Brand & Sikring Danmark havde ca. 32.000 indbrud i 2016. Krav om indbrudssikring kan stoppe trist rekord Danmark er europamestre i indbrud. Derfor diskuterer Folketinget nu, om Bygningsreglementet skal indføre krav til indbrudssikring. I hvert fald har lignende løsninger haft stor effekt i udlandet. E t koben kiler sig ind mellem vinduet og rammen, og tyven lægger kræfterne i. Rammen giver efter, vinduet åbner sig, og så er der fri adgang til tablets, smykker, kontanter, computere og alle andre ejendele i hjemmet. På fem minutter har tyven rippet hjemmet, og når beboerne vender hjem, er det til et endevendt hus, mistede ejendele og en følelse af utryghed. Den situation finder i gennemsnit sted hvert 17. minut året rundt i Danmark, og det har flere gange skabt debat om krav om indbrudssikring. Senest foreslog Socialdemokratiet i forbindelse med det kommende bygningsreglement, at indbrudssikrede døre og vinduer bliver et krav ved nybyggeri og større renoveringer. Døre og vin- duer skulle dermed være certificeret til at modstå indbrudsforsøg i minimum tre minutter. Forslaget blev førstebehandlet i Folketinget i maj, og det er endnu usikkert, om det bliver til virkelighed. Forslaget har dog fået en blandet modtagelse i byggebranchen, hvor låsesmede er positive, mens byggeriets brancheorganisationer og vindues- og dørproducenter er negative over for det. Men der er god grund til at håbe på, at forslaget bliver til virkelighed, hvis man spørger Jesper Florin, der er leder af Sikring & Efterforskning i DBI. - Stærkere materialer er bestemt en god idé, hvis vi ser på, hvad der lader til at forhindre indbrud. Det er en stor svaghed, når vinduerne ikke er forstærkede, og der f.eks. kun er én lås på døren. Det tager ca. 15 sekunder for en indbrudstyv at bryde igennem en dør eller et vindue, så en forsinkelse på tre minutter er en markant forbedring, siger Jesper Florin. Tab af ting og tryghed Det virker måske ikke af meget, at selve indbruddet tager et par minutter længere, men det har faktisk en stor effekt. Ved et almindeligt indbrud tager det mellem tre og otte minutter, fra tyven begynder, til han er ude af huset igen. Derfor er en forsinkelse i sig selv en fordel. - Et indbrudssikret vindue eller dør betyder også, at man larmer i nærmiljøet i tre minutter for at bryde igennem den. Jo mere man larmer, desto større er risikoen for, at man bliver opdaget – det ved 20
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her