mindelige bolig. Det er som om elinstallationer i boliger helst skal være enkle og gemmes af vejen, siger Mads Risgaard Knudsen, der er teknisk konsulent hos TEKNIQ. – Jeg tror heller ikke, at de af branchens aktører, der står for opførelse og salg af boliger, er tilstrækkeligt bevidste om, hvilke muligheder der er for at tilvælge og udføre intelligente installationer, som gør boligen klog, når kontrakten for opførelsen indgås, uddyber han. Udvikling i lyntempo Skal det for alvor lykkes at give IBI det store gennembrud i de private hjem, vil det ifølge Mads Risgaard Knudsen først og fremmest kræve større viden om de tekniske muligheder med traditionelle IBI-løsninger og fremtidens IoT-løsninger (Internet of Things). – Der er kun få specialister på de enkelte områder – måske fordi udviklingen går så hurtigt. Samtidig kan prisen på løsningerne være en stor barriere. Derfor er det også vigtigt, at installatørerne fokuserer på både uddannelse og specialisering inden for forskellige dele af IBI-markedet, der rummer et kæmpe potentiale, siger han. Han anbefaler samtidig, at installatørerne spiller en endnu mere aktiv rolle, når det gælder om at introducere de intelligente løsninger: – Det vigtigste er, at installatørerne og deres medarbejdere kender de forskellige teknologiløsninger til bunds og både kan projektere, installere og servicere dem – herunder også udbygge dem, når behovene i bygningen ændres. Fremtidens bygningsejere vil i større og større grad forvente, at de altid kan koble elektriske apparater med IoT-teknologi sammen med hinanden. Det er jo det, der gør bygningen klog. INTELLIGENTE OVERVEJELSER Electra har spurgt en række af branchens aktører, hvor langt vi egentlig er nået med IBI-udbredelsen, og hvad der skal til for at få danskerne til at træde ind i den intelligente fremtid. Boligejerne: Forandringer tager tid Tine R. Sode, fagredaktør og bygningskonstruktør hos Bolius (Boligejernes Videncenter) Hvor langt er vi nået med udbredelsen af de intelligente bygningsinstallationer (IBI) i Danmark? – Det korte svar er vel, at vi slet ikke er nået så langt som muligt. I hvert fald ikke når det gælder de private boliger. For ti år siden skrev vi faktisk hos Bolius om det moderne hjem, og hvor vi ville være nu. Vi forventede for eksempel, at vi ville se ting som ”tænkende” køleskabe i mange boliger, men sådan er det slet ikke blevet. Vi ser ganske vist flere ”intelligente” termostater og vinduer, som selv åbner og lukker, når vi ikke er hjemme, men slet ikke i det omfang, vi forventede. Hvad er de største barrierer for udbredelsen af IBI i de danske hjem? – Der findes et hav af forskellige produkter på markedet, men mange af dem er stadig ganske dyre, hvilket naturligt nok afholder mange boligejere fra at investere i dem. Samtidig oplever vi, at mange intelligente installationer ikke er kompatible med hinanden, og så bliver det for besværligt for den ”almindelige” boligejer at bruge. Vi fornyer heller ikke vores hjem i det forventede omfang. Og når vi så gør det, vil vi hellere bruge pengene på noget, vi kan vise frem – eksempelvis et nyt køkken eller badeværelse. Det kan man ikke i samme udstrækning med intelligente bygningsinstallationer. Hvad kan installatørerne gøre for at sætte gang i udbredelsen af de intelligente installationer? – De skal kæmpe for, at de intelligente løsninger bliver mere standardiserede og enklere for boligejerne at gå til. Det skal både være nemt, sikkert, simpelt og til at betale. Det er ikke nok, at tekniknørderne kan finde ud af det, hr. og fru Jensen skal også kunne være med, hvis IBI-løsningerne skal slå igennem. Samtidig kræver det en særlig stor indsats fra installatørernes side under salgsarbejdet. De skal både kende produkterne til bunds og tro på, at de kan gøre hverdagen lettere for deres kunder. Og så skal de være i stand til at forklare det i et sprog, som kunderne forstår. Det omfatter også, at kunderne skal præsenteres for både fordele og ulemper – det er langt mere troværdigt end en ensidig og glorificerende salgstale. ELECTRA | #4 | 2017 | 15
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv