http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/RSS.ashxElectra juni/juli 2010 PagesMon, 14 Jun 2010 12:45:13 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=1Kunde plej e Inte gra tion Dif fer en tie rin g Produkti vitet B g Op tim er in ran ch e Ku glid nin g nd ev ær di Gr øn væ Strategi ks t JUNI-JULI 2010 / NR. 6-7 INSTALLATIONSBRANCHENS FAGBLAD FOR EL / www.electra.dk Fokus Energ i Tekno l o gi K Do ku n Væ ed ks Pri se tK rR o åd giv nin gD Konsolidering Succe s e igi c o r P g s n i Valg Ko ta asn p l i t n s li s k urren rked er a c e M Generalforsamlingen 2010: ia ec p S ti o onk urre nce Fa m en ta lis glig h e ice enc v r t Se pe ing m r e i ng Installationsbranchens veje til vækst electra2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=2!! ! ! !2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=3Leder AF NIELS JØRGEN HANSEN Nødvendig handling P å kort sigt har Danmark en væsentlig opgave: At bringe de offentlige udgifter under kontrol. Underskud på op mod 100 mia. kan selvfølgelig ikDet er især svært at se fornuften i, at virksomheden skal betale mere, når medarbejderne efteruddannes. Samlet må det imidlertid anerkendes, at det er en politisk aftale, at der er et fornuftigt perspektiv i den politiske aftale: Ikke kun kortsigtede besparelser, men også reformer, der bidrager til en mere sund udvikling af arbejdsmarkedet på lidt længere sigt. Det er fornuftigt, at man afkorter den periode, hvor samfundet yder arbejdsløshedsdagpenge, der er baseret på hidtidig indtægt og uden hensyntagen til modtagerens økonomi. Populært er det ikke, men den økonomiske krise har kostet, og vi har endnu ikke formået at få en økonomisk vækst, der kan ses. Derfor er det nødvendigt, at mange offentlige systemer tilpasses den samfundsøkonomi, der nu er realiteten. ke fortsætte. På den lange bane består udfordringen især i at skabe grundlag for en større økonomisk vækst. Det kræver især en indsats for at øge og kvalificere arbejdsstyrken. Vi får ikke vækst, hvis flere og flere danskere bliver offentligt ansatte eller modtagere af offentlige ydelser – og færre beskæftiges i den private sektor. Fælles er, at udfordringerne kræver politisk handling nu. Den aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, består af mange elementer – også elementer, vi helst havde været foruden, fordi de øger omkostningerne for virksomhederne. Udgiver Udgiver Redaktion Redaktion Electra Electra Ansvarshavende Ansvarshavende redaktør redaktør Kommunikationschef Kommunikationschef Michael Michael Rask Rask Pedersen, Pedersen, MRP, MRP, mrp@tekniq.dk mrp@tekniq.dk Redaktør Redaktør Amalie Amalie Mathiassen, Mathiassen, ama, ama, ama@tekniq.dk ama@tekniq.dk Redaktion Redaktion Klaus Klaus A. A. Jensen, Jensen, Kl.A, Kl.A, kje@tekniq.dk kje@tekniq.dk Malene Malene Dissing, Dissing, mdi, mdi, mdi@tekniq.dk mdi@tekniq.dk Anne Anne Korntved Korntved Petersen, Petersen, akp, akp, akp@tekniq.dk akp@tekniq.dk Bladsekretær Bladsekretær Vibeke Vibeke Krogsfeldt, Krogsfeldt, vk@tekniq.dk vk@tekniq.dk Layout: Layout: Karin Karin Winther, Winther, kwi@tekniq.dk kwi@tekniq.dk Annonceafdeling Annonceafdeling Jørn Jørn Pedersen, Pedersen, jpe@tekniq.dk jpe@tekniq.dk Abonnement Abonnement Kirsten Kirsten Lindgren, Lindgren, kli@tekniq.dk kli@tekniq.dk Årsabonnement Årsabonnement kr. kr. 350,00 350,00 ekskl. ekskl. moms moms Oplag Oplag Distribueret, Distribueret, kontrolleret kontrolleret oplag oplag 3.820 3.820 Trykoplag Trykoplag 4.400 4.400 ISSN ISSN 00106-4703 00106-4703 Tryk: Tryk: Scanprint Scanprint A/S A/S Citat Citat er er tilladt tilladt med med angivelse angivelse af af Electra Electra som som kilde. kilde. Forsidefoto: Forsidefoto: Colourbox Scanpix Paul Paul Bergsøes Bergsøes Vej Vej 6 6 2600 2600 Glostrup Glostrup Tlf. Tlf. 43 43 43 43 60 60 00 00 Fax Fax 43 43 43 43 21 21 03 03 e-mail: e-mail: tekniq@tekniq.dk tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk www.tekniq.dk www.electra.dk www.electra.dk || J JU UN N II -J JU UL L II 2 20 01 10 0 || E EL LE EC CT TR RA A || 3 3 ||2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=4Indhold ær di D Op tim er in nd ev onk urre n glid nin g en tie r 6 Generalforsamling i fremtidens tegn nch e ce F a Ku glig h g Installationbranchens veje til vækst Gr øn væ i ng ok um en ta tio ks t l c ia e Sp is e n Væ ed Pri ks se rR tK åd giv nin gD onsolidering Succ K s e igi c o r P es Valg ing ta Konku tilpasn s li s d e r rence rk er a M i c e ten c i v er p e g S om n i r e ng 19 Med på GF 10 Fokus Energ i Tekno logi K t Bra gra tion Hele dette blad sætter fokus på TEKNIQs generalforsamling 2010 og installationsbranchens veje til vækst. Dif fer Electra taler med Lars Mullesgaard, der var med på generalforsamlingen. 38 Sådan skaber du vækst Efter generalforsamlingen gav et panel deres bud på, hvordan installationsbranchen skaber vækst. Kunde Læs, hvad der er blevet sagt på generalforsamlingerne siden 2002, hvor TEKNIQ så dagens lys. Produkti plej e 8 Generalforsamlinger gennem tiden… tivite 20 Fremtiden er fleksibel Grossister, leverandører og kunder giver deres bud på, hvordan installationsbranchen 2015 ser ud. Inte 42 På besøg i fortiden Mens generalforsamlingen løb af stablen var der ledsagertur til Den Gamle By i Århus. 3 Leder 47 Konjunkturkompas 51 Spørgeboks 52 Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen 54 Produktnyt 58 Branchenyt 61 Annonceguide 62 I dialog med Henriette Divert 10 Installatørerne skal selv skabe væksten Branchens omsætning kan over de næste fem år stige med 10 milliarder kroner, viser ny rapport, der blev offentliggjort på generalforsamlingen. Strategi Faste sider i hvert nummer 26 Sæt holdet til fremtidens udfordringer 44 Nemmere at blive præst Meget har ændret sig siden æresmedlem af ELFO Aage Kjærgaard begyndte sit virke i installationsbranchen. Stort interview med TEKNIQs formand Søren Skræddergaard. 29 Hemmeligheden bag Grundfos’ succes Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, indledte dagen for generalforsamlingen. 46 Med på GF 10 Electra taler med Per Junge, der var med på generalforsamlingen. 15 Med på GF 10 Electra taler med Torben Tardrup, der deltog i generalforsamlingen. 30 TEKNIQ vil hellere udvikle end beskytte Reportage fra TEKNIQs generalforsamling og formandens beretning. 48 Med på GF 10 Electra taler med Lars Petrowsky, der var med på generalforsamlingen. 16 Vælg og bekend kulør Installatører, der vil være med til at skabe markedet, skal lægge en knivskarp strategi. 34 Med på GF 10 Electra taler med Henning Berthelsen, der var med på generalforsamlingen. 49 475 store byggeprojekter det kommende år Landet over er der aktive planer om at sætte 1.423 større byggeprojekter i gang det kommende år. 18 Branchens bidrag skal brandes Branchen har lige nu en unik chance for at vise omverdenen, hvilken merværdi installatørerne skaber for samfundet. 35 Med på GF 10 Electra taler med Nicolai Maretti, der var med på generalforsamlingen. 50 Med på GF 10 Electra taler med Annette H. Hemmingsen, der var med på generalforsamlingen. 36 Årsmøde i ELFO Beretningen fra årsmødet i ELFO bringes i fuld længde. | 4 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=5&0" " "# #$,"#$ #$" %$,"" ! $"$$ $$&+" &" $ %""'$ !.!"# " $&$$ &$&,#" #. , &"##" #%!! "$ $ ! ## "# #$ %"#%#!" " "$ #$%.$/$#$ #.&#,# # $""# " !" %$ "." # # " #" &"&. $ $'##$$ " %#$"$ -2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=6Generalforsamlingen 2010 AF AMALIE MATHIASSEN / FOTO: RASMUS BAANER Generalforsamling i fremtidens tegn | 6 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=7Lørdag den 8. maj var omkring 250 TEKNIQ-medlemmer fra hele landet samlet i Århus til årets store generalforsamling. Det blev et arrangement, der på alle måder stod i fremtidens tegn. I sin beretning slog formanden fast, at TEKNIQ i sit fremtidige arbejde vil fokusere mere på at udvikle branchen end at beskytte den, og efterfølgende fik deltagerne præsenteret rapporten Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning, forskellighed, som konsulentvirksomheden CoCoCo har udarbejdet for TEKNIQ. Rapporten slår fast, at der er gode muligheder for vækst i installationsbranchen frem mod 2015, men at det kræver, at installatørerne selv tager teten og driver væksten. I dette blad sætter vi udelukkende fokus på generalforsamlingen og den nye rapport. Eller sagt med andre ord – vi sætter fokus på installationsbranchens fremtid. God læselyst. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 7 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=8Tilbageblik REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Generalforsamlinger gennem tiden… I 2002 så TEKNIQ dagens lys. Læs her, hvad der er blevet sagt på generalforsamlingerne siden dengang. Først på landsgeneralforsamlingerne i ELFO, og fra sidste år til TEKNIQs generalforsamling. 2002 ”Som branche er elinstallatørerne åbne over for ny teknik og nye forretningsmuligheder, og netop derfor har branchen placeret sig som en vigtig spiller i kampen om at levere ny teknologi og godt håndværk til det offentlige, industrien og det øvrige erhvervsliv. Men er det os, der har overblik over eltekniske løsninger? Er det os, der præsenterer løsningsforslag over for den enkelte kunde? .(.).Er vi gode nok til at synliggøre den merværdi, der ligger i de installationer, vi leverer?” LEIF JENSEN, FORMAND FOR ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2002. 2003 ”ELFO har efterhånden en del erfaring med at bide sig fast i elselskabernes haser, hvilket elselskaberne næppe er begejstrede for. Men resultaterne kommer: Vi har vundet nogle vigtige sager mod elselskaber. Dertil kommer, at vi har fået ELFOR – elselskabernes brancheforening – til i et brev at indskærpe over for medlemmerne, at der skal være vandtætte skotter mellem elselskab og installationsvirksomhed”. LEIF JENSEN, NÆSTFORMAND FOR TEKNIQ OG FORMAND FOR ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2003. 2004 2005 ”Den danske bygge-, anlægsog installationsbranche har en nøgleposition i det danske samfund, og branchen skaber værdier af stor synlighed. Den leverer og vedligeholder de fysiske rammer for stort set enhver aktivitet i samfundet. Vi bor, arbejder, forbruger, producerer og bevæger os i de bygninger og på de anlæg, ja langt størstedelen af vores liv foregår her”. LEIF JENSEN, NÆSTFORMAND FOR TEKNIQ OG FORMAND FOR ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2005. ”Vi står som branche med den udfordring, at det bliver sværere og sværere at hente avancer på materialer. Under bundlinjen må vi konstatere, at indtjeningen umiddelbart kun kan hentes på timepriserne eller på andre ydelser. Det er nok også langt sundere, især da vi i dag – når det gælder timepriser – generelt ligger under, hvad vi reelt er værd”. LEIF JENSEN, NÆSTFORMAND FOR TEKNIQ OG FORMAND FOR ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2004. | 8 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=92007 ”Tilgangen til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft er alfa og omega, hvis elbranchen skal fortsætte sin fremgang. På det punkt ser det lidt sort ud. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. En dugfrisk undersøgelse blandt installatørerne, foretaget af TEKNIQ, viser, at næsten 47 procent mener, at det er sværere eller meget sværere at rekruttere arbejdskraft end for et år siden. Og allerede dengang oplevede virksomhederne det som vanskeligt”. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND FOR TEKNIQ OG ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2007. ”Vi har søgt at få foreninger, der bliver stærke nok til at levere varen. Vi har lagt vægt på, at vi bruger de samme grænser, som de nye kommuner, og vi har søgt at gøre det samme med regionerne. Vi har desuden søgt at imødekomme de lokale synspunkter, så langt som muligt. Resultatet er, at der fremover vil være 20 lokale foreninger – eller kredsforeninger, som de nu kaldes”. LEIF JENSEN, NÆSTFORMAND FOR TEKNIQ OG FORMAND FOR ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2006. 2006 2008 ”Jeg mener, at der er fire indlysende grunde til, at jeg i dag kan sige: det er fedt at være elinstallatør. For det første er det fedt at være installatør i en branche, hvor mange mennesker søger ind for at få sig en uddannelse. For det andet er det fedt at kunne tilbyde de unge en uddannelse, som giver dem en række fremtidssikrede karrieremuligheder. For det tredje er det fedt at kunne tilbyde alle faglærte elektrikere spændende og udviklende jobs. For det fjerde er det fedt at være i en branche, hvor vi ved, at uanset om de dårlige tider kommer eller ej, så bliver omfanget af elinstallationer, kommunikation og intelligente installationer bare en stadig større del af byggeentreprisen”. 2009 SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND FOR TEKNIQ OG ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2008. ”Det vil især være dygtige, fleksible og omstillingsparate virksomheder, der vil klare sig godt under de nye økonomiske vilkår. Større forandringer stiller flere og nye krav til os som ledere af installationsvirksomheder. Når samfundsøkonomien er i vækst, skal vi kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst holde på den, uden at lønomkostningerne løber løbsk. Samtidig skal vi prioritere benhårdt i vores opgaver. Til gengæld skal vi så også være i stand til at sadle om til nye opgaver og sanere virksomheden, når konjunkturerne igen vender snuden nedad.” SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND FOR TEKNIQ OG ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2009. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 9 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=10Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN Kundepleje Integratio Str rk Ma | 10 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 | at e Produ nD iffe r ktiv it et B en ti e rin g ra nc h Op ti m e gi rg ne sE ku Fo Installatørerne skal selv skabe væksten MARKEDET. Installationsbranchens omsætning kan over de næste fem år stige med 10 milliarder kroner. Men det kræver, at installatørerne i endnu højere grad end i dag bliver i stand til at forstå deres kunders behov og indrette deres virksomhed på at tilgodese efterspørgslen efter nye og anderledes ydelser. Det siger konsulent Erik Lind Olsen fra Copenhagen Consulting Company, som har udarbejdet rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning og forskellighed” ng Proces Kon s ilpasni o l i d e d st erin gS rin g eg k væ øn Gr lid ng ni i Te k no Ku nd logi ær ev K o nk u st di D ation Vækst ment oku rrence Faglighed u cc e s Va lg Spe cia l i s eri ng2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=11nden for de næste fem år kan installationsbranchens medlemmer opleve en stigning i omsætningen på op mod 10 mia. kroner. Men det kræver, at hele branchen rykker frem i bussen og griber rattet, for væksten kommer ikke af sig selv. En forudsætning for, at det bliver TEKNIQs medlemmer og ikke konkurrenterne, der løber med den stigende omsætning, er, at installatørerne både forstår og formår at indrette sig på de forandringer, der sker i kundekravene i disse år. For nok har markedet for installationer potentiale til betydelig vækst, men der vil også være langt flere konkurrenter som f.eks. store internationale producenter, grossister og uautori- serede håndværkere fra indog udland, som melder sig i kampen om opgaverne. Det fordrer, at installatørerne selv udvikler sig og i langt højere grad end tidligere går aktivt ind i at forme de markeder, de skal agere på. Det er den helt overordnede pointe i rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning og forskellighed”, som konsulentvirksomheden Copenhagen Consulting Company, CoCoCo, har udarbejdet for TEKNIQ og som blev offentliggjort på årets generalforsamling. – Vores overordnede vurdering er, at installationsbranchen har et fremtidigt vækstpotentiale på 10 mia. kr., blandt andet fordi kunderne fremover vil efterspørge mere grøn energi, energieffektiviseringer, bedre indeklima, mere tryghed og et mere effektivt produktionsapparat. Alt sammen kerneydelser for installatørerne. Men samtidig er det helt afgørende at understrege, at det ikke er nogen naturlov, at opgaverne ender hos installatørerne. En række andre konkurrenter byder sig til, og kun hvis installatørerne er bedre end konkurrenterne til at opsøge kunderne og imødekomme deres behov, ender alle 10 mia. kroner i installationsbranchens lommer, siger konsulent Erik Lind Olsen og uddyber: – Installatørerne skal forstå, at væksten primært består af en ny type opgaver – f.eks. inden for energioptimering – som ikke bare kræver, at man kan levere et godt håndværk. Energioptimering er jo mere og andet end blot at skifte en pumpe. Det handler om at tænke hele bygningens energiøkonomi ind i sin rådgivning, så man sikrer, at kunden får mest muligt ud af de penge, der investeres. Fem tendenser med potentiale For CoCoCos analyse viser, at væksten i omsætningen på de cirka 23 pct. primært vil falde inden for de forskellige specialer, mens omsætningen inden for grundlæggende installationer ikke ændrer sig meget. – For mange installatører vil det være løsningen at holde blikket fast rettet mod