http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/RSS.ashxDansk VVS juni/juli 2010 PagesMon, 31 May 2010 11:12:15 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=1Kunde plej e Inte gra tion Dif fer en tie rin g Produkti vitet B g Op tim er in ran ch e glid nin g Ku Gr øn Strategi nd ev ær di væ ks t Fokus Energ i Tekno l o gi K Do ku n Væ ed ks Pri se tK rR o åd giv nin gD Konsolidering Succe s e igi c o r P g s n Valg Ko ta asni p l i t n s li s k urren rked er a c e M Generalforsamlingen 2010: ia ec p S JUNI-JULI 2010 / NR. 6-7 INSTALLATIONSBRANCHENS FAGBLAD FOR VVS / www.fagbladetdanskvvs.dk onk urre nce Fa ti o m en ta lis glig h e ice enc v r t Se pe ing m r e i ng Installationsbranchens veje til vækst Dansk VVS2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=2!! ! ! !2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=3Leder AF NIELS JØRGEN HANSEN Ny vækst med nye vilkår e økonomiske realiteter er barske og kræver tilpasninger i mange installationsvirksomheder. Samtidig skal vi ikke tale os selv så langt ned i mørket, at vi ikke kan se de muligheder, der trods alt er. Det er især vigtigt, når disse muligheder kendetegnes ved, at de kræver en aktiv indsats fra installationsvirksomhederne – ellers er det andre virksomheder, der løber med dem. Og det er et af budskaberne i den rapport, som blev præsenteret på TEKNIQs generalforsamling. Rapporten beskriver, at der i de kommende år er en række muligheder for ny vækst for installationsbranchen, men det er ikke de "gamle" opgavetyper, der vender tilbage i samme tempo som for et par år siden. Vi står jo f.eks. ikke foran et nyt boom i nybyggeriet. Rapporten viser, at vækstmulighederne findes på markeder, der stiller større krav til markedsføring, udvikling af kompetencer mv. Energiområdet er et af disse markeder. Som branche kan vi ikke vende konjunkturerne. Men vi kan gøre vort til, at branchen er klar til at løse de opgaver, som morgendagen byder på. Der findes ikke en patentløsning for alle. Budskabet er, at hver enkelt virksomhed skal finde sin profil. Kunderne – og deres krav – bliver mere forskellige. Og opgaverne så varierede, at ingen kan alt. Klare profiler, høj effektivitet, endnu tættere relationer til kunderne – det er nogle af udfordringerne. Vi håber, at den nævnte rapport bliver anvendt til, at man i virksomhederne ikke blot bruger kræfterne på at tackle de vanskelige vilkår her og nu – men at man også forbereder sig på en ny vækst med nye vilkår. Udgiver Redaktion Dansk VVS Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Michael Rask Pedersen, MRP, mrp@tekniq.dk Redaktør Amalie Mathiassen, ama, ama@tekniq.dk Redaktion Klaus A. Jensen, Kl.A, kje@tekniq.dk Malene Dissing, mdi, mdi@tekniq.dk Anne Korntved Petersen, akp, akp@tekniq.dk Bladsekretær Vibeke Krogsfeldt, vk@tekniq.dk Layout: Karin Winther, kwi@tekniq.dk Annonceafdeling Jørn Pedersen, jpe@tekniq.dk Abonnement Kirsten Lindgren, kli@tekniq.dk Årsabonnement kr. 350,00 1 nummer kr. 44,00 ekskl. moms Oplag Distribueret, kontrolleret oplag 3.514 Trykoplag 4.200 ISSN 0902-5456 Tryk: Scanprint A/S Citat er tilladt med angivelse af Fagbladet Dansk VVS som kilde. Forsideillustration: Colourbox Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 Fax 43 43 21 03 e-mail: tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk www.fagbladetdanskvvs.dk | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 3 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=4Indhold ær di D Op tim er in nd ev Dif fer nch e Fokus Energ i Tekno logi K Faste sider i hvert nummer 3 Leder gra tion t Bra 6 Generalforsamlinger gennem tiden… onk urre n en tie r glid nin g i ng ce F a Ku glig h g Installationbranchens veje til vækst Gr øn ok um en ta tio væ ks t l c ia e Sp is e n Væ ed Pri ks se rR tK åd giv nin gD n s o o K l i d s e e r i igi n c g o S r u P c c es Valg ing ta Konku tilpasn s li s d e r r k e r n er ce Ma i c e ten c i v er p e g S om n i r e ng 24 Fremtiden er fleksibel 40 Årsmøde i Dansk VVS Beretningen fra årsmødet i Dansk VVS bringes i fuld længde. Produkti plej e 55 Konjunkturkompas 56 Spørgeboks 57 Produktnyt 59 Annonceguide 60 Branchenyt 62 I dialog med Henriette Divert Læs, hvad der er blevet sagt på generalforsamlingerne siden 2002, hvor TEKNIQ så dagens lys. tivite En grossist og to kunder giver deres bud på, hvordan installationsbranchen 2015 ser ud. Inte 29 Med på GF 10 Kunde 8 Generalforsamling i fremtidens tegn Dansk VVS taler med Lars Mullesgaard, der var med på generalforsamlingen. 42 Sådan skaber du vækst Efter generalforsamlingen gav et panel deres bud på, hvordan installationsbranchen skaber vækst. Strategi Hele dette blad sætter fokus på TEKNIQs generalforsamling 2010 og installationsbranchens veje til vækst. 30 Sæt holdet til fremtidens udfordringer 46 Med på GF 10 Dansk VVS taler med Per Junge, der var med på generalforsamlingen. 12 Installatørerne skal selv skabe væksten Branchens omsætning kan over de næste fem år stige med 10 milliarder kroner, viser ny rapport, der blev offentliggjort på generalforsamlingen. Stort interview med TEKNIQs formand Søren Skræddergaard. 33 Hemmeligheden bag Grundfos’ succes Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, indledte dagen for generalforsamlingen. 48 På besøg i fortiden Mens generalforsamlingen løb af stablen var der ledsagertur til Den Gamle By i Århus. 18 Vælg og bekend kulør Installatører, der vil være med til at skabe markedet, skal lægge en knivskarp strategi. 34 Med på GF 10 Dansk VVS taler med Henning Berthelsen, der var med på generalforsamlingen. 50 De unge er meget dygtigere Meget har ændret sig siden æresmedlem af Dansk VVS Bent Jeppesen var med til at stifte Dansk VVS. 35 Med på GF 10 22 Branchens bidrag skal brandes Branchen har lige nu en unik chance for at vise omverdenen, hvilken merværdi installatørerne skaber for samfundet. Dansk VVS taler med Nicolai Maretti, der var med på generalforsamlingen. 52 Med på GF 10 Dansk VVS taler med Lars Petrowsky, der var med på generalforsamlingen. 36 TEKNIQ vil hellere udvikle end beskytte Reportage fra TEKNIQs generalforsamling og formandens beretning. 54 Med på GF 10 Dansk VVS taler med Annette H. Hemmingsen, der var med på generalforsamlingen. 23 Med på GF 10 Dansk VVS taler med Torben Tardrup, der deltog i generalforsamlingen. | 4 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=5CalWin Dynamic Udviklet af 1.200 aktive vvs-installatører. Vi har bare produceret det. Kontakt os allerede i dag for yderligere information eller et gratis konsulentbesøg. CalWin A/S . Højbyvej 50 . 5260 Odense S . Tlf.: 70 13 56 06 . Fax: 70 23 56 06 . calwin@calwin.dk . www.calwin.dk2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=6Tilbageblik REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Generalforsamlinger gennem tiden… I 2002 så TEKNIQ dagens lys. Læs her, hvad der er blevet sagt på generalforsamlingerne siden dengang. Først på landsgeneralforsamlingerne i Dansk VVS, og fra sidste år til TEKNIQs generalforsamling. 2002 "Det er afgørende, at branchens medlemmer har direkte kontakt med kunderne, så man i et samspil kan gøre brug af alle kompetencerne på vvs-området. Det er vigtigt, at installatørerne fortsat er dem, der præsenterer løsningsforslag, rådgiver og tilbyder de mest attraktive løsninger. Samtidig skal installatørerne være parate til at tilbyde alternative løsninger, derfor er det nødvendigt også på en overbevisende måde at kunne sælge, rådgive og udforme løsninger." JESPER HANSEN, FORMAND FOR TEKNIQ OG DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2002. 2003 "For tiden mærker vi, at økonomien har taget en vækstpause, og vi skal kæmpe hårdt for at have fyldte ordrebøger. Men lad os bruge vækstpausen til at pudse strategien af, give virksomheden et strategitjek og sørge for, at vi er fit for fight til fremtidens udfordringer. Jeg er overbevist om, at mulighederne er til stede – men vores forudsætninger skal også være i orden. Vi skal være konkurrencedygtige, kunne levere god kvalitet og kunne håndtere nye produkter og nye systemer." JESPER HANSEN, FORMAND FOR TEKNIQ OG DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2003. 2004 2005 "Vvs-installatørerne skal sætte deres timepriser op, mens avancerne på materialer skal ned. Hvis den omstilling skal lykkes, skal branchen blive bedre til at sælge hele løsninger, sætte sin service i system og differentiere sine priser. Når vi tilbyder totalløsninger, så flyttes fokus fra priserne på stumper, timepriser og kørsel til totalydelsen. I sidste ende er det jo totaloplevelsen, som kunderne betaler for – og som skal opfattes som værdifuld." JESPER HANSEN, FORMAND FOR TEKNIQ OG DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2004. ”Vi må ikke glemme, at den danske bygge-, anlægs- og installationsbranche har en nøgleposition i det danske samfund, og branchen skaber værdier af stor synlighed. Den leverer og vedligeholder de fysiske rammer for stort set enhver aktivitet i samfundet. Vi bor, arbejder, forbruger og producerer og bevæger os i de bygninger og på de anlæg, ja langt størstedelen af vores liv foregår her. Produktionen spænder fra det lille parcelhus og moderniseringen heraf til den mest prestigefyldte Opera, fra cykelsti til Storebæltsbro og fra lagerhal til avancerede forskningslaboratorier." JESPER HANSEN, FORMAND FOR TEKNIQ OG DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2005. Fortsættes side 10 | 6 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=7!$ "" #! !$ # %2*36645?6)27)5)528)25?//)2<) 9)27-0)57<4)$!$3+13735)2 ()56-/5)545?'-65)+80)5-2+ 6%17,857-+1327%+)-$3+B)52 9%51)%20?+ )(()22<)453(8/76)5-)6?77)5%2*366 2<)67%2(%5()5*35-2(5)+80)5-2+ 37359)27-0)52),%528)2-2(&<++)7 61%57*82/7-32"1%57*82/7-32)2,.?04)5 ()77-060877)()5)+80)5-2+68(67<51)(%7 342A)21)5)45?'-65)+80)5-2+3+1-2 (5)4)2(0-2+-%20?++)7 A()21A() 82(+A639)5*35&58+3+)2)5+-64-0(*; 9)(*).0(-1)26-32)5-2+%*9)27-0)2 $ )2<)&58+)59)20-+)137359)27-0)5 ,%5)25?//)82-//)3+0)77-0+?2+)0-+) *35()0)-*35,30(7-01327)5-2+,%67-+,)( 3+C)/6-&-0-7)7 > 3735)21327)5)64A9)27-0)29)( ,.?04%*)262%40A6()539)5C@(-++@5 )2,9)5*351*359?5/7@.)7+?0()5 3+6A9)27-03+1373564-2(0)5()5 ,)00)5-//)/5?9)5&58+%*9?5/7@. > %2+,%67-+,)()2)5347-1)5)7 )2/%2289?0+)6%*)26:-7',13735)2,857-+73+2)17 > !)4%5%7-32)53+*).06@+2-2+)528 0)77)5)*35(-()7)5180-+7%760A%873 1%7-//)23+5)+80%735)2*5%4A13735)2 >"%11)21)(()22<)61%57)6)5-)%* 137359)27-0)545?6)27)5)5%2*3663+6A )25?//)%(%4735)5()5+@5()7180-+7 %7%29)2()$6%11)21)(?0(5) 9)27-07<4)5 >)7)50)7%739)59A+)137359)27-0)26 (5-*7(%()5)5-2(&<++)7)273*%59)7 *82/7-326-2(-/%735631*357?00)5 319)27-0)26*82/7-32667%786 3735)2*A63+6A-%01-2()0-+482/76 8(+%9)$ $% """! =)+675849).= %66)0%+)5 #0* =%; =:::(%2*366(/=(%2*366(/(%2*366(/2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=8Generalforsamlingen 2010 AF AMALIE MATHIASSEN / FOTO: RASMUS BAANER Generalforsamling i fremtidens tegn | 8 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=9Lørdag den 8. maj var omkring 250 TEKNIQ-medlemmer fra hele landet samlet i Århus til årets store generalforsamling. Det blev et arrangement, der på alle måder stod i fremtidens tegn. I sin beretning slog formanden fast, at TEKNIQ i sit fremtidige arbejde vil fokusere mere på at udvikle branchen end at beskytte den, og efterfølgende fik deltagerne præsenteret rapporten Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning, forskellighed, som konsulentvirksomheden CoCoCo har udarbejdet for TEKNIQ. Rapporten slår fast, at der er gode muligheder for vækst i installationsbranchen frem mod 2015, men at det kræver, at installatørerne selv tager teten og driver væksten. I dette blad sætter vi udelukkende fokus på generalforsamlingen og den nye rapport. Eller sagt med andre ord – vi sætter fokus på installationsbranchens fremtid. God læselyst. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 9 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=10Tilbageblik REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Generalforsamlinger gennem tiden… Fortsat fra side 6 2006 "Vi beskæftiger i dag omtrent 400 flere vvs’ere, end vi gjorde for et år siden. Lad os regne med, at vi skal øge beskæftigelsen lige så meget i de kommende måneder. Lad os så tage 100 flere i lære end sidste år, hvor vi allerede gjorde det flot. Lad os øge den effektive arbejdstid med gennemsnitligt 20 minutter om ugen, så svarer det til 100 flere. Lad os finde 100 vvs’ere i udlandet, lad os skaffe 100 ved at blive bedre til at fastholde og ved at trække vvs’ere tilbage fra andre brancher”. 2007 JESPER HANSEN, FORMAND FOR TEKNIQ OG DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2006. "Uden brug af krystalkugle tør jeg godt pege på fem områder, som i umiddelbar fremtid får betydning for branchens udvikling. For det første skal vi som branche arbejde på at slå vores samfundsmæssige betydning fast. For det andet skal vi som branche og virksomheder sikre os adgang til tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. For det tredje skal vi som branche kendes for det gode håndværk. For det fjerde skal både den enkelte virksomhed og branchen som helhed have en strategi for den fremtidige forretningsudvikling, og for det femte skal branchen have ansvarlige overenskomstmæssige forhold, så en stabil økonomisk udvikling sikres.” JESPER HANSEN, NÆSTFORMAND FOR TEKNIQ OG FORMAND FOR DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2007. 