Ca. 35% af ofre for dødsbrande er socialt udsatte – typisk midaldrende mænd, som ryger, har alkoholproblemer og er på overførselsindkomst. Det er ikke usædvanligt, at de taber cigaretten, og hver gang er det som at kaste en terning. Antændingen sker før eller senere. af forbrændinger. Hvor denne ældste gruppe i studiet har tre gange så høj risiko for at dø i en brand som befolkningen i almindelighed, øges risikoen markant, hvis de er rygere. Den er nemlig hele 45 gange højere for rygere. >>> på Lund Universitet, er enig i anbefalingerne – og kan også se dem have effekt i Danmark. - Det kunne også være en ændring af møbelstoffet – f.eks. en tættere vævning ligesom på det maritime område – som gør det sværere at antænde. Men uanset hvad rejser det nogle økonomiske spørgsmål, for hvem skal f.eks. betale udskiftningen af sofaen til en mere brandsikker model? spørger Bjarne Husted og tilføjer: - Med hensyn til komfurvagter viser erfaringer fra Norge, hvor de er lovpligtige, at teknologien stadig mangler modenhed. For de har svært ved at skelne mellem brand og madlavning. ÆLDRE RYGERE MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Den næststørste gruppe – ca. 30% – der tegner sig i studiet, er ældre med funktionsnedsættelse. Typisk en kvinde over 80 år, som ryger, antænder sit tøj og dør FAKTA OM PH.D.EN ’Fatal Residential Fires – Prevention and Response’ er udarbejdet af adjunkt Marcus Runefors i afdelingen for brandteknik på Lund Universitet. Ph.d.en beskæftiger sig med dødsbrande, men fokus er ikke risikofaktorerne, som er relativt velkendte, men i stedet hvad der kan gøres for at reducere antallet af dræbte. Ph.d.en ser på både forebyggende foranstaltninger og betingelserne for at blive reddet af redningsberedskabet eller andre. Ph.d.en kan downloades som pdf på hjemmesiden for Lund University Publications. 31
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her