specialerne, for det er der væksten er. Antallet af grundlæggende installationer vil om fem år ligge på samme niveau som nu, siger Erik Lind Olsen. Den stigende efterspørgsel efter specialopgaver afspejler ifølge CoCoCo udviklingen, og trends i det omgivende samfund kan overordnet samles i de fem tendenser, som er grøn vækst, komfort, produktivitet, tryghed og optimering. (Se mere under Fem tendenser, der påvirker efterspørgslen på side 12. – Disse fem områder er helt afgørende for installationsbranchen, fordi der vil ske en voldsom vækst her. Derfor er det vores klare anbefaling, at installatørerne inddrager alle fem perspektiver i deres strategiske overvejelser, uden det skal ende med, at de indarbejder alle fem tendenser aktivt i en endelig strategi – snarere tværtimod. Men det er vigtigt, at alle forholder sig til disse vækstområder, siger Erik Lind Olsen. CoCoCo forventer, at disse fem tendenser også vil påvirke den langsigtede udvikling af branchen frem mod 2025. Nybyggeriet vil ligge meget stille de kommende år, til gengæld vil service, vedligehold og reparationer udgøre en stadig større del af markedet. Dette område vil vokse med hele 35 procent, mens det samlede marked vokser med 23 procent. – En større del af opgaverne vil skulle løses i eksisterende bygninger. Det betyder ikke kun, at opgaven er anderledes. Det giver også et større rum til at ændre den måde man driver forretning på, hvor man f.eks. kan indgå i et tættere sama2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=12Installationsbranchen 2015 Fem tendenser, der påvirker efterspørgslen Ifølge CoCoCo vil fem tendenser slå igennem i forbrugernes efterspørgsel frem til 2015. Tendenserne er: GRØN VÆKST: Alle kundetyper fokuserer på en bedre udnyttelse af ressourcerne. For virksomheder og offentlige myndigheder er det drevet af strategiske behov, mens private kunder i højere grad er drevet af strammere regler, f.eks. stramninger i bygningsreglementet. Det betyder en vækst i opgaver inden for energieffektivisering. Inden for vvs forventes en årlig vækst på 10-15 procent, svarende til en markedsværdi i 2015 på 5,4 milliarder kroner. Inden for el vil væksten være lidt lavere, 8-12 procent og nå en markedsværdi på 2,3 milliarder kroner. Under samme overskrift forventes efterspørgslen på vedvarende energi at stige med ca. fem procent årligt svarende til, at dette marked i 2015 vil repræsentere en værdi på 1,7 milliarder kroner. KOMFORT: På både bolig- og erhvervsområdet driver den øgede energieffektivisering et behov for aktivt at balancere indeklimaet i bygningerne, ligesom der er en stigende forståelse for indeklimaets betydning for f.eks. sundhed og indlæring. Disse trends vil sikre en øget efterspørgsel på ventilation. Over fem år forventes efterspørgslen at stige med 10 procent om året, og repræsentere en samlet værdi i 2015 på 4,5 milliarder kroner. PRODUKTIVITET: Meget industri rykker ud af Danmark, men den produktion, der bliver tilbage eller skabes på ny, vil være mere teknologi- og it-baseret og mindre baseret på manuel arbejdskraft. På samme vis vil offentlige services indeholde en stadig større teknologikomponent, fordi der vil være mangel på relevant arbejdskraft. Denne udvikling vil primært komme til udtryk i styring og regulering, som forventes at vokse med fem til 10 procent årligt, og derved repræsentere en markedsomsætning på 3,9 milliarder kroner. Sekundært vil data/kommunikation trods analysens forventning om negativ vækst, fortsat bidrage med to milliarder kroner til dette område. TRYGHED: Et øget behov for overvågning og kontrol – i både privatboliger, erhvervsvirksomheder og offentlige bygninger – driver en årlig markedsvækst for sikring på 5-10 procent, hvilket bringer dette marked til en værdi af 3,2 milliarder kroner i 2015. OPTIMERING: En gennemgående trend – især i industribygninger – er behovet for en intern infrastruktur i bygningerne, der understøtter energieffektivisering, styring, sikring mv. Dette fører til en forventet vækst i efterspørgslen for intelligente bygningsinstallationer (IBI) på 5 procent i 2010, som derefter øges til 10 procent i årene frem mod 2015. I 2015 forventes IBI at repræsentere et marked på 1,9 milliarder kroner. – Mange af de store kunder – både inden for det offentlige og på det private marked – vil blive meget mere krævende i fremtiden. For hvis kunderne bruger store beløb på installationer, der nedbringer energiforbruget, forbedrer indeklimaet, optimerer deres produktion eller Tættere på kunden ‡ streger, at installatørerne generelt skal belave sig på at indgå i tættere og længerevarende samarbejdsforhold med kunder. Denne ændring af markedet er især drevet af nye behov og krav hos kunderne. Og de behov skal installatørerne ifølge konsulenten være klar til at imødekomme. forhøjer sikkerheden, så vil de også have behov for at få løbende vedligehold og service med i pakken, for ellers kan investeringen være spildt. Så denne udvikling vil knytte installatørerne og kunderne tættere sammen i længere tid, siger Erik Lind Olsen Ud over at der vil komme flere konkurrenter, og at kunderne i stigende grad vil efterspørge rådgivning, er der en række andre tendenser, som ifølge CoCoCo vil gøre sig gældende i kundekravene frem mod 2015. Disse tendenser er mere differentierede behov hos kunderne, et øget behov for dokumentation og større integration af fagene (se mere i boksen ”Fem tendenser, der påvirker udbuddet” på side 14). Konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo, som også har bidraget til rapporten, ef2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=13% +1%.2&$',.0!"0"+!+1+"**"."#,.!&$ &%.#'".+"0)0)(1*#.2,."/;(")6,$*"!!"0"0 &.&00&,+/*,*"+011+!$<.!1+"*)&$%")00#</*1!/,$/+2/ -<5+$."0:'**".1!,2".#<.!14!".)&$"."#:)$"+!"#,.!")" "! ""& ! !$ %.(,+/0+0#,(1/-<-.,!1(01!2&()&+$090/* ."'!"*"! .<!$&2"+!"&+$"+&:."./*0!+/("")"(0.&(".",$")&+/0))0:.".%.2& #,."!."0!"0#,.*/0&)";(")/"$"+/("./<%<+!0".&+$"+ )&2".+"**".",$%1.0&$".",$!&+0&!,-0&*"."/*(/&*)08+/(".!1 "+!"*,+/0.0&,+#()"0/<.&+$0&),/-<0)# "))".*:!,/-< /0+! ,$-.:2/")2%2,.+"*0!"00)(1*#.&"(") ".0."'!"*"! +(0 )"// ,#0"$<.!/2"' /+9/ )# 333+(0 )"/!(2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=14Installationsbranchen 2015 Fem tendenser, der påvirker udbuddet Ifølge CoCoCo bør installatørerne handle på baggrund af fem tendenser, der vil påvirke kundekravene frem til 2015. Tendenserne er: NYE KONKURRENTER: Installatørerne vil blive presset fra flere sider. Producenter vil, som det sker i mange andre brancher, i højere grad søge den direkte kunderelation og enten udføre egne installationer eller bruge installatører som underleverandører. Højteknologiske virksomheder vil tilbyde færdige specialløsninger, mens en række grundlæggende opgaver i højere grad kan løses af handymen eller uautoriserede håndværkere fra indog udland. Det skærper konkurrencen om både pris, teknisk kvalitet og servicekvalitet i alle markeder. DIFFERENTIERING: Kundernes behov bliver mere og mere forskellige. Det service- og vidensbehov, der omgiver den konkrete installation, forandres i forskellige retninger for boligejere, entreprenører, producenter, virksomheder og myndigheder. Den rette kombination af pris, loyalitet, rådgivning, drift og dokumentation vil variere meget og være af stor betydning for kunden. At kunne adressere og nuancere de specifikke kundebehov vil således være stærkt bestemmende for den pris, som installatørerne kan få for en given opgave. DOKUMENTATION: En tværgående tendens – som især forventes at gøre sig gældende for virksomhedskunder og i offentligt regi – vil være et øget behov for dokumentation af overholdelse af krav og standarder både i den forudgående rådgivning, i forbindelse med selve installationen og i den efterfølgende service. INTEGRATION AF FAG: Forskellige fag vil i højere grad skulle integreres til samlede løsninger især i forhold til professionelle administratorer af bolig- og erhvervsejendom. Dette gælder i traditionelle installationsopgaver og især i forbindelse med installation af integrerede komponenter og serviceopgaver. En vigtig undtagelse er entreprenørerne, som snarere efterspørger opsplitning for at opnå lave priser og en høj grad af detailstyring. KUNDEVÆRDI: Kunderne vil i højere grad efterspørge et klart billede af den værdi en installation skaber – især i forhold til salg af nye opgavetyper, hvor installatøren selv skal stimulere efterspørgslen for at skabe opgaven. Kundeværdien kan f.eks. handle om lavere løbende omkostninger, dokumenteret oplevet komfort mv. Installatøren skal kunne vise denne værdi. virksomheden, så den understøtter valget af kundefokus og faglig specialisering. – Med andre ord skal installatørerne selv opsøge markedet og oparbejde de kompetencer, der skal til. Men i dag ser vi desværre, at alt for mange installatører ikke arbejder tilstrækkeligt kommercielt og strategisk, men i stedet forsøger at ligne de andre ‡ forretningsmæssig succes, siger Claus Frisenberg. Forretning i omvendt rækkefølge Hans pointe er, at installatørerne nærmest skal tænke forretning i omvendt rækkefølge i forhold til, hvad de gør i dag. For først må de vælge hvilke behov de søger at tilfredsstille og for hvilke kunder. Dernæst skal de sørge for, at den faglige specialisering afspejler valget af kunder, og til sidst skal de udvikle installatører frem for at have fokus på deres muligheder for at skabe succesfulde forretninger gennem valg og kalkulerede risici, siger Claus Frisenberg. Med kalkulerede risici mener han f.eks., at installatørerne skal slå automatpiloten fra, når de prissætter opgaver. De skal ikke bare sætte prisen hovedløst efter, hvad de andre gør, og hvad man altid har gjort. I stedet skal de f.eks. lære at inkludere omkostninger og gevinster ved at opdyrke nye kunder og udvikle nye kompetencer. – Måske skal de prissætte en kompliceret opgave til en betydelig højere timepris, end de er vant til, men alligevel leve med, at den giver tab hos de første tre kunder, fordi tidsforbruget i starten er ekstra stort. Det installatørerne så skal tænke på er, at den opbyggede ekspertise gør, at opgaven efterhånden kan løses hurtigere, og at den yderligere udvikling kan sælges endnu dyrere pga. den opn2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=15Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Torben Tardrup er den første af syv deltagere til årets generalforsamling, som Electra har talt med om branchens tilstand, forventninger til TEKNIQ, og hvorfor de valgte at bruge en weekend i maj på generalforsamlingen. De øvrige seks vil du møde rundt omkring i det øvrige blad. Torben Tardrup, TT’s VVS, Stenløse – TEKNIQ er en god støtte i hverdagen, og jeg deltager i mange af de informationsmøder og kurser, foreningen holder, for det er en god måde at holde sig opdateret på. Samtidig får jeg snakket med kollegerne, og det er rart, når man bare er sig selv. Generalforsamlingen deltager jeg i for hyggens skyld, og fordi jeg er suppleant i Nordsjællandskredsen. Den største udfordring fremover bliver at få timepriserne op og materialepriserne ned. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 15 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=16Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN kulør Vælg og bekend STRATEGI. Fremtidens installationsmarked kan skabes eller tabes af den enkelte installatør. De installatører, der vil det første, skal lægge en knivskarp strategi for, hvad de vil. Ifølge CoCoCo kan virksomhederne orientere sig i fire forskellige retninger, som bestemmes af den enkeltes valg af størrelse og fagligt fokus De færreste har simpelthen en klar plan for, hvem de henvender sig til. KONSULENT ERIK LIND OLSEN FRA COCOCO peciale, Total, Niche eller Lokal. Disse fire retninger eller virksomhedstyper kan installatørerne orientere sig efter, når strategien for fremtiden skal lægges. Retningerne tager udgangspunkt i to fundamentale valg, som alle virksomhedsejere må træffe, nemlig: Hvor stor vil jeg være? Og hvor snævert skal mit faglige fokus være? – Det hele handler om at træffe valg og fravalg. Desværre er installationsbranchen i dag præget af uskarpe strategier, som medfører, at kunderne har meget svært ved at se forskel på installatørerne. Vores analyse har afdækket, at uskarpheden bl.a. skyldes, at det faglige fokus, som de fleste installatører trods alt har, er blødt i kanten, fordi mange løser alle mulige andre opgaver end dem, de er særligt kompetente til. Og derudover har installatørerne ingen eller kun en meget vag forståelse for, hvem deres vigtigste kunder er, siger konsulent Erik Lind Olsen fra CoCoCo, og fortsætter: – De færreste har simpelthen en klar plan for, hvem de henvender sig til, hvorfor det netop er dem, hvordan de konkret vil skabe værdi for denne gruppe, og hvilke opgaver de reelt tjener penge på. Special og total Når virksomheden har truffet valget om størrelse og fagligt fokus, vil den placere sig et sted i spændingsfeltet mellem de fire retninger: Speciale, Total, Niche eller Lokal. Den virksomhed, der vælger at være stor og smal, bliver i CoCoCos optik til en specialvirksomhed, der satser på én eller få sammenhængende specialopgaver med bred appel. Ifølge Erik Lind Olsen er et oplagt aktuelt eksempel energioptimering. – Denne type virksomhed vil skulle kunne rådgive om og håndtere avancerede og mindre avancerede opgaver | 16 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=17Det betyder også, at totalvirksomhederne skal være meget store eller være forbundet med kolleger i kædesamarbejder, fordi det er det, der skal til for at have kritisk masse til at løse næsten alle de opgaver, der efterspørges. KONSULENT ERIK LIND OLSEN FRA COCOCO inden for sit faglige speciale for at kunne bevare sin størrelse. Virksomhedens volumen kommer ved at kunne løse alle opgaver inden for specialet og ikke inden for grundlæggende installationsopgaver, forklarer Erik Lind Olsen. Totalvirksomhederne er de store med et bredt fagligt fokus. De søger at løse alle almindelige opgaver og meget bredt efterspurgte specialer for en stor kundekreds, som primært er professionelle indkøbere og ejendomsadministratorer. Ifølge Erik Lind Olsen kommer en meget stor del af totalvirksomhedernes omsætning fra serviceopgaver, og det vil derfor være helt afgørende for virksomhedernes succes, at de kan holde fast i kunderelationerne og den afledte omsætning, som ikke mindst kommer fra servicedelen. – Det betyder også, at totalvirksomhederne skal være meget store eller være forbundet med kolleger i kædesamarbejder, fordi det er det, der skal til for at have kritisk masse til at løse næsten alle de opgaver, der efterspørges, siger Erik Lind Olsen. Lokal og niche Vælger du som virksomhedsejer i stedet at være lille, men med et bredt fagligt fokus, så ender du i kategorien Lokal, som er kendetegnet ved den lille, brede lokale installatør, som pragmatisk søger de opgaver, som kunderne i lokalområdet efterspørger. Opgaverne vil ifølge Erik Lind Olsen primært være grundlæggende installationsarbejde for private, mindre virksomheder eller som underleverandør til entreprenører. Desuden vil den lokale installatør med konsulentens ord kunne løfte lokale serviceopgaver på simple sager. Og pragmatismen betyder, at den lokale installatør med fordel kan løse mindre, grundlæggende håndværksopgaver, der går på tværs af el og vvs. – Den lokale installatør ligger nok tættest på den virksomhedstype, der historisk har præget installationsbranchen, og det er også en type, der fortsat vil have brug for støtte fra branchefællesskabet til læring og værktøjsudvikling i forbindelse med styring af virksomheden, da det er denne type virksomhed, der har de dårligste muligheder for at opdyrke kompetencerne selv, siger Erik Jeg vil ikke sige, at det er umuligt at forene flere strategier i en virksomhed, men det er svært, og det stiller især meget store krav til ledelsen, fordi de forskellige dele af forretningen skal ledes meget forskelligt. KONSULENT ERIK LIND OLSEN FRA COCOCO Lind Olsen fra CoCoCo. Den sidste af de fire virksomhedstyper er den lille, smalle installatør, som satser på en meget snæver niche, hvor det er muligt at tage konkurrencen op med større konkurrenter – også uden for installationsbranchen. Erik Lind Olsen forklarer, at nichevirksomheden ikke vil være bundet af det lokale marked, men vil skulle betjene en meget spredt portefølje af virksomheder, som ofte er avancerede produktionsvirksomheder med meget specielle behov. – Opgaverne for nichevirksomheden vil i høj grad handle om rådgivning og projektledelse, da opgaverne ofte vil skulle løses i samarbejde med andre. Indtjeningen vil især ligge i at kunne formidle værdien af de avancerede løsninger, som nichevirksomheden kan tilbyde og derved gøre sig uundværlig, forklarer Erik Lind Olsen. Både og Han siger, at det er helt afgørende for installatørerne at forstå, at de ligesom virksomhedsledere i alle andre servicefag må tage stilling til, hvilken virksomhed, de ønsker at skabe, hvis de vil have et profitabelt foretagende på det fremtidige marked: – At forsøge at være alt for alle er den sikre vej til lave priser og utilfredse kunder, siger Erik Lind Olsen, der dog understreger, at det ikke er umuligt at forene flere af strategierne i sin