2009 2008 ”Jeg mener, at der i dag er fire indlysende grunde til, at det i dag er godt at være vvs-installatør. For det første har vi en branche, hvor mange unge mennesker søger ind for at få sig en uddannelse. For det andet tilbyder vi de unge en uddannelse, som giver dem en række fremtidssikrede karrieremuligheder. For det tredje tilbydes alle faglærte vvs’ere spændende og udviklende jobs med gode muligheder for efteruddannelse. For det fjerde er det godt at være medlem af en organisation, der er fremsynet og som måske i dag fusionerer sig til at blive Danmarks 4. største arbejdsgiverorganisation og som samtidig leverer en super service til sine medlemmer”. SØREN SCHMIDT, NÆSTFORMAND I DANSK VVS, GENERALFORSAMLINGEN 2008. ”Det vil især være dygtige, fleksible og omstillingsparate virksomheder, der vil klare sig godt under de nye økonomiske vilkår. Større forandringer stiller flere og nye krav til os som ledere af installationsvirksomheder. Når samfundsøkonomien er i vækst, skal vi kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst holde på den, uden at lønomkostningerne løber løbsk. Samtidig skal vi prioritere benhårdt i vores opgaver. Til gengæld skal vi så også være i stand til at sadle om til nye opgaver og sanere virksomheden, når konjunkturerne igen vender snuden nedad.” SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND FOR TEKNIQ OG ELFO, GENERALFORSAMLINGEN 2009. | 10 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=11M OLA NDER.DK Vores indeklimaløsninger går langt ud over det firkantede. Fokus på bygningers energiforbrug og nye regler, har for alvor bragt omkostnings- og energieffektive ventilationsløsninger i centrum ved både nybyggeri og renoveringsopgaver. Samtidig stilles der stadigt stigende krav til indeklima og komfort. Alt i alt betyder det, at der fremover vil være mange opgaver at hente for den tekniske installationsbranche. Hos Lemvigh-Müller støtter vi denne udvikling med komponenter fra af nogle branchens bedste leverandører, og kompetent teknisk support, der også dækker styringskomponenter, intelligente bygningsinstallationer og energioptimering. KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r Industriteknik2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=12Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN Kundepleje Integratio Str rk Ma at e Produ nD iffe r ktiv it et B en ti e rin g ra nc h eg Op ti m e gi rg ne sE ku Fo ng Proces Kon s ilpasni o l i d e d st erin gS u cc e s Va lg rin g k væ øn Gr lid ng ni i Te k no Ku nd logi ær ev K o nk u rrence Faglighed Spe cia l i s eri ng st di D ation Vækst ment oku S u cc e Installatørerne skal selv skabe væksten MARKEDET. Installationsbranchens omsætning kan over de næste fem år stige med 10 milliarder kroner. Men det kræver, at installatørerne i endnu højere grad end i dag bliver i stand til at forstå deres kunders behov og indrette deres virksomhed på at tilgodese efterspørgslen efter nye og anderledes ydelser. Det siger konsulent Erik Lind Olsen fra Copenhagen Consulting Company, som har udarbejdet rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning og forskellighed” | 12 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 | s lg Va2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=13nden for de næste fem år kan installationsbranchens medlemmer opleve en stigning i omsætningen på op mod 10 mia. kroner. Men det kræver, at hele branchen rykker frem i bussen og griber rattet, for væksten kommer ikke af sig selv. En forudsætning for, at det bliver TEKNIQs medlemmer og ikke konkurrenterne, der løber med den stigende omsætning, er, at installatørerne både forstår og formår at indrette sig på de forandringer, der sker i kundekravene i disse år. For nok har markedet for installationer potentiale til betydelig vækst, men der vil også være langt flere konkurrenter som f.eks. store internationale producenter, grossister og uautori- serede håndværkere fra indog udland, som melder sig i kampen om opgaverne. Det fordrer, at installatørerne selv udvikler sig og i langt højere grad end tidligere går aktivt ind i at forme de markeder, de skal agere på. Det er den helt overordnede pointe i rapporten ”Installationsbranchens veje til vækst – Fokus, forretning og forskellighed”, som konsulentvirksomheden Copenhagen Consulting Company, CoCoCo, har udarbejdet for TEKNIQ og som blev offentliggjort på årets generalforsamling. – Vores overordnede vurdering er, at installationsbranchen har et fremtidigt vækstpotentiale på 10 mia. kr., blandt andet fordi kunderne fremover vil efterspørge mere grøn energi, energieffektiviseringer, bedre indeklima, mere tryghed og et mere effektivt produktionsapparat. Alt sammen kerneydelser for installatørerne. Men samtidig er det helt afgørende at understrege, at det ikke er nogen naturlov, at opgaverne ender hos installatørerne. En række andre konkurrenter byder sig til, og kun hvis installatørerne er bedre end konkurrenterne til at opsøge kunderne og imødekomme deres behov, ender alle 10 mia. kroner i installationsbranchens lommer, siger konsulent Erik Lind Olsen og uddyber: – Installatørerne skal forstå, at væksten primært består af en ny type opgaver – f.eks. inden for energioptimering – som ikke bare kræver, at man kan levere et godt håndværk. Energioptimering er jo mere og andet end blot at skifte en pumpe. Det handler om at tænke hele bygningens energiøkonomi ind i sin rådgivning, så man sikrer, at kunden får mest muligt ud af de penge, der investeres. Fem tendenser med potentiale For CoCoCos analyse viser, at væksten i omsætningen på de cirka 23 pct. primært vil falde inden for de forskellige specialer, mens omsætningen inden for grundlæggende installationer ikke ændrer sig meget. – For mange installatører vil det være løsningen at holde blikket fast rettet mod specialerne, for det er der væksten er. Antallet af grundlæggende installationer vil om fem år ligge på samme niveau som nu, siger Erik Lind Olsen. Den stigende efterspørgsel efter specialopgaver afspejler ifølge CoCoCo udviklingen, og trends i det omgivende samfund kan overordnet samles i de fem tendenser, som er grøn vækst, komfort, produktivitet, tryghed og optimering. (Se mere under Fem tendenser, der påvirker efterspørgslen på side 14). – Disse fem områder er helt afgørende for installationsbranchen, fordi der vil ske en voldsom vækst her. Derfor er det vores klare anbefaling, at installatørerne inddrager alle fem perspektiver i deres strategiske overvejelser, uden det skal ende med, at de indarbejder alle fem tendenser aktivt i en endelig strategi – snarere tværtimod. Men det er vigtigt, at alle forholder sig til disse vækstområder, siger Erik Lind Olsen. CoCoCo forventer, at disse fem tendenser også vil påvirke den langsigtede udvikling af branchen frem mod 2025. Nybyggeriet vil ligge meget stille de kommende år, til gengæld vil service, vedligehold og reparationer udgøre en stadig større del af markedet. Dette område vil vokse med hele 35 procent, mens det samlede marked vokser med 23 procent. – En større del af opgaverne vil skulle løses i eksisterende bygninger. Det betyder ikke kun, at opgaven er anderledes. Det giver også et større rum til at ændre den måde man driver forretning på, hvor man f.eks. kan indgå i et tættere sam2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=14Installationsbranchen 2015 Fem tendenser, der påvirker efterspørgslen Ifølge CoCoCo vil fem tendenser slå igennem i forbrugernes efterspørgsel frem til 2015. Tendenserne er: GRØN VÆKST: Alle kundetyper fokuserer på en bedre udnyttelse af ressourcerne. For virksomheder og offentlige myndigheder er det drevet af strategiske behov, mens private kunder i højere grad er drevet af strammere regler, f.eks. stramninger i bygningsreglementet. Det betyder en vækst i opgaver inden for energieffektivisering. Inden for vvs forventes en årlig vækst på 10-15 procent, svarende til en markedsværdi i 2015 på 5,4 milliarder kroner. Inden for el vil væksten være lidt lavere, 8-12 procent og nå en markedsværdi på 2,3 milliarder kroner. Under samme overskrift forventes efterspørgslen på vedvarende energi at stige med ca. fem procent årligt svarende til, at dette marked i 2015 vil repræsentere en værdi på 1,7 milliarder kroner. KOMFORT: På både bolig- og erhvervsområdet driver den øgede energieffektivisering et behov for aktivt at balancere indeklimaet i bygningerne, ligesom der er en stigende forståelse for indeklimaets betydning for f.eks. sundhed og indlæring. Disse trends vil sikre en øget efterspørgsel på ventilation. Over fem år forventes efterspørgslen at stige med 10 procent om året, og repræsentere en samlet værdi i 2015 på 4,5 milliarder kroner. PRODUKTIVITET: Meget industri rykker ud af Danmark, men den produktion, der bliver tilbage eller skabes på ny, vil være mere teknologi- og it-baseret og mindre baseret på manuel arbejdskraft. På samme vis vil offentlige services indeholde en stadig større teknologikomponent, fordi der vil være mangel på relevant arbejdskraft. Denne udvikling vil primært komme til udtryk i styring og regulering, som forventes at vokse med fem til 10 procent årligt, og derved repræsentere en markedsomsætning på 3,9 milliarder kroner. Sekundært vil data/kommunikation trods analysens forventning om negativ vækst, fortsat bidrage med to milliarder kroner til dette område. TRYGHED: Et øget behov for overvågning og kontrol – i både privatboliger, erhvervsvirksomheder og offentlige bygninger – driver en årlig markedsvækst for sikring på 5-10 procent, hvilket bringer dette marked til en værdi af 3,2 milliarder kroner i 2015. OPTIMERING: En gennemgående trend – især i industribygninger – er behovet for en intern infrastruktur i bygningerne, der understøtter energieffektivisering, styring, sikring mv. Dette fører til en forventet vækst i efterspørgslen for intelligente bygningsinstallationer (IBI) på 5 procent i 2010, som derefter øges til 10 procent i årene frem mod 2015. I 2015 forventes IBI at repræsentere et marked på 1,9 milliarder kroner. – Mange af de store kunder – både inden for det offentlige og på det private marked – vil blive meget mere krævende i fremtiden. For hvis kunderne bruger store beløb på installationer, der nedbringer energiforbruget, forbedrer indeklimaet, optimerer deres produktion eller Tættere på kunden ‡ streger, at installatørerne generelt skal belave sig på at indgå i tættere og længerevarende samarbejdsforhold med kunder. Denne ændring af markedet er især drevet af nye behov og krav hos kunderne. Og de behov skal installatørerne ifølge konsulenten være klar til at imødekomme. forhøjer sikkerheden, så vil de også have behov for at få løbende vedligehold og service med i pakken, for ellers kan investeringen være spildt. Så denne udvikling vil knytte installatørerne og kunderne tættere sammen i længere tid, siger Erik Lind Olsen Ud over at der vil komme flere konkurrenter, og at kunderne i stigende grad vil efterspørge rådgivning, er der en række andre tendenser, som ifølge CoCoCo vil gøre sig gældende i kundekravene frem mod 2015. Disse tendenser er mere differentierede behov hos kunderne, et øget behov for dokumentation og større integration af fagene (se mere i boksen ”Fem tendenser, der påvirker udbuddet” på side 16). Konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo, som også har bidraget til rapporten, ef2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=152010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=16Installationsbranchen 2015 Fem tendenser, der påvirker udbuddet Ifølge CoCoCo bør installatørerne handle på baggrund af fem tendenser, der vil påvirke kundekravene frem til 2015. Tendenserne er: NYE KONKURRENTER: Installatørerne vil blive presset fra flere sider. Producenter vil, som det sker i mange andre brancher, i højere grad søge den direkte kunderelation og enten udføre egne installationer eller bruge installatører som underleverandører. Højteknologiske virksomheder vil tilbyde færdige specialløsninger, mens en række grundlæggende opgaver i højere grad kan løses af handymen eller uautoriserede håndværkere fra ind- og udland. Det skærper konkurrencen om både pris, teknisk kvalitet og servicekvalitet i alle markeder. DIFFERENTIERING: Kundernes behov bliver mere og mere forskellige. Det service- og vidensbehov, der omgiver den konkrete installation, forandres i forskellige retninger for boligejere, entreprenører, producenter, virksomheder og myndigheder. Den rette kombination af pris, loyalitet, rådgivning, drift og dokumentation vil variere meget og være af stor betydning for kunden. At kunne adressere og nuancere de specifikke kundebehov vil således være stærkt bestemmende for den pris, som installatørerne kan få for en given opgave. DOKUMENTATION: En tværgående tendens – som især forventes at gøre sig gældende for virksomhedskunder og i offentligt regi – vil være et øget behov for dokumentation af overholdelse af krav og standarder både i den forudgående rådgivning, i forbindelse med selve installationen og i den efterfølgende service. INTEGRATION AF FAG: Forskellige fag vil i højere grad skulle integreres til samlede løsninger især i forhold til professionelle administratorer af bolig- og erhvervsejendom. Dette gælder i traditionelle installationsopgaver og især i forbindelse med installation af integrerede komponenter og serviceopgaver. En vigtig undtagelse er entreprenørerne, som snarere efterspørger opsplitning for at opnå lave priser og en høj grad af detailstyring. KUNDEVÆRDI: Kunderne vil i højere grad efterspørge et klart billede af den værdi en installation skaber – især i forhold til salg af nye opgavetyper, hvor installatøren selv skal stimulere efterspørgslen for at skabe opgaven. Kundeværdien kan f.eks. handle om lavere løbende omkostninger, dokumenteret oplevet komfort mv. Installatøren skal kunne vise denne værdi. virksomheden, så den understøtter valget af kundefokus og faglig specialisering. – Med andre ord skal installatørerne selv opsøge markedet og oparbejde de kompetencer, der skal til. Men i dag ser vi desværre, at alt for mange installatører ikke arbejder tilstrækkeligt kommercielt og strategisk, men i stedet forsøger at ligne de andre ‡ forretningsmæssig succes, siger Claus Frisenberg. Forretning i omvendt rækkefølge Hans pointe er, at installatørerne nærmest skal tænke forretning i omvendt rækkefølge i forhold til, hvad de gør i dag. For først må de vælge hvilke behov de søger at tilfredsstille og for hvilke kunder. Dernæst skal de sørge for, at den faglige specialisering afspejler valget af kunder, og til sidst skal de udvikle installatører frem for at have fokus på deres muligheder for at skabe succesfulde forretninger gennem valg og kalkulerede risici, siger Claus Frisenberg. Med kalkulerede risici mener han f.eks., at installatørerne skal slå automatpiloten fra, når de prissætter opgaver. De skal ikke bare sætte prisen hovedløst efter, hvad de andre gør, og hvad man altid har gjort. I stedet skal de f.eks. lære at inkludere omkostninger og gevinster ved at opdyrke nye kunder og udvikle nye kompetencer. – Måske skal de prissætte en kompliceret opgave til en betydelig højere timepris, end de er vant til, men alligevel leve med, at den giver tab hos de første tre kunder, fordi tidsforbruget i starten er ekstra stort. Det installatørerne så skal tænke på er, at den opbyggede ekspertise gør, at opgaven efterhånden kan løses hurtigere, og at den yderligere udvikling kan sælges endnu dyrere pga. den o2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=17000-!+'$1 % +!'-$ !(, /( /+'!+ !+'$1)/$!+!(!""!%-$/".& $,)&!+!- /( /+'!+'! "&!+!!(!+#$!,*+!( ! !#!(,%!+ !($( 2##! !!+'$1 +!#.&-)+,5+#!+")+)*-$'&%)'")+-'! '$($'&-")++.#"!(!+#$ )/!+$,)&!+$(#,%**!(&!/!+!,!+'$1 )/$'! !-,-$&+!(-%$(!-$)!(,!( !,$#( 4,'!+!*6000-!