46% af alle danskere er bekymrede for at blive direkte påvirket af terror. ANGSTEN FOR TERROR er STØRRE END TRUSLEN En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser, at godt halvdelen af danskerne er bange for at blive direkte påvirket af terror. Slå koldt vand i blodet, lyder rådet, vi overvurderer truslen. Adskillige gange er Danmark kåret som verdens lykkeligste land, og generelt har danskere det godt. Hungersnød, voldsomme naturkatastrofer og væbnet konflikt er ikke problemer, danskerne kæmper med. Og i undersøgelsen ’Danskernes Risikoopfattelse’ fra Beredskabsstyrelsen, der tager temperaturen på danskernes bekymringer, fremgår det da også, at vi overordnet set ikke er særligt bekymrede. Men der er én trussel, der skiller sig ud. Næsten halvdelen af danskerne (46%) er bekymrede for at blive direkte påvirket af terror – hvilket er noget af et skridt op fra listens nummer to, cyberangreb (34%), og nummer tre, orkaner og stærke storme (22%). - Generelt viser undersøgelsen, at de flestes indtryk af trusler er mere påvirket af medierne, end hvilke trusler de reelt står overfor, siger leder af sikringsafdelingen i DBI, Jesper Florin, og fortsætter: - I medierne bliver vi hele tiden fodret med hændelser, der måske ikke er nogen nævneværdig risiko for i Danmark. Samtidig er det ikke mange, der læser PET eller FE’s trusselsvurderinger, der giver et mere konkret og realistisk trusselsbillede, siger han. MANGE ÅRSAGER TIL OVERVURDERING Terrorens placering på bekymringsparameteret har altså ingen fundering i virkeligheden. Årsagen skal findes andre steder, mener Jesper Florin. - Det er de færreste, der har oplevet terror, men fordi det sker i lande omkring os, opstår der en bekymring for det. Og risikoen er da også til stede, siger han. Samtidig mener han, at det er naturligt nok at bekymre sig om det uvisse. Alle har oplevet voldsomt vejr, og flere og flere oplever cyberangreb. Men det lærer os at tage vores forholdsregler. F.eks. sætter vi havemøblerne ind, når der er stormvarsel, fylder sandsække, hvis der er risiko for stormflod, ligesom vi lærer ikke at udlevere vores personlige oplysninger eller NemID til ukendte på nettet. - Terror er derimod ukendt for os. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre i situationen, og det er med til at skabe bekymring. Desuden er terror diffust. Der er mange angrebsmetoder, og man ved ikke, hvornår den evt. rammer. Det øger også bekymringen, siger Jesper Florin. BEDRE FORBEREDT, END MAN TROR Hvad enten terrortruslen er stor eller lille, så er det dan ske beredskab under alle omstændigheder forberedt. - Hver gang der er en hændelse i udlandet, melder politiet, at de følger situationen nøje og holder øje. Det betyder, at politiet forholder sig til truslen og forbereder sig, men det er de færreste af os, der lægger mærke til forberedelsen, siger Jesper Florin og fortsætter: - Beredskabet er på plads, og militæret er til stede flere steder i København, hvor de bevogter bestemte 14
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her