Brand & Sikring » Når der sker en alvorlig ulykke, er det aldrig fordi, én ting går galt, men fordi flere forskellige ting går galt samtidig. Bo Haaning, souschef for Havarikommissionen Fotos: René Strandbygaard - Rapporten om ER-togsættene viste, at der manglede en risikovurdering af røg- og brandudvikling i togsættenes undervogne. Derfor anbefalede rapporten, at DSB og Trafikstyrelsen foretog en vurdering af brandforholdene på togsættene, bl.a. i forhold til et eventuelt behov for detekteringsanlæg. I rapporten om IC3-togsættene anbefalede Havarikommissionen, at DSB og Trafikstyrelsen revurderede behovet for anlæg og dets funktionalitet. I ca. 30% af hændelserne havde detekteringsanlæggene nemlig ikke givet alarm, hvilket vi dog ikke i alle tilfælde kunne vurdere, om anlæggene skulle kunne, siger Bo Haaning. Igen lyder dette måske som en stor trussel for passagerernes sikkerhed. Men finder Havarikommissionen, at der er overhængende fare, venter man ikke på, at en rapport bliver færdig. Så går man direkte til Trafikstyrelsen, som er sik- kerhedsmyndighed på området. Det var f.eks. det, der skete, da man ikke kunne forklare IC4-togenes lange bremselængde, hvorefter al kørsel med IC4-togene standsede med øjeblikkelig virkning. - Når der sker en alvorlig ulykke, er det imidlertid aldrig fordi, én ting går galt, men fordi flere forskellige ting går galt samtidig. I sådan tilfælde vurderede vi i rapporterne, at behovet for detekteringsanlæg og deres funktionalitet skulle vurderes nærmere, og derfor var vores anbefalinger, som de var, selvom vi ikke umiddelbart ser nogen røde lamper, der lyser, forklarer Bo Haaning. Efterlever anbefalingerne Til trods for at Havarikommissionen ikke er myndighed på området, bliver der lyttet temmelig grundigt til dens anbefalinger, og de bliver næsten altid fulgt. Det blev de også i dette tilfælde. - Rapporten om IC3-togsættene ledte til, at Trafikstyrelsen inspicerede vores IC-værksted i Aarhus og gennemgik detekteringssystemerne. Inspektionen gav indtryk af velfungerende rutiner og gav ikke anledning til ændring af procedurerne, fortæller Lars Nordahl Lemvigh, der er Sikkerhedschef ved DSB. - Rapporten om ER-togsættene betød, at vi blev indkaldt til en drøftelse i Trafikstyrelsen, hvor vi redegjorde for togsættenes indretning. Trafikstyrelsen bad desuden om en rapport med en risikobetragtning af henholdsvis IC3, ER og kombinationen af de to togsæt. Den rapport blev afleveret til Trafikstyrelsen i maj, siger Lars Nordahl Lemvigh. • Sikkerhed på togstrækninger Sikkerheden i togsæt vurderes, når de indsættes på en ny strækning. Derudover er DSB og andre virksomheder inden for transportsektoren forpligtigede til at have et sikkerhedsledelsessystem, hvilket betyder, at DSB skal forholde sig til enhver hændelse og løbende opdatere risikoprofilen. Det vil sige, at nye regler og krav ikke partout skal indarbejdes i eksisterende togsæt, der allerede kører på en given strækning, men at sikkerheden bliver vurderet på baggrund af hændelser og Havarikommissionens anbefalinger. Sikkerhedskravene varierer afhængigt af strækningen. F.eks. vil den kommende Femern-forbindelse være en grænsekrydsende strækning og derfor medføre skrappere krav end normalt. 17
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her