+'$1 % 32010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=18Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN kulør STRATEGI. Fremtidens installationsmarked kan skabes eller tabes af den enkelte installatør. De installatører, der vil det første, skal lægge en knivskarp strategi for, hvad de vil. Ifølge CoCoCo kan virksomhederne orientere sig i fire forskellige retninger, som bestemmes af den enkeltes valg af størrelse og fagligt fokus peciale, Total, Niche eller Lokal. Disse fire retninger eller virksomhedstyper kan installatørerne orientere sig efter, når strategien for fremtiden skal lægges. Retningerne tager udgangspunkt i to fundamentale valg, som alle virksomhedsejere må træffe, nemlig: Hvor stor vil jeg være? Og hvor snævert skal mit faglige fokus være? – Det hele handler om at træffe valg og fravalg. Desværre er installationsbranchen i dag præget af uskarpe strategier, som medfører, at kunderne har meget svært ved at se forskel på installatørerne. Vores analyse har afdækket, at uskarpheden bl.a. skyldes, at det faglige fokus, som de fleste installatører trods alt har, er blødt i kanten, fordi mange løser alle mulige andre opgaver end dem, de er særligt kompetente til. Og derudover har installatørerne ingen eller kun en meget vag forståelse for, hvem deres vigtigste kunder er, siger konsulent Erik Lind Olsen fra CoCoCo, og fortsætter: – De færreste har simpelthen en klar plan for, hvem de henvender sig til, hvorfor det netop er dem, hvordan de konkret vil skabe værdi for denne gruppe, og hvilke opgaver de reelt tjener penge på. Vælg og bekend Special og total Når virksomheden har truffet valget om størrelse og fagligt fokus, vil den placere sig et sted i spændingsfeltet mellem de fire retninger: Speciale, Total, Niche eller Lokal. Den virksomhed, der vælger at være stor og smal, bliver i CoCoCos optik til en specialvirksomhed, der satser på én eller få sammenhængende specialopgaver med bred appel. Ifølge Erik Lind Olsen er et oplagt aktuelt eksempel energioptimering. KONSULENT ERIK LIND – Denne type virksomhed vil skulle kunne rådgive om ‡ OLSEN FRA COCOCO De færreste har simpelthen en klar plan for, hvem de henvender sig til. | 18 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=19'& #%'%+" $#"#%&&+&'!'%)'&'#%!&%' ""#%&%#" '%&'' &#%'!"' $%' &'!' #!$#""'% % &%%"#%%#&#"&% .&""! '-" #!"'#"&!( %%!! '#$' !!+&'!'%&-% & " ' # &%' ' !#"'% %#% )% ) " /%& '%+&%"' !# &+&'! #!" %$/!'% % !$!"!#!""! ***($#"#%2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=20Installationsbranchen 2015 Det betyder også, at totalvirksomhederne skal være meget store eller være forbundet med kolleger i kædesamarbejder, fordi det er det, der skal til for at have kritisk masse til at løse næsten alle de opgaver, der efterspørges. KONSULENT ERIK LIND OLSEN FRA COCOCO ‡ og håndtere avancerede og mindre avancerede opgaver inden for sit faglige speciale for at kunne bevare sin størrelse. Virksomhedens volumen kommer ved at kunne løse alle opgaver inden for specialet og ikke inden for grundlæggende installationsopgaver, forklarer Erik Lind Olsen. Totalvirksomhederne er de store med et bredt fagligt fokus. De søger at løse alle almindelige opgaver og meget bredt efterspurgte specialer for en stor kundekreds, som primært er professionelle indkøbere og ejendomsadministratorer. Ifølge Erik Lind Olsen kommer en meget stor del af totalvirksomhedernes omsætning fra serviceopgaver, og det vil derfor være helt afgørende for virksomhedernes succes, at de kan holde fast i kunderelationerne og den afledte omsætning, som ikke mindst kommer fra servicedelen. – Det betyder også, at totalvirksomhederne skal være meget store eller være forbundet med kolleger i kædesamarbejder, fordi det er det, der skal til for at have kritisk masse til at løse næsten alle de opgaver, der efterspørges, siger Erik Lind Olsen. Lokal og niche Vælger du som virksomhedsejer i stedet at være lille, men med et bredt fagligt fokus, så ender du i kategorien Lokal, som er kendetegnet ved den lille, brede lokale installatør, som pragmatisk søger de opgaver, som kunderne i lokalområdet efterspørger. Opgaverne vil ifølge Erik Lind Olsen primært være grundlæggende installationsarbejde for private, mindre virksomheder eller som underleverandør til entreprenører. Desuden vil den lokale installatør med konsulentens ord kunne løfte lokale serviceopgaver på simple sager. Og pragmatismen betyder, at den lokale installatør med fordel kan løse mindre, grundlæggende håndværksopgaver, der går på tværs af el og vvs. – Den lokale installatør ligger nok tættest på den virksomhedstype, der historisk har præget installationsbranchen, og det er også en type, der fortsat vil have brug for støtte fra branchefællesskabet til læring og værktøjsudvikling i forbindelse med styring af virksomheden, da det er denne type virksomhed, der har de dårligste mu- Jeg vil ikke sige, at det er umuligt at forene flere strategier i en virksomhed, men det er svært, og det stiller især meget store krav til ledelsen, fordi de forskellige dele af forretningen skal ledes meget forskelligt. KONSULENT ERIK LIND OLSEN FRA COCOCO ligheder for at opdyrke kompetencerne selv, siger Erik Lind Olsen fra CoCoCo. Den sidste af de fire virksomhedstyper er den lille, smalle installatør, som satser på en meget snæver niche, hvor det er muligt at tage konkurrencen op med større konkurrenter – også uden for installationsbranchen. Erik Lind Olsen forklarer, at nichevirksomheden ikke vil være bundet af det lokale marked, men vil skulle betjene en meget spredt portefølje af virksomheder, som ofte er avancerede produktionsvirksomheder med meget specielle behov. – Opgaverne for nichevirksomheden vil i høj grad handle om rådgivning og projektledelse, da opgaverne ofte vil skulle løses i samarbejde med andre. Indtjeningen vil især ligge i at kunne formidle værdien af de avancerede løsninger, som nichevirksomheden kan tilbyde og derved gøre sig uundværlig, forklarer Erik Lind Olsen. Både og Han siger, at det er helt afgørende for installatørerne at forstå, at de ligesom virksomhedsledere i alle andre servicefag må tage stilling til, hvilken virksomhed, de ønsker at skabe, hvis de vil have et profitabelt foretagende på det fremtidige marked: – At forsøge at være alt for alle er den sikre vej til lave priser og utilfredse kunder, siger Erik Lind Olsen, der dog understreger, at det ikke er umuligt at forene flere af strategierne i sin virksomhed. – Mange virksomheder vil sikkert føle et behov for at kombinere forskellige tilg2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=21Hold styr på energien Roths nye gulvvarmefordelere og shunte giver dig de bedste løsninger inden for regulering af gulvvarme. q*9VKXQWPHG$OSKD/SXPSH q1\HVWHWHNQLNLQGHQIRUVKXQWUHJXOHULQJ PHGYHMVYHQWLO q*UXQGIRV$OSKD/SXPSHPHG (QHUJLPÀUNH$EUXJHUQHGWLO:DWW q.UÀYHULQWHWSULPÀUWU\NGYVSULPÀU SXPSHQLYLVVHW\SHUDQOÀJNDQXQGYÀUHV q.DSDFLWHWRSWLOP q*XOYYDUPHIRUGHOHUPHGXGHQIORZP¿OHU q,QGHKROGHUDOOHQÒGYHQGLJHYHQWLOHURJ EHVODJ q.RPELQHUWLOIOHUHHQGNUHGVHHIWHU EHKRY q9DOJIULWLOVOXWQLQJPHGpQLSSHOLEHJJH HQGHU q)RUEHUHGWWLOPRQWHULQJDIWHUPRPRWRUHU 5RWK1RUGLF$6&HQWHUYHM)UHGHULNVVXQGWHOHIRQ ID[HPDLOVHUYLFH#URWKQRUGLFGNZZZURWKQRUGLFGN2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=22Installationsbranchen 2015 AF AMALIE MATHIASSEN Branchens bidrag skal SYNLIGHED. GHED. Danmark Danm k bliver grønnere, industrien mere teknologisk, og bygningerne bliver sundere og mere sikre. Samfundet anno 2010 gennemsyres af tendenser, der kan sætte installationsbranchen i centrum. Det er en unik chance for at brande branchen og vise omverdenen, hvilken merværdi installatørerne bidrager med til samfundet, siger konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo år politikerne, erhvervslivet og borgerne i disse år ønsker at udnytte energien og ressourcerne bedre til fordel for klimaet og økonomien, så er det installatørerne, der har svaret i form af energioptimering. Når bygningerne bliver mere energivenlige og tætte, og fokus på et sundt indeklima øges, så er det installatørerne, der har løsningen i form af ventilation. Når produktiviteten i erhvervslivet og det offentlige skal opretholdes, selv om der bliver færre hænder, svarer installatørerne til- bage med automatiseret industri og service. Når danskernes behov for tryghed, alarmer, overvågning og kontrol øges, så kommer installatørerne med sikringsløsningerne. Og når disse fire tendenser – energioptimering, komfort, teknologiske løsninger og sikringssystemer – alle skal spille sammen i den danske bygningsmasse, så er det installatørerne, der hjælper med infrastrukturen og leverer de intelligente bygningsinstallationer. Eller med andre ord gennemsyres samfundet i disse år af tendenser, der sætter instal- lationsbranchen i centrum, og det er en unik chance, der skal udnyttes, mener konsulent Claus Frisenberg fra CoCoCo: – Installatørerne skal vise den værdi de skaber! Hvis de ikke går mere proaktivt og offensivt til kunderne og tager dialogen om de nye muligheder, der opstår, er det producenter og andre, der får æren og arbejdet, mens installatørerne bliver underleverandører – eller det vi kalder arme og ben – og risikerer at blive opfattet som fodslæbende. ■ | 22 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=23Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Torben Tardrup er den første af syv deltagere til årets generalforsamling, som Dansk VVS har talt med om branchens tilstand, forventninger til TEKNIQ, og hvorfor de valgte at bruge en weekend i maj på generalforsamlingen. De øvrige seks vil du møde rundt omkring i det øvrige blad. Torben Tardrup, TT’s VVS, Stenløse – TEKNIQ er en god støtte i hverdagen, og jeg deltager i mange af de informationsmøder og kurser, foreningen holder, for det er en god måde at holde sig opdateret på. Samtidig får jeg snakket med kollegerne, og det er rart, når man bare er sig selv. Generalforsamlingen deltager jeg i for hyggens skyld, og fordi jeg er suppleant i Nordsjællandskredsen. Den største udfordring fremover bliver at få timepriserne op og materialepriserne ned. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 23 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=24Installationsbranchen 2015 AF KLAUS A. JENSEN Fremtiden er DIALOG. Installationsopgaverne bliver mere specialiserede, og der bliver i stigende grad behov for samarbejde på tværs af branchegrænser, vurderer programleder John Bendix, som står i spidsen for hospitalsbyggeri i København til mere end to milliarder kroner og som er blevet interviewet til CoCoCo-rapporten aglig fleksibilitet, automatik og integreret informationsteknologi bliver nøglebegreber og konkurrenceparametre, når installationsbranchen i fremtiden skal sikre sig opgaver. I hvert fald, hvis man lytter til byggeprogramleder John Bendix, som står i spidsen for Herlev Hospitals nye sygehusprojekt, som kommer til at koste 2,3 milliarder kroner. Opgaven sendes i projektkonkurrence i disse uger. – Behovet bliver stort i fremtiden for samarbejde på tværs af fag- og branchegrænser, fordi de forskellige teknologier i stigende grad bliver integrerede enheder. Der skal tages ansvar for helheder i de store projekter, vi kommer til at se på f.eks. sygehusområdet i de kommende år. Der er behov for stor åbenhed og fleksibilitet fagene eller de enkelte installationsområder imellem. Ellers bliver opgaven noget nær umulig for bygherren, som selvfølgelig derfor vil lægge vægt på at vælge entreprenører, som kan integrere flere specialer, når arbejdet skal udføres, siger John Bendix. Herlev Hospitals byggeprogramleder forventer, at markedet for installationsydelser i fremtiden bliver mere nichepræget og mere specialiseret, og han siger, at miljø- og energieffektivisering får høj prioritet både i for- Behovet bliver stort i fremtiden for samarbejde på tværs af fag- og branchegrænser, fordi de forskellige teknologier i stigende grad bliver integrerede enheder. Der skal tages ansvar for helheder i de store projekter, vi kommer til at se på f.eks. sygehusområdet i de kommende år. PROGRAMLEDER JOHN BENDIX Tænkning i helheder | 24 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=25fleksibel bindelse med de nye byggerier og renoveringsopgaver. Specialiseringen udfordrer i særlig grad evnen til samarbejde på tværs af specialer. – Den teknologiske udvikling forudsætter næsten, at installationsbranchens to grene kommer til at tale bedre sammen omkring styringssystemer. Der er stor forskel på, hvor gode virksomhederne er til at lave integrerede løsninger, men området er meget vigtigt, og hvis man ikke gør sig umage, risikerer man, at noget falder ned mellem to stole, konstaterer John Bendix. Han opfordrer i den forbindelse branchen til at samle sig i klynger eller indgå i tætte samarbejder på tværs af specialkompetencer. – For bygherren kan det være en fordel, at han ligefrem samarbejder med et konsortium, så der ikke skal føres separat dialog med en række forskellige underentreprenører, vurderer John Bendix. der med fordel kan skrues sammen, også når det gælder nye løsninger. Jeg har været med i nogle partneringaftaler, og her har projekterne vundet ved, at entreprenørerne er blevet inddraget i processen på et tidligt tidspunkt. I hvert fald de store teknikentreprenører kan mere, end rådgiverne tror, og det betyder dybest set, at man ikke behøver at tegne så meget, siger John Bendix, som til gengæld ikke roser installationsbranchen, når det kommer til dokumentation: – Her er branchen ikke verdensmester. Aflevering af digital dokumentation til bygherren er bestemt ikke en hovedkompetence, specielt når man taler om vvs-området. John Bendix siger, at overholdelse af tid og budgetter bliver vigtige omdrejningspunkter, når milliarderne i de kommende år slippes løs til nyt og stort byggeri af superhospitaler rundt omkring i landet. Bygherrens samarbejdspartnere vil ifølge Herlev Hospitals programleder også blive valgt ud fra deres historik i forhold til at overholde udbudsbetingelserne. ■ Behovet for integration Ifølge John Bendix bliver digitalisering og automatik samt brug af integreret informationsteknologi også naturlige elementer i de nye, store sygehusprojekter, som vil komme til at betjene sig af f.eks. selvkørende robotter. Dygtige praktikere Han roser vvs-branchens praktiske tilgang til projektopgaver og til valg af materialer og komponentløsninger: – Vi ser ofte, at vvs’erne er længere fremme i deres teknologiske forståelse end de rådgivende ingeniører. Vvs’eren ved, hvad FORDELE. Industrivirksomheden Novozymes har lagt sit bygningstekniske vedligehold i hænderne