Brand & Sikring Mange danskere har enten en ildslukker eller et brandtæppe i deres hjem. Det er langt fra alle, der bekymrer sig, om der er en røgalarm i deres feriebolig. Danskernes brandsikkerhedsvaner overrasker En ny undersøgelse viser, at for mange mennesker har glemt alt om røgalarmer, når de er på ferie. Derimod har forbløffende mange brandbekæmpelsesudstyr i hjemmet. E n ny undersøgelse foretaget af Userneeds blandt godt 2.000 danskere for Ingeniørforeningen, IDA, viser, at ca. halvdelen af de adspurgte ikke bekymrer sig, om der er røgalarm i deres feriebolig. Tallene undrer Ib Bertelsen, der er formand for IDA Brandteknik og direktør i DBI. - Jeg er helt på det rene med, at der er andre parametre, der tæller, når danskerne lejer feriebolig. Alligevel er jeg forundret over, at brandsikkerheden er så lavt prioriteret hos så mange. For ulykker holder jo ikke ferie, og røgalarmer kan redde liv, siger Ib Bertelsen og påpeger, at de fleste dødsbrande opstår om natten i boliger uden en fungerende røgalarm. - Udfordringen er nok, at folk er vant til, at hotellet, de indlogerer sig på, har styr på brandsikkerheden og glemmer så at tænke på, at det måske forholder sig anderledes, hvis de lejer en privat feriebolig, siger Ib Bertelsen. Han opfordrer derfor til, at man tager en røgalarm med hjemmefra eller køber en på feriestedet, hvis der ikke er nogen røgalarm installeret i ferieboligen. Brandbekæmpelsesudstyr Undersøgelsen viser desuden, at en tredjedel af de adspurgte har enten brandtæppe eller ildslukker i deres hjem. - Jeg er faktisk overrasket over, at så mange mennesker har brandbekæmpelsesudstyr i hjemmet. Især, fordi man jo ofte godt kan klare sig med et almindeligt tæppe, en jakke, et håndklæde, et grydelåg, eller hvad man ellers måtte have for hånden i situationen, siger Ib Bertelsen og fortsætter: - Samtidig må man også bare sige, at selvom en pulverslukker kan være nyttig i nogle tilfælde, så er det altså ærgerligt at få fyret sådan en af, hvis det ikke er nødvendigt. Pulveret er nemlig så fint, at fjernsyn, mobil og andet elektro- nisk udstyr i nærheden bliver ødelagt. Derfor har jeg ikke selv den slags udstyr, siger han. Børn og brand En Voxmeter-undersøgelse foretaget af Lærerstandens Brandforsikring viste sidste sommer, at ca. halvdelen af alle forældre havde talt med deres børn om, hvad de skal gøre i tilfælde af brand, mens op mod 96% af alle børnefamilier dog manglede en evakueringsplan. Ifølge Userneeds nye undersøgelse har de tal ikke ændret sig synderligt, idet 42% af de nu adspurgte havde talt med deres børn om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand. - Jeg synes, det er glædeligt, at så forholdsvis mange tager et ansvar og ruster deres børn til at agere hensigtsmæssigt, hvis uheldet skulle være ude, siger Ib Ber- •telsen. 26
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her