Teknologien bringer en række etiske dilemmaer med sig. - Teknologien anvendes også uden at identificere de ansigter, man registrerer. F.eks. til crowd-control ved festivaller eller ved trapper og andre knudepunkter. Med overvågning af menneskestrømme kan man sikre, at der ikke opstår farlige situationer, hvor man f.eks. bliver mast eller på anden måde kommer til skade, forklarer Michael Hygild Toxverd. IKKE HELT MODEN ENDNU Der er dog stadig et par knaster, der skal høvles, før ansigtsgenkendelsen indfrier sit fulde potentiale. - Nøjagtigheden er på nuværende tidspunkt omkring 95-98%. Det er ikke nok til højsikkerhedsløsninger. Samtidig skal kameraerne tale sammen med de bagvedliggende video-management-systemer, ellers svarer det til at udvikle apps til telefoner, som ikke duer til f.eks. Android eller Iphone. Samspillet skal også omfatte andre løsninger, så irisscanning og ansigtsgenkendelsesløsninger fungerer sammen, siger Michael Hygild Toxverd. Begreber som overvågningssamfund og manglende privatliv popper let op i bevidstheden, når man hører om ansigtsgenkendelse. Derfor er det centralt, at vi også som samfund tager stilling til, hvordan vi ønsker at anvende teknologien. - Teknologien bringer en række etiske dilemmaer med sig. Hvor langt vil vi gå i overvågningen af offentlige rum og under hvilke omstændigheder? F.eks. kan man bruge den til at opløse demonstrationer, før de opstår. Med al ny teknologi er det udfordring, at den også kan bruges uhensigtsmæssigt, siger Morten Bornø Jensen fra Aalborg Universitet. EN NEMMERE HVERDAG I dag har politiet allerede mulighed for at efterlyse nummerplader via de automatiske nummerpladescannere, der sidder på politibiler og visse steder ved det danske vejnet. Desuden kan de søge i deres egen database med videoovervågning ud fra signalementer og ved hjælp af algoritmer, der gennemgår data fra kameraerne. - I Danmark har vi ikke masseovervågning med ansigtsgenkendelse. Får vi det en dag, kan det være et effektivt efterforskningsværktøj, hvis data er ensformig, og politiet kan få digitalt adgang til det. I så fald ville man f.eks. hurtigt kunne tracke ansigter efter en hændelse som den ved Krudttønden. Som det er i dag, er det langt nemmere at tracke folk via deres telefon, siger Jesper Florin. Teknologiens anvendelsesmuligheder vil efter al synsynlighed udfordre persondataloven i de kommende år. For den introducerer mange belejlige løsninger, som kan være vanskelige at realisere med de nuværende regler. - Man kan f.eks. forestille sig, at det så er slut med kort til bus og tog, fordi man bliver registreret, når man træder ind og ud af offentlige transportmidler. Eller at man sender SMS’er til rejsende i lufthavnen, hvis de går mod den forkerte terminal eller gate. Det vil kræve en plan for, hvad man bruger data til, og hvor længe man gemmer dem. Overholdes reglerne på området, kan teknologien gøre vores hverdag nemmere på mange måder, siger Jesper Florin. n ANSIGTSGENKENDELSE Ansigtsgenkendelse er en gren inden for biometri – kunsten at måle eller identificere mennesker eller genstande ud fra fysiske kendetegn. Det omfatter bl.a. fingeraftryk, DNA og iris. Identifikation med biometri har den fordel, at det potentielt er umuligt at udgive sig for at være en anden end den, man er, så længe systemet er nøjagtigt nok. Dermed bliver ens identifikation ikke et kort eller en kode, men i stedet ens fysik. Ved hjælp af videokameraer og kunstig intelligens er det i dag muligt at identificere ansigter automatisk og søge på dem. Det kan styrke adgangskontrol med ansigtsgenkendelse og gør det muligt at mappe individers færden i videoovervågede områder i realtid eller ligefrem eftersøge folk via overvågningskameraer. 18
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her