på en ekstern servicepartner, og det giver både besparelser og bedre dokumentation, fastslår Søren Andersen, som er chef for Facility Management e virksomheder, som er gode til at tænke logistik ind i deres ydelser, vil have en fordel i fremtidens marked. Eller mere konkret: Hvorfor skal kunden først ringe til en tømrer for at få døren flyttet for dernæst at skulle kontakte en elinstallatør, når den nye kontakt skal laves? Det problem er industrivirksomheden Novozymes i stor skala ude over. Novozymes har valgt at outsource hele sit bygningstekniske vedligehold til Johnson Controls, og det indebærer ifølge Søren Andersen, som er chef for Facility Management i Novozymes, en række fordele: – Der er tale om et system med one-pointof-contact næsten uanset opgavens art. Indgangen, når et problem skal løses eller et projekt gennemføres, ligger altid hos vores servicepartner, og det er praktisk. Vores omkostninger bliver mere synlige og gennemskuelige, og på den måde sparer vi mange penge. Men det vigtigste er måske næsten, at vi via servicepartneren fastholder dokumentation og viden, som både er af intern værdi i virksomheden og som også er afgø- ‡ | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 25 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=26Installationsbranchen 2015 AF KLAUS A. JENSEN ‡ rende af hensyn til myndighedskontrollen, siger Søren Andersen, som også har bidraget med input til CoCoCo-rapporten. Ambitiøse klimamål Aftalen med servicepartneren gælder alene Novozymes’ bygningsmasse, mens virksomheden har egne medarbejdere og driftsoperatører ansat, som passer og vedligeholder produktionsapparatet. Både når det gælder bygninger og produktionsanlæg bliver der til ad hoc-opgaver indhyret eksterne installatører og andre specialister, og det er bl.a. senest sket i forbindelse med en større udskiftning af tavler og etablering af HPFI-afbrydere. Novozymes har som virksomhed formuleret nogle meget ambitiøse klimamål, som indebærer, at energistyring og optimering i stigende grad bliver et fokusområde, fortæller Søren Andersen. Af samme grund fravælger virksomheden stort set aircondition og arbejder i stedet hellere med naturlige eller mekaniske ventilationsløsninger. – Vi er ikke hellige, og enkelte steder har vi aircondition, men vi har klare målsætninger for nedbringelsen af CO², og vi foretrækker at lave et integreret og intelligent samspil mellem flere forskellige ventilationsformer, hvis det både tilgodeser komfort og giver energibesparelser, siger Søren Andersen. I dag har vi fået drejet tingene, så en stadig større del af vores vedligehold er planlagt, og det er ikke mindst sket på grund af den viden, vores servicepartner efterhånden har samlet op f.eks. om gentagne problemer inden for bestemte områder. Reaktivt vedligehold er langt dyrere end den planlagte løsning. SØREN ANDERSEN, CHEF FOR FACILITY MANAGEMENT I NOVOZYMES Mere planlagt vedligehold Før serviceaftalen med Johnson Controls blev indgået i 2005 var opgaven med vedligehold af bygninger og installationer mere reaktiv end planlagt, og den foregik mange gange efter melodien, at der først blev sat ind i sidste øjeblik. – I dag har vi fået drejet tingene, så en stadig større del af vores vedligehold er planlagt, og det er ikke mindst sket på grund af den viden, vores servicepartner efterhånden har samlet op f.eks. om gentagne problemer inden for bestemte områder. Reaktivt vedligehold er langt dyrere end den planlagte løsning, siger Søren Andersen. Øget brancheglidning Han vurderer, at smarte og integrerede installationsløsninger i industrisammenhængen kommer til at fylde stadigt mere, og han forudser en accelererende brancheglidning mellem elektrikere og it-folk. Søren Andersen har oplevet store kvalitetsforskelle i det arbejde, forskellige installationsvirksomheder præsterer, men generelt, understreger han, har el- og vvs-installatøren både en stærk faglig kompetence og solide rådgivningskompetencer. Og branchen er også kundeorienteret. – Skulle man ønske sig noget, er det måske, at installatørerne tænker lidt mere i helheder, både forretningsmæssigt, og når det gælder teknologiske løsninger, siger chefen for Facility Management i Novozymes. ■ Ledelse er vigtigst BEVÆGELSE. Virksomhederne i installationsbranchen vil differentiere sig yderligere, og brancheglidningen mellem vvs og el vil fortsætte, forudser administrerende direktør Lars Fournais, Brødrene Dahl. Han efterlyser mere fokus på indtjening end på toplinjen edelse, ledelse, ledelse. For Lars Fournais, administrerende direktør i det nystiftede moderselskab Saint-Gobain Distribution Denmark, som bl.a. omfatter grossistvirksomheden Brødrene Dahl, er der ikke så megen tvivl: Strategisk ledelse bliver fremtidens løsen for installationsbranchen. Hvad enten det gælder profilering i markedet eller optimering af virksomhedens interne forretningsgange. – Fremtidens installationsvirksomhed er ‡ | 26 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=27$ ' ! !# $ $"& $ $ #&!"# # %&2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=28Installationsbranchen 2015 ‡ nødt til at have en klar strategi, som også in- debærer, at den er parat til at vælge noget fra, og så skal den blive bedre til at undgå værditab, siger Lars Fournais og peger i forbindelse med det sidste på, at arbejdet mange steder kan tilrettelægges mere effektivt. Differentieret branche Han nævner som eksempler, at leverancerne af udstyr og materialer til en byggeplads ikke må svigte, og at også kørselstilrettelæggelsen er betydningsfuld. – Hvis man vil overleve som installationsvirksomhed, er det nødvendigt med et stærkt fokus på processerne. De samme vilkår gælder for grossisten, og det handler i bund og grund om begreber som lagerføring, logistik og service, siger Lars Fournais. Han tror, at fremtidens installationsbranche bliver mere differentieret end i dag, og han har svært ved at se, at de mange, som i dag markedsfører sig på at kunne alt, har ret mange chancer i fremtidens erhvervsbillede. Til gengæld kan han sagtens forestille sig, at der vokser installationsvirksomheder frem, som f.eks. stort set kun beskæftiger sig med opgaver inden for jord- eller solvarme, og så tilføjer Lars Fournais: – Der vil selvfølgelig også være nogle fullsupply virksomheder i markedet, men det vil typisk dreje sig om de største. sen illustreret, at en bevidstløs jagt på markedsandele ikke er et sundt forretningsprincip, og for det andet bliver priskonkurrencen i fremtiden skarpere. – Derfor kan installatøren ikke regne med at hente den samme avance hjem på materialer, som han har været vant til. Men det bør heller ikke være pointen for en branche, som naturligvis skal leve af at sælge viden, løsninger og værdi til sine kunder. Derfor bør avancen først og fremmest ligge på de ydelser, der leveres. Det bør fremgå af udfaktureringen. Installatøren skal ikke i snæver forstand bygge sin indtjening på salget af toiletter. Lars Fournais forudser, at den teknologiske udvikling vil resultere i en fortsat brancheglidning mellem vvs og el, og at det særligt vil stille vvs-området over for nogle udfordringer. Hvis man vil overleve som installationsvirksomhed, er det nødvendigt med et stærkt fokus på processerne. De samme vilkår gælder for grossisten, og det handler i bund og grund om begreber som lagerføring, logistik og service. ADMINISTRERENDE DIREKTØR LARS FOURNAIS, BRØDRENE DAHL. Det overordnede mål Den vigtige bundlinje SGDD’s administrerende direktør opfordrer installatørerne til at have mere opmærksomhed rettet mod bundlinjen end mod omsætningen, og han advarer mod at tro, at man i fremtiden kan drive en lønsom forretning baseret på de avancer, man henter hjem på salg af varer og komponenter. For det første, siger Lars Fournais, har kriPå det forretningsmæssige plan understreger han igen og igen, at hver virksomhed er nødt til at vælge en klar strategi – Jeg søger en branche, som profilerer sig mere via nogle klart profilerede virksomheder, og så kunne jeg godt ønske mig for branchen, at den vender tilbage til nogle helt klassiske og gammeldags dyder, hvor man lægger alvorlig vægt på at levere kvalitet, faglig- hed og høj service. De virksomheder, som kan det, vil også overleve. Men udgangspunktet er, at hver enkelt må gøre op med sig selv, hvilken strategi, man vil følge. Man kan ikke både sælge hårdt på pris og levere et ypperligt stykke håndværk. Man må vælge og så i øvrigt ikke ærgre sig over, at man engang imellem mister en ordre, fordi man forfølger et overordnet mål. ■ Brdr. Dahl har bidraget med input til CoCoCorapporten. Jeg søger en branche, som profilerer sig mere via nogle klart profilerede virksomheder, og så kunne jeg godt ønske mig for branchen, at den vender tilbage til nogle helt klassiske og gammeldags dyder, hvor man lægger alvorlig vægt på at levere kvalitet, faglighed og høj service. ADMINISTRERENDE DIREKTØR LARS FOURNAIS, BRØDRENE DAHL. | 28 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=29Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Lars Mullesgaard, Strib El, Middelfart – Den største udfordring frem mod 2015 bliver at få uddannet nogle flere svende. Hvis ikke vi gør det, kommer vi snart til at mangle arbejdskraft, for der kommer jo mere og mere elarbejde. Alting bliver elektrisk efterhånden, og kan vi ikke løfte opgaven, kommer der bare nogle andre faggrupper og gør det. TEKNIQ lavede for nylig en kampagne for at få os til at tage flere lærlinge, og det synes jeg var et godt initiativ. Jeg har været medlem af TEKNIQ i 10 år, og jeg synes foreningen er god til at få politikerne i tale, sørge for gode forhold for virksomhederne og til at lave benarbejdet. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 29 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=30Fremtiden set med formandsbriller AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER FORMANDS-RÅD. Ikke bare opgavernes art, men også kundernes sammensætning og de krav, de stiller til installatøren, er forandret af krisen. Derfor gælder det ikke kun om at være skarp på, hvilke opgaver man vælger at løse, men også på hvilke kunder man har, mener Søren Skræddergaard. Sæt holdet til fremtidens udfordringer | 30 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=31UDVIKLING NU. TEKNIQs formand, Søren Skræddergaard, varsler nye tider i installationsbranchen og opfordrer medlemmerne til at åbne øjne – og arme – for de store forandringer, den aktuelle krise bringer med sig fter regn kommer sol, efter vinter kommer forår. Selv om den aktuelle krise bestemt ikke har ladet installationsbranchen gå ram forbi og endnu langt fra er ovre, ser TEKNIQs formand, Søren Skræddergaard, lyst på fremtiden. – Alle ved, der er krise. Ledighedstal og manglende omsætning taler deres eget tydelige sprog. Det er ikke noget, branchen kan gøre for eller gøre ved. Men det, vi kan gøre, er at sørge for, at virksomheden er klar, når det igen begynder at gå den rette vej. Hvis vi gør det, bliver det snart sjovt igen, siger han. Søren Skræddergaard sammenligner den aktuelle periode med fodboldholdets vinterpause. – Hvad er det, træneren bruger vinterpausen på? Han får udskiftet de gamle, trætte spillere og konditionstrænet ham på 17. Det samme skal installatørerne gøre… trimme butikken, så vi har de rette varer på hylden, og sætte det rette hold til at møde kundernes behov, siger Søren Skræddergaard. Vejen dertil går ifølge formanden gennem efteruddannelse af medarbejderne og eftersyn af egne lederkompetencer samt de services, virksomheden tilbyder. Åbne øjne – og arme Det, vi kan gøre, er at sørge for, at virksomheden er klar, når det igen begynder at gå den rette vej. Hvis vi gør det, bliver det snart sjovt igen. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND I TEKNIQ Søren Skræddergaard er ikke et sekund i tvivl om, at det er en komplet anderledes virkelighed, installationsvirksomhederne møder, når krisen er ovre. Ikke mindst, fordi megen industri rykker udenlands. – Det er sket i tekstilbranchen, møbelbranchen og for værfterne, og nu rammer det industrien, som mange installatører servicerer. Det, der bliver tilbage, er højt automatiserede, ikke løntunge, højteknologiske anlæg, som stiller helt andre krav til branchen. Mange installatører får et kulturchok, hvis de ikke er parate til de nye tider, så det gælder om at forberede sig nu, siger Søren Skræddergaard. I stedet for at gispe over udviklingen opfordrer Søren Skræddergaard installatørerne til at åbne øjnene – og armene – for den nye virkelighed og få det bedste ud af den. ‡ | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 31 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=32Fremtiden set med formandsbriller ‡ – Der vil altid være brug for virksomheder, der udfører traditionelle installationer, men hvis man vil sikre sin levevej også om mange år, gælder det om at være parat til forandring og hele tiden løfte blikket efter nye forretningsmuligheder, der hvor man holder til. Mange bliver fornærmede på den nye virkelighed, men det kan man lige så godt glemme. Blot fordi man har fundet en god forretningsmæssig niche nu, er det langt fra sikkert, den er der om et par år, siger Søren Skræddergaard. Fremtiden ligger med andre ord i specialistvirksomheder, der fokuserer på ét særskilt forretningsområde og tør at vælge til og fra. Væksten vil findes inden for energieffektivisering, automation, styring, IBI, komfort, ventilation og sikring, men kravene til de enkelte fagområder er så store, at ingen virksomheder kan rumme det hele på tilfredsstillende vis. – Det gælder om at være forandringsparat og hele tiden indrette virksomheden efter kundesammensætningen. Samtidig skal man sørge for, at ens knowhow er opdateret og huske, at den koster. Mange er bange for at sætte prisen op i krisetider, men hvorfor? Det er vigtigt at vide, hvad ens kompetencer er værd, siger Søren Skræddergaard. nogen, men krisen har rystet det hele en gang, og hvor udviklingskurven indtil nu har været støt stigende, har krisen virkelig givet den et nøk opad. Det betyder et stort skred i kundernes behov, når vi kommer på den anden side af krisen, siger han. TEKNIQ giver en hånd I en tid med store forandringer mener Søren Skræddergaard, at TEKNIQs medlemmer særligt kan få gavn af foreningens opbakning. – TEKNIQ skal ikke drive virksomhederne for medlemmerne, og vi skal ikke fortælle dem, hvad de skal gøre. Overhovedet ikke. Men organisationen skal turde puste lidt til ilden ved at hjælpe medlemmerne til at se ind i fremtiden, vise dem forandringerne og opfordre dem til at vælge, siger Søren Skræddergaard. Derudover skal