Brand & Sikring CFPA: Grænseløs viden DBI’s interesser stopper ikke ved den danske grænse. Som medlem af CFPA Europe udbyder DBI kurser, der er gyldige i Europa, og hjemtager viden fra en lang række europæiske søsterorganisationer. D et drejer sig både om at hente viden og om at dele viden, når DBI er medlem af CFPA Europe (Confederation of Fire Protection Associations Europe). Organisationen er et fagligt fællesskab for virksomheder og institutter i Europa, som arbejder med brandsikkerhed og sikring. Så når der skal deles viden, udveksles erfaringer og udvikles fælles standarder eller guidelines, foregår det her. DBI var med til at skabe CFPA i 1965, og lige fra start var ambitionen at arbejde sammen og lære af hinanden. Arbejdet har siden udmøntet sig på flere måder – bl.a. er der i dag mere end 50 guidelines, dvs. frivillige retningslinjer, der er udarbejdet på baggrund af medlemslandenes ’best practice’. - Ved at udveksle best practice og udvikle fælles guidelines sikrer man, at de 18 medlemsorganisationer ikke hver især behøver at opfinde den dybe tallerken, hver gang man skal have nye regler eller vejledninger på et område. De erfaringer, der opbygges i f.eks. Holland eller Spanien, kan komme alle til gode, også Danmark, ligesom de øvrige lande kan få gavn af Danmarks erfaringer, siger Ib Bertelsen, der er direktør for Kunder & Relationer i DBI. Ud over brandsikkerhed omfatter guidelines fra CFPA også sikring og håndtering af naturkatastrofer som skovbrande og oversvømmelser. Én uddannelse til flere lande Også i forhold til uddannelse finder der et omfattende samarbejde sted. Mere end 50 kurser, der er udbudt i de forskellige europæiske lande, er anerkendt i de andre medlemslande via CFPA. - De kurser, der udløser et CFPAcertifikat, er kurser, som alle eller nogle af de europæiske medlemslande udbyder. Dermed er certifikatet konvertibelt, hvis man ønsker at arbejde i andre lande, og det er selvfølgelig en fordel, siger Pia Mark, der er leder af kursusafdelingen i DBI. DBI’s adm. direktør Jesper Ditlev er formand for CFPA Europe, mens svenske Tommy Arvidsson er direk- •tør for organisationen. Læs om CFPA Europe på: http://cfpa-e.eu/ 15
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her