indgår således 22 ph.d.-stipendier, og hertil kommer 16 postdoc-stipendier, oplyser Lars Mathiassen. dansk kemi, 91, nr. 3, 2010 8
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her