der, hos TEKNIQ såvel som i en veldrevet virksomhed, være de rette ting på hylderne. Det gælder arbejdet for at påvirke politikerne til at skabe gode rammer for branchen, arbejdet med at skabe en god overenskomst samt at tilbyde medlemmerne rådgivning i byggejura, personalespørgsmål m.m. – Man kan ikke vide, hvad fremtiden bringer. Vælger nogle af de rigtig store organisationer at slå sig sammen, bliver TEKNIQ pludselig en meget lille brik i spillet, og så må organisationen tage konsekvensen af det. Men jeg er overbevist om og håber inderligt, at der er noget, der hedder TEKNIQ om 15 år, siger Søren Skræddergaard. ■ Det gælder om at være forandringsparat og hele tiden indrette virksomheden efter kundesammensætningen. Samtidig skal man sørge for, at ens knowhow er opdateret og huske, at den koster. SØREN SKRÆDDERGAARD, FORMAND I TEKNIQ Nye tider – nye kunder Ikke bare opgavernes art, men også kundernes sammensætning og de krav, de stiller til installatøren, er forandret af krisen. Derfor gælder det ikke kun om at være skarp på, hvilke opgaver man vælger at løse, men også på, hvilke kunder man har, mener Søren Skræddergaard. – Mester er ikke længere mester i en menneskealder. Ham, der sidder i direktørstolen, har ikke været med til at bygge det hele op, men kommer fra et universitet og bliver hyret ind. Han er mere troløs, for han er der måske kun seks måneder eller to år. Derfor er det afgørende, at installatørerne tjener penge på de enkelte opgaver og ikke går og satser på den store opgave, der vist nok kommer ud i fremtiden, advarer Søren Skræddergaard. Selv om udviklingen i retning mod mere og mere specialiserede virksomheder med højere og højere grad af teknologisk kunnen har været i gang i en årrække, mener Søren Skræddergaard, at den aktuelle krise sætter tyk streg under behovet for forandring i virksomhederne. – Det er ikke en udvikling, der kommer bag på | 32 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=33Generalforsamlingen 2010 AF ANNE KORNTVED PETERSEN Hemmeligheden bag Grundfos’ succes SUCCES. Niels Due Jensen, bestyrelsesformand i Grundfos, indledte dagen for generalforsamlingen i TEKNIQ med at afsløre hemmeligheden bag Grundfos’ succes for de fremmødte. Desuden kom han med bud på, hvad installationsbranchen skal leve af i fremtiden iels Due Jensen nød tydelig respekt blandt tilhørerne i salen, da han lørdag morgen den 8. maj stillede sig op på talerstolen forud for generalforsamlingen i TEKNIQ. Niels Due Jensen er efterkommer af grundlæggeren af en af Danmarks allerstørste erhvervssucceser, Grundfos, og sidder i dag for bordenden i den verdensomspændende koncern. Han indledte dagen for de knap 400 deltagere med at afsløre hemmeligheden bag Grundfos’ succes: – Sandheden er jo i virkeligheden, at der ikke er nogen hemmelighed bag vores succes. Virksomheden er blevet bygget op sten for sten gennem hårdt arbejde, på et solidt fundament og en vilje til innovation, sagde Niels Due Jensen og understregede, at uden innovation går en virksomhed i stå. Også i installationsbranchen. Der er behov for hele tiden at udvikle sin virksomhed, hvis man vil have succes. Han pegede i den forbindelse på, hvor han så de største udviklingsmuligheder for installationsvirksomhederne i fremtiden: – I Danmark skal vi generelt leve af videntunge produkter i form af knowhow og teknologi i fremtiden. Vi skal vise vejen for den udvikling. Jeg ser en stor chance i at udvikle Du skal tro, du er noget, og uanset hvem du er, kan du noget, du og andre kan drage nytte af. POUL DUE JENSEN, GRUNDLÆGGER AF GRUNDFOS I 1945 og investere i clean tech og grøn teknologi. I installationsbranchen tror jeg, I skal blive ekstremt skarpe på renovering af det eksisterende byggeri inden for de to områder. Det ligger lige til højrebenet. Det kræver, at I bliver rigtig skarpe på beregning af energiforbrug og besparelsespotentialer, så I kan rådgive jeres kunder i den retning. Og så kræver det, at vi i fællesskab hele tiden udvikler nye, bæredygtige produkter i branchen. Krav om handling Endnu mener han dog, at mange af forudsætningerne for, at Danmark for alvor kom- mer med på den grønne bølge og profiterer af den forretningsmulighed, den repræsenterer, stadig mangler. – Problemet er, at det kører lidt tungt herhjemme. Der mangler handling fra de danske politikeres side. Vi mangler de økonomiske incitamenter, der skal få boligejere, virksomheder og kommuner til at energieffektivisere deres bygninger. Samtidig er der behov for endnu mere adfærdsregulerende lovgivning, som kan sætte renoveringen i gang, sagde Niels Due Jensen og tilføjede: – Danmark har stadig en flot chance for at komme med på den grønne vogn. Det skal vi prøve at udnytte, og det er I en stor del af. Men det kræver handling nu, ellers bliver vi overhalet inden om. I Grundfos er man allerede i fuld gang. Blandt andet gennem udvikling af de såkaldte A-pumper. Ifølge Niels Due Jensen har Grundfos’ A-pumper, som er solgt i perioden 2005 til 2008, betydet en årlig energibesparelse på i alt 563 mio. kWh, godt hjulpet på vej af EU, der har besluttet, at alle pumper, som bliver installeret fremover, skal være A-pumper. Det vil i 2020 føre til, at man i EU sparer hele Danmarks udledning af CO² på et år. ■ | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 33 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=34Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Henning Berthelsen, Gredstedbro VVS ApS, Gredstedbro – Jeg har været til generalforsamling mange gange, for jeg har været i bestyrelsen i Kreds Vestjylland i omkring 15 år, og der gør vi en udflugt ud af det og tager af sted sammen. Jeg tror, den største udfordring i den kommende tid bliver at få økonomien i gang igen, og det kræver, at vi finder optimismen frem. Samtidig har branchen behov for en højere løn, og det kræver, at vi er på forkant og holder os opdateret, for ellers bliver vi løbet over ende af udenlandsk arbejdskraft og fabrikker. TEKNIQs vigtigste opgave er at føre vores sag og forsøge at få lovgivningen tilpasset de udfordringer, vi har. | 34 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=35Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Nicolai Maretti, elvirksomheden Birger Brødløs A/S, Kjellerup – Jeg er med på generalforsamlingen for at høre, hvad der rører sig i branchen og har været med to gange før. TEKNIQ er en god hjælp blandt andet med hensyn til juridiske spørgsmål, og jeg synes, foreningen er god til at analysere udviklingen, give os en opsang og fortælle os, hvad de synes. Branchens største udfordring er helt klart, at vi skal være bedre til at tjene penge – vi er simpelthen ikke gode nok til at tage nok for vores arbejde. Måske kan krisen være meget god, fordi den luger ud blandt de svageste virksomheder. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 35 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=36Generalforsamlingen 2010 AF MICHAEL RASK PEDERSEN / FOTO: RASMUS BAANER TEKNIQ vil hellere udvikle end beskytte DEMOKRATI. En and, en håndfuld ællinger, kritik af grossisterne og energiselskaberne samt en formand i udviklingshumør var hovedingredienserne, da TEKNIQ den 8. maj 2010 afholdt sin årlige generalforsamling. Et arrangement, som stod i fremtidens tegn EKNIQs formand, Søren Skræddergaards beretning lagde sig i kølvandet på Einsteins ord om, at intet ændrer sig uden bevægelse. Han understregede, at TEKNIQ i sit fremtidige arbejde i højere grad skal fokusere på at udvikle branchen og i mindre grad på at beskytte den. – TEKNIQ skal være det organisatoriske samlingspunkt for virksomheder, der leverer, udformer, udfører og servicerer tekniske løsninger i bygninger og øvrige anlæg. TEKNIQ skal være en fokuseret brancheorganisation, der gennem medlemsservice og stærk indflydelse skaber ‡ | 36 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 | DIRIGENT. Æresmedlem Finn L. Hansen havde en travl dag. Hele tre gange måtte han tage imod valget til dirigent. Først på TEKNIQs generalforsamling, siden på Dansk VVS’ og ELFOs årsmøder.2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=37| JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 37 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=38Generalforsamlingen 2010 ‡ mest værdi for medlemmerne. Og TEKNIQ skal fremstå som professionel, kompetent og fremtidsorienteret, sagde Søren Skræddergaard. Han understregede, at det arbejde skal basere sig på tre holdninger. For det første skal TEKNIQ hellere udvikle end beskytte branchen. Derudover skal medlemmerne af TEKNIQ udfordre sig selv og hinanden for at udvikle branchen, og for at kunne udfordre må TEKNIQ være tæt på medlemmerne. – Det er fundamentet – og ikke mindst den værdimæssige baggrund – som fremtidens arbejde skal basere sig på. Et arbejde, som kommer til at centrere sig om tre hovedarbejdsopgaver: medlemsservice, politisk interessevaretagelse og synlighed samt overordnet udvikling af branchen, sagde Søren Skræddergaard. Formanden nævnte under overskriften øget medlemsservice, at TEKNIQ i den senere tid har sat flere ressourcer af til juridisk bistand i forbindelse med byggejuridiske sager. Samtidig nævnte han, at TEKNIQ p.t. arbejder på en revitalisering af sektionerne. DEBAT. Under eftermiddagsprogrammet var der heftig diskussion om konklusionerne i rapporten Installationsbranchens veje til vækst. Mere politisk interessevaretagelse og synlighed En væsentlig del af TEKNIQs politiske interessevaretagelse er overenskomstforhandlingerne, og her glædede Søren Skræddergaard sig over, at forhandlingerne tidligere på året var endt på forsvarlig måde. – Det er lykkedes os at lave en overenskomst, som samlet set fører til meget beskedne omkostningsstigninger. Med hensyn til fleksibiliteten, så er jeg meget glad Valg af bestyrelse ■ TEKNIQs regnskab ■ ■ ■ ■ På generalforsamlingen var der genvalg af Bent Andersen, Brøndby, Carsten Priess, Hjortshøj, Frank Mortensen, Helsinge, Henrik Fugmann, Valby, Leo G. Sørensen, Fredericia, Michael Højgaard, Glostrup, Ole Ravn, Sønderborg, Søren Mogensen, Holstebro og Søren Schmidt, Brønshøj. Søren Skræddergaard, Herning, Erik Otto, Asnæs, Gustav Petersen, Esbjerg, Henrik Nielsen, Næstved, Henrik Glud Olsen, Frederiksberg, Jens Ole Als, Varde, Klaus Overskov, Søborg, Benny Nielsen, Gentofte, Henning Mørk-Pedersen, Odense og Allan Jørgensen, Albertslund var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen. Keld Ramlov, Aalborg, indtrådte i bestyrelsen i stedet for Anders D. Østenkær, Brønderslev. Keld Ramlov blev valgt første gang for et år. Børge Nordgaard Hansen, Hvidovre, og John Pedersen, Assens, udtrådte af bestyrelsen og deres pladser blev ikke genbesat. ■ ■ ■ ■ Adm. direktør Niels Jørgen Hansen gennemgik på generalforsamlingen TEKNIQs regnskab og regnskabet for TEKNIQs konfliktfond. Han noterede, at 2009 var det første hele år efter strukturændringen i 2008, som betød, at aktiviteter blev overflyttet fra ELFO og Dansk VVS til TEKNIQ. TEKNIQ havde indtægter i 2009 på 67,5 mio. kr. Serviceaktiviteterne har givet et underskud på 1,3 mio. kr. blandt andet pga. svigtende annonceindtægter på de to fagblade. Niels Jørgen Hansen fortalte, at TEKNIQ havde udgifter på i alt 23,7 mio. kr. Derudover har der været generelle omkostninger på 39,4 mio. kr. blandt andet til gager, lokaler etc. Resultatet af de foreningsbaserede aktiviteter blev på 4,3 mio. kr. Det samlede resultat i 2009 blev 7,6 mio. kr. navnlig pga. salget af Bygteq it. TEKNIQs konfliktfond havde i 2009 indtægter på 11,9 mio. kr. Der var udgifter for i alt 265.000. Og med et tilskud fra TEKNIQ på 6 mio. kr. ender konfliktfonden med et positivt resultat på 17,6 mio. kr. | 38 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=39for og stolt over, at vi lykkedes med at manøvrere uden om fratrædelsesgodtgørelsen og i stedet give lønmodtagerne lidt på fritvalgsordningerne. Endelig lykkedes det os at undgå mere administrativt bøvl. Lønmodtagerne havde ellers kridtet banen op til en principiel diskussion om kædeansvar, hvor vi som arbejdsgivere skulle forpligte os til at tjekke, at alle vores underleverandører lever op til overenskomsterne. Et sådant kædeansvar ville have været rigtigt træls, og en administrativ byrde vi kunne have brugt mange uproduktive kræfter på. Nu lykkedes det os at undgå firkantede forpligtelser, og vi har nedfældet formuleringer, der er til at leve med, sagde Søren Skræddergaard. Han tilføjede, at TEKNIQs politiske interessevaretagelse – f.eks. i forhold til energiselskaberne og autorisationsordningerne altid skal være baseret på løsningsorientering. – Det betyder, at når vi selv sætter den politiske dagsorden – blandt andet i vores pressearbejde – så sker det altid på en professionel og kompetent måde, hvor vi altid lader kritik følge af konstruktive løsninger. Vi har gennem krisen set, at visse organisationer har været meget kritiske og sure på politikerne for enten ikke at gøre noget eller for at gøre det forkerte. Den strategi ligger os meget fjernt. Vi piver ikke hele tiden, og vi gør det slet ikke uden grund. Når vi oplever et problem, så gør vi opmærksom på det og går øjeblikkeligt i løsningsmode, sagde formanden. Overordnet udvikling af branchen Formanden understregede også, at TEKNIQs opgave er at udvikle branchen. – En væsentlig del af den opgave består i at tilvejebringe nyttige informationer om markedet, dets udvikling og fremtid til glæde for medlemmerne. Et eksempel på det arbejde er den rapport, som CoCoCo vil præsentere jer for senere i dag. En sådan fremtidsrapport er altid lidt farlig. Den bliver nødt til at være klar i mælet, konkluderende og en kende kategorisk. Ellers bliver den for abstrakt og uvedkommende. Men jo klarere man er i mælet, og jo mere kategorisk man udtaler sig, jo flere risikerer man at støde, og jo mere sårbar bliver man over for kritik, sagde Søren Skræddergaard og tilføjede: – Men i tråd med vores ønske om at udvikle og ikke beskytte branchen, så nytter det ikke at feje problemerne ind under gulvtæppet. Det bliver de ikke løst af. Tidligere var TEKNIQ politibetjenten, som beskyttede anden og ællingerne. Måske er vores bestyrelse i dag – med Søren i spidsen – anden, som er på vandring efter vand og føde, og så følger vi andre efter som ællingerne. Men vi skal passe på, at vi ikke taber de små i branchen – de ællinger, som ligger bagerst i flokken ELINSTALLATØR POUL-HENNING VIETZ. Knubbede ord til grossister og energiselskaber Formandens beretning afstedkom knubbede ord fra ge- neralforsamlingens deltagere til blandt andet grossisterne og energiselskaberne. – Søren sagde flere gange i sin beretning, at