http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/RSS.ashxElectra februar 2010 PagesMon, 01 Mar 2010 13:44:20 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=1FEbruar 2010 / nr. 2 InstallatIonsbranchEns Fagblad For El / www.electra.dk electra 8 Mange røgdetektorer med radioaktive kilder i danske hjem 14 Elektrikere skal hentes hjem fra andre brancher 20 Fast arbejde på Femern2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=2Bestil dit gratis eksemplar af Blue Energy Inspirations-kataloget – eller få mere information på www.solar.dk/blueenergy SOLAR DANMARK A/S · Industrivej Vest 43 · 6600 Vejen · Tlf. 76 96 12 00 · Fax 76 96 12 05 · www.solar.dk2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=3LedeR aF Niels JørgeN HaNseN Vigtigt at kunne sige fra 2009 faldt aktiviteten i elinstallationsbranchen med næsten 15 procent. Det betyder, at der nu er overkapacitet i branchen. En del virksomheder har for få opgaver til at beskæftige staben. Og så kan det være fristende at skaffe sig omsætning på vilkår, der normalt ikke vil være acceptable. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet mere barsk. Og det er forudsigeligt, at bygherrerne vil søge at udnytte situationen. Grænsen sættes af, hvad installatørerne vil acceptere. Vil installatøren acceptere kontraktvilkår, som påfører installationsvirksomhederne en risiko, der er uoverskuelig og kan blive livstruende for virksomheden? I Vil man acceptere vilkår, som betyder, at kvaliteten bliver så lav, at man ikke har lyst til at lægge navn til? Vil man acceptere et prisniveau, som måske kun lige dækker de variable udgifter, men ikke giver noget bidrag til virksomhedens faste omkostninger og til indtjeningen? Hver enkelt virksomhed træffer sine valg og sætter sine grænser. Men der er grund til at gøre opmærksom på, at det kan få drastiske følger, hvis man kun tænker kortsigtet på at få ordrer i bogen. En virksomhed, der vil overleve, skal have styrke til at sige fra. Udgiver Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 Fax 43 43 21 03 e-mail: tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk www.electra.dk Redaktion Electra Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Michael Rask Pedersen, MRP, mrp@tekniq.dk Redaktør Amalie Mathiassen, ama, ama@tekniq.dk Redaktion Klaus A. Jensen, Kl.A, kje@tekniq.dk Malene Dissing, mdi, mdi@tekniq.dk Anne Korntved Petersen, akp, akp@tekniq.dk Karin Wain Sørensen, kws@tekniq.dk Bladsekretær Vibeke Krogsfeldt, vk@tekniq.dk Layout: Karin Winther, kwi@tekniq.dk Annonceafdeling Jørn Pedersen, jpe@tekniq.dk Abonnement Kirsten Lindgren, kli@tekniq.dk Årsabonnement kr. 350,00 ekskl. moms Oplag Distribueret, kontrolleret oplag 3.820 Trykoplag 4.400 ISSN 00106-4703 Tryk: Scanprint A/S Citat er tilladt med angivelse af Electra som kilde. Forsideillustration: Femern A/S | Februar 2010 | electra | 3 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=4IndhoLd 20 Fast arbejde på Femern 3 leder 6 Kort nyt 12 Kort nyt 19 Konjunkturkompas 44 Kort nyt 57 Spørgeboks 60 Produktnyt 62 Branchenyt/ personalia 65 annonceguide 66 I dialog med Halfdan Krag Jespersen 8 røgdetektorer med radioaktive kilder hænger stadig i danske hjem I Danmark findes der stadig 1,5 millioner røgdetektorer med radioaktive kilder. 20 Fast arbejde på Femern Der kommer mange opgaver til installationsbranchen, når arbejdet på forbindelsen mellem Tyskland og Danmark går i gang. 50 Skiftedag i teKNIQ-rådene De nye TEKNIQ-råd skal have yderligere fokus på politisk interessevaretagelse. 14 Flere elektrikere skal hentes hjem Elbranchen skal hente elektrikere hjem fra andre brancher. 27 Mikkel blev mester Danmarksmesterskabet for unge elektrikere 2010 blev en succes – også for 21-årige vinder Mikkel Winskov Jensen. 54 et boost til ny energiteknologi Se hvilke projekter til fremme af ny energiteknologi, der har fået støtte af EUDP. 18 Få hurtig viden om arbejdsmiljø TEKNIQ og Dansk El-Forbund har sammen lanceret Arbejdsmiljøportalen.dk. 30 tema: renovering 45 Bygteq it solgt TEKNIQ og Dansk Byggeri har solgt Bygteq it a|s til EG A/S. 58 Hvad er ”nærføring” – og vedrører det mig? Denne måneds Perspektiv-artikel er skrevet af Peter Cohn og Jan Willumsen fra Nærføringsudvalget. 