For afsenderne af godset kan spare penge på ikke at deklarere det som farligt gods, da det gør fragten billigere. I de tilfælde ved besætningen ikke, at godset er brandfarligt, og de er derfor dårligere forberedt på at forhindre og bekæmpe en eventuel brand. Og den enorme mængde af containere, der fragtes jorden rundt, gør en fysisk inspektion af dem alle umulig. TEKNISKE LØSNINGER FINDES Detektering er en yderligere udfordring til søs. For lastrum under dæk kan det lade sig gøre, mens det er mere vanskeligt med containerne i det fri på dækket. Her kan varme potentielt sprede sig fra container til container over relativt lang tid, før det opdages, og selv da kan det være svært at finde ud af, præcis hvilke containere der er ild i. - Desuden er besætningen forholdsvis lille på de store containerskibe, hvilket også kan begrænse indsatsen, siger Carsten Møller. De forskellige udfordringer gør området komplekst, og der er ingen enkel løsning på problemerne. - Kunstig intelligens og machine learning, der er baseret på shippingvirksomheders erfaring med, hvilke afsendere og fragttyper der kan være fejldeklarerede, kan hjælpe med at opdage fejldeklareret gods. Det virker uoverskueligt at have detektorer på alle containere, men det er relativt enkelt at overvåge de kølede containere via kølesystemet. Samtidig findes der simple batteridrevne detektorer, der kan monteres på containere og holde i årevis, siger Carsten Møller. TEKNIK GØR DET IKKE ALENE Kameraer, der allerede findes mange af på skibene, kan ved hjælp af algoritmer analysere, hvad de optager, så røg og flammer detekteres hurtigere. Til slukning er der behov for relativt enkle løsninger, som kan håndteres intuitivt og uden særlig træning. Men tekniske forbedringer løser ifølge Carsten Møller ikke hele problemet. 10
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her