DIGITAL EKSEMPELSAMLING klar til brug Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri er blevet digitaliseret. Dermed er det blevet hurtigere at finde det, man søger. Desuden giver løsningen mulighed for at lave kravlister og gør det nemt at dele erfaring og viden med kolleger. Med en ny webapplikation fra DBI er ‘Eksempelsamling om brandsikring af byggeri’ blevet digital. Betaudgaven af løsningen er netop blevet tilgængelig for alle og er gratis at anvende. - Den digitale udgave af Eksempelsamlingen giver brugerne en række fordele og er mere end blot en PDF-udgave af en 300 siders bog, siger Brian V. Jensen, der er leder af brandrådgivningsafdelingen hos DBI. Digitaliseringen giver nemlig mulighed for at tilføje nyttige funktioner til det, der indtil nu bare har været et opslagsværk. - Eksempelsamlingen har en intelligent søgefunktion, hvor der kan søges på flere ord ad gangen. Søgefunktionen viser først relevante kapitler og dernæst, hvor ordene optræder, så det er nemmere og mere enkelt at finde det, man søger, siger Brian V. Jensen. DEL EGNE ERFARINGER OG VIDEN Derudover kan man sammenstykke kravlister i løsningen. Skal der f.eks. projekteres en børneinstitution, kan man samle de afsnit fra samlingen, der er relevante i forhold til projektet, så man har en liste over de forhold, man skal forholde sig til i projektet. Kravlisterne kan deles mellem medarbejdere. - Dermed har man en konkret tekst til projektet – en bruttoliste til brandstrategien, siger Brian V. Jensen. Desuden kan egne noter skrives til kravlisterne. - Man kan f.eks. tilføje sine egne erfaringer eller indsætte eksempler fra den virkelige verden. Noterne kan deles med andre brugere, f.eks. på arbejdspladsen. Hensigten er nemlig at gøre det lettere at dele erfaringer og viden, som ellers kun kommer den enkelte 26
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her