46 Færre kunder klager over installatøren Men når de klager, er de til gengæld mere vedholdende, viser de nyeste tal fra Ankenævnet for Tekniske Installationer. | 4 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=5Vi har banet vejen for en ny udvikling. Vil du med? Lemvigh-Müller har forenklet og fokuseret sin organisation. Med udgangspunkt i tre stærke og kundeorienterede divisioner, der hver især er trimmet og strømlinet til at matche vores største og vigtigste kundegrupper, er vi mere end nogensinde rustet til at tilbyde intelligente og integrerede løsninger samt teknisk og kommerciel support, du kan bruge til at udvikle din egen virksomhed. En anden væsentlig gevinst er, at det er blevet lettere at finde vej til Lemvigh-Müllers mange kompetencer - uanset om det gælder stål & metal, industriteknik eller tekniske installationer.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=6koRt nyt Grøn certificering PRofessIoneLLe kuRseR Efterspørgslen efter fagligt funderede kurser om energi- og klimarelaterede emner er stor blandt byggebranchens professionelle. Derfor rummer forårets kursustilbud fra Byggecentrum også flere nyudviklede energi- og klimakurser, som giver deltagerne praktisk specialviden om bl.a. tekniske anlæg og lavenergibyggeri. Ud over energikurserne udbyder Byggecentrum også en lang række lov- og regelkurser om f.eks. byggeriets hverdagsjura og forsikringer, udbudsret og den nye voldgiftslov. Yderligere information om kursusprogrammet på www.byggecentrum.dk Kl.A Der er nu taget initiativ til at etablere et dansk Green Building Council og dermed en dansk frivillig certificering af bæredygtigt byggeri. – Dermed undgår vi, at udviklingen og de internationale investeringer går uden om Danmark, siger Søren Aggerholm, som er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet og en af initiativtagerne til den nye certificeringsordning. Kl.A energineutrale boliger Foto: arkitema Danmarks første energineutrale etageboligbyggeri bestående af 60 lejligheder skal bygges ved havnefronten i Nørresundby. Alle boliger skal på årsbasis kunne klare sig helt uden el og varme leveret udefra og i stedet forsynes fra vedvarende energikilder. Projektkonkurrencen er netop blevet vundet af et konsortium bestående af arkitektfirmaet Arkitema, Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S, Faktor 3 ApS, Dong Energy, Thornton Thomassetti, Boligforeningen Ringgården og Bau-How Danmark. Kl.A stoP stanken Et ventilationsanlæg skal ikke bare reguleres og efterses mekanisk. Filtrene skal også skiftes med jævne mellemrum, for de kan udgøre en ubehagelig forureningskilde, hvis det ikke sker hyppigt nok, påviser en ny ph.d.-afhandling fra DTU. Hvis en sur lugt af støvede tæpper og gamle møbler hænger i luften på kontoret mandag morgen, trænger ventilationsanlægget nok til at få skiftet filter, fremgår det af afhandlingen. Professor og centerleder Bjarne W. Olesen fra DTU forklarer: – Der sker en kemisk reaktion på filtrene i ventilationsanlæg, så ozon i luften reagerer med skidtet på filtrene. Det danner nye partikler, som skaber ubehag. Vores forsøg viser, at lugten af beskidte filtre opleves som værre end lugten af forurening, som ville komme ind uden filtrene. Kl.A | 6 | electra | Februar 2010 | Foto: Colourbox2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=72010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=8RøgdetektoReR aF aNNe korNtveD PeterseN / Foto: aDi-alarmsystem med radioaktive hænger stadig StrÅlING. røgdetektorer med radioaktive kilder er forbudt i luxembourg, Frankrig, italien og schweiz. i Danmark hænger der ca. 1,5 millioner i private hjem og på arbejdspladser. også selv om der ifølge konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ findes fuldgyldige erstatninger i form af optiske alternativer. