Brand & Sikring Værktøj, byggevarer og selv større maskineri som minigravere og gravema skiner bliver stjålet fra de danske byggepladser. Tyveri fra byggepladser koster 600 mio. kr. årligt Ifølge Dansk Byggeri koster tyveri fra byggepladser 600 mio. kr. om året. Alligevel mangler der konkrete projekter, der skal løse problemet, for ofte bliver tyverier hverken meldt til politiet eller forsikringsselskaberne. En aften får en byggeplads besøg af to mænd og en lastbil. På få minutter læsser de et parti vinduer og er væk igen. Dagen efter står byggepladslederen med et problem. For ikke alene er materialerne væk og koster penge at erstatte, men byggeriet bliver også forsinket og dermed fordyret, mens man venter på nye materialer. - Vi skønner, at branchens samlede værditab som følge af tyveri fra byggepladser er ca. 600 mio. kr. om året, siger Jan Alstrøm, der er konsulent ved Dansk Byggeri. - To tredjedele af de beløb er materialernes eller værktøjets værdi, mens den sidste tredjedel er konsekvenser af tyveriet såsom forsinkelser og efterfølgende dagbøder. Når eksempelvis 24 vinduer forsvinder, tager det typisk 8-9 uger at fremskaffe et nyt parti, uddyber han. Det er dog ikke bare vinduer, der forsvinder på de danske byggepladser. Alt bliver stjålet. Værktøj, byggevarer og selv større maskineri som minigravere og gravemaskiner forsvinder. Specialfremstillede betonelementer er det eneste, der ikke bliver stjålet. Stjålne varer tilbage i handlen Man kan i sagens natur ikke vide helt præcist, hvad der sker med varerne bagefter. Men enten bliver de solgt i udlandet eller finder vej til andre byggepladser. - Armering, tømmer, gipsplader og kabler er alle materialer, der kan gensælges og på den måde komme ind i branchen igen. Det er umuligt at identificere den enkelte taglægte, så et stjålet parti kan nemt sælges, uden at køberen aner, at der er tale om stjålne varer, fortæller Jan Alstrøm. Man kunne f.eks. forestille sig, at en stråmand solgte varerne og påstod, at han havde dem til overs fra et projekt. De varer, der havner i udlandet, kan også komme retur og blive solgt på de danske byggemarkeder. For byggemarkederne har ikke nødvendigvis styr på, hvor deres udenlandske leverandører får varerne fra. - Desuden sker det, at byggepladser stjæler fra hinanden, hvilket dog udgør en meget lille del af det samlede tyveri, siger Jan Alstrøm. Glubske og erfarne tyve Når man hører om tyveriet, lyder det måske, som om kriminelle bare 4
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her