- Medarbejderne hos DBI var meget interesserede i vores projekt og i testen, og der var positiv stemning og god opbakning fra dem. De var meget imødekommende, og alle har taget sig tid til at hjælpe og har haft tålmodighed med os, siger Malthe Klint. Brandtesten i ovnen gav gode resultater og gør det muligt at sammenligne dem med resultaterne fra H-TRIS. Samtidig kan de to studerende sammenligne og diskutere de to testtyper i specialet. Testene indikerer desuden, at det kan lade sig gøre at isolere CLT, så det kan modstå en parametrisk brandkurve. - Brandtesten hos DBI var en kæmpe hjælp og betyder, at vores speciale tager en hel ny drejning, som vi er meget glade og taknemmelige for, siger Malthe Klint og tilføjer: - Oveni har vi lært DBI at kende i forløbet og fået et meget positivt indtryk af det arbejde, DBI udfører. Det er bestemt en potentiel arbejdsplads for mig en dag. n 25
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her