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er nu ved at udrede, om brug af røgdetektorer med radioaktive kilder stadig er berettiget i Danmark millioner røgdetektorer med radioaktive kilder hænger i dag i danske hjem og virksomheder. Ifølge de årlige rapporter ”Orientering om transport af radioaktive stoffer” har dette antal ikke ændret sig de seneste otte år. Heller ikke, selv om der ifølge konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen i dag findes fuldgyldige erstatninger i form af optiske røgalarmer. Det er allerede forbudt at sælge røgdetektorer med radioaktive kilder i både Lu| 8 | electra | Februar 2010 | xembourg, Schweiz, Italien og Frankrig, men stadig tilladt i en række andre lande, som vi normalt sammenligner os med, for eksempel Norge og Sverige. Danmark følger International Commission on Radiological Protections (ICRP) anbefalinger om, at al brug af ioniserende stråling fra radioaktive stoffer skal begrænses mest muligt, fordi stråling udgør en potentiel risiko for mennesker, idet de udsat for store mængder kan få cancer. De konkurrencedygtige optiske røgdetektorer, der de seneste år er kommet på det danske marked, har derfor fået SIS til at undersøge, om røgdetektorer med radioaktive kilder på alle områder kan erstattes med alternative røgdetektortyper for at finde ud af, om der er mulighed for helt at udfase røgdetektorer med radioaktive kilder. – I henhold til ICRP’s anbefalinger om, at brug af ioniserende stråling skal være berettiget, vurderer vi løbende berettigelsen af alt radioaktivt udstyr. Røgdetektorer har i mange år været godkendt i Danmark, fordi denne type røgdetektorer var det eneste velegnede instrument i en fornuftig prisklasse, der kunne påvise en brand. I dag benytter flere og flere i stedet de optiske røgalarmer. Derfor har vi taget brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder op til revision og undersøger i øjeblikket, om der er fuldgyldige erstatninger i alle situationer, så vi helt kan udfase røgdetektorer med radioaktive kilder, siger cand.scient. hos SIS Dorthe Kolbak. Meget lille risiko Røgdetektorerne indeholder en lille smule2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=9kilder i danske hjem americium-241. Strålingen fra det radioaktive stof er ikke kraftigere, end at den kan stoppes af et stykke papir. Til gengæld kan den være farlig, hvis den kommer ind i kroppen for eksempel ved indånding, oplyser Bent Lauritzen, programleder i afdelingen for strålingsforskning på Danmarks Tekniske Universitet. Det er en af årsagerne til, at man ikke må skille en røgdetektor med en radioaktiv kilde ad. – Når det radioaktive stof forekommer i så små mængder, som det er tilfældet med røgdetektorerne, ved vi reelt ikke, hvor stor risikoen er, for det kan vi ikke måle på. Dosis er så lille, at et bidrag fra normal brug af røgdetektorerne ikke vil kunne registreres i forhold til bidrag fra kræftfremkaldende stoffer og naturligt forekommende radioaktivitet. En radioaktivitet, som i virkeligheden er i alt det, vi omgiver os med. Det er i jorden, i vores mad osv. Men derfor er stoffet alligevel radioaktivt og potentielt farligt. Det er derfor, detektorerne er omfattet af en række restriktioner i produktionen, udformningen og bortskaffelsen, så vi sikrer os, at det ikke går galt, siger Bent Lauritzen. Beskyttelse mod radioaktiv stråling Electra har bedt Christopher Clement, chefsekretær i International Commission on Radiological Protection (ICRP) i Canada om at forklare den internationale myndigheds anbefalinger til beskyttelse mod radioaktiv stråling. Her gennemgår han kort anbefalingen: n Systemet til beskyttelse mod radioaktiv stråling, udviklet af ICRP og fulgt verden over, er baseret på tre principper: Berettigelse, optimering og individuel dosisbegrænsning. I paragraf 203 i ICRP’s publikation 103 er Berettigelse forklaret: ”Berettigelse: Enhver beslutning, der ændrer strålepåvirkningssituationen, skal gøre mere gavn end skade. Det betyder, at ved at introducere en ny radioaktiv kilde, reducere en eksisterende strålingspåvirkning eller reducere risikoen for potentiel påvirkning, skal man opnå nok individuelle og samfundsmæssige fordele til at opveje den skade, det forårsager.” n Kort sagt, hvis påvirkning fra brugen af radioaktive kilder ikke har nogle fordele, er brugen af kilden