Forskning om brand årsager har hidtil især bygget på sta tistik. Projekt Brandårsager: Ny viden giver bedre forebyggelse Hvilken adfærd ligger bag brande i private hjem? Det har Projekt Brandårsager undersøgt. Projektet bidrager både med ny, konkret viden, der kan mindske brandrisikoen i fremtiden, og viser, at interviews er et effektivt værktøj til at skaffe den viden. E r du en ældre, enlig mand, og ryger du, er du i risikogruppen for, at der opstår brand i dit hjem. Det er der ikke noget nyt i. Baseret på statistik om brande i private hjem har man gennem mange år identificeret forskellige risikogrupper. Men selvom vi kender grupperne, ved vi faktisk ikke, hvilken konkret adfærd der øger risikoen for dem. Det videnshul var baggrunden for Projekt Brandårsager, som DBI netop har gennemført i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. - Projektet skulle undersøge årsagerne og omstændighederne ved brande i private hjem. Ikke kun ved at se på det statistiske materiale, men også ved et stort kvalitativt arbejde, hvor vi interviewede i alt 35 skadelidte, pårørende og indsatsledere fra brandvæsenet i forbindelse med brande i private boliger i Midt- og Vestsjællands politikreds i 2014 og første halvår af 2015, fortæller antropolog og forskningskonsulent hos DBI, Sarah Fandt, som var tilknyttet Projekt Brandårsager. Interviews giver ny viden Især det kvalitative arbejde (dvs. interviews) har givet ny viden om den konkrete adfærd, der leder til brande. - Der er faktisk ikke ret meget forskning om brandårsager i private hjem, og det, der findes, er baseret på statistik. Datamaterialet viser, at godt halvdelen af alle brande i private hjem opstår i køkkenet, stuen eller soveværelset – dvs. ved f.eks. madlavning, rygning eller ved brug af stearinlys. Derfor så vi nærmere på de hændelser i vores kvalitative interviews, og der var meget viden at hente, siger Sarah Fandt. Projektgruppen konstaterede bl.a., at de skadelidte ofte bruger deres komfur og kogeplader som opbevaringsplads, forlader køkkenet under madlavningen eller stiller stearinlys på usikre steder som f.eks. papirstakke. Alligevel oplever personerne, at de generelt har styr på sikkerheden. - Det er lidt som med mennesker, der kører i bil og taler i mobiltelefon. De gør det nogle gange og oplever, at det går godt, og så bliver det en vane. Med tiden forsvinder følelsen af, at det er forbundet med risiko. Og det samme gør sig gældende med brand. Derfor er de her mennesker også meget overraskede over, at der udbryder brand hos dem, siger Sarah Fandt. 24
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her