virksomhed. – Mange virksomheder vil sikkert føle et behov for at kombinere forskellige tilgange og strategier. Det kan f. eks. være store installatører, der både ønsker at ru2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=18Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN Branchens bidrag skal SYNLIGHED. GHED. Danmark Danm k bliver grønnere, industrien mere teknologisk, og bygningerne bliver sundere og mere sikre. Samfundet anno 2010 gennemsyres af tendenser, der kan sætte installationsbranchen i centrum. Det er en unik chance for at brande branchen og vise omverdenen, hvilken merværdi installatørerne bidrager med til samfundet, siger konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo år politikerne, erhvervslivet og borgerne i disse år ønsker at udnytte energien og ressourcerne bedre til fordel for klimaet og økonomien, så er det installatørerne, der har svaret i form af energioptimering. Når bygningerne bliver mere energivenlige og tætte, og fokus på et sundt indeklima øges, så er det installatørerne, der har løsningen i form af ventilation. Når produktiviteten i erhvervslivet og det offentlige skal opretholdes, selv om der bliver færre hænder, svarer installatørerne til- bage med automatiseret industri og service. Når danskernes behov for tryghed, alarmer, overvågning og kontrol øges, så kommer installatørerne med sikringsløsningerne. Og når disse fire tendenser – energioptimering, komfort, teknologiske løsninger og sikringssystemer – alle skal spille sammen i den danske bygningsmasse, så er det installatørerne, der hjælper med infrastrukturen og leverer de intelligente bygningsinstallationer. Eller med andre ord gennemsyres samfundet i disse år af tendenser, der sætter instal- lationsbranchen i centrum, og det er en unik chance, der skal udnyttes, mener konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo: – Installatørerne skal vise den værdi de skaber! Hvis de ikke går mere proaktivt og offensivt til kunderne og tager dialogen om de nye muligheder, der opstår, er det producenter og andre, der får æren og arbejdet, mens installatørerne bliver underleverandører – eller det vi kalder arme og ben – og risikerer at blive opfattet som fodslæbende. ■ | 18 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=19Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Lars Mullesgaard, Strib El, Middelfart – Den største udfordring frem mod 2015 bliver at få uddannet nogle flere svende. Hvis ikke vi gør det, kommer vi snart til at mangle arbejdskraft, for der kommer jo mere og mere elarbejde. Alting bliver elektrisk efterhånden, og kan vi ikke løfte opgaven, kommer der bare nogle andre faggrupper og gør det. TEKNIQ lavede for nylig en kampagne for at få os til at tage flere lærlinge, og det synes jeg var et godt initiativ. Jeg har været medlem af TEKNIQ i 10 år, og jeg synes foreningen er god til at få politikerne i tale, sørge for gode forhold for virksomhederne og til at lave benarbejdet. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 19 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=20Installationsbranchen 2015 AF KLAUS A. JENSEN Fremtiden er DIALOG. Installationsopgaverne bliver mere specialiserede, og der bliver i stigende grad behov for samarbejde på tværs af branchegrænser, vurderer programleder John Bendix, som står i spidsen for hospitalsbyggeri i København til mere end to milliarder kroner og som er blevet interviewet til CoCoCo-rapporten aglig fleksibilitet, automatik og integreret informationsteknologi bliver nøglebegreber og konkurrenceparametre, når installationsbranchen i fremtiden skal sikre sig opgaver. I hvert fald, hvis man lytter til byggeprogramleder John Bendix, som står i spidsen for Herlev Hospitals nye sygehusprojekt, som kommer til at koste 2,3 milliarder kroner. Opgaven sendes i projektkonkurrence i disse uger. – Behovet bliver stort i fremtiden for samarbejde på tværs af fag- og branchegrænser, fordi de forskellige teknologier i stigende grad bliver integrerede enheder. Der skal tages ansvar for helheder i de store projekter, vi kommer til at se på f.eks. sygehusområdet i de kommende år. Der er behov for stor åbenhed og fleksibilitet fagene eller de enkelte installationsområder imellem. Ellers bliver opgaven noget nær umulig for bygherren, som selvfølgelig derfor vil lægge vægt på at vælge entreprenører, som kan integrere flere specialer, når arbejdet skal udføres, siger John Bendix. Herlev Hospitals byggeprogramleder forventer, at markedet for installationsydelser i fremtiden bliver mere nichepræget og mere specialiseret, og han siger, at miljø- og energieffektivisering får høj prioritet både i for- Behovet bliver stort i fremtiden for samarbejde på tværs af fag- og branchegrænser, fordi de forskellige teknologier i stigende grad bliver integrerede enheder. Der skal tages ansvar for helheder i de store projekter, vi kommer til at se på f.eks. sygehusområdet i de kommende år. PROGRAMLEDER JOHN BENDIX, HERLEV HOSPITAL Tænkning i helheder | 20 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=21fleksibel bindelse med de nye byggerier og renoveringsopgaver. Specialiseringen udfordrer i særlig grad evnen til samarbejde på tværs af specialer. – Den teknologiske udvikling forudsætter næsten, at installationsbranchens to grene kommer til at tale bedre sammen omkring styringssystemer. Der er stor forskel på, hvor gode virksomhederne er til at lave integrerede løsninger, men området er meget vigtigt, og hvis man ikke gør sig umage, risikerer man, at noget falder ned mellem to stole, konstaterer John Bendix. Han opfordrer i den forbindelse branchen til at samle sig i klynger eller indgå i tætte samarbejder på tværs af specialkompetencer. – For bygherren kan det være en fordel, at han ligefrem samarbejder med et konsortium, så der ikke skal føres separat dialog med en række forskellige underentreprenører, vurderer John Bendix. der med fordel kan skrues sammen, også når det gælder nye løsninger. Jeg har været med i nogle partneringaftaler, og her har projekterne vundet ved, at entreprenørerne er blevet inddraget i processen på et tidligt tidspunkt. I hvert fald de store teknikentreprenører kan mere, end rådgiverne tror, og det betyder dybest set, at man ikke behøver at tegne så meget, siger John Bendix, som til gengæld ikke roser installationsbranchen, når det kommer til dokumentation: – Her er branchen ikke verdensmester. Aflevering af digital dokumentation til bygherren er bestemt ikke en hovedkompetence, specielt når man taler om vvs-området. John Bendix siger, at overholdelse af tid og budgetter bliver vigtige omdrejningspunkter, når milliarderne i de kommende år slippes løs til nyt og stort byggeri af superhospitaler rundt omkring i landet. Bygherrens samarbejdspartnere vil ifølge Herlev Hospitals programleder også blive valgt ud fra deres historik i forhold til at overholde udbudsbetingelserne. ■ Behovet for integration Ifølge John Bendix bliver digitalisering og automatik samt brug af integreret informationsteknologi også naturlige elementer i de nye, store sygehusprojekter, som vil komme til at betjene sig af f.eks. selvkørende robotter. Dygtige praktikere Han roser vvs-branchens praktiske tilgang til projektopgaver og til valg af materialer og komponentløsninger: – Vi ser ofte, at vvs’erne er længere fremme i deres teknologiske forståelse end de rådgivende ingeniører. Vvs’eren ved, hvad FORDELE. Industrivirksomheden Novozymes har lagt sit bygningstekniske vedligehold i hænderne på en ekstern servicepartner, og det giver både besparelser og bedre dokumentation, fastslår Søren Andersen, som er chef for Facility Management e virksomheder, som er gode til at tænke logistik ind i deres ydelser, vil have en fordel i fremtidens marked. Eller mere konkret: Hvorfor skal kunden først ringe til en tømrer for at få døren flyttet for dernæst at skulle kontakte en elinstallatør, når den nye kontakt skal laves? Det problem er industrivirksomheden Novozymes i stor skala ude over. Novozymes har valgt at outsource hele sit bygningstekniske vedligehold til Johnson Controls, og det indebærer ifølge Søren Andersen, som er chef for Facility Management i Novozymes, en række fordele: – Der er tale om et system med one-pointof-contact næsten uanset opgavens art. Indgangen, når et problem skal løses eller et projekt gennemføres, ligger altid hos vores servicepartner, og det er praktisk. Vores omkostninger bliver mere synlige og gennemskuelige, og på den måde sparer vi mange penge. Men det vigtigste er måske næsten, at vi via servicepartneren fastholder dokumentation og viden, som både er af intern værdi i virksomheden og som også er afgø- ‡ | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 21 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=22Installationsbranchen 2015 AF KLAUS A. JENSEN ‡ rende af hensyn til myndighedskontrollen, siger Søren Andersen, som også har bidraget med input til CoCoCo-rapporten. Ambitiøse klimamål Aftalen med servicepartneren gælder alene Novozymes’ bygningsmasse, mens virksomheden har egne medarbejdere og driftsoperatører ansat, som passer og vedligeholder produktionsapparatet. Både når det gælder bygninger og produktionsanlæg bliver der til ad hoc-opgaver indhyret eksterne installatører og andre specialister, og det er bl.a. senest sket i forbindelse med en større udskiftning af tavler og etablering af HPFI-afbrydere. Novozymes har som virksomhed formule- I dag har vi fået drejet tingene, så en stadig større del af vores vedligehold er planlagt, og det er ikke mindst sket på grund af den viden, vores servicepartner efterhånden har samlet op f.eks. om gentagne problemer inden for bestemte områder. Reaktivt vedligehold er langt dyrere end den planlagte løsning. SØREN ANDERSEN, CHEF FOR FACILITY MANAGEMENT I NOVOZYMES Befolkningen bestemmer DEMOGRAFI. Installationsbranchen er ikke løsrevet fra samfundsudviklingen i øvrigt. Når danskerne flytter sig og der bliver flere ældre, betyder det noget meget konkret for elinstallatøren, fastslår salgsdirektør Lars Nielsen, Siemens A/S | 22 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 | år danskerne i stigende grad flytter fra landet til byen, og når andelen af ældre i befolkningen øges, får det direkte konsekvenser for installationsbranchen. Lavpraktisk betyder det naturligvis, at den lille, lokale elinstallatør risikerer at få mindre at lave i sit nærområde, men perspektiverne går videre, påpeger salgsdirektør Lars Nielsen, Siemens, som allerede for flere år siden begyndte at analysere på de markedsmæssige konsekvenser af den demografiske udvikling. – Når befolkningen fortsat bliver ved med at bosætte sig i de større byer, får det umiddelbart betydning for den infrastruktur, der skal bygges op, og det handler ikke bare om busser og tog, men også om elinstallationer og intelligente net f.eks., siger Lars Nielsen og fortsætter: – På samme måde med den kendsgerning, at danskerne bliver ældre og ældre. Det fører til, at flere skal behandles og sikres pleje samtidig med, at der bliver færre hænder til at udføre opgaverne. Det vil i sig selv føre til flere intelligente installationer. Vi har også på et tidligt tidspunkt vurderet, at udviklingen går mod store hospitalsenheder og mere højteknologiske løsninger, og det har vi i et vist omfang allerede indrettet vores forretningsmodel efter. Muligheder i ESCO I Siemens er man ikke i tvivl om, at der i fremtiden generelt vil blive bygget mere in-2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=23ret nogle meget ambitiøse klimamål, som indebærer, at energistyring og optimering i stigende grad bliver et fokusområde, fortæller Søren Andersen. Af samme grund fravælger virksomheden stort set aircondition og arbejder i stedet hellere med naturlige eller mekaniske ventilationsløsninger. – Vi er ikke hellige, og enkelte steder har vi aircondition, men vi har klare målsætninger for nedbringelsen af CO², og vi foretrækker at lave et integreret og intelligent samspil mellem flere forskellige ventilationsformer, hvis det både tilgodeser komfort og giver energibesparelser, siger Søren Andersen. Mere planlagt vedligehold Før serviceaftalen med Johnson Controls blev indgået i 2005 var opgaven med vedligehold af bygninger og installationer mere reaktiv end planlagt, og den foregik mange gange efter melodien, at der først blev sat ind i sidste øjeblik. – I dag har vi fået drejet tingene, så en stadig større del af vores vedligehold er planlagt, og det er ikke mindst sket på grund af den viden, vores servicepartner efterhånden har samlet op f.eks. om gentagne problemer inden for bestemte områder. Reaktivt vedligehold er langt dyrere end den planlagte løsning, siger Søren Andersen. Øget brancheglidning Han vurderer, at smarte og integrerede installationsløsninger i industrisammenhængen kommer til at fylde stadigt mere, og han forudser en accelererende brancheglidning mellem elektrikere og it-folk. Søren Andersen har oplevet store kvalitetsforskelle i det arbejde, forskellige installationsvirksomheder præsterer, men generelt, understreger han, har el- og vvs-installatøren både en stærk faglig kompetence og solide rådgivningskompetencer. Og branchen er også kundeorienteret. – Skulle man ønske sig noget, er det måske, at installatørerne tænker lidt mere i helheder, både forretningsmæssigt, og når det gælder teknologiske løsninger, siger chefen for Facility Management i Novozymes. ■ stallationsteknik ind i vores bygninger, og betonen vil ikke længere udgøre den tungeste udgiftspost. Energioptimering bliver ifølge Lars Nielsen et stort forretningsområde i de kommende år og specielt i den eksisterende bygningsmasse, hvor potentialet til gengæld også er meget stort. ESCO bliver et af de redskaber, som i stigende grad vil blive taget i brug. – Modellen er udbygget i andre lande, men starten har været lidt tøvende i Danmark, bl.a. fordi der har manglet fælles og brugbare udbudsbeskrivelser i det offentlige. Det er med ESCO lidt ligesom med leasing af biler. Det har været kendt og brugt i mange år på den erhvervsmæssige side, men først nu er leasing også ved at vinde indpas i privatmarkedet. Det er muligt, at vi som virksomheder i højere grad selv skal stå for udbredelse af modellen. Der mangler i hvert fald stadig megen oplysning, selv om nu mere end 10 procent af de danske kommuner har indgået en ESCO-aftale. I Sverige er ESCO langt mere udbredt, og her har alene Siemens lavet mere end 100 aftaler, siger Lars Nielsen. Men det er en misforståelse at tro, at man kan alt i den verden, vi lever i. Det er vigtigt at finde nogle nicher, hvor man har særlige kompetencer og kan skabe en indtjening. SALGSDIREKTØR LARS NIELSEN, SIEMENS, os, at vi på det installationstekniske område får samarbejdspartnere, som selv arbejder aktivt med på at skabe de rigtige løsninger, og det vil typisk være en fordel, hvis de har viden på alle områder inden for installation. En mere klar profil Lars Nielsen roser elinstallatørerne for at have et grundigt kendskab til de regler og rammer, der gælder for området. Han gør også honnør for fagligheden i det håndværk, som udføres, og mener, at installatøren generelt er god til at forstå sin kunde. Til gengæld savner han strategisk tænkning: – Mange elvirksomheder spreder sig for meget efter devisen vi-kan-alt-i-el. Men det er en misforståelse at tro, at man kan alt i den verden, vi lever i. Det er vigtigt at finde nogle nicher, hvor man har særlige kompetencer og kan skabe en indtjening. Jeg savner installationsvirksomheder, som ma2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=24Installationsbranchen 2015 AF KLAUS A. JENSEN Ledelse er vigtigst BEVÆGELSE. Virksomhederne i installationsbranchen vil differentiere sig yderligere, og brancheglidningen mellem vvs og el vil fortsætte, forudser administrerende direktør Lars Fournais, Brødrene Dahl. Han efterlyser mere fokus på indtjening end på toplinjen edelse, ledelse, ledelse. For Lars Fournais, administrerende direktør i det nystiftede moderselskab Saint-Gobain Distribution Denmark, som bl.a. omfatter grossistvirksomheden Brødrene Dahl, er der ikke så megen tvivl: Strategisk ledelse bliver fremtidens løsen for installationsbranchen. Hvad enten det gælder profilering i markedet eller optimering af virksomhedens interne forretningsgange. – Fremtidens installationsvirksomhed er nødt til at have en klar strategi, som også indebærer, at den er parat til at vælge noget fra, og så skal den blive bedre til at undgå værditab, siger Lars Fournais og peger i forbindelse med det sidste på, at arbejdet mange steder kan tilrettelægges mere effektivt. og service, siger Lars Fournais. Han tror, at fremtidens installationsbranche bliver mere differentieret end i dag, og han har svært ved at se, at de mange, som i dag markedsfører sig på at kunne alt, har ret mange chancer i fremtidens erhvervsbillede. Til gengæld kan han sagtens forestille sig, at der vokser installationsvirksomheder frem, som f.eks. stort set kun beskæftiger sig med opgaver inden for jord- eller solvarme, og så tilføjer Lars Fournais: – Der vil selvfølgelig også være nogle fullsupply virksomheder i markedet, men det vil typisk dreje sig om de største. – Derfor kan installatøren ikke regne med at hente den samme avance hjem på materialer, som han har været vant til. Men det bør heller ikke være pointen for en branche, som naturligvis skal leve af at sælge viden, løsninger og værdi til sine kunder. Derfor bør avancen først og fremmest ligge på de ydelser, der leveres. Det bør fremgå af udfaktureringen. Installatøren skal ikke i snæver forstand bygge sin indtjening på salget af toiletter. Lars Fournais forudser, at den teknologiske udvikling vil resultere i en fortsat brancheglidning mellem vvs og el, og at det særligt vil stille vvs-området over for nogle udfordringer. Den vigtige bundlinje SGDD’s administrerende direktør opfordrer installatørerne til at have mere opmærksomhed rettet mod bundlinjen end mod omsætningen, og han advarer mod at tro, at man i fremtiden kan drive en lønsom forretning baseret på de avancer, man henter hjem på salg af varer og komponenter. For det første, siger Lars Fournais, har krisen illustreret, at en bevidstløs jagt på markedsandele ikke er et sundt forretningsprincip, og for det andet bliver priskonkurrencen i fremtiden skarpere. Det overordnede mål På det forretningsmæssige plan understreger han igen og igen, at hver virksomhed er nødt til at vælge en klar strategi – Jeg søger en branche, som profilerer sig mere via nogle klart profilerede virksomheder, og så kunne jeg godt ønske mig for branchen, at den vender tilbage til nogle helt klassiske og gammeldags dyder, hvor man lægger alvorlig vægt på at levere kvalitet, faglighed og høj service. De virksomheder, som kan det, vil også overleve. Men udgangspunktet er, at hver enkelt må gøre op med sig selv, hvilken strategi, man vil følge. Man kan ikke både sælge hårdt på pris og levere et ypperligt stykke håndværk. Man må vælge og så i øvrigt ikke ærgre sig over, at man engang imellem mister en ordre, fordi man forfølger et overordnet mål. ■ Brdr. Dahl har bidraget med input til CoCoCorapporten. Differentieret branche Han nævner som eksempler, at leverancerne af udstyr og materialer til en byggeplads ikke må svigte, og at også kørselstilrettelæggelsen er betydningsfuld. – Hvis man vil overleve som installationsvirksomhed, er det nødvendigt med et stærkt fokus på processerne. De samme vilkår gælder for grossisten, og det handler i bund og grund om begreber som lagerføring, logistik Hvis man vil overleve som installationsvirksomhed, 2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=25Titech Electric salgsteam Standard og kundetilpassede løsninger indenfor: Henrik Vad 41 96 25 30 Lasse Due Høyer 22 83 83 18 ■ ■ ■ ■ Fordelingstavler Gruppetavler Styretavler Serieproduktion Per Munch Jakobsen 41 96 25 22 Lars Pedersen 41 96 25 24 Danske kvalitetstavler – lige ved hånden… Ulrik Juul 63 96 65 65 Daniel Bergeon 20 60 13 40 www.titech.dk - 63 96 65 65 Tavler bygget på tillid Nu kan TEKNIQs Energihåndbog bestilles i servicebutikken Varenr.: 236061 Medlemmer: kr. 100,ekskl. moms og forsendelse2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=26Fremtiden set med formandsbriller AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER FORMANDS-RÅD. Ikke bare opgavernes art, men også kundernes sammensætning og de krav, de stiller til installatøren, er forandret af krisen. Derfor gælder det ikke kun om at være skarp på, hvilke opgaver man vælger at løse, men også på hvilke kunder man har, mener Søren Skræddergaard. Sæt holdet til fremtidens udfordringer | 26 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=27UDVIKLING NU. TEKNIQs formand, Søren Skræddergaard, varsler nye tider i installationsbranchen og opfordrer medlemmerne til at åbne øjne – og arme – for de store forandringer, den aktuelle krise bringer med sig fter regn kommer sol, efter vinter kommer forår. Selv om den aktuelle krise bestemt ikke har ladet installationsbranchen gå ram forbi og endnu langt fra er ovre, ser TEKNIQs formand, Søren Skræddergaard, lyst på fremtiden. – Alle ved, der er krise. Ledighedstal og manglende omsætning taler deres eget tydelige sprog. Det er ikke noget, branchen kan gøre for eller gøre ved. Men det, vi kan gøre, er at sørge for, at virksomheden er klar, når det igen begynder at gå den rette vej. Hvis vi gør det, bliver det snart sjovt igen, siger han. Søren Skræddergaard sammenligner den aktuelle periode med fodboldholdets vinterpause. – Hvad er det, træneren bruger vinterpausen på? Han får udskiftet de gamle, trætte spillere og konditionstrænet ham på 17. Det samme skal installatørerne gøre… trimme butikken, så vi har de rette varer på hylden, og sætte det rette hold til at møde kundernes behov, siger Søren Skræddergaard. Vejen dertil går ifølge formanden gennem efteruddannelse af medarbejderne og eftersyn af egne lederkompetencer samt de services, virksomheden tilbyder. Åbne øjne – og arme Det, vi kan gøre, er at sørge for, at virksomheden er klar, når det igen begynder at gå den rette vej. Hvis vi gør det, bliver det snart sjovt igen. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND I TEKNIQ Søren Skræddergaard er ikke et sekund i tvivl om, at det er en komplet anderledes virkelighed, installationsvirksomhederne møder, når krisen er ovre. Ikke mindst, fordi megen industri rykker udenlands. – Det er sket i tekstilbranchen, møbelbranchen og for værfterne, og nu rammer det industrien, som mange installatører servicerer. Det, der bliver tilbage, er højt automatiserede, ikke løntunge, højteknologiske anlæg, som stiller helt andre krav til branchen. Mange installatører får et kulturchok, hvis de ikke er parate til de nye tider, så det gælder om at forberede sig nu, siger Søren Skræddergaard. I stedet for at gispe over udviklingen opfordrer Søren Skræddergaard installatørerne til at åbne øjnene – og armene – for den nye virkelighed og få det bedste ud af den. ‡ | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 27 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=28Fremtiden set med formandsbriller ‡ – Der vil altid være brug for virksomheder, der udfører traditionelle installationer, men hvis man vil sikre sin levevej også om mange år, gælder det om at være parat til forandring og hele tiden løfte blikket efter nye forretningsmuligheder, der hvor man holder til. Mange bliver fornærmede på den nye virkelighed, men det kan man lige så godt glemme. Blot fordi man har fundet en god forretningsmæssig niche nu, er det langt fra sikkert, den er der om et par år, siger Søren Skræddergaard. Fremtiden ligger med andre ord i specialistvirksomheder, der fokuserer på ét særskilt forretningsområde og tør at vælge til og fra. Væksten vil findes inden for energieffektivisering, automation, styring, IBI, komfort, ventilation og sikring, men kravene til de enkelte fagområder er så store, at ingen virksomheder kan rumme det hele på tilfredsstillende vis. – Det gælder om at være forandringsparat og hele tiden indrette virksomheden efter kundesammensætningen. Samtidig skal man sørge for, at ens knowhow er opdateret og huske, at den koster. Mange er bange for at sætte prisen op i krisetider, men hvorfor? Det er vigtigt at vide, hvad ens kompetencer er værd, siger Søren Skræddergaard. nogen, men krisen har rystet det hele en gang, og hvor udviklingskurven indtil nu har været støt stigende, har krisen virkelig givet den et nøk opad. Det betyder et stort skred i kundernes behov, når vi kommer på den anden side af krisen, siger han. TEKNIQ giver en hånd I en tid med store forandringer mener Søren Skræddergaard, at TEKNIQs medlemmer særligt kan få gavn af foreningens opbakning. – TEKNIQ skal ikke drive virksomhederne for medlemmerne, og vi skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Overhovedet ikke. Men organisationen skal turde puste lidt til ilden ved at hjælpe medlemmerne til at se ind i fremtiden, vise dem forandringerne og opfordre dem til at vælge, siger Søren Skræddergaard. Derudover skal der, hos TEKNIQ såvel som i en veldrevet virksomhed, være de rette ting på hylderne. Det gælder arbejdet for at påvirke politikerne til at skabe gode rammer for branchen, arbejdet med at skabe en god overenskomst samt at tilbyde medlemmerne rådgivning i byggejura, personalespørgsmål m.m. – Man kan ikke vide, hvad fremtiden bringer. Vælger nogle af de rigtig store organisationer at slå sig sammen, bliver TEKNIQ pludselig en meget lille brik i spillet, og så må organisationen tage konsekvensen af det. Men jeg er overbevist om og håber inderligt, at der er noget, der hedder TEKNIQ om 15 år, siger Søren Skræddergaard. ■ Det gælder om at være forandringsparat og hele tiden indrette virksomheden efter kundesammensætningen. Samtidig skal man sørge for, at ens knowhow er opdateret og huske, at den koster. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND I TEKNIQ Nye tider – nye kunder Ikke bare opgavernes art, men også kundernes sammensætning og de krav, de stiller til installatøren, er forandret af krisen. Derfor gælder det ikke kun om at være skarp på, hvilke opgaver man vælger at løse, men også på, hvilke kunder man har, mener Søren Skræddergaard. – Mester er ikke længere mester i en menneskealder. Ham, der sidder i direktørstolen, har ikke været med til at bygge det hele op, men kommer fra et universitet og bliver hyret ind. Han er mere troløs, for han er der måske kun seks måneder eller to år. Derfor er det afgørende, at installatørerne tjener penge på de enkelte opgaver og ikke går og satser på den store opgave, der vist nok kommer ud i fremtiden, advarer Søren Skræddergaard. Selv om udviklingen i retning mod mere og mere specialiserede virksomheder med højere og højere grad af teknologisk kunnen har været i gang i en årrække, mener Søren Skræddergaard, at den aktuelle krise sætter tyk streg under behovet for forandring i virksomhederne. – Det er ikke en udvikling, der kommer bag på | 28 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=29Generalforsamlingen 2010 AF ANNE KORNTVED PETERSEN Hemmeligheden bag Grundfos’ succes SUCCES. Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, indledte dagen for generalforsamlingen i TEKNIQ med at afsløre hemmeligheden bag Grundfos’ succes for de fremmødte. Desuden kom han med bud på, hvad installationsbranchen skal leve af i fremtiden iels Due Jensen nød tydelig respekt blandt tilhørerne i salen, da han lørdag morgen den 8. maj stillede sig op på talerstolen forud for generalforsamlingen i TEKNIQ. Niels Due Jensen er efterkommer af grundlæggeren af en af Danmarks allerstørste erhvervssucceser, Grundfos, og sidder i dag for bordenden i den verdensomspændende koncern. Han indledte dagen for de knap 400 deltagere med at afsløre hemmeligheden bag Grundfos’ succes: – Sandheden er jo i virkeligheden, at der ikke er nogen hemmelighed bag vores succes. Virksomheden er blevet bygget op sten for sten gennem hårdt arbejde, på et solidt fundament og en vilje til innovation, sagde Niels Due Jensen og understregede, at uden innovation går en virksomhed i stå. Også i installationsbranchen. Der er behov for hele tiden at udvikle sin virksomhed, hvis man vil have succes. Han pegede i den forbindelse på, hvor han så de største udviklingsmuligheder for installationsvirksomhederne i fremtiden: – I Danmark skal vi generelt leve af videntunge produkter i form af knowhow og teknologi i fremtiden. Vi skal vise vejen for den udvikling. Jeg ser en stor chance i at udvikle Du skal tro, du er noget, og uanset hvem du er, kan du noget, du og andre kan drage nytte af. POUL DUE JENSEN, GRUNDLÆGGER AF GRUNDFOS I 1945 og investere i clean tech og grøn teknologi. I installationsbranchen tror jeg, I skal blive ekstremt skarpe på renovering af det eksisterende byggeri inden for de to områder. Det ligger lige til højrebenet. Det kræver, at I bliver rigtig skarpe på beregning af energiforbrug og besparelsespotentialer, så I kan rådgive jeres kunder i den retning. Og så kræver det, at vi i fællesskab hele tiden udvikler nye, bæredygtige produkter i branchen. Krav om handling Endnu mener han dog, at mange af forudsætningerne for, at Danmark for alvor kom- mer med på den grønne bølge og profiterer af den forretningsmulighed, den repræsenterer, stadig mangler. – Problemet er, at det kører lidt tungt herhjemme. Der mangler handling fra de danske politikeres side. Vi mangler de økonomiske incitamenter, der skal få boligejere, virksomheder og kommuner til at energieffektivisere deres bygninger. Samtidig er der behov for endnu mere adfærdsregulerende lovgivning, som kan sætte renoveringen i gang, sagde Niels Due Jensen og tilføjede: – Danmark har stadig en flot chance for at komme med på den grønne vogn. Det skal vi prøve at udnytte, og det er I en stor del af. Men det kræver handling nu, ellers bliver vi overhalet inden om. I Grundfos er man allerede i fuld gang. Blandt andet gennem udvikling af de såkaldte A-pumper. Ifølge Niels Due Jensen har Grundfos’ A-pumper, som er solgt i perioden 2005 til 2008, betydet en årlig energibesparelse på i alt 563 mio. kWh, godt hjulpet på vej af EU, der har besluttet, at alle pumper, som bliver installeret fremover, skal være A-pumper. Det vil i 2020 føre til, at man i EU sparer hele Danmarks udledning af CO² på et år. ■ | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 29 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=30Generalforsamlingen 2010 AF MICHAEL RASK PEDERSEN / FOTO: RASMUS BAANER TEKNIQ vil hellere udvikle end beskytte DEMOKRATI. En and, en håndfuld ællinger, kritik af grossisterne og energiselskaberne samt en formand i udviklingshumør var hovedingredienserne, da TEKNIQ den 8. maj 2010 afholdt sin årlige generalforsamling. Et arrangement, som stod i fremtidens tegn EKNIQs formand, Søren Skræddergaards beretning lagde sig i kølvandet på Einsteins ord om, at intet ændrer sig uden bevægelse. Han understregede, at TEKNIQ i sit fremtidige arbejde i højere grad skal fokusere på at udvikle branchen og i mindre grad på at beskytte den. – TEKNIQ skal være det organisatoriske samlingspunkt for virksomheder, der leverer, udformer, udfører og servicerer tekniske løsninger i bygninger og øvrige anlæg. TEKNIQ skal være en fokuseret brancheorganisation, der gennem medlemsservice og stærk indflydelse skaber ‡ | 30 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 | DIRIGENT. Æresmedlem Finn L. Hansen havde en travl dag. Hele tre gange måtte han tage imod valget til dirigent. Først på TEKNIQs generalforsamling, siden på Dansk VVS’ og ELFOs årsmøder.2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=31LEDEORD AF KLAUS A. JENSEN / FOTO: | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 31 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=32Generalforsamlingen 2010 ‡ mest værdi for medlemmerne. Og TEKNIQ skal fremstå som professionel, kompetent og fremtidsorienteret, sagde Søren Skræddergaard. Han understregede, at det arbejde skal basere sig på tre holdninger. For det første skal TEKNIQ hellere udvikle end beskytte branchen. Derudover skal medlemmerne af TEKNIQ udfordre sig selv og hinanden for at udvikle branchen, og for at kunne udfordre må TEKNIQ være tæt på medlemmerne. – Det er fundamentet – og ikke mindst den værdimæssige baggrund – som fremtidens arbejde skal basere sig på. Et arbejde, som kommer til at centrere sig om tre hovedarbejdsopgaver: medlemsservice, politisk interessevaretagelse og synlighed samt overordnet udvikling af branchen, sagde Søren Skræddergaard. Formanden nævnte under overskriften øget medlemsservice, at TEKNIQ i den senere tid har sat flere ressourcer af til juridisk bistand i forbindelse med byggejuridiske sager. Samtidig nævnte han, at TEKNIQ p.t. arbejder på en revitalisering af sektionerne. DEBAT. Under eftermiddagsprogrammet var der heftig diskussion om konklusionerne i rapporten Installationsbranchens veje til vækst. Mere politisk interessevaretagelse og synlighed En væsentlig del af TEKNIQs politiske interessevaretagelse er overenskomstforhandlingerne, og her glædede Søren Skræddergaard sig over, at forhandlingerne tidligere på året var endt på forsvarlig måde. – Det er lykkedes os at lave en overenskomst, som samlet set fører til meget beskedne omkostningsstigninger. Med hensyn til fleksibiliteten, så er jeg meget glad Valg af bestyrelse På generalforsamlingen var der genvalg af Bent Andersen, Brøndby, Carsten Priess, Hjortshøj, Frank Mortensen, Helsinge, Henrik Fugmann, Valby, Leo G. Sørensen, Fredericia, Michael Højgaard, Glostrup, Ole Ravn, Sønderborg, Søren Mogensen, Holstebro og Søren Schmidt, Brønshøj. ■ Søren Skræddergaard, Herning, Erik Otto, Asnæs, Gustav Petersen, Esbjerg, Henrik Nielsen, Næstved, Henrik Glud Olsen, Frederiksberg, Jens Ole Als, Varde, Klaus Overskov, Søborg, Benny Nielsen, Gentofte, Henning Mørk-Pedersen, Odense og Allan Jørgensen, Albertslund var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen. ■ Keld Ramlov, Aalborg, indtrådte i bestyrelsen i stedet for Anders D. Østenkær, Brønderslev. Keld Ramlov blev valgt første gang for et år. ■ Børge Nordgaard Hansen, Hvidovre, og John Pedersen, Assens, udtrådte af bestyrelsen og deres pladser blev ikke genbesat. ■ TEKNIQs regnskab ■ ■ ■ ■ ■ Adm. direktør Niels Jørgen Hansen gennemgik på generalforsamlingen TEKNIQs regnskab og regnskabet for TEKNIQs konfliktfond. Han noterede, at 2009 var det første hele år efter strukturændringen i 2008, som betød, at aktiviteter blev overflyttet fra ELFO og