I 2016 blev der brugt ca. 5.468 mandetimer på udrykninger til blinde og falske alarmer som følge af aktiverede alarmtryk. Har ALARMTRYK overlevet sig selv? Sidste år rykkede brandvæsenet ud til godt 18.000 blinde og falske alarmer fra ABA-anlæg. Heraf skyldtes knap 1.600 aktivering af alarmtryk, viser ny analyse fra Beredskabsstyrelsen. Både Beredskabsstyrelsen og DBI stiller nu spørgsmålstegn ved værdien af alarmtryk og anbefaler en revurdering af anvendelsen. U nødig belastning af brandvæsenet, produktionsstop ved evakuering fra virksomheder, opkrævningsgebyrer fra redningsberedskabet og en meget uheldig ’ulven kommer’-effekt, som gør, at folk ignorerer ægte brandalarmer. Det er nogle af de kedelige konsekvenser, blinde og falske alarmer fører med sig. Beredskabsstyrelsen udgav i juli en analyse med tal fra 2016, som viste det hidtil højeste antal blinde alarmer og en stigning på næsten 12% i forhold til året før. For at kunne identificere problemstillinger, der bidrager til de mange forgæves udrykninger, har Beredskabsstyrelsen netop foretaget en supplerende analyse af udrykninger til aktiverede alarmtryk. Den viser, at kun 26 af 1.593 udrykninger som følge af alarmtryk var reelle alarmer i 2016, mens 306 var falske alarmer (bevidst alarmering uden fare for brand), og 1.261 var blinde alarmer (alarmering ved en fejl). 24
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her