Brand & Sikring Bliv klar til certificering med ny brandrådgiveruddannelse Den 1. januar 2018 træder certificeringsordningen for teknisk byggesagsbehandling i kraft. Dermed skal brandrådgivere certificeres. Allerede til november kører DBI’s første hold med en ny uddannelse, der giver de kompetencer, der kræves for at blive certificeret brandrådgiver. M ed den nye certificeringsordning vil der blive stillet krav til brandrådgiverens kompetence- og certificeringsniveau afhængig af bygningens kompleksitet. For at bestemme kompleksiteten indeholder ordningen bl.a. fire brandklasser, og brandrådgiveren skal derfor have kompetencer svarende til bygningens brandklasse for at blive certificeret. Med DBI’s nye uddannelse opnås det kompetenceniveau, som forventes at blive krævet for at blive certificeret rådgiver til brandklasse 2. Brandklassen kræver desuden en uddannelse som ingeniør, konstruktør, arkitekt eller tilsvarende samt to års erfaring fra byggebranchen og et vist brandteknisk vidensniveau. Brandrådgiveruddannelse kontra CFPA-uddannelse Da den nye brandrådgiveruddannelse med få ændringer indeholder de samme læringsmål som DBI’s internationalt anerkendte CFPA Brandteknisk Diplomuddannelse, bliver den nye uddannelse basisindholdet i fremtidens CFPA-uddannelse. Har man først taget den nye brandrådgiveruddannelse, kan man vælge at tage et ekstra modul for at føje CFPA-diplomuddannelsen til sit CV. Har man allerede en CFPA Brandteknisk Diplomuddannelse og har nu også brug for brandrådgiveruddannelsen, kan man tage et ekstra modul for at op nå de kompetencer, der kræves for at blive certificeret brandrådgiver. Dette nye modul udbydes i begyndelsen af det nye år, mens første hold på den nye brandrådgiveruddannelse starter allerede til november. Da certificeringsordningen endnu er i høring, kan det helt præcise modulindhold først oplyses, når ordningen foreligger i sin en- •delige form. 14
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her