Dansk VVS til TEKNIQ. TEKNIQ havde indtægter i 2009 på 67,5 mio. kr. Serviceaktiviteterne har givet et underskud på 1,3 mio. kr. blandt andet pga. svigtende annonceindtægter på de to fagblade. Niels Jørgen Hansen fortalte, at TEKNIQ havde udgifter på i alt 23,7 mio. kr. Derudover har der været generelle omkostninger på 39,4 mio. kr. blandt andet til gager, lokaler etc. Resultatet af de foreningsbaserede aktiviteter blev på 4,3 mio. kr. Det samlede resultat i 2009 blev 7,6 mio. kr. navnlig pga. salget af Bygteq it. TEKNIQs konfliktfond havde i 2009 indtægter på 11,9 mio. kr. Der var udgifter for i alt 265.000. Og med et tilskud fra TEKNIQ på 6 mio. kr. ender konfliktfonden med et positivt resultat på 17,6 mio. kr. | 32 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=33for og stolt over, at vi lykkedes med at manøvrere uden om fratrædelsesgodtgørelsen og i stedet give lønmodtagerne lidt på fritvalgsordningerne. Endelig lykkedes det os at undgå mere administrativt bøvl. Lønmodtagerne havde ellers kridtet banen op til en principiel diskussion om kædeansvar, hvor vi som arbejdsgivere skulle forpligte os til at tjekke, at alle vores underleverandører lever op til overenskomsterne. Et sådant kædeansvar ville have været rigtigt træls, og en administrativ byrde vi kunne have brugt mange uproduktive kræfter på. Nu lykkedes det os at undgå firkantede forpligtelser, og vi har nedfældet formuleringer, der er til at leve med, sagde Søren Skræddergaard. Han tilføjede, at TEKNIQs politiske interessevaretagelse – f.eks. i forhold til energiselskaberne og autorisationsordningerne altid skal være baseret på løsningsorientering. – Det betyder, at når vi selv sætter den politiske dagsorden – blandt andet i vores pressearbejde – så sker det altid på en professionel og kompetent måde, hvor vi altid lader kritik følge af konstruktive løsninger. Vi har gennem krisen set, at visse organisationer har været meget kritiske og sure på politikerne for enten ikke at gøre noget eller for at gøre det forkerte. Den strategi ligger os meget fjernt. Vi piver ikke hele tiden, og vi gør det slet ikke uden grund. Når vi oplever et problem, så gør vi opmærksom på det og går øjeblikkeligt i løsningsmode, sagde formanden. Overordnet udvikling af branchen Formanden understregede også, at TEKNIQs opgave er at udvikle branchen. – En væsentlig del af den opgave består i at tilvejebringe nyttige informationer om markedet, dets udvikling og fremtid til glæde for medlemmerne. Et eksempel på det arbejde er den rapport, som CoCoCo vil præsentere jer for senere i dag. En sådan fremtidsrapport er altid lidt farlig. Den bliver nødt til at være klar i mælet, konkluderende og en kende kategorisk. Ellers bliver den for abstrakt og uvedkommende. Men jo klarere man er i mælet, og jo mere kategorisk man udtaler sig, jo flere risikerer man at støde, og jo mere sårbar bliver man over for kritik, sagde Søren Skræddergaard og tilføjede: – Men i tråd med vores ønske om at udvikle og ikke beskytte branchen, så nytter det ikke at feje problemerne ind under gulvtæppet. Det bliver de ikke løst af. Tidligere var TEKNIQ politibetjenten, som beskyttede anden og ællingerne. Måske er vores bestyrelse i dag – med Søren i spidsen – anden, som er på vandring efter vand og føde, og så følger vi andre efter som ællingerne. Men vi skal passe på, at vi ikke taber de små i branchen – de ællinger, som ligger bagerst i flokken ELINSTALLATØR POUL-HENNING VIETZ. Knubbede ord til grossister og energiselskaber Formandens beretning afstedkom knubbede ord fra ge- neralforsamlingens deltagere til blandt andet grossisterne og energiselskaberne. – Søren sagde flere gange i sin beretning, at vi skal udvikle ikke beskytte branchen. Jeg mener sandelig også, vi skal beskytte TEKNIQs medlemmer. Der ligger et stort problem, som TEKNIQ ikke rører ved. Der er ved at ske en uheldig udvikling i leverandørkæden. Grossisterne styrer efterhånden markedet 100 pct., og jeg vil derfor opfordre TEKNIQ til at se på fremtidens leverandørkæde. For i dag er vi ene om at have kundekontakten, men der er ingen tvivl om, at Saint Gobains seneste påfund med Brødrene Dahl og Optimera viser, at de nu er ude efter kundekontakten. Og det synes jeg er et skrækscenarie, sagde Jens Rasmussen, vvs-installatør fra Frederiksberg, som opfordrede alle installatører til at være loyale, og TEKNIQ til at tage fat i problemstillingen. Søren Skræddergaard kvitterede for synspunktet og understregede, at forholdet mellem grossister, leverandører og installatører bekymrer alle, og at diskussionen bliver rejst i forskellige fora. Poul-Henning Vietz fra Storårhus var enig med Jens Rasmussen i, at TEKNIQ fortsat skal beskytte de små i branchen. Med reference til Viggo Vagnsbys plakat fra 1959 med politibetjenten, der holder trafikken 2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=34Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Henning Berthelsen, Gredstedbro VVS ApS, Gredstedbro – Jeg har været til generalforsamling mange gange, for jeg har været i bestyrelsen i Kreds Vestjylland i omkring 15 år, og der gør vi en udflugt ud af det og tager af sted sammen. Jeg tror, den største udfordring i den kommende tid bliver at få økonomien i gang igen, og det kræver, at vi finder optimismen frem. Samtidig har branchen behov for en højere løn, og det kræver, at vi er på forkant og holder os opdateret, for ellers bliver vi løbet over ende af udenlandsk arbejdskraft og fabrikker. TEKNIQs vigtigste opgave er at føre vores sag og forsøge at få lovgivningen tilpasset de udfordringer, vi har. | 34 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=35Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Nicolai Maretti, elvirksomheden Birger Brødløs A/S, Kjellerup – Jeg er med på generalforsamlingen for at høre, hvad der rører sig i branchen og har været med to gange før. TEKNIQ er en god hjælp blandt andet med hensyn til juridiske spørgsmål, og jeg synes, foreningen er god til at analysere udviklingen, give os en opsang og fortælle os, hvad de synes. Branchens største udfordring er helt klart, at vi skal være bedre til at tjene penge – vi er simpelthen ikke gode nok til at tage nok for vores arbejde. Måske kan krisen være meget god, fordi den luger ud blandt de svageste virksomheder. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 35 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=36Årsmøde AF MICHAEL RASK PEDERSEN / FOTO: RASMUS BAANER Årsmøde i ELFO DOKUMENTATION. Efter TEKNIQs generalforsamling blev der afholdt årsmøder i ELFO og Dansk VVS. Søren Skræddergaard, formand for TEKNIQ og ELFO, aflagde beretning ved ELFOs årsmøde. Vi bringer her beretningen i sin fulde længde I GODE HÆNDER. Jeg mener sådan set, at vi i ELFO er godt dækket ind af det, der sker i TEKNIQ, sagde Søren Skræddergaard på ELFOs årsmøde. | 36 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=37år man på én dag skal holde to formandsberetninger – og det til og med i den samme organisatoriske sammenhæng – så er risikoen for, at man gentager sig selv, ganske stor. Det var blandt andet en af de kritiske tilbagemeldinger vi fik, da vi sidste år evaluerede TEKNIQs generalforsamling og ELFOs årsmøde. Jeg er ikke uenig med kritikerne. Sidste år blev der sagt rigtig meget i formandsberetningen til TEKNIQs generalforsamling. Og en del af pointerne blev gentaget på det efterfølgende årsmøde i ELFO. Det vil jeg forsøge at undgå i år. Derfor har jeg valgt at gøre denne beretning meget kort. Da vi for to år siden vedtog at fuldbyrde fusionen mellem Dansk VVS og ELFO i TEKNIQ, overgav vi også hovedansvaret for langt de fleste opgaver til TEKNIQ. Og jeg mener sådan set, vi i ELFO er godt dækket ind af det, der sker i TEKNIQ. Der har gennem de senere år i TEKNIQs bestyrelse og forretningsudvalg været plads til at tage elspecifikke emner op. Det betyder, at der ikke har været ret mange møder i ELFOs bestyrelse og forretningsudvalg – men vi er der, når der er brug for det. Vi har i årets løb holdt et fælles formandsmøde i TEKNIQ-regi, og vi har i ELFO holdt vores eget formandsmøde ELFOs regnskab Adm. direktør Niels Jørgen Hansen gennemgik på årsmødet ELFOs regnskab. ELFO havde i 2009 kontingentindtægter på 3,4 millioner kroner, mens de foreningspolitiske udgifter beløb sig til 3,4 millioner kroner. Derudover havde ELFO generelle omkostninger på ca. 1 million kroner. Renteindtægter beløb sig til ca. 8,3 millioner kroner, hvorved ELFOs overskud endte på ca. 7,2 mio. kr. her i april. Formandsmøderne bruger vi blandt andet til at se hinanden i øjnene og få klar besked om, hvad der sker ude i landet. Mødet tidligere i år var præget af en vis bekymring og pessimisme, hvilket er forståeligt, når man tænker på, hvad elbranchen har måttet gennemleve i de seneste 18-24 måneder. Men jeg håber, at dette årsmøde også markerer en ændring i branchens udvikling. Jeg ved godt, at den seneste konjunkturprognose fra Danmarks Statistik peger på fortsat faldende forventninger til beskæftigelsen i de kommende tre måneder. Men jeg tror og håber, at vores prognoser holder stik, og at vi fra efteråret og frem når til et vendepunkt. I dag finder det meste aktivitet i ELFO sted ude i kredsene – flere steder i et nyskabende og interessant samarbejde med Dansk VVS’ kredsforeninger. Det er i kredsene, vi har mulighed for at vedligeholde det sociale fællesskab i branchen. Det er i kredsene, vi kan mødes med leverandører og få ny inspiration til vores arbejde samt værdifuld viden om nye løsninger og produkter. Og det er i kredsene, vi kan mødes og debattere, hvordan vi får bedret bundlinjen i vores virksomheder. Som jeg sagde i min beretning til TEKNIQs generalforsamling, så er der stigende forskelle i vores medlemskreds, og det betyder også mange forskellige ønsker til fremtidens arbejde. Medlemmerne vil være mere selektive i de organisatoriske tilbud og fora, de vælger at deltage i. Det er en udfordring, vi er klar til at tage op. Jeg har haft den fornøjelse at deltage i en række lokale generalforsamlinger, og jeg har alle steder fået det indtryk, at kredsforeningerne har fået et bedre og mere varieret udbud af aktiviteter. Det lover godt for fremtiden. Bortset fra disse få bemærkninger vil jeg tillade mig at henvise til beretningen på TEKNIQs generalforsamling. ■ Jeg tror og håber, at vores prognoser holder stik, og at vi fra efteråret og frem når til et vendepunkt. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND FOR TEKNIQ OG ELFO Valg af bestyrelse Ved ELFOs årsmøde blev der sagt farvel til et bestyrelsesmedlem. Nemlig John Pedersen, Assens. Hans plads blev ikke genbesat. ■ Samtidig blev følgende medlemmer genvalgt til bestyrelsen: Carsten Priess, Hjortshøj, Henrik Fugmann, Valby, Leo G. Sørensen, Fredericia, Michael Højgaard, Glostrup og Ole Ravn, Sønderborg. ■ Følgende medlemmer var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen: Søren Skræddergaard, Herning, Henrik Nielsen, Næstved, Henr2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=38Installationsbranchen 2015 AF ANNE KORNTVED PETERSEN / FOTO: RASMUS BAANER Sådan skaber du DEBAT. Hvordan tager man udfordringerne beskrevet i rapporten fra CoCoCo op ude i installationsvirksomhederne? Tvvært og partner i konsulentvirksomheden Implement A/S, Henriette Divert søgte svar fra et panel bestående af fem deltagere efter generalforsamlingen | 38 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=39vækst ftermiddagen stod i fremtidens tegn, da rapporten fra CoCoCo blev fremlagt efter en veloverstået fælles generalforsamling og separate årsmøder. Et panel på fem deltagere skulle give deres bud på, hvordan man ude i virksomhederne kan tage udfordringerne i rapporten op og sikre sig, at den potentielle vækst i installationsbranchen på 10 mia. kroner bliver indfriet. Vært fra programmet Kriseknuserne på DR2, Henriette Divert, styrede slagets gang og lagde op til debat blandt panelets fem deltagere og tilhørerne i salen. I panelet sad to konsulenter fra CoCoCo, Erik Lind Olsen og Claus Frisenberg samt tre direktører i en installationsvirksomhed: Lasse Houengaard fra Finn L. & Davidsen, Claus Boel fra Olesen & Jensen samt Leo G. Sørensen fra YIT. De tre sidste paneldeltagere gav med udgangspunkt i konklusionerne i rapporten eksempler på, hvordan de selv har arbejdet med at skabe vækst i deres virksomhed. Her er hvad de sagde: ‡ PANEL. Fem paneldeltagere diskuterede konklusionerne i CoCoCo-rapporten efter generalforsamlingen. I panelet sad to konsulenter fra CoCoCo, Erik Lind Olsen og Claus Frisenberg (henholdsvis yderst th. og yderst tv.), samt tre direktører fra hver deres installationsvirksomhed. Fra venstre: Claus Boel, Lasse Houengaard og Leo G. Sørensen. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 39 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=40Installationsbranchen 2015 ‡ Lasse Houengaard Vi laver hvert år et udtræk af vores kunder og definerer dem som henholdsvis superkunder, almindelige kunder og dårlige kunder. Udtrækket viser, at ca. 10 procent af vores kunder er superkunder, og det er dem, der genererer ca. 90 procent af vores indtjening. Det er rart at få defineret, hvem vores gode kunder er, for så ved vi, hvem vi tjener vores penge på, og hvem vi skal springe for. Før var det de kunder, der råbte højest, vi sprang for. Det er det ikke i dag. Alle ved, hvor det er vi tjener vores penge, og det agerer medarbejderne efter. Hvis en af vores superkunder, f.eks. Faxe Bryggeri, ringer, så flytter vi aftalen med Fru Jensen og tager ud på bryggeriet med det samme. Når vi ved, hvem vores gode kunder er, kan vi handle og lægge strategi derefter. Og vi kan bedre målrette vores markedsføring. Det har betydet, at andelen af superkunder er støt stigende. Claus Boel Vi tjener i dag vores penge på traditionelle elinstallationsopgaver. Men vi forventer, at vi i fremtiden skal tjene vores penge på energi og sikring. Den beslutning tog jeg for tre år siden. Det arbejder vi derfor hen imod nu. Blandt andet har vi uddannet en energivejleder, som tager ud til eksisterende og potentielle kunder og laver beregninger på deres energibesparelsespotentiale. Det er de færreste af vores kunder, der har kastet sig over energieffektiviseringsprojekter indtil videre, og satsningen er selvfølgelig forbundet med en vis risiko, men den risiko er jeg villig til at tage, for kunderne er der måske ikke i store mængder lige nu, men det tror jeg, de er i nærmeste fremtid, og det skal vi være klar til. I den forbindelse er vi i øjeblikket ved at energioptimere vores egen bygning fra 1979, fordi det dels vil reducere vores energiomkostninger, dels give vores medarbejdere viden på området. Samtidig vil vores bygning kunne fungere som udstillingsvindue for vores kunder, når det er færdigt. – Jeg tror faktisk, krisen kan hjælpe os, fordi flere og flere virksomheder har fokus på, hvordan de kan reducere deres omkostninger. Krisen har også fået vores medarbejdere med på ideen. De ved, at vi er nødt til at gøre noget nu for at kunne hænge på – også i fremtiden. Entrepriserne er der ikke i samme omfang længere, vi er nødt til at finde nye markeder. Leo G. Sørensen Vi vil satse på offentlige energispareprojekter og infrastrukturprojekter i fremtiden. Vi har været med i metroens første og anden fase, og så har vi netop lavet en aftale med Halsnæs Kommune om et ESCOprojekt. Vi kan ikke længere leve af almindeligt installationsarbejde, vi er nødt til at bevæge os i værdikæden. – Der har kun kørt ti ESCO-projekter i Danmark indtil videre, men vi tror på, at der kommer flere i fremtiden. Vi skrev den her beslutning ind i vores strategi for nogle år siden og har så arbejdet frem mod det lige siden. Det har kostet mange penge at nå hertil. Men det er nødvendigt. Vi skal frem i skoene i installationsbranchen. Vi skal både være dem, der designer, dem der rådgiver og dem, der udfører. Vi skal ikke have nogen ind imellem. | 40 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=41Erik Lind Olsen I mine øjne har det været en succes, hvis I om fem år som branche bliver anerkendt for alt det, i bidrager med i samfundet. Danskerne skal vide, at det er jer, der skaber det gode indeklima, at det er jer, der sikrer, at der bliver sparet på energien, at det er jer, der skaber tryghed, og at det er jer, der optimerer processerne i industrien. Det skal I have selvtilliden til at gøre opmærksom på. Det er på tide, at I træder frem på scenen. Claus Frisenberg I skal tage udgangspunkt i kunden i stedet for faget. De sætter rammerne for, hvad I skal kunne. Og så skal I sætte prisen efter den værdi, I skaber. Henriette Divert Jeg vil gerne dele en lille anekdote med jer. Jeg skulle på et tidspunkt have lavet et afløb i min kælder. I den forbindelse spurgte jeg min lokale vvs’er om, hvor stort afløbet skulle være. Han sagde, at i henhold til loven skulle det være så og så stort. Jeg spurgte, om det nu også var stort nok, sådan et afløb skal jo kunne holde til lidt af hvert, jord og blade mv. Han sagde, at det var standardmålene. Det viste sig selvfølgelig, at afløbet stoppede til tre gange på blot et år. Det, jeg vil sige med det, er, at ofte har kunderne ikke brug for et svar, de har brug for et godt råd. Hvis nu han havde spurgt ind til mine behov i stedet for blot at svare på mit spørgsmål, havde jeg måske fået en bedre løsning, og han havde fået en mere tilfreds kunde. ■ Læs også I dialog med Henriette Divert side 62. | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 41 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=42Dametur TEKST OG FOTO: ANNE KORNTVED PETERSEN På besøg i HISTORISK. Mens mændene beskæftigede sig med fremtiden i installationsbranchen på årets generalforsamling og de efterfølgende årsmøder i henholdsvis ELFO og Dansk VVS, tog deres ledsagere en tur tilbage i tiden og besøgte Den Gamle By i Århus. Her blev de 135 deltagere vist rundt i henholdsvis Borgmestergården, Møntmestergården og fik historien om laugets opståen og traditioner 3 2 1 | 42 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=43fortiden 2 1. BORGMESTERGÅRD OG SVALEGANG. Den Gamle By har 75 historiske bygninger. Museet er et levende billede af livet, som det var i en købstad på H.C. Andersens tid. Deltagerne på turen blev vist rundt i byen i grupper af 20. En af grupperne fik en rundvisning i Borgmestergården fra 1597. Gården lå oprindeligt på Lille Torv i Århus og er det første hus, der blev opført i Den Gamle By efter at have været vist på Landsudstillingen i 1909. Husets værelser er indrettet således, at de repræsenterer en række forskellige perioder gennem tiden, lige fra renæssancens farverige rum til Guldalderens borgerlige hygge. Gården ses her fra svalegangen, som ligeledes er en af de mest velbevarede i Danmark. 