Brand & Sikring Direktør Karsten Knudsen fra Plastindustrien kaldte EPS et ’moderne og klimavenligt’ isoleringsmateriale med store perspektiver, som anvendt på rette vis ikke øger antallet af dødsbrande. Energirenovering kalder på nye løsninger Konference om klimavenligt og bæredygtigt byggeri satte fokus på isolering med EPS som et af midlerne til at opnå samfundets langsigtede bæredygtighedsmål. D anmarks udledning af drivhusgasser skal være reduceret med 40% i 2020 i forhold til 1990, og fra 2050 skal vi kun bruge vedvarende energi. Det fremgår af den tidligere regerings klima- og energiplaner – og det har måske lidt overraskende også sammenhæng med viden om byggeri, brand og brandtest. Det stod klart efter konferencen ’Klimavenligt Byggeri – med moderne byggematerialer’, som blev afholdt den 28. maj 2015 af EPSsektionen i Plastindustrien. Forklaringen er, at de bæredygtige grønne omstillinger kun er realistiske, hvis samfundet samtidig med øget brug af vedvarende energi kan opnå store energibesparelser. Og her kommer plastbase- rede – og dermed brandbare – isoleringsmaterialer som f.eks. EPS (ekspanderet polystyren) ind i billedet som et af værktøjerne. Fremtidige bygninger skal opføres med et meget lille energibehov. Men det spiller ikke så stor en rolle i regnskabet endnu, fordi danske bygninger lever meget længe. Dermed kommer de eksisterende bygninger i fokus med et energiforbrug på 35-40% af det samlede danske energiforbrug og et tilsvarende stort potentiale for energibesparelser. - De opsatte mål kan kun nås med både en omlægning til vedvarende energi og en reduktion af energiforbruget generelt. I forbindelse med energibesparelser er det en stor udfordring, at langt de fle- ste af de eksisterende bygninger også vil være der i 2050, fastslog chefkonsulent, Renato Ezban fra Energistyrelsen. Vi står med andre ord over for en omfattende energirenovering af såvel erhvervsbygninger som beboelsesejendomme. Det sker typisk i form af en udvendig efterisolering af facader og tag, der forudsætter effektive isoleringsmaterialer, hvis resultatet ikke skal blive ’uigenkendelige’ bygninger med meget tykke vægge og reduceret lysindfald. Muligheder i EPS Adm. direktør Karsten Knudsen, der er formand for EPS-sektionen i Plastindustrien, pegede på mulighederne ved isoleringsmaterialer som f.eks. EPS, som han kalder et Konferencen ’Klimavenligt Byggeri – med moderne byggematerialer’ blev afholdt den 28. maj 2015 af EPS-sektionen i Plastindustrien. 28
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her