vi skal udvikle ikke beskytte branchen. Jeg mener sandelig også, vi skal beskytte TEKNIQs medlemmer. Der ligger et stort problem, som TEKNIQ ikke rører ved. Der er ved at ske en uheldig udvikling i leverandørkæden. Grossisterne styrer efterhånden markedet 100 pct., og jeg vil derfor opfordre TEKNIQ til at se på fremtidens leverandørkæde. For i dag er vi ene om at have kundekontakten, men der er ingen tvivl om, at Saint Gobains seneste påfund med Brødrene Dahl og Optimera viser, at de nu er ude efter kundekontakten. Og det synes jeg er et skrækscenarie, sagde Jens Rasmussen, vvs-installatør fra Frederiksberg, som opfordrede alle installatører til at være loyale, og TEKNIQ til at tage fat i problemstillingen. Søren Skræddergaard kvitterede for synspunktet og understregede, at forholdet mellem grossister, leverandører og installatører bekymrer alle, og at diskussionen bliver rejst i forskellige fora. Poul-Henning Vietz fra Storårhus var enig med Jens Rasmussen i, at TEKNIQ fortsat skal beskytte de små i branchen. Med reference til Viggo Vagnsbys plakat fra 1959 med politibetjenten, der holder trafikken 2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=40Årsmøde i Dansk VVS AF MICHAEL RASK PEDERSEN / FOTO: RASMUS BAANER SUCCESKRITERIER. Det er helt naturligt, at når vi i fremtiden gør organisationens nytte op, så ser vi på det over en bred kam. Så er det ikke kun aktiviteten i kredsforeningerne, som er succesparameteret. Så er det den samlede aktivitet i TEKNIQ og den indflydelse, vi som organisation har, samt den udvikling vi skaber, som er succeskriteriet, sagde Erik Otto på Dansk VVS’ årsmøde. | 40 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=41Årsmøde i Dansk VVS DOKUMENTATION. Efter TEKNIQs generalforsamling blev der afholdt årsmøder i Dansk VVS og ELFO. Erik Otto, næstformand i TEKNIQ og formand for Dansk VVS, aflagde beretning ved Dansk VVS’ årsmøde. Vi bringer her beretningen i sin fulde længde eg har valgt at gøre denne beretning meget kort. Søren har allerede i sin beretning til TEKNIQ været inde på det centrale i branchens nuværende situation, branchens fremtid og de udfordringer, vi står over for. Det er der ingen grund til at gentage. Vi er i Dansk VVS godt dækket ind af det, der sker i TEKNIQ. Erfaringen har allerede vist os, at vi, når der opstår diskussion om et eller andet vvs-specifikt emne, så bliver der også plads til at behandle det, når vi er til møde i TEKNIQs bestyrelse og forretningsudvalg. Det betyder, at der ikke er ret mange møder i Dansk VVS’ hovedbestyrelse og forretningsudvalg – men vi er der, når der er brug for det. Sådan som det skete sidste sommer og efterår. En af vores grossister valgte at ændre sine salgs- og leveringsbetingelser på en måde, der var meget lidt fordelagtig for os installatører. Det reagerede vi prompte på og med et vist held. Vi fik en række indrømmelser og noget, der på en god dag godt kan betegnes som en undskyldning. Sagen viste os, at der er behov for at holde øje med grossisterne. Vi har i årets løb holdt et fælles formandsmøde i TEKNIQ-regi, og vi har i Dansk VVS holdt vores eget formandsmøde her i april. Disse møder er vigtige for at sikre samklang mellem bestyrelse, kredse og medlemmer. Og jeg mener, jeg med god samvittighed kan sige, at tingene bliver sagt lige ud på møderne. Der er vist ingen, der brænder inde med noget. Det er værdifuldt i en demokratisk organisation. I vores del af installationsbranchen har der i det forgangne år været stor interesse for energiaktiviteter – herunder ikke mindst regeringens pulje til skrotning af oliefyr. Mere end 400 vvs’ere har meldt sig til skrotningskampagnen, som blandt andet har bestået af en direct mail til alle oliefyrskunder med information om de nye tilskudsmuligheder. Den nyeste opgørelse fra Energistyrelsen viser, at ca. 5.000 danskere indtil nu har benyttet sig af muligheden for at skrotte fyret med tilskud. Men det er klart, at den meste aktivitet i Dansk VVS er sket ude i kredsene. Det er i kredsene, vi har mulighed for at vedligeholde det sociale fællesskab i branchen. Det er i kredsene, vi kan mødes med leverandører og få ny inspiration til vores arbejde samt værdifuld viden om nye løsninger og produkter. Det er i kredsene, vi kan mødes og debattere, hvordan vi får forbedret bundlinjen i vores virksomheder. Og det er i kredsene, vi blandt andet kan styrke det sociale sammenhold i branchen ved at tage på studieture sammen. Jeg ved godt, at flere af de aktive bestyrelsesmedlemmer i kredsene godt kunne tænke sig både flere medlemmer, flere aktiviteter og flere deltagere. Men som Søren sagde. TEKNIQs medlemsskare bliver mere og mere forskellig. Medlemmerne bliver mere og mere specialiserede og vil derfor være mere selektive i de organisatoriske tilbud og fora, de vælger at deltage i. Det er helt naturligt, at når vi i fremtiden gør organisationens nytte op, så ser vi på det over en bred kam. Så er det ikke kun aktiviteten i kredsforeningerne, som er succesparametret. Så er det den samlede aktivitet i TEKNIQ og den indflydelse, vi som organisation har, samt den udvikling vi skaber, som er succeskriteriet. Bortset fra disse få bemærkninger vil jeg tillade mig at henvise til beretningen på TEKNIQs generalforsamling. ■ Farvel og goddag til hovedbestyrelsesmedlemmer Ved Dansk VVS’ årsmøde blev der sagt farvel til et medlem. Nemlig Børge Nordgaard Hansen, Hvidovre. Samtidig blev følgende medlemmer genvalgt til hovedbestyrelsen: Bent Andersen, Brøndby, Frank Mortensen, Helsinge, Søren Mogensen, Holstebro og Søren Schmidt, Brønshøj. Følgende medlemmer var ikke på valg og fortsætter i hovedbestyrelsen: Erik Otto, Asnæs, Gustav Petersen, Esbjerg, Klaus Overskov, Søborg og Henni2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=42Installationsbranchen 2015 AF ANNE KORNTVED PETERSEN / FOTO: RASMUS BAANER Sådan skaber du DEBAT. Hvordan tager man udfordringerne beskrevet i rapporten fra CoCoCo op ude i installationsvirksomhederne? Tvvært og partner i konsulentvirksomheden Implement A/S, Henriette Divert søgte svar fra et panel bestående af fem deltagere efter generalforsamlingen | 42 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=43vækst ftermiddagen stod i fremtidens tegn, da rapporten fra CoCoCo blev fremlagt efter en veloverstået fælles generalforsamling og separate årsmøder. Et panel på fem deltagere skulle give deres bud på, hvordan man ude i virksomhederne kan tage udfordringerne i rapporten op og sikre sig, at den potentielle vækst i installationsbranchen på 10 mia. kroner bliver indfriet. Vært fra programmet Kriseknuserne på DR2, Henriette Divert, styrede slagets gang og lagde op til debat blandt panelets fem deltagere og tilhørerne i salen. I panelet sad to konsulenter fra CoCoCo, Erik Lind Olsen og Claus Frisenberg samt tre direktører i en installationsvirksomhed: Lasse Houengaard fra Finn L. & Davidsen, Claus Boel fra Olesen & Jensen samt Leo G. Sørensen fra YIT. De tre sidste paneldeltagere gav med udgangspunkt i konklusionerne i rap- ‡ PANEL. Fem paneldeltagere diskuterede konklusionerne i CoCoCo-rapporten efter generalforsamlingen. I panelet sad to konsulenter fra CoCoCo, Erik Lind Olsen og Claus Frisenberg (henholdsvis yderst th. og yderst tv.), samt tre direktører fra hver deres installationsvirksomhed. Fra venstre: Claus Boel, Lasse Houengaard og Leo G. Sørensen. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 43 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=44Installationsbranchen 2015 | 44 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=45Hvis nu installatøren havde spurgt ind til mine behov i stedet for blot at svare på mit spørgsmål, havde jeg måske fået en bedre løsning, og han havde fået en mere tilfreds kunde. HENRIETTE DIVERT, TV-VÆRT OG PARTNER I KONSULENTVIRKSOMHEDEN IMPLEMENT A/S ‡ porten eksempler på, hvordan de selv har arbejdet med at skabe vækst i deres virksomhed. Her er hvad de sagde: Lasse Houengaard – Vi laver hvert år et udtræk af vores kunder og definerer dem som henholdsvis superkunder, almindelige kunder og dårlige kunder. Udtrækket viser, at ca. 10 procent af vores kunder er superkunder, og det er dem, der genererer ca. 90 procent af vores indtjening. Det er rart at få defineret, hvem vores gode kunder er, for så ved vi, hvem vi tjener vores penge på, og hvem vi skal springe for. Før var det de kunder, der råbte højest, vi sprang for. Det er det ikke i dag. Alle ved, hvor det er vi tjener vores penge, og det agerer medarbejderne efter. Hvis en af vores superkunder, f.eks. Faxe Bryggeri, ringer, så flytter vi aftalen med Fru Jensen og tager ud på bryggeriet med det samme. Når vi ved, hvem vores gode kunder er, kan vi handle og lægge strategi derefter. Og vi kan bedre målrette vores markedsføring. Det har betydet, at andelen af superkunder er støt stigende. har kastet sig over energieffektiviseringsprojekter indtil videre, og satsningen er selvfølgelig forbundet med en vis risiko, men den risiko er jeg villig til at tage, for kunderne er der måske ikke i store mængder lige nu, men det tror jeg, de er i nærmeste fremtid, og det skal vi være klar til. I den forbindelse er vi i øjeblikket ved at energioptimere vores egen bygning fra 1979, fordi det dels vil reducere vores energiomkostninger, dels give vores medarbejdere viden på området. Samtidig vil vores bygning kunne fungere som udstillingsvindue for vores kunder, når det er færdigt. – Jeg tror faktisk, krisen kan hjælpe os, fordi flere og flere virksomheder har fokus på, hvordan de kan reducere deres omkostninger. Krisen har også fået vores medarbejdere med på ideen. De ved, at vi er nødt til at gøre noget nu for at kunne hænge på – også i fremtiden. Entrepriserne er der ikke i samme omfang længere, vi er nødt til at finde nye markeder. dem der rådgiver og dem, der udfører. Vi skal ikke have nogen ind imellem. Erik Lind Olsen – I mine øjne har det været en succes, hvis I om fem år som branche bliver anerkendt for alt det, i bidrager med i samfundet. Danskerne skal vide, at det er jer, der skaber det gode indeklima, at det er jer, der sikrer, at der bliver sparet på energien, at det er jer, der skaber tryghed, og at det er jer, der optimerer processerne i industrien. Det skal I have selvtilliden til at gøre opmærksom på. Det er på tide, at I træder frem på scenen. Claus Frisenberg – I skal tage udgangspunkt i kunden i stedet for faget. De sætter rammerne for, hvad I skal kunne. Og så skal I sætte prisen efter den værdi, I skaber. Henriette Divert – Jeg vil gerne dele en lille anekdote med jer. Jeg skulle på et tidspunkt have lavet et afløb i min kælder. I den forbindelse spurgte jeg min lokale vvs’er om, hvor stort afløbet skulle være. Han sagde, at i henhold til loven skulle det være så og så stort. Jeg spurgte, om det nu også var stort nok, sådan et afløb skal jo kunne holde til lidt af hvert, jord og blade mv. Han sagde, at det var standardmålene. Det viste sig selvfølgelig, at afløbet stoppede til tre gange på blot et år. Det, jeg vil sige med det, er, at ofte har kunderne ikke brug for et svar, de har brug for et godt råd. Hvis nu han havde spurgt ind til mine behov i stedet for blot at svare på mit spørgsmål, havde jeg måske fået en bedre løsning, og han havde fået en mere tilfreds kunde. ■ Læs også I dialog med Henriette Divert side 62. Leo G. Sørensen – Vi vil satse på offentlige energispareprojekter og infrastrukturprojekter i fremtiden. Vi har været med i metroens første og anden fase, og så har vi netop lavet en aftale med Halsnæs Kommune om et ESCO-projekt. Vi kan ikke længere leve af almi2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=46Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Per Junge, Electricom A/S, Kalundborg – Vi kan stort set ikke vende en skrue uden at skulle tænke på CO ² og miljøhensyn, og det er en stor udfordring. Samtidig skal vi mindre og mellemstore virksomheder i højere grad til at slå os sammen for at klare os i konkurrencen med de større. Det indebærer arbejdsfællesskaber i langt højere grad end hidtil, og det kræver noget af TEKNIQ, der skal være parate til at rådgive og vejlede ikke mindst om de kontrakter, vi så skal indgå. Generalforsamlingen er et godt sted at få fingeren på pulsen og hente inspiration, og så er det dejligt at se kollegerne i øjnene og få sat ansigt på. På den måde er det nemmere at bruge hinanden aktivt i hverdagen. Samtidig er der mulighed for at ytre sig, hvis der er noget, man er utilfreds med. For man kan jo ikke bare sidde med hænderne i skødet og brokke sig. | 46 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=475SPSEVEFUSBHFSEJSFLU·S,SPHI FOI·TUCMPNTUBUEFSFSUS¤EM·T N¤MFSBõ ¥TOJOHBGWBOEPHWBSNF JWJSLTPNIFEFOTOZFEPNJDJM +BEFUH·SEFU'PSIBOLBOHPEUMJEFBUW¥SFFOEFMBGEFOTJETUFOZF UFLOPMPHJIWPSBMUGPSFH¤SBVUPNBUJTLPHESJGUTTJLLFSU JTUBTUS¤EM·TFWBSNFPHWBOEBõ ¥TOJOHLS¥WFSIWFSLFOUJMTMVUOJOHBG 7PMUFMMFSUFMFGPOTUJL%FUL·SFSQ¤CBUUFSJPHTFOEFSBVUPNBUJTLEF Bõ ¥TUFUBMEJSFLUFUJMWPSFTTZTUFNWJBNPCJMOFUUFU ,POUBLUPTQ¤IWJTEVWJMI·SFNFSFPNJTUBTBWBODFSFEF WBOEN¤MFSFNFEUS¤EM·TBõ ¥TOJOH EPNBRVBmNÕWBOEN¤MFS NFESBEJPNPEVM 7299 XXXJTUBEL "'% *2*'+/+,&-/* (,!*&3-,1))* 0 0 0 0 0 +,'*%1' *$'+&&'/ + 1% +,"%!2#*' && && (&+,'*& ,*"'+* -%,(* &$% *",!1' '%%*,"%"'/ '"' '* "+)*'&(,(** *,"+)*(#$,*"' $(',$,(+ % 0.)!#$0.)!#.+!()$2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=48Dametur TEKST OG FOTO: ANNE KORNTVED PETERSEN På besøg i HISTORISK. Mens mændene beskæftigede sig med fremtiden i installationsbranchen på årets generalforsamling og de efterfølgende årsmøder i henholdsvis ELFO og Dansk VVS, tog deres ledsagere en tur tilbage i tiden og besøgte Den Gamle By i Århus. Her blev de 135 deltagere vist rundt i henholdsvis Borgmestergården, Møntmestergården og fik historien om laugets opståen og traditioner 3 2 1 | 48 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=49fortiden 2 1. BORGMESTERGÅRD OG SVALEGANG. Den Gamle By har 75 historiske bygninger. Museet er et levende billede af livet, som det var i en købstad på H.C. Andersens tid. Deltagerne på turen blev vist rundt i byen i grupper af 20. En af grupperne fik en rundvisning i Borgmestergården fra 1597. Gården lå oprindeligt på Lille Torv i Århus og er det første hus, der blev opført i Den Gamle By efter at have været vist på Landsudstillingen i 1909. Husets værelser er indrettet således, at de repræsenterer en række forskellige perioder gennem tiden, lige fra renæssancens farverige rum til Guldalderens borgerlige hygge. Gården ses her fra svalegangen, som ligeledes er en af de mest velbevarede i Danmark. 