7 1. Sammenfatning Årets Arbejdskraftundersøgelse viser, at installationsbranchens virksomheder vurderer, at det er blevet lidt sværere at rekruttere arbejdskraft i forhold til sidste år, og lidt flere virksomheder oplever problemer med at skaffe arbejdskraft. Samtidig forventer branchens virksomheder, at det i fremtiden bliver sværere at rekruttere medarbejdere. Branchen er dog langt fra rekrutteringsvanskelighederne i 2007 og 2008. Udviklingen med, at det bliver lidt sværere at rekruttere, sker, selvom installationsbranchens aktivitet kun oplevede en beskeden vækst på 0,7 pct. i 2014. I første kvartal 2015 har branchen oplevet fremgang i omsætning på 6 pct. i forhold til første kvartal 2014. I alt var der 40.000 fuldtidsbeskæftigede i installationsbranchen i 2014. Det er 350 flere end i 2013, hvor der var 39.650 fuldtidsbeskæftigede. Elbranchens beskæftigelse steg i 2014, mens vvs-branchens beskæftigelse forblev uændret. På trods af stigningen i 2014 beskæftiger installationsbranchen 2.250 færre end branchens gennemsnit for de sidste 15 år. Sammenfattende for de af installationsbranchens virksomheder i Region Midtjylland, der har deltaget i arbejdskraftundersøgelsen, er: • • • • • • • I april 2015 har 24 pct. rekrutteret arbejdskraft, mens 10 pct. har afskediget medarbejdere 15 pct. har i april 2015 søgt forgæves efter arbejdskraft mod 2 pct. i 2010 og 53 pct. i 2007 13 pct. har i april 2015 helt undladt at søge efter arbejdskraft i forventning om, at arbejdskraften ikke findes. I 2010 var det 1 pct., og i 2007 var det 40 pct. 14 pct. har i april 2015 opgivet ordrer på grund af mangel på arbejdskraft i forhold til 68 pct. i 2007, mens det kun var 2 pct. i 2010 3 pct. oplyser i april 2015, at det er blevet lettere at rekruttere arbejdskraft, mens 50 pct. oplyser, at det er blevet sværere at rekruttere arbejdskraft. 47 pct. angiver uændret. 56 pct. forventer, at det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft de kommende to år, mens kun 1 pct. forventer, at det bliver lettere. 43 pct. forventet uændrede rekrutteringsmuligheder. Antallet af beskæftigede er steget med 3 pct. fra april 2014 til april 2015. I takt med at den spirende fremgang i dansk økonomi begynder at smitte af på installationsbranchens aktivitet, og flere af de store offentlige byggeprojekter for alvor starter, forventer TEKNIQ, at branchens beskæftigelse vil stige. Arbejdskraftundersøgelsen afspejler denne udvikling, og undersøgelsen viser, at det er blevet og bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i installationsbranchen. Det er vigtigt at understrege, at der fortsat vil gå nogen tid, før installationsbranchen som helhed igen står i en situation, hvor mangel på arbejdskraft kan begrænse branchens aktivitet. Der kan anes mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for særlige geografiske og kompetencemæssige områder. Derfor er det nødvendigt, at branchen viser rettidig omhu og trækker nogle af de mange elektrikere og vvs’ere, som har forladt branchen under krisen, tilbage. Beskæftigelsesfaldet under krisen og den lave ledighed betyder, at der findes en stor arbejdskraftreserve, der potentielt kan dække behovet for arbejdskraft. Samtidig er det vigtigt at fastholde fokus på lærlingeoptaget og videreuddannelse for at sikre en stabil tilførsel af kompetente medarbejdere. I forhold til de kommende års mange store byggeprojekter kan installationsbranchens virksomheder få behov for udenlandske underentreprenører og vikarer for at dække behovet for arbejdskraft, så flaskehalsproblemer undgås. Flere af de store projekter er dog allerede udskudt eller forsinket, hvilket mindsker presset på installationsbranchen. Lønudviklingen i installationsbranchen og en forholdsvis lav beskæftigelse er tegn på, at installationsbranchen har kapacitet til at tage flere ordrer. Side 2
Download PDF fil