Brand & Sikring Varmt arbejde starter brande for millioner På trods af kampagner fylder varmt arbejde stadig for meget i brandstatistikkerne i Danmark. I andre nordiske lande stiller man krav om uddannelse og certificering, og det har bragt antallet af de dyre brande ned. En helt almindelig mandag i april måned sidste år lagde en gruppe håndværkere tagpap på et midlertidigt tag ved Experimentarium i Tuborg Havn i Hellerup. I forbindelse med det varme arbejde brød taget i brand. Den spredte sig så hurtigt, at en tagdækker måtte springe for livet ned fra taget. 19 køretøjer fra brandvæsenet kom til, før branden var under kontrol. Da slukningsarbejdet var slut, var det meste af de gamle Tuborg-bygninger ødelagt af branden og røg- og vandskader. Branden havde også spredt sig til en nærliggende og bevaringsværdig bygning fra 1929, som blev alvorligt skadet af branden. I alt var værdier for et tocifret millionbeløb gået op i røg. Branden er blot en af de seneste store brande, der er startet i forbindelse med varmt arbejde. Det vil sige arbejde, der giver gnister eller flammer som ved f.eks. tagdækning eller svejsning. Det er brande, der kan undgås, for varmt arbejde kan med de rette foranstaltninger sagtens være sikkert arbejde. Samtidig er det brande, der koster mange penge. Dyre brande Forsikring & Pension udarbejder løbende statistik over brande i Danmark. I brancheforeningens statistik for millionbrande (dvs. brande, hvor der udbetales mindst én mio. kr. i erstatning) fremgår det, at varmt arbejde står for 4% af dem. De samme brande står for 10% af de udbetalte erstatningskroner. Det er med andre ord dyre brande. - Som branden i Experimentarium viste, går det typisk meget hurtigt og meget galt, når varmt arbejde er årsagen til en brand. Antallet af den slags brande er ganske vist ikke overvældende, men de har store omkostninger, siger Christina Christensen, der er ingeniør hos Forsikring & Pension. Ironisk nok er det dog ofte ikke det varme arbejde i sig selv, der starter branden, beretter hun. - Selve flammen har håndværkerne styr på, men ofte får den fat i noget andet. Ved taglægning er det f.eks. det materiale, der ligger under tagpappet, som håndværkeren typisk ikke ved er brandbart. Eller også er det gnisterne, der får fat i noget affald, der ligger på gul- vet, hvis man skærer metal, fortæller Christina Christensen. Stor forskel på Danmark og nabolande Ser vi på vores nordiske naboer, er udbetalingerne pga. uheld i forbindelse med varmt arbejde markant lavere. Det skyldes ifølge Anders Frost-Jensen, der er direktør for Infrastruktur & Kvalitet i DBI, at man i Norge, Sverige og Finland er kommet længere på uddannelsesog certificeringsområderne. - Der er en voldsomt stor forskel på Danmark og de andre lande på det område. I de andre lande er det implicit et krav ved varmt arbejde, at det skal udføres af håndværkere, der er uddannet af certificerede instruktører i landets regler for varmt arbejde. Desuden skal arbejdsstedet sikres med gennemgang af en tjekliste af både bygherre og den udførende, inden varmt arbejde påbegyndes. Det er et krav fra forsikringsselskaberne, siger Anders Frost-Jensen. Herhjemme er der ikke den samme ensartede praksis på området, selvom vi i Danmark har beskrevet de samme regler i DBI Vejledning DBI Vejledning 10 – varmt arbejde Vejledningen danner grundlag for varmt arbejde i byggeindustrien og automobilbranchen. Den indeholder bl.a. anvisninger om slukningsudstyr ved varmt arbejde og brug af brandvagt. Desuden er den udgangspunkt for DBI’s kurser i varmt arbejde, som udbydes som AMU-kurser på en række uddannelsesinstitutioner og kursuscentre over hele landet. Se mere på www.dbi-net.dk/kurser. 8
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her