Brand & Sikring Kompositmaterialer til byggeriet – muligheder og barrierer Lette, stærke, stive, perspektivrige og måske alt for dyre. Sådan beskriver en række kompositkyndige personer de fiberforstærkede plastmaterialer, der muligvis fremover vil erstatte mere traditionelle byggematerialer. K evin Magnussens McLarenMercedes formel 1-racer har en egenvægt på kun 691 kg, og Eurofighter Typhoon, en af kandidaterne til at blive Danmarks kommende kampfly, indeholder kun 12% metal. Forklaringen er i begge tilfælde kompositmaterialer. Eurofighteren er konstrueret af 15% glasfiberforstærket plast og 70% kulfiberkomposit, som også er det materiale, der gør den lynhurtige og hårdt belastede formelbil 200 kg lettere end en minibil som Fiat 500. Og der er fart på udviklingen. DBI deltog for nylig i JEC Europe, som er den største messe/konference for kompositindustrien. Her var det også tydeligt, at fly-, togog bilbranchen via mange års forskning og udvikling er kommet langt i brugen af letvægtsmaterialer. Derimod var byggebranchen stort set ikke repræsenteret, oplyser forsknings- og innovationskonsulent Carsten Møller fra DBI. - Vi ved selvfølgelig, at kompositter typisk er brandbare i modsætning til materialer som teglsten, beton og stål. Men den barriere kan ofte overvindes ved brug af funktionsbaserede brandkrav, så hvorfor ser vi ikke flere kompositmaterialer i byggeriet, spørger Carsten Møller. Både stærk og let Kompositmaterialer består typisk af kul- eller aramidfibre holdt sammen af en epoxymatrix til de mest krævende anvendelser eller af glasfiberarmeret polyester, som det kendes fra lystbåde og nogle vindmøllevinger. Fibrene kan enten være ensrettede, vinklede i forhold til hinanden eller vævet sammen til et tekstil. Fordelen ved kompositmaterialer er væsentligt højere stivhed og styrke i forhold til massefylden end andre materialer. Det betyder, at komponenter af kompositmateriale kan gøres lette og spinkle. Den større styrke og stivhed betyder samtidig bedre holdbarhed og længere levetid. Desuden er det muligt at fremstille krumme overflader og komplekse geometrier i et enkelt stykke. Udnyt formbarheden Kompositspecialist Benjamin Hornblow fra Industriens Kompositlaboratorium på FORCE Technology mener, at kompositmaterialer absolut har en fremtid i byggeriet. - Den største fordel er, at kompositter kan støbes eller formes til letvægtskomponenter med en kompleks geometri, så der er brug for mindre materiale. Desuden kan man integrere komponenter og derved undgå samlinger som svejsninger eller bolte, siger Benjamin Hornblow. Med andre ord gælder det om at kombinere de gode styrkeegenskaber med de geometriske muligheder. Som et eksempel nævner Benjamin Hornblow lastpaller, der Moderne lavenergibyggeri opføres stadig med traditionelle og tunge materialer som beton og stål. Her det nye Moesgård Museum ved Aarhus. 14
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Brand & Sikring her