Brand & Sikring byggeri, fortæller Morten Steen Johansen og uddyber: - Et typisk eksempel er det såkaldte brandskum, som er både billigt, hurtigt og nemt at bruge. Det er måske testet og godkendt til anvendelse mellem to betonelementer. Alligevel bliver det brugt til alt muligt andet. Meget andet end lukninger Det er imidlertid ikke kun luknin- ger, der er et problem. Det er døre også. De er godkendt på baggrund af en brandtest af døren, karmen, låsen og monteringen. Alle disse ting skal udføres på samme måde som i testen, for at døren lever op til godkendelsen. - Derfor er producentens montagevejledning vigtig. Ofte ser man dog, at denne slet ikke er fulgt – det kan f.eks. være mellem karm og væg, hvor der er utilstrækkelig eller slet ingen isolering. Eller også er der brugt skum hele vejen rundt, så døren falder ud, så snart skummet er brændt væk. Eller dørene er modificerede, f.eks. fræset op og isat dørspion eller dørklokke. I de tilfælde lever de heller ikke op til godkendelsen, siger Morten Steen Johansen. Også lemme kan volde problemer. F.eks. en inspektionslem til en teknikskakt eller en loftlem til et Her ses en loftlem, der ikke er brandklassifi ceret. Også fejl ved varmt arbejde Det er ikke kun, efter en bygning er opført, at den kan bryde i brand. Varmt arbejde – hvilket vil sige arbejde, der medfører gnister eller flammer – repræsenterer en åbenlys brandfare på byggepladsen. Derfor bør håndværkere uddannes i det, før de må udføre varmt arbejde. Desuden bør der være flugtveje og slukningsudstyr til stede under udførelsen. Alligevel ser man mange fejl på området. - Fejlene kommer typisk i forbindelse med de små ting – de såkaldte ’vi skal lige’-opgaver – f.eks. når der lige skal lægges en kvadratmeter tagpap, hvilket en tømrer hurtigt kan gøre. Hertil kommer, at der sjældent er styr på flugtveje eller slukningsudstyr, og at der ofte heller ikke som påkrævet bliver holdt øje med arbejdsområdet i en time efter afslutning af det varme arbejde. Dermed stiger risikoen for en brand markant, siger Morten Steen Johansen og giver derfor dette tip med på vejen: - Er man i tvivl om reglerne, handler DBI’s Retningslinje 10 om varmt arbejde. Ikke kun et dansk problem Det er ikke kun i Danmark, at byggefejl er et problem for brandsikkerheden. En masteropgave fra 2015 fra Norges Tekniske og Naturvidenskabelige Universitet så nærmere på den samme problemstilling i Norge. Opgaven undersøgte området og fandt, at byggefejlene skyldes manglende motivation og interesse for området blandt håndværkerne samt dårlig projektle- delse på byggepladsen. Konklusionen var, at for at reducere antallet af fejl skal brandsikring ind som fag på håndværksuddannelserne såvel som på de videregående uddannelser, så både håndværkere og projektledere får bedre kompetencer og øget fokus på problematikken. >>> 17
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her