2. POMP OG PRAGT. En af guiderne fra Den Gamle By fortæller her om Rokoko-stilen fra 1760, som er repræsenteret i et af værelserne, med de svungne buer, møblerne ude ved væggen samt en snydedør etableret udelukkende for at skabe symmetri i rummet. 3. TIL HØJBORDS. Derefter gik turen tilbage i tiden gennem barokken til renæssancen, hvor langbordet, med inspiration fra antikken, kom i centrum. Og det var ikke helt tilfældigt, hvor man var placeret ved bordet. Herren i huset sad for bordenden, mens den øvrige del af selskabet blev placeret efter rang ned langs siderne. Fruen sad ikke ved bordet. Hun skulle være klar til at opvarte husbonden, så hun stod, hvor guiden er placeret, og spiste som regel stående. 4. REGN OG RUSK. Humøret var højt hos deltagerne, selv om regnen insisterede på at vare ved på hele turen. Heldigvis havde afdelingschef Jens Thiel, som hvert år står for arrangementet, været så forudseende at udlevere paraplyer til deltagerne. Og de blev flittigt brugt. Her på torvet mellem Borgmestergården og Møntmestergården. 5. HJERTELIG MØNTMESTER. Flere af deltagerne blev vist rundt i Møntmestergården, som er et stateligt borgerhus fra 1683. Huset er opført af Kongens møntmester og lå oprindelig i Borgergade i København. I 1700tallet boede møntmester Wineke i huset. Hans mestermærke var det lille hjerte, som også i dag findes på danske mønter. I huset så deltagerne blandt andet de malede gobeliner og det imponerende fugleloft. Fugleloftet er i dag rekonstrueret, da træet i loftet var så råddent, at det ikke var muligt blot at restaurere det. Rummet lejes i dag ud til festlige arrangementer. Det har Dronning Margrethe blandt andet benyttet sig af. 6. BENDTSENS PAKHUS. Efter rundvisningerne var der frokost i Restaurant Bendtsens Pakhus, ligeledes i Den Gamle By. 4 5 6 | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 43 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=44Fra ELFO til TEKNIQ AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: ARKIV TRAVLT LIV. Aage Kjærgaard har været med i mange år og har nået meget. I 1967 overtog han en virksomhed, som blev pioner inden for automatisering til industrien. Siden har han være formand for ELFO og er nu æresmedlem af organisationen samt Ridder af Dannebrog. | 44 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=45Nemmere at blive præst FØR OG NU. Det er blevet en krævende affære at drive installationsvirksomhed, mener tidligere formand for ELFO og æresmedlem af ELFO Aage Kjærgaard, som her kigger tilbage på årene, der er gået elv for en herre som Aage Kjærgaard, der har opbygget en førende, topprofessionel automationsvirksomhed og i et menneskeliv har haft fingeren præcis på pulsen i installationsbranchen, er tanken om at begynde forfra tung. – Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg læse til præst. Det er meget nemmere, siger den tidligere formand for ELFO, æresmedlem af ELFO samt Ridder af Dannebrog skælmsk. Spøg til side. Selv om den lille tomandsvirksomhed i Løsning, som Aage Kjærgaard overtog i 1967, har fået stor succes og med tiden er vokset til mere end 100 mand, er der noget om det. – Lovgivningsmæssigt er det blevet meget tungere og meget mere besværligt. Det tager noget af glæden ud af det, siger Aage Kjærgaard. I det hele taget er tiden ifølge Aage Kjærgaard en anden – og det stiller kolossale krav til virksomhedslederne. – Det var meget nemmere dengang. I dag går det hurtigere, og man skal være meget dygtigere. Men heldigvis er uddannelsen knaldgod og inddelt i forskellige sektioner, så installatørerne er specialiseret på forhånd, siger Aage Kjærgaard. Den samme udvikling mener han TEKNIQ har været igennem. – Foreningen har gennemgået en kolossal udvikling og haft en dygtig direktør, der er fulgt med tiden, siger han. Et målrettet nys Specialisering har også været nøglen til succes i Kjærgaard A/S, der har været pionerer på automatisering til industrien. – Vi udviklede og fremstillede selv hurtiggående automatik, der var meget hurtigere end det, der ellers fandtes. Det var velegnet til industri, hvor det gik rigtig stærkt, og så gik det tjept med forretningsudviklingen, forklarer Aage Kjærgaard. Blandt kunderne er så store spillere som LEGO, Novo og Glud & Marstrand, og selv om det kunne ligne en bevidst strategi, er Aage Kjærgaard tilbageholdende med at kalde det andet end tilfældigheder – Det kommer stille og roligt ligesom at nyse. Havde vi boet på Læsø, var det aldrig blevet så stort, siger han. Alligevel tør han dog godt give yngre kolleger et par råd med på vejen. – Det gælder om at have næsen langt fremme og tage imod alle de muligheder, der byder sig. Man skal være villig til at løbe en risiko. Og så er placering det vigtigste. Man skal være der, hvor kunderne er, siger han. ■ | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 45 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=46Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Per Junge, Electricom A/S, Kalundborg – Vi kan stort set ikke vende en skrue uden at skulle tænke på CO ² og miljøhensyn, og det er en stor udfordring. Samtidig skal vi mindre og mellemstore virksomheder i højere grad til at slå os sammen for at klare os i konkurrencen med de større. Det indebærer arbejdsfællesskaber i langt højere grad end hidtil, og det kræver noget af TEKNIQ, der skal være parate til at rådgive og vejlede ikke mindst om de kontrakter, vi så skal indgå. Generalforsamlingen er et godt sted at få fingeren på pulsen og hente inspiration, og så er det dejligt at se kollegerne i øjnene og få sat ansigt på. På den måde er det nemmere at bruge hinanden aktivt i hverdagen. Samtidig er der mulighed for at ytre sig, hvis der er noget, man er utilfreds med. For man kan jo ikke bare sidde med hænderne i skødet og brokke sig. | 46 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=47Konjunkturkompas AF ØKONOMISK-STATISTISK KONSULENT KLAUS MOSEKJÆR MADSEN På denne side sætter Electra fokus på elbranchens væsentligste nøgletal. Tallene i dette nummer stammer fra TEKNIQs årlige arbejdskraftundersøgelse, der er gennemført i april 2010. Vil du læse mere om resultaterne, kan du finde hele arbejdskraftundersøgelsen på TEKNIQs hjemmeside. Beskæftigelse i elbranchen Lærlinge 13 % Vikarer 0 % Tre ud af fem ansatte er faglærte Beskæftigelsen i installationsbranchen udgjorde i 1. kvartal 2010 knap 41.000 personer. Heraf var cirka 25.000 ansat i elbranchen. Ifølge TEKNIQs årlige arbejdskraftundersøgelse fordelte elbeskæftigelsen sig i april 2010 med 61 pct. faglærte, 16 pct. administrativt personale, to pct. ufaglærte og 20 pct. lærlinge. I modsætning til situationen for få år siden er der i dag stort set ingen vikaransættelser i branchen. Det hænger sammen med aktivitetsnedgangen i branchen, der har medført et mærkbart fald i antallet af beskæftigede – herunder særligt vikarer og udenlandsk arbejdskraft ansat i danske installationsvirksomheder. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 Administrativt personale 19 % Faglærte 65 % Ufaglærte 3 % Andel af elvirksomheder, der i april har ansat eller afskediget medarbejdere % 25 Der hyres og fyres I april 2010 måtte 25 pct. af elbranchens virksomheder afskedige en eller flere medarbejdere. Til gengæld var 21 pct. af branchens virksomheder ude og ansætte nye medarbejdere. Når der blev afskediget medarbejdere blev det gjort i lidt mindre antal end, når der blev ansat. Derfor blev der i april næsten ansat lige så mange medarbejdere, som der blev afskediget. Dermed holder branchen næsten sit beskæftigelsesniveau, hvilket kunne være et tegn på, at den værste del af krisen er drevet over. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 20 15 10 5 0 Ansat medarbejdere Afskediget medarbejdere Andel af elvirksomheder, der i april forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft % 50 Overskud af arbejdskraft – kun på kort sigt Der er i dag rigeligt med arbejdskraft i elbranchen. Man bør dog huske på, at for blot to år siden var situationen en helt anden. Den gang skreg branchen på arbejdskraft. Det fremgår tydeligt af TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse. I april 2010 var det blot to pct. af elvirksomhederne, der havde søgt forgæves efter arbejdskraft. I april 2008 var det 44 pct. af elvirksomhederne, og i april 2007 var det hele 49 pct. Alt peger på, at branchen i løbet af få år igen vil stå i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at man allerede nu tænker over lærlingeoptag og fastholdelse af medarbejdere. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 40 30 20 10 0 2006 2007 2008 2009 2010 | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 47 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=48Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Lars Petrowsky, vvs-virksomheden Petrowsky A/S, Vejle – Jeg deltager i generalforsamlingen og er også medlem af TEKNIQ Råd Syddanmark, fordi jeg gerne vil følge med i, hvad der sker, men også være med til at påvirke udviklingen. Det er vigtigt at få noget inspiration og andet input, for fremtiden byder på masser af udfordringer. For min virksomheds vedkommende skal jeg finde ud af, om vi skal vokse yderligere og måske også tage el med, så vi kan tilbyde totalentrepriser, eller måske gå den anden vej og snævre virksomheden ind. Det er jo lidt af et kunststykke at sætte sig tilbage og tænke over, hvad der bliver behov for om fem år. | 48 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=49BYGGEPROJEKTER AF AMALIE MATHIASSEN 475 store byggeprojekter det kommende år PLANER. Ifølge CRM Byggefakta er der det kommende år aktive planer om at sætte for knap 64 milliarder kroner større byggeprojekter i gang over hele landet. TEKNIQs vurdering er dog, at omkring to tredjedele af disse projekter vil blive udskudt. Bolig-, erhvervs- og skolebyggeri tegner sig for de største andele af projekterne andet over er der aktive planer om at sætte 1.423 større byggeprojekter i gang det kommende år. Men baseret på erfaringerne fra byggeriet de seneste år er det vurderingen fra TEKNIQs økonomisk-statistiske konsulent Klaus Mosekjær Madsen, at op mod to tredjedele af projekterne vil blive udskudt: – I forhold til sidste år er den samlede sum af byggeprojekter faldet med cirka 10 procent. Derfor forventer vi, at omfanget af projekter, der sættes i gang i år, også vil ligge lavere end i 2009, hvor der reelt blev sat projekter i gang for 26 milliarder kroner. Vores forventning underbygges af, at Danmarks Statistiks opgørelse over omfanget af påbegyndt byggeri fortsat falder – man skal helt tilbage til starten af 1994 for at finde et tilsvarende lavt niveau. Et godt bud på aktiviteten i det kommende år vil derfor være, at der vil blive sat projekter i gang for omkring 20-25 milliarder kroner, siger Klaus Mosekjær Madsen. 23 procent af de nye projekter ligger inden for boligBoliger: 23 % byggeri, mens erhvervs- og skolebyggeri hver dækker 20 procent af projekterne. Byggeri inden for sygehuse og Erhverv: 20 % sundhed står for 18 procent, mens nye sports- og idrætsSkoler: 20 % faciliteter dækker 15 procent. De resterende projekter er inden for øvrigt offentligt byggeri (tre procent) og enerSygehuse og sundhed: 18 % giområdet (en procent). Sports- og idrætsfaciliteter: 15 % Den geografiske fordeling af projekterne placerer knap en tredjedel – nemlig 31 procent af dem – i hovedØvrigt offentligt byggeri: 3 % stadsområdet, 29 procent i Midtjylland, 22 procent i Syddanmark, mens Nordjylland og Sjælland får hver ni Energi: 1 % procent af projekterne. ■ Det kommende års aktive projekter fordelt på typen af byggeri Kilde: CRM Byggefakta | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 49 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=50Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Annette H. Hemmingsen, indehaver af vvsvirksomheden Jørgen Nielsen, København – Den største udfordring frem mod 2015 bliver at sikre, at der fortsat er nogle, der gider være vvs’ere. Samtidig gælder det om at fastholde autorisationen og gøre det klart, at hr. og fru Jensen ikke kan klare det hele selv. Virksomheden har været medlem af TEKNIQ i 27 år, og jeg blev selv medejer i 2001. Jeg bruger foreningen til at netværke til fyraftensmøder og arrangementer, og så er det rart at vide, at der er nogle, man kan ringe til, hvis man får et problem. Jeg deltager på generalforsamlingen som delegeret for Københavns Blikkenslagerlaug. Jeg synes, det er fedt, at man mødes på kryds og tværs med folk i branchen og får nyhederne fra foreningen at vide på første hånd. | 50 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=51SPØRGEBOKS REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN TEKNIQs konsulenter svarer hver måned på medlemmernes spørgsmål. Kontakt fagbladet Electra på tekniq@tekniq.dk, hvis du har spørgsmål om fortolkning af regelsæt, overenskomster, elteknik eller entrepriser eller har spørgsmål om virksomhedsudvikling. Langtidssyg medarbejder – hvor længe skal jeg betale? Spørgsmål Jeg har en timelønnet svend, der nu har været syg siden 18. januar 2010, nu har vi betalt løn til ham i 3½ måned – det kan vel ikke fortsætte i det uendelige? Vi har haft ham ansat i to år, hvornår kan han siges op? Der er ikke rigtig kommet gang i arbejdet endnu her i foråret, så jeg har allerede måttet sige farvel til to gode svende. Men jeg må vel ikke sige den langtidssyge svend op, når han stadig er syg. Og hvis han raskmelder sig, har jeg ikke noget at sætte ham til. Hvad gør jeg? ter de seks uger overgår han til at modtage rene dagpenge fra kommunen, se elektrikeroverenskomsten § 10. Du har altså allerede betalt sygeløn længere, end du har pligt til og kan stoppe med det fra nu. Du skal lige huske, at du skal beregne sygeferiepenge til ham i op til fire måneder (elektrikeroverenskomsten §16 pkt. 5). Med hensyn til at trimme din virksomhed, så din arbejdsstyrke passer til ordrebogen – ja så kan det også lade sig gøre at opsige ham på nuværende tidspunkt. Opsigelsesbeskyttelsen (for timelønnede svende med et års anciennitet) gælder nemlig kun de første tre måneder af sygefraværet. Der er altså ikke noget forbud mod at opsige ham længere. Charlotte Ketelsen Svar Det, du skal gøre, er at tage fat i overenskomsten. De problemer, du skriver om, er nemlig reguleret i elektrikeroverenskomsten. En timelønnet svend, der har været ansat i mere end tre måneder skal have løn under sygdom i de første seks uger af sygefraværet. Ef- Må jeg fyre lærlingen? Spørgsmål Som hos mange andre er mine ordrebøger blevet slunkne, og jeg har måttet opsige folk. Nu er mit spørgsmål så, om jeg må fyre lærlinge på grund af arbejdsmangel? Svar Nej – virksomheden kan ikke opsige en lærling med begrundelsen arbejdsmangel. Som udgangspunkt kan en uddannelsesaftale ikke ophæves uden for prøvetiden, med mindre lærlingen har misligholdt sine forpligtelser væsentligt, eller at væsentlige forudsætninger for læreforholdet er ændrede eller bristede. Da en lærling ikke har ansvaret for en virksomheds ordremængde, vil arbejdsmangel alt andet lige ikke kunne bebrejdes lærlingen, og praktikvirksomheden vil derfor ikke kunne ophæve lærekontrakten med denne begrundelse. I det tilfælde, hvor en virksomhed er nødsaget til at reducere antallet af medarbejdere pga. ordrenedgang og heller ikke har en tilstrækkelig mængde ordrer til at beskæftige lærlingene og sikre en forsvarlig oplæring af lærlingene, bør man overveje andre alternativer til at sikre, at lærlingen bliver færdiguddannet. I en sådan situation anbefales, at praktikvirksomheden i forbindelse med kortere arbejdsmangel undersøger muligheden for, at lærlingen kan komme på et skoleophold tidligere end planlagt eller søger at skaffe en kombinationsaftale i samarbejde med en anden godkendt virksomhed. Hvis