FORSINKET ALARMERING kostede Notre Dame dyrt Ved branden i Notre Dame i Paris blev alarmeringen af brandvæsenet forsinket med ca. 25 min. Den tid kan meget vel have betydet, at branden gik fra værende et problem til en katastrofe. Et komplekst brandteknisk anlæg, ingen direkte forbindelse til brandvæsenet, menneskelige fejl og ca. 25 minutters forsinkelse ser ud til at være årsagerne til, at branden, der hærgede Notre Dame i Paris i april, fik så alvorlige konsekvenser. Efter røgen har lagt sig, er arbejdet med at afdække, hvad der skete, gået i gang, og flere interessante ting er dukket frem af asken og er blevet rapporteret i aviserne Le Monde, Le Canard Enchaîné og New York Times. Som national kulturskat havde Notre Dame sit eget brandalarmeringssystem. Et temmelig avanceret et, der blev udviklet og designet specifikt til kirken over en periode på seks år. Det bestod bl.a. af et aspirationsanlæg, som blev installeret i 2013, med sniffere på kirkens loft, hvor branden brød ud. Og anlægget fungerede. For da branden begyndte at udvikle sig, formentlig som en ulmebrand, gav det alarm. 22 BRANDVÆSEN BLEV ALARMERET EFTER 30 MIN. Men ulig ABA-anlæg herhjemme var det ikke forbundet direkte til brandvæsenet. I stedet gik alarmen til kirkens egen brandcentral. Og det var ikke en hvilken som helst alarm. Det komplekse system gav en ligeså kompleks alarm: ‘loft kirkeskib sakristi ZDA-110-3-15-1 aspiration rammeværk’. Det indikerede en zone i kirken (loft kirkeskib sakristi), hvilken detektor i et system af mere end 160 detektorer og manuelle alarmer der var gået (ZDA110-3-15-1), og hvor den sad (aspiration framework, hvilket henviste til kirkens bjælkeloftskonstruktion, der også var kendt som frameworket). Medarbejderen, der bemandede centralen og modtog alarmen, havde sin tredje dag på jobbet og var i gang med sin anden ottetimers vagt i træk. Han mistolkede alarmen og sendte en vagt til loftet på det lille sakristi, der ligger ved siden af selve kirken, og ringede desuden
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her