2. POMP OG PRAGT. En af guiderne fra Den Gamle By fortæller her om Rokoko-stilen fra 1760, som er repræsenteret i et af værelserne, med de svungne buer, møblerne ude ved væggen samt en snydedør etableret udelukkende for at skabe symmetri i rummet. 3. TIL HØJBORDS. Derefter gik turen tilbage i tiden gennem barokken til renæssancen, hvor langbordet, med inspiration fra antikken, kom i centrum. Og det var ikke helt tilfældigt, hvor man var placeret ved bordet. Herren i huset sad for bordenden, mens den øvrige del af selskabet blev placeret efter rang ned langs siderne. Fruen sad ikke ved bordet. Hun skulle være klar til at opvarte husbonden, så hun stod, hvor guiden er placeret, og spiste som regel stående. 4. REGN OG RUSK. Humøret var højt hos deltagerne, selv om regnen insisterede på at vare ved på hele turen. Heldigvis havde afdelingschef Jens Thiel, som hvert år står for arrangementet, været så forudseende at udlevere paraplyer til deltagerne. Og de blev flittigt brugt. Her på torvet mellem Borgmestergården og Møntmestergården. 5. HJERTELIG MØNTMESTER. Flere af deltagerne blev vist rundt i Møntmestergården, som er et stateligt borgerhus fra 1683. Huset er opført af Kongens møntmester og lå oprindelig i Borgergade i København. I 1700tallet boede møntmester Wineke i huset. Hans mestermærke var det lille hjerte, som også i dag findes på danske mønter. I huset så deltagerne blandt andet de malede gobeliner og det imponerende fugleloft. Fugleloftet er i dag rekonstrueret, da træet i loftet var så råddent, at det ikke var muligt blot at restaurere det. Rummet lejes i dag ud til festlige arrangementer. Det har Dronning Margrethe blandt andet benyttet sig af. 6. BENDTSENS PAKHUS. Efter rundvisningerne var der frokost i Restaurant Bendtsens Pakhus, ligeledes i Den Gamle By. 4 5 6 | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 49 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=50Fra Dansk VVS til TEKNIQ AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: ARKIV Alle pessimisterne sagde ”Det går aldrig”, så det er skønt i dag at kunne se på en organisation, der har meget mere indflydelse, er meget mere professionel og langt stærkere, end da vi var hver for sig. BENT JEPPESEN, ÆRESMEDLEM AF DANSK VVS TILBAGEBLIK. Den daværende næstformand i Dansk VVS og oldermand for Københavns Blikkenslager- og VVS Laug Bent Jeppesen på talerstolen ved Dansk VVS’ generalforsamling i juni 1998. | 50 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=51De unge er meget dygtigere FØR OG NU. Meget har ændret sig, siden æresmedlem af Dansk VVS Bent Jeppesen var med til at stifte Dansk VVS. Særligt på uddannelsesområdet. Han er fuld af beundring for sine unge installatørkolleger ygsækken er tung af tillidsposter. Så tung, at Bent Jeppesen er blevet slået til Ridder af Dannebrog for sit store engagement. Men det er bestemt ikke noget åg, for organisationsarbejdet har sammen med succesfuld virksomhedsdrift været kernen i et langt arbejdsliv for det nu 71-årige æresmedlem af Dansk VVS. – Jeg har været med før Dansk VVS blev stiftet i 1971, og jeg var med til stiftelsen af TEKNIQ – lige fra de første møder med ELFO, til forlovelsen og til sidst ægteskabet. Det har været utrolig spændende, siger Bent Jeppesen. Han husker tydeligt, at det ikke var alle, der var lige begejstrede for foreningen af de to installationsfamilier, men det hidtil frugtbare ægteskab har gjort tvivlerne til skamme. – Alle pessimisterne sagde ”Det går aldrig”, så det er skønt i dag at kunne se på en organisation, der har meget mere indflydelse, er meget mere professionel og langt stærkere, end da vi var hver for sig, siger Bent Jeppesen. Nødvendigt uddannelsesløft Særligt uddannelsesniveauet har fået et løft, siden Bent Jeppesen med sin bror Frode grundlagde Brdr. Jeppesen VVS, der gik fra 0-20 mand på 18 måneder, nåede 50 inden fire år og endte på 100, inden den blev opkøbt af Semco og siden fusioneret ind i Bravida. – Det kan lyde lidt højrumpet, men der var brug for, at vvs’erne kom et niveau op. Vi blev inspireret af elektrikernes toårige installatøruddannelse, og selv om der var mange små smedemestre i Jylland, der var sure over, at deres sønner skulle på skolebænken, inden de kunne overtage virksomheden, har det styrket branchen utroligt, siger Bent Jeppesen. Længe inden der blev sat system i og paragraffer på den slags, opbyggede Bent Jeppesen en virksomhed, der var delt i service-, entreprise- og fagafdelinger, som havde selvstændig kvalitetssikringsafdeling og sågar en særlig uddannelsesansvarlig, der tog sig af de 80 lærlinge, det er blevet til gennem tiden. – Vi var nok på forkant med udviklingen, men meget af det, vi gjorde, er en selvfølge i dag. Installatørerne er blevet styrket utroligt på uddannelsesområdet, og de unge mennesker, der driver virksomhed i dag, er langt dygtigere end i min generation, siger Bent Jeppesen. Men et er uddannelse – noget andet vedvarende udvikling. – For mig har det betydet utrolig meget at tage del i foreningslivet. Det har bestemt smittet af på min virksomhed, for når man er engageret og får ideer, er de også nemmere at føre ud i livet, når man henter inspiration og gode fif hos andre. Jeg kan kun opfordre mine unge kolleger til at engagere sig, sige Bent Jeppesen. ■ | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 51 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=52Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Lars Petrowsky, vvs-virksomheden Petrowsky A/S, Vejle – Jeg deltager i generalforsamlingen og er også medlem af TEKNIQ Råd Syddanmark, fordi jeg gerne vil følge med i, hvad der sker, men også være med til at påvirke udviklingen. Det er vigtigt at få noget inspiration og andet input, for fremtiden byder på masser af udfordringer. For min virksomheds vedkommende skal jeg finde ud af, om vi skal vokse yderligere og måske også tage el med, så vi kan tilbyde totalentrepriser, eller måske gå den anden vej og snævre virksomheden ind. Det er jo lidt af et kunststykke at sætte sig tilbage og tænke over, hvad der bliver behov for om fem år. | 52 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=53! "# " # ,- '+ # % . / + * $ %& ' %( ))) ##* " Nu kan TEKNIQs Energihåndbog bestilles i servicebutikken Varenr.: 236061 Medlemmer: kr. 100,eks. moms og forsendelse " $$ #0 % +2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=54Med på GF 10 AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: RASMUS BAANER Annette H. Hemmingsen, indehaver af vvsvirksomheden Jørgen Nielsen, København – Den største udfordring frem mod 2015 bliver at sikre, at der fortsat er nogle, der gider være vvs’ere. Samtidig gælder det om at fastholde autorisationen og gøre det klart, at hr. og fru Jensen ikke kan klare det hele selv. Virksomheden har været medlem af TEKNIQ i 27 år, og jeg blev selv medejer i 2001. Jeg bruger foreningen til at netværke til fyraftensmøder og arrangementer, og så er det rart at vide, at der er nogle, man kan ringe til, hvis man får et problem. Jeg deltager på generalforsamlingen som delegeret for Københavns Blikkenslagerlaug. Jeg synes, det er fedt, at man mødes på kryds og tværs med folk i branchen og får nyhederne fra foreningen at vide på første hånd. | 54 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=55Konjunkturkompas AF ØKONOMISK-STATISTISK KONSULENT KLAUS MOSEKJÆR MADSEN På denne side sætter Dansk VVS fokus på vvs-branchens væsentligste nøgletal. Tallene i dette nummer stammer fra TEKNIQs årlige arbejdskraftundersøgelse, der er gennemført i april 2010. Vil du læse mere om resultaterne, kan du finde undersøgelsen på TEKNIQs hjemmeside. Ansatte i vvs-branchen fordelt på jobtype Lærlinge 13 % Vikarer 0 % To ud af tre ansatte er faglærte Beskæftigelsen i installationsbranchen udgjorde i 1. kvartal 2010 knap 41.000 personer. Heraf var cirka 16.000 ansat i vvs-branchen. Ifølge TEKNIQs årlige arbejdskraftundersøgelse fordelte vvs-beskæftigelsen sig i april 2010 med 65 pct. faglærte, 19 pct. administrativt personale, 3 pct. ufaglærte og 13 pct. lærlinge. I modsætning til situationen for få år siden er der i dag stort set ingen vikaransættelser i branchen. Det hænger sammen med aktivitetsnedgangen i branchen, der har medført et mærkbart fald i antallet af beskæftigede – herunder særligt vikarer og udenlandsk arbejdskraft ansat i danske installationsvirksomheder. Andelen af lærlinge er kun lidt lavere end i april 2009. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 Administrativt personale 19 % Faglærte 65 % Ufaglærte 3 % Rekrutteringsaktivitet i vvs-branchen (april 2010) % 25 Der hyres og fyres I april 2010 måtte 24 pct. af vvs-branchens virksomheder afskedige en eller flere medarbejdere. Til gengæld var 25 pct. af branchens virksomheder ude og ansætte nye medarbejdere. Når der blev afskediget medarbejdere, blev det dog gjort i større antal end, når der blev ansat. Derfor blev der i april afskediget to medarbejdere for hver, der blev ansat. Trods alt kan det dog konstateres, at selv om pilen fortsat peger nedad på arbejdsmarkedet, er der dog stadig en vis rekrutteringsaktivitet blandt branchens virksomheder. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 20 15 10 5 0 Ansat medarbejdere Afskediget medarbejdere Andel vvs-virksomheder, der i april forgæves har forsøgt at rekruttere arbejdskraft % 50 Overskud af arbejdskraft – kun på kort sigt Der er i dag rigeligt med arbejdskraft i vvs-branchen. Man bør dog huske på, at for blot to år siden, var situationen en helt anden. Den gang skreg branchen på arbejdskraft. Det fremgår tydeligt af TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse. I april 2010 var det blot en pct. af vvs-virksomhederne, der havde søgt forgæves efter arbejdskraft. I april 2008 var det 40 pct. af virksomhederne, og i april 2007 var det hele 49 pct. Alt peger på, at branchen i løbet af få år igen vil stå i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at man allerede nu tænker over lærlingeoptag og fastholdelse af medarbejdere. Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse, forår 2010 40 30 20 10 0 2006 2007 2008 2009 2010 | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 55 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=56Spørgeboks REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN TEKNIQs konsulenter svarer hver måned på medlemmernes spørgsmål. Kontakt fagbladet Dansk VVS på tekniq@tekniq.dk, hvis du har spørgsmål om fortolkning af regelsæt, overenskomster, vvs-teknik eller entrepriser eller har spørgsmål om virksomhedsudvikling. Langtidssyg medarbejder – hvor længe skal jeg betale? Spørgsmål Jeg har en timelønnet svend, der nu har været syg siden 18. januar 2010. Nu har vi betalt løn til ham i 3½ måned, men det kan vel ikke fortsætte i det uendelige? Vi har haft ham ansat i to år, og jeg vil nu høre, hvornår vi kan sige ham op? Der er ikke rigtig kommet gang i arbejdet endnu her i foråret, så jeg har allerede måttet sige farvel til to gode svende. Men jeg må vel ikke sige den langtidssyge svend op, når han stadig er syg. Og hvis han raskmelder sig, har jeg ikke noget at sætte ham til. Hvad gør jeg? Svar Det, du skal gøre, er at tage fat i overenskomsten. De problemer, du skriver om, er nemlig reguleret i vvs-overenskomsten. En timelønnet svend, der har været ansat i mere end seks måneder skal have løn under sygdom i de første seks uger af sygefraværet. (Fra den 1. juli 2010 gælder dette allerede efter tre måneders ansættelse). Efter de seks uger overgår han til at modtage re- FOTO: COLOURBOX ne dagpenge fra kommunen, se vvs-overenskomsten pkt. 11. Du har altså allerede betalt sygeløn længere, end du har pligt til og kan stoppe med det fra nu. Du skal lige huske, at du skal beregne sygeferiepenge til ham i op til fire måneder. Med hensyn til at trimme din virksomhed, så din arbejdsstyrke passer til ordrebogen – ja så kan det også lade sig gøre at opsige ham på nuværende tidspunkt. Opsigelsesbeskyttelsen (for svende med ni måneders anciennitet) gælder nemlig kun de første tre måneder af sygefraværet. Der er altså ikke noget forbud mod at opsige ham længere. Charlotte Ketelsen Må jeg fyre lærlingen? Spørgsmål Som hos mange andre er mine ordrebøger blevet slunkne, og jeg har måttet opsige folk. Nu er mit spørgsmål så, om jeg må fyre lærlinge på grund af arbejdsmangel? Svar Nej – virksomheden kan ikke opsige en lærling med begrundelsen arbejdsmangel. Som udgangspunkt kan en uddannelsesaftale ikke ophæves uden for prøvetiden, med mindre lærlingen har misligholdt sine forpligtelser væsentligt, eller at væsentlige forudsætninger for læreforholdet er ændrede eller bristede. Da en lærling ikke har ansvaret for en virksomheds ordremængde, vil arbejdsmangel alt andet lige ikke kunne bebrejdes lærlingen, og praktikvirksomheden vil derfor ikke kunne ophæve lærekontrakten med denne begrundelse. I det tilfælde, hvor en virksomhed er nødsaget til at reducere antallet af medarbejdere pga. ordrenedgang og heller ikke har en tilstrækkelig mængde ordrer til at beskæftige lærlingene og sikre en forsvarlig oplæring af lærlingene, bør man overveje andre alternativer til at sikre, at lærlingen bliver færdiguddannet. I en sådan situation anbefales, at praktikvirksomheden i forbindelse med kortere arbejdsmangel undersøger muligheden for, at lærlingen kan komme på et skoleophold tidligere end planlagt eller søger at skaffe en kombinationsaftale i samarbejde med en anden godkendt virksomhed. Hvis der er tale om en mere permanent situation så anbefales det at forsøge at skaffe lærlingen en læreplads i en anden virksomhed, som kan færdiggøre lærlingens uddannelse i den resterende læretid. Bent-Ole Bohn | 56 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=57Produktnyt REDIGERET AF MALENE DISSING Produktnyhederne baserer sig på reklamemateriale og pressemeddelelser fra producenter og forhandlere. reklamemateriale og pressemeddelelser Giv redaktionen et tip om produktnyheder på: tekniq@tekniq.dk. Produktnyhederne baserer sig på fra producenter og forhandlere. Giv redaktionen et tip om produktnyheder på: tekniq@tekniq.dk. Få kogende vand fra din køkkenvandhane GROHE Red er markedets første køkkenarmatur med integreret aftræk til kogende vand og almindeligt koldt/ varmt vand. Det nye køkkensystem består af et specielt armatur og en varmtvandsbeholder, der altid kan levere kogende vand. Det kompakte design passer under alle standardkøkkenborde. Der kan tappes seks liter kogende vand eller op til 15 liter varmt vand (50° C). Med et armatur som GROHE Red er sikkerhed naturligvis en yderst vigtig faktor. Derfor er armaturet udstyret med både GROHE CoolTouch og GROHE ChildLock, som hver især medvirker