KONSERVERING Kort papirfremstillingshistorie Afsyring eller nedkøling For at øge samlingernes levetid kan vi opbevare dem i køligere magasiner med lav luftfugtighed og/eller masseafsyre dem. Ved masseafsyring neutraliseres syren i papiret med et alkalisk salt, og en bufferkapacitet indlejres og forebygger fremtidig forsuring. Der er adskillige metoder i brug – her vises blot et enkelt eksempel i figur 8. I PaperTreat-projektet er effekten af masseafsyring beregnet til at give ca. 3 gange forlænget levetid for papir med pH 5, som repræsenterer hovedparten af vores nationale samlinger. Papirs nedbrydningshaFigur 8. Ved masseafsyringen hos stighed påvirkes først og PaperSave Swiss i Schweiz behandles fremmest af temperaturen, et helt batch på en gang i en opløsmen også luftfugtigheden ning af magnesiumtitaniumalkoxid og (RH) i magasinerne spiller en hexamethyldisiloxan. stor rolle, da nedbrydningen hovedsagelig er hydrolytisk. Påvirkningen er veldokumenteret [3], og man kan med rimelig sikkerhed antage, at papirets levetid f.eks. kan fordobles, hvis klimaet ændres fra 20ºC/50% RH til 18ºC/40% RH. Ved at ændre klimaet er det endda muligt at forlænge levetiden med 20 gange, hvis temperaturen sænkes til 5ºC i kombination med en luftfugtighed på 30% (figur 9). Og endnu længere ved nedfrysning. • Nordens første papirmaskine Strandmøllen, 1829 • Surlimning (alun/harpikslimning) opfundet 1807 (kommercielt anvendt fra 1835) • Træfibre introduceret i 1840’erne (i bibliotekets samlinger fra 1870) • Koncentreret surlimning på markedet 1876 • Neutral limning i 1970’erne Forudsigelse af levetid Ud fra stikprøveundersøgelsens 390 sammenholdte målinger af aldre, syreindhold og nedbrydningsstadier ses en sammenhæng mellem pH og nedbrydningsstadium ift. alder (figur 6) for perioden 1850 til 1985. Det er dermed muligt at lave en prognose over de endnu ikke nedbrudte genstandes resterende håndterba- Figur 6. Stikprøveundersøgelsens målinger viser sammenhæng mellem alder og pH i genstande nedbrudt til 3 håndfalsninger. re levetid, idet vi kender de enkelte genstandes nuværende alder og pH-værdi. Det EU-finansierede forskningsprojekt PaperTreat [2] har fundet en sammenlignelig sammenhæng. Som det ses i figur 7, så vil så godt som alle vores syreholdige, bevaringsværdige genstande have overskredet grænsen for almindelig fysisk brug om 200 år. I dag møder vi kun sporadisk de meget nedbrudte genstande. Men som tiden skrider frem, vil de kommende generationer opleve en massiv nedbrydning af bøger, håndskrifter, noder, kort og billeder i biblioteker og arkiver og af deres egne bøger og dokumenter hjemme. Figur 9. Forventet andel af genstande som i fremtiden vil have nået nedbrydningsstadiet 3 håndfalsninger. Figur 7. Grafen viser hvor stor en del af de undersøgte samlinger fra 18501985, der vil have nået et nedbrydningsstadium, hvor papiret knækker efter 3 falsninger, hvis de fortsat opbevares i magasiner med tempereret klima, som det historisk har været. En forlængelse af levetiden med 3 gange kan, som alternativ til masseafsyring, opnås ved at sænke temperatur og RH fra de typiske magasinforhold på 20ºC/50% RH til 15ºC/45% RH. Herved er det muligt, at forlænge genstandenes brugbare levetid så meget, at kun omkring halvdelen af de syreholdige papirgenstande vil have overskredet grænsen for fysisk brug om 200 år. Selvom samlingerne masseafsyres, vil omkring 60% af bibliotekets genstande have overskredet grænsen om 300 år, hvis de derefter fortsat opbevares ved stuetemperatur. Regner man på omkostningerne pr. ekstra opnået levetidsforlængelse, viser det sig, at det er langt billigere at køle ned, end det er at afsyre [4]. Med dagens priser kan vi nedkøle i 180 år for samme pris som masseafsyring med en levetidsforlængelse på omkring tre. Jo mere vi køler ned – des billigere er det pr. levetidsforlængelse. Ud fra en evaluering af fordele og ulemper ved kolde maga- dansk kemi, 90, nr. 11, 2009 10
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her