Brand & Sikring Gentofte Lethal, teg net af Tegnestuen Vandkunsten, er et eksempel på dansk byggeri af CLT-ele menter. Foto: Mads Frederiksen. Elementer af massivt træ kan selvslukke ved brand Meget tyder på, at træ bliver et endnu vigtigere materiale i fremtidens byggeri. Flere forskere undersøger i disse år styrken og brandsikkerheden i krydslamineret tømmer, og der er håb om, at nye udgaver af massivtræselementer bliver stort set brandhæmmende. E r det muligt at anvende mere træ i bygningskonstruktioner? Det er et spændende spørgsmål, der optager både danske og internationale træforskere. Dr. Richard Emberley fra California Polytechnic State University i USA har bl.a. forsket i selvslukning af brændende træ, og den danske arkitekt Kristine Sundahl er i sin erhvervsPh.d. ved at undersøge materialers og særligt træs rolle og egenskaber i arkitektur. - Et stort problem på området er, at store dele af befolkningen opfatter træ som et brandfarligt materiale, som ikke er sikkert at bo i. Men den form for træ, vi arbejder med i dag, er helt anderledes end de lette konstruktioner af lyst træ, man brugte tidligere, siger Richard Emberley. Fremtidens byggemateriale De to forskere er enige om, at der er spændende muligheder i ele- menter af krydslamineret tømmer, også kendt som CLT. Krydslamineret tømmer er et massivtræselement, der består af en række forskellige lag, der er lagt vinkelret på hinanden. I krydslamineringen udlignes svaghederne, så bæreevnen fordeles. Lagene limes sammen til massivtræselementer, der har en stor stivhed og styrke og er meget dimensionsstabilt. - Der er en lethed i træ, og det har mange gode egenskaber, som gør det egnet til overfladebrug. Det er stift og stærkt og godt til lange spænd som ved etageadskillelser, gulve og lofter. Desuden er træ mere miljørigtigt at producere end både beton og jern, og det giver et godt indeklima, siger Kristine Sundahl. Hertil kommer, at massivtræselementer vejer mindre end beton, hvilket betyder, at man kan nøjes med et mindre og billigere fundament. Ifølge Richard Emberley gør de store tværsnit, der kan konstrueres med krydslamineret tømmer, det muligt at udnytte træets evner til at selvslukke. Selvslukning Netop evnen til at selvslukke er et emne, Richard Emberley har forsket i under sit Ph.d.-projekt. - Man bruger begrebet selvslukning, når den energi, der leveres af flammerne, ikke er tilstrækkelig til at nedbryde materialet, og ilden har brug for en ekstern energikilde for at fortsætte og for at ødelægge træet. Man kan altså sige, at ilden kvæler sig selv, siger Richard Emberley og forklarer desuden, at træet i massivtræselementer er presset så hårdt sammen, at det giver en høj brandmodstand i både bærende og adskilte strukturer. Træ.dk, som er træbranchens fælles informationsprojekt, oplyser, at CLT-massivtræselementer yder så god brandsikkerhed, at det kan 8
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her