UDVIKLING/DESIGN Kom i gang med IIot & Industri 4.0 Industri 4.0 er på alles læber, men danske virksomheder tøver med at anvende det i praksis. Gennem flere caseeksempler viser vi, hvordan man kan overvinde barrieren og komme i gang Af Morten Wagner, Force Technology Danske virksomheder er udmærket klar over, at internettet er kommet for at blive. Det er en teknologi og en infrastruktur, som muliggør nye måder for alting at være forbundet på – også hvad angår produkter og produktionsudstyr. Af forskellige årsager er danske virksomheder mere forsigtige end vores internationale konkurrenter med at tage handling og kaste sig ud i nye eventyr på denne front. Dansk Industri (DI) offentliggjorde for eksempel i juli 2015 deres “Every.Thing. Connected”-rapport sammen med Ericsson og Deloitte ( h t t p s : // w w w. e r i c s s o n . co m / a s s e t s / l o c a l / n e w s / 2 015 / 11/ ever y-thing- connec ted.pdf ). Her fremgår det, at 60 procent af de adspurgte 35 danske virksomheder har igangsat ét eller flere IoT-initiativer – mens hele 79 procent af de udenlandske konkurrenter allerede er i gang. DI’s undersøgelse er baseret på større virksomheder; kigger vi på små og mellemstore danske virksomheder, er langt færre i gang, hvilket kan være specielt problematisk, hvis markedet fortsætter udviklingen mod efterspørgsel af IIoT- og Servitization-løsninger. Udviklingen er analog til, hvordan der i dag tales om, at den unge generation, også kaldet ”millennials”, ikke ønsker at eje noget. Millennials vil hellere lease, leje, låne eller bytte. Det kan lade sig gøre, blandt andet på grund af ny teknologi, der formidler tillid, muliggør mikroafregninger, overvågning og kontrol. Og ligesom millennials i dag er ved at ændre markedet for forbrugerprodukter, kommer fremtidens kunder i den industrielle sektor også til at forvente nye muligheder. IIoT og Industri Connected Sensor 4.0 vil betyde et skift fra fokusering på anlægsudgifter (CAPEX) til driftsomkostninger (OPEX). I stedet for at investere i dyrt udstyr og satse på, at en produktion kan forrente en stor investering, vil vi se stigende efterspørgsel efter andre modeller, hvor fokus er på driftsomkostninger, og hvor vi betaler for vores produktions- udstyr, efterhånden som det producerer værdi for os. Softwareindustrien har allerede været igennem sådan en udvikling; mange ”As A Service”softwarepakker erstatter tidligere tiders større investeringer i softwarepakker. I sidste halvår af 2017 gennemførte Force Technology i samarbejde med blandt andre in- novationsnetværket ServicePlatform, Alexandra Instituttet, CBS og Odense Robotics et forløb omkring servitization ved hjælp af IIOT og Industri 4.0 for seks danske SMV’er. Alle disse virksomheder havde planer om at udvikle deres produkter med IIoT, men alle var på forskellige stadier rent implementeringsmæssigt. MORE: sensors, data, analytics and (maybe) design & business development Business Transformation Overordnet set skinnede tre primære udfordringer igennem: - Hvordan tilegner man sig færdigheder til at udvikle og drive en stabil og langsigtet IoT-løsning, når man hidtil har fokuseret på produktudvikling? - Hvordan sikrer man sig, at sikkerhed, oppetid og generel QOS bliver høj nok? - Hvordan vil markedet modtage éns løsning, og hvordan sikrer man, at forretningsmodellen ”holder”? Egentlig er de tekniske udfordringer ikke de værste, men kombinationen af, at det at tilføje IoT til sit produkt rent faktisk er produktudvikling, der substantielt kan ændre ens værditilbud, samtidig med at det højst sandsynligt vil udfordre ens organisation på eksisterende kompetencer og daglige opgaver, gør springet til en øvelse, der rækker ud over at eksperimentere med ny hardware. En ”unificeret” IoT-modenhedsmodel (egen karikatur). IoT-modenhedstrin Industri 4.0 og IIOT kan således implementeres på mange niveauer – og der findes en hel del modeller, som søger at skitsere, hvordan man stiger op af modenhedstrappen og når den endelige ”IoT Nirvana”. Bruger du nogle timer på at Google emnet, vil du finde IoT-modenhedsmodeller fra Tony Shah, Amyx, Gartner Group, Microsoft, Vitria, Exosite, ThingWorx, Bosch+ St. Galen og mange flere. Typisk starter mange fra den simple enkelte internetforbundne sensor og lader så deres modenhedsmodel vandre igennem et forskelligt antal af mellemliggende stadier af mere og mere avancerede implementeringer mod en endelig og voldsom total transformation af ens forretning. Lidt à la nedenstående stærkt forsimplede og – medgivet – karikerede model. Men der kan faktisk findes fordele alle steder, selv fra den simple løsning med mindst mulig opkobling til den avancerede, fulde nyimplementering af virksomhedens forretningsmodel, baseret på fuldautonome og intelligente produkter. Nogle af de generelt interessante muligheder på de for- 4 nr. 4 | Marts 2018 -
Download PDF fil
Cookiepolitik
Se arkivet med udgivelser af Aktuel Elektronik her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her