BLUE BATTERY Forskningsprojektet Blue Battery ser nærmere på de udfordringer mod brandsikkerheden, som store litium-ion-batterier bringer med sig, når de installeres i skibe, og hvad der skal til for at løse dem. Projektet løb fra marts 2017 til februar 2018 og var støttet af Den Maritime Fond. DBI var projektleder på projektet, og herudover deltog også Teknologisk Institut. Risikoen ved litium-ion-batterier er ikke ukendt, men heller ikke velkendt. flammerne, men da cellerne stadig kan udvikle varme længe efter, kan batteriet bryde i brand igen og igen, forklarer Bjarne Johnsen. Derfor har man i projektet også set nærmere på metoderne til at slukke en brand i et litium-ion-batteri. - De normale slukningsmetoder er ikke særligt effektive. Der findes ikke én løsning, for de forskellige batteriproducenter har forskellige anvisninger, men vand er formentlig den bedste metode. Det er ikke ideelt, fordi det er ledende, men det har en afkølende effekt på cellerne, som kan standse processen med ‘thermal runaway’, siger Konrad Wilkens. RETNINGSLINJE TIL STOR GAVN FOR INDUSTRIEN Projektet bøjer ikke løsningen på udfordringerne i neon. Men det giver en række anbefalinger til, hvad man skal overveje, når man anvender de store batterier. - Det er bl.a. en god idé med et selvdiagnosticerende Battery Management System, der overvåger batteriet og melder direkte til broen i tilfælde af en fejlmelding. Man skal også tænke nøje over, hvordan man adskiller cellerne, så de er beskyttede mod ‘thermal runaway’ i en anden celle, hvilken køling der skal til, og hvordan batterirummet indrettes, siger Bjarne Johnsen. Det optimale vil være en regulær retningslinje til industrien på området. I dag betyder manglen på samme, at designere og værfter skal følge retningslinjen om alternativt design, hver gang de designer et skib med et litium-ion-batteri. Det er en dyr og langvarig proces, der hæmmer udviklingen. - En konkret retningslinje for, hvordan man implementerer store batterisystemer i skibe, vil være en stor hjælp for industrien. Men det er op til myndigheder og klassificeringsvirksomhederne at udvikle den. F.eks. kan man lade sig inspirere af bilindustrien, der har velunderbyggede standarder for, hvordan man tester batterier, siger Konrad Wilkens. n 9
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her