der er tale om en mere permanent situation så anbefales det at forsøge at skaffe lærlingen en læreplads i en anden virksomhed, som kan færdiggøre lærlingens uddannelse i den resterende læretid. Bent-Ole Bohn | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 51 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=52Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen AF STEFFEN NIELSEN, SIKKERHEDSSTYRELSEN Undgå elulykker 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor fagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde. De fleste af ulykkerne skyldtes, at bestemmelserne om sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding (L-AUS) ikke blev overholdt. Konsekvenserne ved en elulykke kan være meget alvorlige, derfor er det meget vigtigt at tage sikkerhedsforanstaltningerne alvorligt. Ca. hver femte ulykke blandt fagfolk skyldes, at en kortslutning har skabt en lysbue ved arbejde på tavler. Her er risikoen for, at en kortslutning resulterer i en lysbue størst, og da det er her, der er de største energier til stede, bliver følgerne ofte alvorlige. Spændingsløse installationer Metoden er den sikreste af de tre, men er dog kun sikker, hvis der foretages adskillelse alle steder, hvorfra installationen, eller dele heraf, kan sættes under spænding. En installation betragtes ikke som spændingsløs, før følgende procedure er gennemført: ■ Adskillelse ■ Sikring mod indkobling ■ Kontrol af spændingsløs tilstand. Alle steder, hvor der foretages adskillelse, skal være tydeligt mærket med skilt, som viser, at der arbejdes på installationen. Skiltet skal være udformet efter Arbejdstilsynets regler (SIK Meddelelse Elinstallationer 3/09). Det foretrækkes, at sikring mod indkobling sker ved anbringelse af hængelås i afbryderhåndtag. Er det ikke muligt, f.eks. på ældre tavleanlæg, kan det ske ved fjernelse af sikringer, demontering af ledninger eller adskillelse af lasker. Hvis adskillelsen foretages med en stikkontakt/stikprop kombination, og den umiddelbart kan overvåges af den person, der udfører arbejdet, behøver der ikke at være midler til at sikre adskilt tilstand. Kontrol af spændingsløs tilstand skal foretages med et pålideligt instrument, gerne en to-polet spændingsviser, der kontrolleres før og efter brug. En berøringsfri spændingsviser bør kun bruges til kontrol af, at der ikke er fremmed spænding i arbejdsområdet. Når arbejdet er afsluttet, må anlægget først indkobles igen, når alle, der har arbejdet på eller nær ved anlægget, er blevet informeret om, at det sættes i drift og igen er spændingsførende. Arbejde på installationer og tavler under spænding Arbejde på anlæg under spænding er altid forbundet med en risiko, og følgerne af en ulykke kan være omfattende. Ud over de alvorlige fysiske og psykiske skader for den enkelte kan der være store økonomiske konsekvenser som følge af driftsstandsning og reetableringsomkostninger. Der bør derfor være tungtvejende grunde til at arbejde på anlæg under spænding, og der skal være foretaget en grundig risikovurdering, planlægning og instruktion, inden arbejdet begyndes. Både arbejde på installationer og tavler under spænding er L-AUS arbejde. Der skal være en person i virksomheden, som er ansvarlig for den pågældende arbejdsopgave, og vedkommende skal sikre, at alle bestemmelser, regler og instruktioner er overholdt. Ved den ansvarlige person for arbejdet forstås den person, som af den autoriserede elinstallatør, er udpeget til at være ansvarlig for arbejdsopgaven. Den autoriserede elinstallatør skal sikre sig, at den pågældende er egnet til at udføre og foretage bemanding af arbejdsopgaven. Udpegningen kan være skriftlig f.eks. i forbindelse med en arbejdsopgave, eller det kan fremgå af virksomhedens SKS-system, hvilke arbejdsopgaver den pågældende person er udpeget til at være ansvarlig for. Der er ikke tale om en egentlig delegering i henhold til SKS-systemet (SIK Meddelelse Elinstallationer 9/07). Fejlsøgning, justering og måling på installationer og tavler under spænding er L-AUS arbejde, og der bør ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kun bruges instrumenter, som opfylder EN 61 010-1 eller har samme sikkerhedsniveau. Til måling på tavleanlæg bør der kun bruges instrumenter bereg- Foretag en risikovurdering Det er vigtigt, at den elektriske risiko vurderes grundigt, inden der udføres a2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=53PAS PÅ. De fleste elulykker skyldes, at bestemmelserne om sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på installationer og tavler under spænding ikke bliver overholdt. Derfor er det meget vigtigt at tage sikkerhedsforanstaltningerne alvorligt net for overspændingskategori III på installationen mellem måleren og stikkontakterne eller kategori IV før måleren. Tilstræb, hvor det er muligt, at måling foretages efter beskyttelsesudstyret i anlægget. Pas på spændingsførende dele Ved arbejde på installationer og tavler under spænding skal det sikres, at ingen kommer i direkte berøring med spændingsførende dele, og at værktøj eller materiel ikke forårsager kortslutning. Vælg derfor værktøj og personligt beskyttelsesudstyr, som svarer til opgaven. Beskyttelsesudstyr kan f.eks. bestå af isolerende handsker efter EN 60 903, beskyttelseshandsker, sikkerhedshjelm beskyttelsesbriller og isolerende afskærmning. Isolerende håndværktøj skal opfylde EN 60 900 eller tidligere accepterede standarder, værktøj, der opfylder standarden EN 60 900, skal være mærket med dobbelt trekantsymbol og maksimal anvendelsesspænding f.eks.: For at undgå, at der kan ske en kortslutning, bør der på intet tidspunkt under arbejdets udførelse være mere end et blotlagt potentiale, hvorfor alle frie ledningsender bør forsynes med isolertyller. For at give beskyttelse mod utilsigtet kortslutning fra nedfald af f.eks. tabt værktøj, ledningsstumper, skruer eller lignende, skal der etableres en tætsluttende afskærmning af alle spændingsførende og jordede/ledende dele i arbejdsområdet. Afklipning, afisolering og tilpasningen af ledninger bør af samme grund foretages uden for tavlen. For at arbejdet kan foregå sikkert, skal arbejdsområdet indrettes, så montøren har begge hænder fri. Montøren må ikke bære metalliske genstande, f.eks. ur eller smykker, hvis det er sandsynligt, at det kan medføre farlige situationer. Spænding kræver sagkyndige Arbejde på installationer og tavler under spænding er omfattet af reglerne i stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 63 og skal udføres under ansvar af en autoriseret elinstallatør. Arbejde på installationer under spænding skal udføres af sagkyndige personer, der har kendskab til og erfaring i de arbejdsoperationer, der skal udføres. Sikkerhedsstyrelsen tolker begrebet sagkyndig person på denne måde: "For at en person kan betragtes som sagkyndig, må vedkommende have den fornødne uddannelse, som sætter ham eller hende i stand til at bemærke de risici og at undgå farer, som elektricitet kan medføre. Hvis vedkommende ikke har en elektroteknisk uddannelse (f.eks. elektriker, installatør, stærkstrømstekniker, stærkstrømsingeniør), skal vedkommende have arbejdet på enten installationer eller på forsyningsanlæg med lignende arbejdsopgaver i så lang tid, at det 1000 V BESKYTTELSE. Værktøj, der opfylder standarden EN 60 900, skal være mærket med dobbelt trekantsymbol og maksimal anvendelsesspænding. Mærket kan f.eks. se sådan ud. kan sidestilles med en egentlig uddannelse.” Denne tolkning giver bl.a. elforsyningsvirksomheder og elinstallatører på virksomheder mulighed for at oplære medarbejdere i forskellige arbejdsopgaver, så de kan betragtes som sagkyndige inden for dette specielle stykke arbejde. Det er ikke muligt at fastsætte nærmere uddannelseskrav eller oplæringstid. Sker der fejl eller ulykker vil vi vurdere, om den pågældende har fået en tilstrækkelig uddannelse til, at han kan betegnes som sagkyndig. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at en person uden en elektroteknisk uddannelse kun har deltaget i et kursus, eller er instrueret om arbejdsopgaver på installationer og tavler. En person under uddannelse kan ikke betragtes som værende sagkyndig, men kan udføre arbejde under spænding under tilsyn af en sagkyndig person. Når der arbejdes på tavleanlæg under spænding, skal der altid være en anden person så nær ved arbejdsstedet, at den pågældende hurtigt kan gribe ind, hvis der sker en ulykke. Denne person, som ikke behøver at være sagkyndig ell2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=54Produktnyt REDIGERET AF MALENE DISSING Produktnyhederne baserer sig på reklamemateriale og pressemeddelelser fra producenter og forhandlere. Giv redaktionen et tip om produktnyheder på: tekniq@tekniq.dk. Dokumentér energispareløsninger En kuffert med seks forskellige måleinstrumenter og et 1-dages termografikursus. Det er det udstyr, som Buhl & Bønsøe anbefaler energivejledere, der ønsker at dokumentere deres energispareløsninger med professionelt måleudstyr. Kufferten indeholder blandt andet en lysmåler, der kontrollerer belysningsstyrken og et anemometer, der måler luft- og volumeflow samt temperatur i ventliationskanaler. www.buhl-bonsoe.dk Undgå spildtid i bilen Mobiltelefonen fortæller om udstyret er stjålet Et nyt tyverimærknings-koncept fra sikringsvirksomheden SafeGroup tager både internettet og mobiltelefonen i brug. TrackMark, som konceptet hedder, er både tyverimærkning, sms-tracking og et helt nyt online registreringsværktøj i ét. Når en værdigenstand er mærket og registreret, kan man i løbet af få sekunder spore ejeren med en almindelig mobiltelefon. Først mærkes værdigenstanden eller it-udstyret med et lille skilt, som limes permanent ind i overfladen. På skiltet står et sms-nummer samt en unik 8-cifret kode. Når genstanden er mærket, kan man via internettet registrere oplysninger om ejeren, brugsstedet mv. Oplysningerne kan nemt rettes og slettes, hvis nødvendigt. Og så kan man naturligvis også markere, at en genstand er STJÅLET. Så snart informationerne er lagt ind, er det muligt at spore genstandens ejer med en almindelig mobiltelefon: Man sender en sms med TrackMark-koden til det viste telefonnummer, og kort efter får man en sms retur med information om ejeren. Står der f.eks. STJÅLET UDSTYR i sms'en, er det vigtigt at kontakte ejeren! www.safegroup.dk For at servicevirksomheder skal kunne forbedre deres kundeservice, samtidig med at de reducerer omkostningerne og miljøpåvirkningen, er det nødvendigt, at de på en effektiv måde kan planlægge og visualisere alle arbejdsopgaver og respektive køreruter. Derfor leverer IFS, i samarbejde med Microsoft, IFS Virtual Map™, der er et nyt planlægningsværktøj til servicevirksomheder. Via en integration med Microsofts korttjeneste Bing Maps for Enterprise kan al information om igangværende og planlagte opgaver automatisk lægges over på det eksisterende vej- og satellitkort. Dette gør, at serviceteknikeren kan optimere sine køreruter og dermed bedre planlægge prioriteret, uventet arbejde. www.IFSWORLD.com. | 54 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=55Nye multiplatforms hybridkabler sikrer intelligent indendørs kabling Innovative kabler integrerer kabel-tv, triple play og fiberoptisk bredbånd og gør private hjem, kontorer og offentlige bygninger klar til næste generation af multimedietjenester. Draka Communications introducerer et hybridkabel til indendørs brug. Kablet kan anvendes til mange formål og indgår i Drakas vifte af hybridkabler, der løbende udvikles og forbedres. Det nye hybridkabel sender kabel-tv (CATV), tale og datatransmissioner gennem ét kabel. Med Drakas hybridkabelløsning kan bygninger blive udstyret med nyeste kabler, der både imødekommer krav og standarder i dag, samtidig med at de som plug and play-løsninger er klar til næste generations højhastighedsdata og underholdningstjenester. Hospitaler er et af de steder, hvor det nye kabel opfylder behovet for smartere og mere effektiv kabelføring. Her udvikler den teknologiske infrastruktur sig hastigt i takt med, at der bliver flere og flere kritiske applikationer. Når først hybridkablingen er installeret, fremtidsbygningen mod løbende ekstrainsikrer infrastrukturen infrastruk vesteringer vesteringe i forhold til at kunne imødekomme kommende generationer af teknologi. komm Det nye hybridkabel består af U/UTP cat.6 og bøjningsufølsomme BendBrightXS single-mode fibre, der kaperer høje hastigheder og kan transmittere data, tale og tv-signaler samtidig. www.drakact.com. w Godt design beskytter kabler For nylig fik kunststof-energirøret “RX“ fra igus tildelt den eftertragtede ”iF product design award 2010”. "RX" bruges til kabelføring for at beskytte kablerne blandt andet steder, hvor der opstår spåner, ligesom "RX" er uimodtagelige for støv, snavs og olie. På trods af dets tæthed, er det ingen sag at åbne “RX“-energirøret, der har masser af indvendig plads med hhv. 52 og 72 mm indvendig højde inkl. kabelskånende og slidoptimeret indvendig opdeling. Indvendigt kan røret underinddeles med tre lodrette skillevægge og en vandret bund med rum, hvor kabler og slanger kan føres igennem sikkert og hver for sig. Da kablerne vil være frit tilgængelige selv efter, at de er lagt ned i røret, reduceres vedligeholdelse og driftsforstyrrelser til et minimum. www.igus.dk En sikker hånd Fingre og hænder hæ indgår i godt 40 pct. af alle uheld på Det vil C. Nørgaard AS gøre nodanske arbejdspladser. arbejd get ved med introduktionen af NORTHs alsidige og milNitri Task på det danjøvenlige arbejdshandskekoncept arb ske marked. Nitri Task kombinerer blødt for og en komfortabel pasform med stor holdbarhed og værn mod rifter og skrammer. www.cnsafety.dk www.cnsaf | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 55 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=56Produktnyt iPhone-applikation til LK IHC Installatører og rådgivere har fået endnu et godt salgsargument over for slutkunder, der overvejer at købe en intelligent IHC-installation fra Schneider Electric: Nu kan LK IHC Control® nemlig også fjernbetjenes fra en iPhone samt iPod Touch. Applikationen hedder LK IHCRemote™ og kan købes i Apple’s App Store fra den 12. maj. LK IHCRemote™ kan styre alle relevante input, der er sat op i IHC-installationens controller. For eksempel tænd/sluk af stikkontakter og lys samt fjernbetjening af trådløse lysdæmpere. Applikationen virker med alle IHC-installationer fra 2006 og frem, der er forsynet med controller med Viewer. Kravet er blot, at controlleren er tilsluttet et netværk i hjemmet og har egen IP-adresse. Tips til installatører: Vær altid meget omhyggelige med dokumentationen, når IHC-controlleren programmeres. iPhone/ iPod Touch-applikationen henter opsætningen fra controlleren, så det er vigtigt, at navngivning af funktioner er nemt for kunden at genkende og forstå. www.lk.dk Kogeplade giver fleksibilitet Gram lancerer en ny serie elegante induktionskogeplader, der giver ekstra frihed og fleksibilitet i det travle køkken. De nye kogeplader er med fuld induktion, hvilket vil sige, at gryderne og panderne kan placeres hvor som helst på zonerne – bare de dækker den lille markering i midten af zonen. Samtidig er der hele fire store zoner på hver 21 cm, der alle har booster-funktion med effekt helt op til 3,7 kWh. Zonerne kan ”lægges sammen” to og to og dermed fungere som store aflange zoner til ekstra store gryder. Og teknikken sørger for, at booster-funktionen aldrig kommer til at ”stjæle” varmen fra de øvrige kogezoner. Kogepladerne har endvidere finesser som timer- og pausefunktioner, ligesom de har en meget praktisk ”holde varm”-funktion, der holder maden varm ved en konstant temperatur, så man slipper for at holde øje med den. www.gram.dk Pullert med lavt energiforbrug TEA er en ny pullert fra Thorn med et energiforbrug på bare 4 W inklusive driveren. Pullerten er forsynet med en plan afskærmning, hvorved armaturet hverken blænder eller sender lys over den horisontale linje. TEA Pullert er bestykket med to stk. 140º Tridonic LED, som i kombination med en reflektor og et sandblæst glas giver en flot jævn belysning på en tre til fire meter bred sti ved en armaturafstand på op til 10 m. www.thornlighting.dk | 56 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=57Elb Elbranchens branch hens foretrukne fore leverandør af kalkulationsværktøjer PM El-beregning ApS er et beregningsfirma, der siden 1967 har beskæftiget sig med nettokalkulationer, mængdefortegnelser samt overslagskalkulationer for elarbejde. Hos os finder du professionelle løsninger i alle prisklasser. L KALKIA – Det komplette elkalkulationsprogram L KALKIA PRISBOG – Den elektroniske prisbog L EL-OVERSLAGs prisbogen – Den trykte udgave Beregningskontoret er altid parat til at hjælpe med beregning af dit projekt. Få styr på din tilbudsgivning, klik ind på www.elberegn.dk DE NYE MINI-SENSORER PD-C-/MD-C-SERIEN Sensorer til enhver brug – små, diskrete og funktionelle! 