ikke berettiget. For uden fordele er det ikke muligt at opveje selv den mindste skade. Hvis ikke det er berettiget, er det ikke tilladt inden for systemet til beskyttelse mod radioaktiv stråling. n I paragraf 210 kommer ICRP’s kommission med et mere specifikt råd: Kommissionen mener, at visse påvirkninger skal betragtes som uberettigede uden videre, med mindre der er exceptionelle omstændigheder. Det inkluderer følgende: mad, drikkevarer, kosmetik, legetøj samt smykker. n Det er en vurdering af kommissionen, at brugen af radioaktive kilder i disse stort set altid er uberettiget. Røgdetektorer er ikke på listen. Hvis man ønsker at forbyde røgdetektorer med radioaktive kilder, skal man opveje fordele og ulemper ved brugen af radioaktivt materiale i røgdetektorerne. Hvis der er fordele ved at bruge røgdetektorer med radioaktive kilder frem for andre metoder, f.eks. følsomhed, energiforbrug, holdbarhed og pris, skal det opvejes mod risiciene, som er meget små. (Oversat fra engelsk) | Februar 2010 | electra | 9 | Krav fra myndighederne Røgdetektorerne findes i to kategorier. Kategori 1 benyttes i automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) og i automati- 2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=10RøgdetektoReR  ske branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg). Kategori 2 benyttes i private hjem (se boksen "To kategorier"). Ifølge teknisk konsulent i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen udgør røgdetektorerne med de radioaktive kilder i dag kun ca. 10 procent af det samlede antal røgalarmer i Danmark. Også mængden af importerede detektorer er ifølge Dorthe Kolbak faldet de seneste ti til 15 år fra rundt regnet 400.000 til 7.800 kategori 1 og 180.000 kategori 2 sidste år. – I dag er det muligt helt at erstatte røgdetektorerne med de radioaktive kilder med alternativer uden at give køb på sikkerheden. Det kræver blot, at man sætter nogle flere følere op i atriummer. I visse tilfælde udgør de kommunale beredskaber og inspektionsvirksomheder dog en barriere for brugen af alternativer, idet de kræver en eller flere røgdetektorer med radioaktive kilder installeret for at efterprøve og godkende et anlæg, siger Mads Risgaard Knudsen. I forvejen er brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder for nedadgående i installationsbranchen, oplyser Mads Risgaard Knudsen. Det skyldes ikke mindst de restriktioner, der er ved både servicering og bortskaffelse af detektorerne. Mens det er tilladt for forbrugere at smide op til tre røgdetektorer ud i skraldespanden om måneden, skal kategori 1 detektorerne nemlig afleveres hos Behandlingsstationen Dansk Dekommissionering, som modtager radioaktivt affald, der ikke umiddelbart kan bortskaffes i henhold til gældende regler og derfor opbevares på særlige lagre. I 2008 blev 1.200 kilo kasserede røgdetektorer, alt inklusiv, sendt til behandlingsstationen. Americium-241 har en halveringstid på 432,2 år. n to kategorier I ældre typer af røgdetektorer indeholder kategori 1 større aktivitetsmængder Am-241 end røgdetektorer af kategori 2. Sidstnævnte må maksimalt indeholde 40 kBq Am-241. I nyere typer af røgdetektorer holder kategori 1 sig dog normalt også under denne grænse. Den primære forskel på de to typer røgdetektorer er af konstruktionsmæssig karakter. Kategori 2 skal være konstrueret således, at det ikke er muligt at komme i direkte kontakt med den radioaktive kilde, uden at røgdetektoren ødelægges. Endvidere skal røgdetektorer af denne type have VAREFAKTA godkendt af DVN. Kategori 1 kan åbnes, normalt med specialværktøj, så det er muligt at komme i direkte kontakt med den radioaktive kilde. Dette kan være nødvendigt ved vedligeholdelse af disse typer røgdetektorer. Rensning af røgdetektorer af kategori 1, der indebærer blotlægning af den radioaktive kilde, kræver tilladelse fra SIS. Kilde: Bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 1990 om røgdetektorer og forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer. Optiske røgdetektorer Den optiske røgdetektor blev udviklet til at komplementere røgdetektorer med radioaktive kilder, som