til at gøre GROHE Red sikker at bruge for alle aldersgrupper. Som den eneste på markedet benytter GROHE Red et separat udløb til det kogende vand, hvilket betyder, at det kogende vand ikke kommer i berøring med kromoverfladen. www.grohe.dk Undgå dannelse af kondens For at undgå de ubehageligheder, som kondens kan medføre, kræver kølelofter, kritiske områder i HVAC og tekniske installationer, som opererer ved temperaturer tæt på dugpunktet, et avanceret varslingssystem, som tidligt advarer om dannelse af fugt. Den nye kondensovervåger EE46 fra E + E Elektronik er specielt designet til applikationer som ovenstående. EE46 kan installeres på få minutter på rørledninger, vægge og lofter. Den hurtigt reagerende og super nøjagtige E + E-fugtføler måler temperaturen på overfladen af objektet ved hjælp af en termisk ledende folie. Hvis den forudindstillede måleværdi på 90 procent RH overskrides, giver EE46 et signal. Desuden vil LED på kabinettet angive den aktuelle status. www.hansbuch.dk Mobilløsning gør varebestilling nem Sammenkrøllede papirlapper med dagens manglende komponenter og flere daglige opkald med bestillinger hører nu fortiden til. Lindab Ventilation har nemlig netop introduceret Lindab Mobil, der gør det muligt for ventilationsmontører at samle dagens bestillinger og afgive dem direkte fra mobiltelefonen uafhængig af åbningstider og adgang til pc. Lindab Mobil fungerer på alle nyere mobiltelefoner med internetadgang. Det kræver blot tilmelding via Lindabs hjemmeside eller direkte fra mobiltelefonen. www.lindab.dk/mobil | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 57 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=58Produktnyt Plads til (store) armbevægelser Mange håndværkere efterspørger en hverdagsjakke, der sidder godt, og arbejdsgiveren vil samtidig have, at jakken har plads til firmaprofilering. De nye softshell-jakker fra Snickers Workwear opfylder begge behov og fås i en dameog herremodel. Et ergonomisk snit ved ærmerne sikrer, at håndværkeren kan arbejde frit i alle stillinger. www.hultaforsgroup.com Krydsning mellem gulvstående og væghængt Geberit har udviklet en erstatning for det eksisterende wc. Geberit Monolith fungerer nemlig som en krydsning mellem et traditionelt, gulvstående toilet og en væghængt løsning og består af et komplet cisternemodul. Monolith kan tilsluttes eksisterende afløb og vandtilslutninger i både gulv og væg uden større byggemæssige indgreb, ligesom det ikke kræver involvering af andre håndværkere end vvs-installatøren at montere den nye løsning. Med ramme, cisterne, sikkerhedsglas, sidepanel, vandtilslutning og afløbstilslutning samlet i én kasse kan montøren i løbet af blot et par timer udskifte det gamle toilet. Der findes to versioner: til gulvstående back to wall-skåle og til væghængte skåle. Cisternen er skjult i en kasse af aluminium og en glasplade i enten grøn, hvid eller sort. Der er god plads inde i kassen til servicering af installationerne. | 58 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=59| ANNONCEGUIDE | RING ELLER MAIL TIL JØRN PEDERSEN | 43436000 | JPE@TEKNIQ.DK | IFHHBKPI>DBO>O?BGABBKQFI>QFLKGBOKS>OJB ¦D>P¦¥KARPQOFFKPQ>II>QFLKBO OLGBHQBOFKD¥MOLGBHQCLOPI>DJBA?BPHOFSBIPB LDKBQQLH>IHRI>QFLK ¦¨ KdOABQDXIABO ¦ FIBSBGQORBO IC >U TTTG?¦?BOBDKFKDAH G?µSSP?BOBDKFKDAH Kalkulation af: Kal VVS-Installationer Ventilation Sprinkleran nlæg Fjernvarme Blikkenslagerarbejder nslagerarbejder Forprojektering ojekte Tlf. 7020 7 1743 Fax 70 020 1943 www.Sc www.Schyttes-vvsberegning.d g.dk Info@Schyttes-vvsberegning.dk nfo@Sc Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag,vurdering samt diskret formidling HENRIK ZEUTHEN Aut. Arbejdsmiljørådgiver (F) Lucernemarken 1, 3060 Espergærde Tlf.: 2013 4516 zeuthens@hotmail.com www.zeuthens.dk EL VVS CONSULT Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk ® Rådgivning i arbejdsmiljø og arbejdsmiljøledelse – mere end 23 års erfaring SPECIALVÆRKSTED FOR HÅNDVÆRKTØJ Reparation af alt elektrisk værktøj. Autoriseret Ridgid, Viega og Makita værksted. Tlf.: 4484 3738 www.scherers-elektro.dk Alcon Fyringsanlæg • Stoker • Kedler • Skorstene • Rustfrie • Beholdere • Tilbehør • 30 års erfaring Alcon A/S 8464 Galten · Tel. 86 66 20 44 www.alcon.nu Har vi din mailadresse? TEKNIQ sender nu sine medlemsudsendelser elektronisk til alle medlemmer – det er derfor vigtigt, at vi har registreret virksomhedens e-mailadresse korrekt. Hvis I får ny e-mail-adresse, så giv os besked på www.tekniq.dk/medlemsdata Hvis flere i virksomheden ønsker at modtage medlemsudsendelserne i deres indbakke, kan de melde sig til på www.tekniq.dk/nyhedsbrev. Det er også her, du melder dig til vores nyhedsbrev, hvor vi samler op på de generelle nyheder fra hjemmesiden. Bryggens Jernhandel ApS Nedskæring og bortkørsel af kedler, vv. beh. og olietanke. Asbestsanering udføres. Jern og metal købes. Industriholmen 63, 2650 Hvidovre Telefon 32 95 15 04 www.bryggens-jernhandel.dk FREMTIDSSIKRET STRÅLEVARME LUFTVARME der dur! CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand www.hfas.dk HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 | APRIL 2010 | DANSK VVS | 59 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=60BRANCHENYT REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Runde dage Kundechef GUSTAV PETERSEN, Glenco A/S, fylder 60 år den 17. juni 2010. Dagen fejres med afholdelse af reception og temaeftermiddag om service af tekniske instalGustav Petersen lationer. Receptionen afholdes på Glenco A/S' hovedkontor, Stamholmen 110, 2650 Hvidovre, onsdag den 16. juni kl. 13.00 – 16.00. VVS-installatør SVEND GUNNAR NIELSEN, Sønderparken 1, 1. tv., 7500 Holstebro, fylder 80 år den 22. juni 2010. VVS-installatør KARL BERNHARD GOSSMANN, Irisbakken 11, 6400 Sønderborg, fylder 75 år den 28. juni 2010. VVS-installatør BJARNE KARLSEN, Gl. Hastrup VVS ApS, Gammel Hastrupvej 14, 4600 Køge, fylder 60 år den 30. juni 2010. Direktør, VVS-installatør JAN ANTONSEN, GUG VVS Teknik, Vissevej 133, 9210 Aalborg SØ, fylder 50 år den 3. juli 2010. Reception afholdes i Odd Fellow Palæet, Boulevarden 20, 9000 Aalborg, fredag den 11. juni kl. 14.00 – 17.00. VVS-installatør DIETER MØKER, Ahlefeldtvej 23, Søgård, 6200 Aabenraa, fylder 70 år den 3. juli 2010. Adm. direktør JENS HESS-NIELSEN, Alvent A/S, Meterbuen 6, 2740 Skovlunde, fylder 60 år den 5. juli 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, fredag den 25. juni kl. 13.30 KIRSTEN NIELSEN, Hovedvejen 115, 4320 Lejre, fylder 80 år den 14. juli 2010. VVS-installatør JAN MICHAEL NIELSEN, Jydsk Rørentreprise A/S, Ærøvej 3, 9800 Hjørring, fylder 50 år den 25. juli 2010. VVS-installatør STEEN JENSEN, VVS Lykke ApS, Esbjerggade 12, 9900 Frederikshavn, fylder 50 år den 28. juli 2010. Reception afholdes i Frederikshavnerhallen, H.C. Ørstedsvej 9, Frederikshavn, fredag den 6. august 2010 kl. 13.00 - 16.00. VVS-installatør ERIK NØRGÅRD JENSEN, Nørremøllevej 15, 8800 Viborg, fylder 80 år den 9. august 2010. Branchenyt E. Skov Jørgensen A/S FRANK V. HANSEN, E. Skov Jørgensen A/S, Lillebæltsvej 67 6715 Esbjerg N, kan den 1. juli 2010 notere, at det er 50 år siden, han fik foden under eget bord og titel som gasFrank V. Hansen og vandmester. I 1994 fandt Frank V. Hansen sammen med nu afdøde Erling Skov Jørgensen, og de to virksomheder blev fusioneret under navnet E. Skov Jørgensen A/S. Solar Danmark A/S MERETE IRNER er ansat som kommunikationschef pr. 1. maj 2010 i en nyetableret stilling. Merete Irner kommer fra en stilling som Corporate Communication CoordinaMerete Irner tor med ansvar for Solar-koncernens interne kommunikation. Erik Nørgård Jensen Blikkenslagermester KARL KLINDT, Seestgårdvej 20, 6000 Kolding, fylder 80 år den 19. august 2010. VVS-installatør SØREN BEICKER ANDERSEN, Søren Beicker Andersen ApS, Rappendam Have 12, 3550 Slangerup, fylder 70 år den 25. august 2010. Reception afholdes på adressen Rappendam Have 2, Jørlunde, 3550 Slangerup, onsdag den 25. august kl. 12.00 – 16.00. Jubilæer E.V. NIELSEN ApS, Rughavevej 4, 2500 Valby, har 25 års forretningsjubilæum den 1. juli 2010. VAGN'S VVS & VVS MESTEREN A/S, Klinkegårdsvej 2, 4960 Holeby, har 25 års forretningsjubilæum den 1. august 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresVagn Holse Pedersen se, mandag den 2. august kl. 12.00 – 16.00. Jens Hess-Nielsen – 16.00. | 60 | DANSK VVS | JUNI-JULI 2010 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=61Kredsmøder Juni KØBENHAVNS BLIKKENSLAGER- OG VVS LAUG (www.vvs-lauget.dk) 1. juni kl. 16.30 – Medlemsmøde hos Københavns Energi. 10. juni. kl. 9.45 – Ældreskovtur. ØSTSJÆLLAND (www.vvs-frederiksborgamt.dk) 3. juni kl. 7.30 – Køge Golf Klub. Svendeprøvemedaljer Det er en glæde at kunne meddele, at Dansk VVS i april måned 2010 har tildelt følgende personer fagets medalje JAKOB HOLM ANDERSEN fra VVS Firma Brdr. Clement, Kolding, er udlært som vvs-, tag- og facademontør den 30. april 2010. Velkommen Nye medlemsvirksomheder i TEKNIQ via Dansk VVS KØBENHAVNS BLIKKENSLAGER- OG VVS LAUG EDC Plumbing ApS/Wiinblad VVS ApS, Frederiksberg SØNDERJYLLAND Math. Hendes ApS, Aabenraa VESTJYDEN VVS og Ren Energi ApS, Vejen ØSTSJÆLLAND Christian P. Hansen VVS, Roskilde AALBORG/HIMMERLAND Nordjysk Varmeteknik, Sulsted Juli Ingen møder. Det er en glæde at kunne meddele, at Dansk VVS i maj måned 2010 tildelte følgende personer fagets medalje MORTEN BENNY LARSEN fra John Jensen A/S, Hedehusene, er udlært som vvs-montør den 21. juni 2009. KENNETH BENGTSSON fra Leon Petersen A/S, Ishøj, er udlært som vvs- og energimontør den 31. juli 2009. August KØBENHAVNS BLIKKENSLAGER- OG VVS LAUG (www.vvs-lauget.dk) 21. august kl. 12.00 – Medlemsmøde – Sommertræf på Dyrehavsbakken. ØSTSJÆLLAND 27. august – Studietur til København. Redaktionen af kredsmøderne er sluttet den 12. maj 2010. For evt. ændringer og senere tilkomne kredsmøder henvises til TEKNIQs hjemmeside www.tekniq.dk/kalender, som hele tiden bliver opdateret. | JUNI-JULI 2010 | DANSK VVS | 61 |2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=62I dialog med Henriette Divert AF KARIN KLAUSWAIN A. JENSEN SØRENSEN / FOTO: Henriette Divert er partner i konsulentvirksomheden Implement A/S, der har specialiseret sig i forandringer i offentlige og private virksomheder. På TEKNIQs generalforsamling talte hun blandt andet med et par medlemsvirksomheder om at navigere i krisen. Lederen skal lytte Krisetider kræver ledere, der tør lytte til medarbejderne, tør vælge til og fra og som har et klart fokus på kunderelationerne. Konsulent HENRIETTE DIVERT, der blandt andet er kendt fra DR2-programmet ”Kriseknuserne”, hvor hun sammen med erhvervsmanden Mads Øvlisen rådgav virksomheder i at komme ud af finanskrisen, giver her en håndfuld generelle råd til fremtidens virksomhedsdrift. Hvad er lige nu den største udfordring for virksomheder – generelt set? – Der er lige nu den udfordring, at markederne er for nedadgående og omsætningen derfor på vej samme vej, med mindre man som virksomhed forstår at definere nye produkter og services og/eller tage markedsandele fra konkurrenterne. I det scenarie er der, udover et fokus på kortsigtet omkostningsreduktion, særligt et område, der er væsentligt: kunderelationerne. det af autentiske og storkommunikerende topledere, som for eksempel Stine Bosse i Tryg, der klart, effektivt og utrætteligt kan fortælle om den store mission, virksomheden er på. Hvordan adskiller det sig fra tiden inden krisen? – Der er kommet en anden akuthed, fordi nogle markeder er faldet med 50 procent eller mere. Det er en meget mere radikal invitation til at gøre noget, end hvis der blot er vækst-vækst-vækst. Afhængigheden af kunderne er også i en krisesituation et anderledes tvangsægteskab, for der er ikke bare flere, nye kunder til de virksomheder, som ikke kan holde på dem, de har. Hvad skal der til for at være en succesrig virksomhed frem mod år 2015? – Virksomhederne skal, som for eksempel LEGO er det, være gode til at skabe et globalt fletværk af aktører, som kunder, leverandører og meningsdannere, der alle har et akut behov for at være med til at udvikle virksomheden og stædigt og vedholdende vedbliver med at give feedback. På den måde holder virksomheden sig hele tiden ”smidig” og parat til at bevæge sig nye steder hen. Samtidig er succesrige virksomheder le- Er der forskel på, hvilken strategi det er godt at følge, alt efter om man er en lille, mellemstor eller stor virksomhed? – Ja, hvis man er lille, er det sværere, og der er samtidig meget mere behov for at vælge fra i forhold til kunder og opgaver. Det kan være en kæmpesatsning i en periode at turde fokusere og sige nej, men det er ofte det fokus, der gør, at man opbygger en klar kernekompetence. Hvis man er mellemstor, er udfordringen ofte, at væksten har inviteret mange nye kolleger ind. I denne størrelse virksomhed er der ofte forskellige typer ydelser, og kunsten er at lade kundernes efterspørgsel snarere end virksomhedens egne præferencer styre, sådan at de ydelser, der er mest efterspurgte, får nok fokus internt. Og det er samtidig en strategisk udfordring at lade forskellige ydelser fylde uden at komme i konkurrence. I store virksomheder er den strategiske udfordring at bevare nærhed. Selv i den store virksomhed kommer de innovative ideer til produkter, produktion med mere fra hjørner og yderpunkter i organisationen, hvor kundekontakten er størst. Derfor er det afgørende at bevare den enkeltes lyst, evne og mulighed for at være medskabende i forhold til virksomhedens strategi. Det kan kun lade sig gøre i organisationer, hvor der på toppen sidder en leder, der er ekstremt begavet i forhold til at skabe tillid mellem sig selv og medarbejderne. Det er afgørende at bevare den enkeltes lyst, evne og mulighed for at være medskabende i forhold til virksomhedens strategi. Nævn tre kendetegn ved virksomheder, der ikke er rustet til fremtiden – og tre kendetegn ved dem, som er på vej i den rigtige retning? – Tre fyord er: fortidsfokus, betonkultur og indadvendthed, mens de positive er: fremtidsfokus, forskellighed og 2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=63Styr på kvaliteten Står du og skal have godkendt dit KS-system? Så kontakt TEKNIQ Kvalitet – der med sine dybe rødder i branchen – er en professionel kontrolinstans. Paul Bergsøes Vej 6 · 2600 Glostrup · Tlf.: 4492 0224 · Fax: 4492 3307 · E-mail: post@tekniqkvalitet.dk · www.tekniqkvalitet.dk2010-05-31T11:12:15+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/danskvvs2010/danskvvsjunijuli2010/?Page=64www.oras.com 4 / . $/ ( # 5 4/ BISTA .USO U GSFRI N /RAS# I R R BE M Cubista2010-05-31T11:12:15+02:00