SMARTHOME TEKST: MIKKEL SVINTH RØDGAARD FORSKERE VIL HJÆLPE LEVERANDØRER TIL DET INTELLIGENTE HJEM Et nyt forskningsprojekt har som målsætning at hjælpe virksomheder i smarthome-industrien med at skabe forretningsmodeller, der er holdbare i en tid, hvor den øgede intelligens i hjemmene ændrer traditionelle kundeforhold og værdikæder. Folkene bag søger lige nu installatører, som har lyst til at deltage. Få mere at vide om projektet Hvis du er interesseret i at deltage i projektet med din virksomhed, kan du henvende dig til Professor Børge Obel på bo@icoa.au.dk – du kan også læse mere om projektet på mgmt.au.dk/smarthome/ remtiden banker på i installationsbranchen og i byggebranchen generelt. Et hus er ikke længere bare en fysisk bygning, men i stigende grad en digital informationstjeneste, en data- og serviceleverandør og en kommunikationskanal mellem beboere og leverandører. Varmepumper, el- og vandsystemer, køleskabe og meget andet udstyres med intelligente sensorer og forvandler traditionelle hjem til intelligente boliger, hvor leverandørens direkte kontakt med slutbrugeren er central. Den digitale transformation har potentia- le til at ændre både kundeforhold og værdikæder markant, og det skaber et fremtidigt marked, der både har masser af potentiale for nye digitale forretningsmodeller, men som også stiller store krav til specielt små og mellemstore virksomheder, der skal vænne sig til en helt ny konkurrencesituation. Et nyt forskningsprojekt på Aarhus BSS sætter derfor fokus på den danske smarthome-industri, og specielt de virksomheder, som leverer og producerer til dette voksende marked. Professor Børge Obel fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS står 42 | ELECTRA | #4 | 2018
Download PDF fil
Arkiv