SVINKLØV BADEHOTEL opført i 1925 af dansk-ame rikaneren Carl Brix Kronborg nedbrændte den 26. september 2016. Hotellet lå 200 meter fra Vesterhavet ved Fjerritslev i Vendsyssel og var en af de største træbygninger i landet. Hotellet genopføres nu efter moderne standarder i træ, bl.a. med ABA-anlæg, og åbner efter planen igen i foråret 2019. Svinkløv Badehotel var et af landets mest idylliske feriesteder. rende automatisk brandalarmanlæg i alle soverum (615 ud af 837 levede ikke op til det). Det betyder dog ikke, at de mere end 700 overnatningssteder, der ikke lever op til anbefalingerne, er ulovlige. For loven foreskriver, at overnatningssteder blot skal leve op til de aktuelle krav for bygningen ved dens opførelsestidspunkt. Det er endnu for tidligt at sige, hvad undersøgelsen og Svinkløvgruppens arbejde kommer til at føre til. Men hos Danske Beredskaber har man et klart mål. - Undersøgelsen er en tydelig indikation af, at der findes mange steder, som efter vores vurdering har et utilstrækkeligt niveau, selvom de er fuldt lovlige. Altså er det lovgivningen, der er noget galt med, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber. TID TIL NYE LOVKRAV Ifølge Bjarne Nigaard bør lovgivningen derfor opdateres. - Vi ønsker et krav i lovgivningen – enten i byggeloven, i en særlov eller med en bekendtgørelse – om et minimumsniveau, så nye teknologier tages i brug. Der er ikke foretaget større ændringer for overnatningssteder siden 1970’erne efter Hafniabranden, og de krav, man indførte dengang, var ikke dynamiske og tager dermed ikke højde for den teknologiske udvikling. Man kan spørge sig selv, om det er godt nok at stille samme krav til overnatningssteder i 2017, som vi gjorde i 1970’erne. Vi kører jo heller ikke rundt i biler med det samme sikkerhedsniveau som dengang, siger Bjarne Nigaard. Hvad sådan et krav konkret skal indeholde, har Danske Beredskaber også et bud på. - Vi mener, at der skal være lovkrav om automatisk alarmering, så alle gæster kan redde sig selv ud og ikke er afhængige af, at en medabejder eller gæst opdager en brand og aktiverer et manuelt alarmeringsanlæg. Det vil ganske vist betyde en øget byrde for overnatningsstederne, men det drejer sig om at sikre et minimumsniveau af brandsikkerhed, siger Bjarne Nigaard. ANDRE OG BEDRE LØSNINGER Hos HORESTA tvivler man på, at en lovændring for alle hoteller er en god løsning. >>> 13
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her