40 mm 36 mm Tid til at søge ELFOs STUDIELEGAT ELFOS STUDIELEGAT skal opløses inden for de kommende år. Derfor skal legatets midler uddeles TIDSFRISTEN FOR AT SØGE TILDELING FOR 2010 FRA ELFOS STUDIELEGAT ER SENEST DEN 31. JULI 2010. Ifølge fundatsen kan der ydes støtte til værdige personer, som enten forbereder sig til en eksamen med elektroteknisk speciale (f.eks. eksamen som elinstallatør, diplomingeniør eller civilingeniør), eller som studerer tilsvarende eller har påtaget sig løsning af en opgave, der har tilknytning til elektroteknikken, og som tilhører (mindst) en af følgende grupper: ■ Medlemmer af ELFO ■ Fast ansatte tekniske funktionærer hos et medlem af ELFO ■ Sønner eller døtre af personer, der gennem mindst 10 år har været tilknyttet ELFO som indehaver af eller direktør for en ELFOmedlemsvirksomhed. Ansøgningsblanket kan fås hos TEKNIQ, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, eller pr. telefon til Kirsten Lindgren på tlf. nr. 43 43 60 00, e-mail: kli@tekniq.dk 20 mm 25 mm 25 mm Ø 6m Ø 8m Ø 12 m Produktvarianter: Tænd/sluk og dæmpning > "-067*)*9@5*06*66*2635*5? 1-2-7@2)608/ > "-067*)*9@5*06*66*2635*5? 1-2-)@142-2, > #)9-)*06*'+)*7*/7*5-2,69-2/0*21*)7-060872-2,'+*260'9* ? 1-2-60'9*347-0 6*2635*5 > *9@,*06*66*2635*5? 1-2-7@2)608/ Kundespecifik tilpasning via fjernbetjening > 1*)2<*“blue mode“7*/2303,- $-68'0-6*5-2,'+453,5'11*5-2,613)861*)(0B (58,7',2-2,453,5'11*5-2,8)*27-0/3(0*7(*0'672-2,= )*7A,*50<6/-0)*263,5*0@*760*9*7-) Reduktion af egetforbrug med 90 % > -2-1'07*,*7+35(58,=/82% ESYLUX Danmark ApS -5/*136*9*.> 30)-2, "0+ >'; 1'-0-2+3*6<08;)/>:::*6<08;)/ 40 mm Maglebæk Søpark 12, 2660 Brøndby Strand, Tlf. 3636 0310, Mail: pm@elberegn.dk IP 65 IP 55 IP 552010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=58Branchenyt REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Verdo A/S HENRIK ROHLIN, 44 år, er tiltrådt som divisionschef for den eksterne installationsforretning og er uddannet vvs-tekniker og ingeniør. Henrik Rohlin kommer fra en stilling som distriktschef hos grossister og distributører, øst; LARS KJÆR PEDERSEN, med ansvar for salg til elgrossister, vest; produktchef JESPER LAURSEN, ansvarlig for lyskilder; produktchef JESPER BOEL, ansvarlig for forkoblinger og styringer samt produktchef MORTEN CHABERT, ansvarlig for LED-produkter og armaturer. Henrik Rohlin Hareskov Elektric A/S MOGENS S. JENSEN går på efterløn efter 38 års virke i Hareskov Elektric A/S. Der er afskedsreception på firmaets adresse, Kirke Værløsevej 20, 3500 Værløse, fredag den 25. juni 2010 kl. 13.00 Bravida A/S. VADSBO Transformatorer AB MARTIN BLÄCKBERG er udnævnt til salgschef for Kraft & Industri. MICHAEL CHRISTIAN HANSEN er udnævnt til afdelingsdirektør for Jord, Vand & Natur og har været ansat som afdelingschef for afdelingen Jord & Vand siden 2006. I Michael Christian Hansen forbindelse med den nævnte organisationsændring har Michael Christian Hansen endvidere fået ansvaret for området Natur både nationalt og internationalt. Mogens S. Jensen Fødselsdage/ medlemmer NIELS ORLA BUSK, Solvangsallé 10 A, 8300 Odder, fylder 75 år den 20. juni 2010. – 15.00. Martin Bläckberg AUTOMATIC SYD A/S CARSTEN NOORDMAN, 39 år, er ansat som salgsingeniør på Sjælland. Hans primære opgaver er salg, kundepleje, tilbudsgivning samt rådgivning og vejledning. Divisionsdirektør FRANK WINZENTSEN, Robotek El & Teknik A/S, Postboks 30, Topstykket 27, 3460 Birkerød, fylder 60 år den 21. juni 2010. Frank Winzentsen Teletec Connect OLE KRAGLUND er ansat som salgschef i den danske salgsafdeling med forretningsområdet tyverialarmering. Carsten Noordman Ole Kraglund Grontmij | Carl Bro I forbindelse med organisationsændringen tidligere på året, hvor virksomheden blev delt op i tre business lines – Planning & Design, Transportation & Mobility og Water & Energy, har Water & Energy foretaget nedenstående udnævnelser PETTER MØLLER er udnævnt til afdelingsdirektør for Energi & Klima og har været ansat siden 2008 som chefrådgiver inden for klima- og energiområdet. Solar Danmark A/S MERETE IRNER er ansat som kommunikationschef pr. 1. maj 2010 i en ny etableret stilling. Merete Irner kommer fra en stilling som Corporate Communication CoorMerete Irner dinator med ansvar for Solar-koncernens interne kommunikation. Anlægschef LASSE NILSSON, Jansson Kommunikation A/S, Dianavej 13, 7100 Vejle, fylder 60 år den 23. juni 2010. JENS CHR. HOLM, I.C. Holm ApS, Smedegade 13, 6800 Varde, fylder 60 år den 7. juli 2010. Jens Chr. Holm OSRAM A/S For at styrke indsatsen på det professionelle marked er der sket en organisationsændring i afdelingen for professionelt salg. Leder af gruppen er salgsdirektør JØRN BRINKMANN. Derudover består gruppen af CLAUS SABINSKY, med ansvar for salg til el- Petter Møller Elinstallatør PEDER VESTERGAARD PEDERSEN, Strandvejen 86, 4654 Fakse Ladeplads, fylder 60 år den 8. juli 2010. Peder Vestergaard Pedersen | 58 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=59Direktør KIM JØRGEN HEIDE KRONBY, JS Ventilation A/S, Malervangen 9, 2600 Glostrup, fylder 50 år den 9. juli 2010. Kim Jørgen Heide Kronby JØRGEN W. SØGAARD, Fuglsøparken 107, 7900 Nykøbing M, fylder 75 år den 16. juli 2010. Fødselaren er bortrejst på dagen. SØREN LAUSTSEN, Brdr. Bonnichsen El ApS, Vindmøllevej 1, 6392 Bolderslev, fylder 60 år den 19. juli 2010. FRITS B. JENSEN, Bøtøvej 43, Marielyst, 4873 Væggerløse, fylder 70 år den 25. juli 2010. Reception afholdes på adressen, søndag den 25. juli kl. 10.00 – 12.00. EGON HANSEN, Åparken 30, 6670 Holsted, fylder 85 år den 17. august 2010. Elinstallatør BENT LARSEN, bl electric aps, Langagervej 7, 4400 Kalundborg, fylder 60 år den 21. august 2010. Reception afholdes på Kalundborg Vandrerhjem, Stadion Bent Larsen Allé 5, 4400 Kalundborg, fredag den 20. august kl. 13.00 – 16.00. Direktør HENNING THØGERSEN, Thy El-Teknik ApS, Vilhelmsborgvej 16, 7700 Thisted, fylder 50 år den 30. august 2010. Adm. direktør NIELS JØRGEN L. KRISTENSEN, Henning Jensen Køge A/S, Høgevej 5, 4600 Køge, fylder 70 år den 31. august 2010. Fødselaren er bortrejst på dagen. Jubilæer/medlemmer VEJLE ALLESTED EL ApS, Nørrevænget 15, 5672 Broby, har 25 års forretningsjubilæum den 1. juli 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, torsdag den 1. juli kl. 13.00 – 16.00. Peter Gaarsmand Bjerre El ApS Niels Jørgen L. Kristensen E. FJORD THOMSEN, Munkgårdkvarteret 97, Snejbjerg, 7400 Herning, fylder 75 år den 2. september 2010. PETER HARTMANN, Habotec GmbH, Hasselbett 4, D-23569 Lübeck, Tyskland, fylder 50 år den 4. september 2010. BJERRE EL ApS, Bjerrevej 338, 8783 Hornsyld, har 90 års forretningsjubilæum den 1. juli 2010. Reception afholdes på Bjerre Kro, Bjerrevej 351 (overfor firmaet), torsdag den 1. juli kl. 13.00 – 17.00. PREBEN DAMTOFT AUT. EL-INSTALLATØR, Hjørringvej 432, 9750 Østervrå, har 25 års forretningsjubilæum den 15. juli 2010. Reception afholdes ved en senere lejlighed. Egon Hansen Finn Kjær Søndergaard Elinstallatør FINN KJÆR SØNDERGAARD, ElABC A/S, Elsenbakken 9, 3600 Frederikssund, fylder 70 år den 17. august 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, tirsdag den 17. august Preben Damtoft Peter Hartmann kl. 12.00 – 15.00. JØRGEN MADSEN, Kemp & Lauritzen A/S, Roskildevej 12, 2620 Albertslund, fylder 70 år den 19. august 2010. JOHNNY BERG OLSEN, Frederiksberg ElInstallation A/S, H.C. Ørsteds Vej 55, 1879 Frederiksberg C, fylder 70 år den 7. september 2010. Reception afholdes på RestauJohnny Berg Olsen rant Josty, Pille Allé 14 a, 2000 Frederiksberg, torsdag den 7. september kl. 15.00 – 17.00. P/F LM ELECTRIC, Smyrilsvegur 2, 100 Torshavn, Færøerne, har 75 års forretningsjubilæum den 15. juli 2010. Reception afholdes på adressen Hoyviksvegur 53, FO-100 Torshavn, fredag den 16. juli kl. 15.00 – 17.00. ESPENHEIN'S EFTF. A/S, v/Torben B. Nielsen, Rugvænget 6, 4200 Slagelse, har 65 års forretningsjubilæum den 19. juli 2010. I.C. HOLM APS, Smedegade 13, 6800 Varde, har 65 års forretningsjubilæum den 1. august 2010.2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=60Branchenyt SKIVE EL-SERVICE APS, H.C. Ørsteds Vej 28, 7800 Skive, har 75 års forretningsjubilæum den 1. august 2010. Velkommen Nye medlemsvirksomheder i TEKNIQ via ELFO FYN Bynkel, Nyborg HORSENS/HEDENSTED HL – ELTEK, Hedensted Rask Mølle Termografi & EL, Rask Mølle KØBENHAVN CHW – EL, Søborg Hovedstadens El-Teknik A/S, Valby MIDTJYLLAND Optimael ApS, Herning NORDSJÆLLAND LikeUs ApS, Skibby NORDVESTJYLLAND Hee El-Installation ApS, Ringkøbing STORSTRØM Marielyst EL, Væggerløse SØNDERJYLLAND Aksel Rolskov Aut. El-installatør, Toftlund TREKANTOMRÅDET Bramdrupdam EL, Konding VESTSJÆLLAND Andersens El-Service, Mullerup, Slagelse AALBORG-HIMMERLAND Nørager El ApS, Nørager Svendeprøvemedaljer ELFO tildeler ”fagets medalje” til de elektrikerlærlinge, som opnår et særlig flot resultat ved svendeprøven. Medaljen tildeles, når der er opnået mindst 12 ved såvel den teoretiske som praktiske del af svendeprøven. Det er en glæde at kunne meddele, at ELFO i maj 2010 har tildelt følgende personer ”fagets medalje”: KIM UNMACK fra Lindpro a/s, Glostrup er udlært den 1. maj 2010 med speciale i installationsteknik. LARS KENNETH JENSEN fra Frandsen El A/S, Glostrup er udlært den 19. maj 2010 med speciale i installationsteknik. LAUGE KEJSER SIMONSEN fra Ole's El-Service, Mern er udlært den 26. maj 2010 med speciale i installationsteknik. PETER RICO THIEMKE fra Birger Brødløs A/S, Kjellerup er udlært den 31. maj 2010 med speciale i installationsteknik. MADS BALSGAARD NIELSEN fra Viby Elværk A.m.b.a., Viby J. er udlært den 31. maj 2010 med speciale i installationsteknik. ANDERS BRINK NIELSEN fra C. S. Electric ApS, Esbjerg N er udlært den 31. maj 2010 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. Michael Madsen JENS P. PEDERSEN APS, v/Aut. elinstallatør Carl Pedersen, Øster Vedsted Vej 52, 6760 Ribe, har 100 års forretningsjubilæum den 1. august 2010. Reception afholdes i Øster Vedsted Forsamlingshus, Nør-Eng 2, 6760 Ribe, fredag den 20. august kl. 13.00 – 16.00. LEIF JENSEN & VEJBORG A/S AUT. EL-INSTALLATØR, Slotsherrensvej 231, 2610 Rødovre, har 40 års forretningsjubilæum den 17. august 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse fredag den 27. august 2010 kl. 13.00 – 16.00. Agerbæk El-Service ApS AGERBÆK EL-SERVICE APS, Nørremarken 1, 6753 Agerbæk, har 25 års forretningsjubilæum den 15. september 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, fredag den 1. oktober kl. 13.00 – 16.00.z Afdøde medlemmer Maj JENS ARNE LADEFOGED, Fredensgårdsvej 27, 8270 Højbjerg – 75 år Nye medlemsvirksomheder i TEKNIQ AC Energi A/S, Vejle AlarmCompagniet ApS, Assens HP Alarmservice A/S, Års Overgaard – Manpower, Hjallerup Viktech ApS, Egå Viktech ApS, Kastrup Rettelse I Electra nr. 5 bragte vi en historie om kommunernes energibesparelsesinitiativer. Vi er efterfølgende blevet opmærksomme på, at den metode, der er benyttet til at sammenligne kommunerne, er behæftet med så stor usikkerhed, at undersøgelsens resultater kan være misvisende. Vi beklager. | 60 | ELECTRA | JUNI-JULI 2010 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=61| ANNONCEGUIDE | RING ELLER MAIL TIL JØRN PEDERSEN | 43436000 | JPE@TEKNIQ.DK | 3 bliver til 1 Esben Overgaard ApS + ProKalk + El-Beregning v/ Finn Andersen = &%! #!%# Vi tilbyder: +"- !&%! ## +#$$)$%# +#!%# !"'# Overgaard Kalkulation + Projektering ApS ,'%'* $% * !!!"*(((!!" Har vi din mail-adresse? TEKNIQ sender nu sine medlemsudsendelser elektronisk til alle medlemmer – det er derfor vigtigt, at vi har registreret virksomhedens e-mailadresse korrekt. Hvis I får ny e-mail-adresse, så giv os besked på www.tekniq.dk/medlemsdata Hvis flere i virksomheden ønsker at modtage medlemsudsendelserne i deres indbakke, kan de melde sig til på www.tekniq.dk/nyhedsbrev. Det er også her, du melder dig til vores nyhedsbrev, hvor vi samler op på de generelle nyheder fra hjemmesiden. HENRIK ZEUTHEN Aut. Arbejdsmiljørådgiver (F) Lucernemarken 1, 3060 Espergærde Tlf.: 2013 4516 zeuthens@hotmail.com www.zeuthens.dk Rådgivning i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse – mere end 23 års erfaring SPECIALVÆRKSTED FOR HÅNDVÆRKTØJ Reparation af alt elektrisk værktøj. Autoriseret Ridgid, Viega og Makita værksted. Tlf.: 4484 3738 www.scherers-elektro.dk www.klogenergi.dk Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag,vurdering samt diskret formidling EL VVS CONSULT Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk ® | JUNI-JULI 2010 | ELECTRA | 61 |2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=62I dialog med Henriette Divert AF KARIN KLAUSWAIN A. JENSEN SØRENSEN / FOTO: Henriette Divert er partner i konsulentvirksomheden Implement A/S, der har specialiseret sig i forandringer i offentlige og private virksomheder. På TEKNIQs generalforsamling talte hun blandt andet med et par medlemsvirksomheder om at navigere i krisen. Lederen skal lytte Krisetider kræver ledere, der tør lytte til medarbejderne, tør vælge til og fra og som har et klart fokus på kunderelationerne. Konsulent HENRIETTE DIVERT, der blandt andet er kendt fra DR2-programmet ”Kriseknuserne”, hvor hun sammen med erhvervsmanden Mads Øvlisen rådgav virksomheder i at komme ud af finanskrisen, giver her en håndfuld generelle råd til fremtidens virksomhedsdrift. Hvad er lige nu den største udfordring for virksomheder – generelt set? – Der er lige nu den udfordring, at markederne er for nedadgående og omsætningen derfor på vej samme vej, med mindre man som virksomhed forstår at definere nye produkter og services og/eller tage markedsandele fra konkurrenterne. I det scenarie er der, udover et fokus på kortsigtet omkostningsreduktion, særligt et område, der er væsentligt: kunderelationerne. det af autentiske og storkommunikerende topledere, som for eksempel Stine Bosse i Tryg, der klart, effektivt og utrætteligt kan fortælle om den store mission, virksomheden er på. Hvordan adskiller det sig fra tiden inden krisen? – Der er kommet en anden akuthed, fordi nogle markeder er faldet med 50 procent eller mere. Det er en meget mere radikal invitation til at gøre noget, end hvis der blot er vækst-vækst-vækst. Afhængigheden af kunderne er også i en krisesituation et anderledes tvangsægteskab, for der er ikke bare flere, nye kunder til de virksomheder, som ikke kan holde på dem, de har. Hvad skal der til for at være en succesrig virksomhed frem mod år 2015? – Virksomhederne skal, som for eksempel LEGO er det, være gode til at skabe et globalt fletværk af aktører, som kunder, leverandører og meningsdannere, der alle har et akut behov for at være med til at udvikle virksomheden og stædigt og vedholdende vedbliver med at give feedback. På den måde holder virksomheden sig hele tiden ”smidig” og parat til at bevæge sig nye steder hen. Samtidig er succesrige virksomheder le- Er der forskel på, hvilken strategi det er godt at følge, alt efter om man er en lille, mellemstor eller stor virksomhed? – Ja, hvis man er lille, er det sværere, og der er samtidig meget mere behov for at vælge fra i forhold til kunder og opgaver. Det kan være en kæmpesatsning i en periode at turde fokusere og sige nej, men det er ofte det fokus, der gør, at man opbygger en klar kernekompetence. Hvis man er mellemstor, er udfordringen ofte, at væksten har inviteret mange nye kolleger ind. I denne størrelse virksomhed er der ofte forskellige typer ydelser, og kunsten er at lade kundernes efterspørgsel snarere end virksomhedens egne præferencer styre, sådan at de ydelser, der er mest efterspurgte, får nok fokus internt. Og det er samtidig en strategisk udfordring at lade forskellige ydelser fylde uden at komme i konkurrence. I store virksomheder er den strategiske udfordring at bevare nærhed. Selv i den store virksomhed kommer de innovative ideer til produkter, produktion med mere fra hjørner og yderpunkter i organisationen, hvor kundekontakten er størst. Derfor er det afgørende at bevare den enkeltes lyst, evne og mulighed for at være medskabende i forhold til virksomhedens strategi. Det kan kun lade sig gøre i organisationer, hvor der på toppen sidder en leder, der er ekstremt begavet i forhold til at skabe tillid mellem sig selv og medarbejderne. Det er afgørende at bevare den enkeltes lyst, evne og mulighed for at være medskabende i forhold til virksomhedens strategi. Nævn tre kendetegn ved virksomheder, der ikke er rustet til fremtiden – og tre kendetegn ved dem, som er på vej i den rigtige retning? – Tre fyord er: fortidsfokus, betonkultur og indadvendthed, mens de positive er: fremtidsfokus, forskellighed og 2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=63Styr på kvaliteten Står du og skal have godkendt dit SKS-system? Så kontakt TEKNIQ Kvalitet – der med sine dybe rødder i branchen – er en professionel kontrolinstans. Paul Bergsøes Vej 6 · 2600 Glostrup · Tlf.: 4492 0224 · Fax: 4492 3307 · E-mail: post@tekniqkvalitet.dk · www.tekniqkvalitet.dk2010-06-14T12:45:13+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/electra2010/electrajunijuli2010/?Page=64NÅR VI SIGER LIGE BAG DIG, MENER VI DET BOGSTAVELIGT Hvad er en leverandør værd, hvis du ikke kan stole på ham? Intet. Nada. Nothing. Vi anser det for vores simple pligt at levere præcis det, du har brug for og til tiden. Derfor har vi indført en 100% manuel efterkontrol af alle de ordrer, vi plukker. Og vi skal love for, at det er noget, der både skærper koncentrationen på lageret og din tilfredshed, når du modtager det bestilte. Du er velkommen på www.otra.dk eller på 4450 8600. OTRA.DK LIGE BAG DIG2010-06-14T12:45:13+02:00