var den tidligste form for røgalarm. En optisk røgdetektor bruger en lysstråle til at detektere røg i et kammer. Når røgen spreder lysstrålen, detekterer en fotocelle denne ændring i lysintensiteten, og alarmen går i gang. tæt på udfasning Hos SIS er de stadig i fuld gang med at undersøge, hvorvidt det er muligt helt at erstatte røgdetektorer med radioaktive kilder med alternative metoder. Eventuelle nye retningslinjer vil blive indført i en revision af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 1990 om røgdetektorer og forbrugerartikler indeholdende radioaktive stoffer. Ifølge Dorthe Kolbak peger pilen i retning af, at man ikke længere vil typegodkende røgdetektorer med radioaktive kilder, og at de vil blive udfaset. Det er på nuværende tidspunkt ikke planen at udstede forbud mod opsatte røgdetektorer, de forventes at kunne forblive i drift, så længe de er funktionsdygtige. – Det vigtigste budskab er, at vi efterlever ICRP’s anbefalinger om, at brug af ioniserende stråling skal være berettiget. Brugen af røgdetektorer med radioaktive kilder udgør ikke en sundheds- eller miljømæssig belastning ved normal brug, men der kan være en potentiel risiko forbundet med røgdetektorer med radio2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=11Titech Electric salgsteam Standard og kundetilpassede løsninger indenfor: Henrik Vad 41 96 25 30 Lasse Due Høyer 22 83 83 18 n n Gruppetavler n Styretavler Fordelingstavler n Serieproduktion Carsten Noordman 20 60 13 32 Lars Pedersen 41 96 25 24 Danske kvalitetstavler – lige ved hånden… 63 96 65 65 Ulrik Juul Daniel Bergeon 20 60 13 40 www.titech.dk - 63 96 65 65 Tavler bygget på tillid Elegante sensorer Sensorer der pynter Servodans brede vifte af intelligente bevægelsessensorer indeholder bl.a. de planforsænkede sensorer, type 41-400, 41-440 og 41-445. Med en diameter på kun 90 mm og en højde på 24 mm kan disse elegante sensorer anvendes i stort set alle lokaler, hvor fokus på design og æstetik er i højsædet. enkel ring nt lyssty Intellige dan fra Servo ge nta og Enkel mo ion installat ger tte løsnin ple om K rt lokale til ethve op til lt he get Sparer el-forbru 70 % på g nin til belys ge til altid rin 26 Du kan 47 42 74 os på tlf. hjælp! for at få 24 mm Ø90 mm Lysstyrin g g jort Bevægelsessensorerne installeres på få minutter og kan umiddelbart anvendes via fabriksindstillingerne – eller indstillingerne kan ændres ved hjælp af IR-fjernbetjeningen, type 41-920. Udnyt dagslyset og skær helt op til 70 % af el-forbruget med zoneopdelt dagslysstyring. Lysstyrin g til g guide ing Din hurti lysstyringsløsn e den rigtig Lysstyring gjort enkel Hent din hurtige guide til den rigtige lysstyringsløsning for 16 forskellige applikationer på www.servodan.dk eller bestil den via mail til marketing@servodan.dk. Stenager 5 6400 Sønderborg Tel. 7442 4726 Fax 7442 4035 info@servodan.dk www.servodan.dk Intelligent lysstyring – til gavn for mennesker og miljø2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=12koRt nyt Foto: Colourbox Kl.A eU støtter danske projekter EU-Kommissionen har besluttet at støtte to danske energiprojekter med i alt 1,7 milliarder kroner. Projekt Kriegers Flak i Østersøen modtager 150 millioner euro (ca. 1,1 milliard kroner), og projekt Cobra Cable er stillet 86,5 millioner euro (ca. 640 millioner kroner) i udsigt. Kriegers Flak er en kombineret løsning med havmølleparker og verdens første havbaserede elnet mellem Danmark, Sverige og Tyskland, som kan danne model for store havbaserede elnet i Nordsøen og Middelhavet. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem danske Energinet.dk, Svenska Kraftnät og Vattenfall Europe Transmission. Cobra Cable-projektet omfatter etablering af et nyt elkabel mellem Danmark og Holland og er første skridt på vejen til et fremtidigt havbaseret elnet i Nordsøen. Det gennemføres i et samarbejde mellem Energinet.dk og hollandske TenneT. Begge projekter vil bidrage til at sprede vindenergien i et større geografisk område og dermed også styrke forsyningssikkerheden. Kl.A Led-besPaReLse En landmand kan spare op mod 20.000 kroner om året ved at installere LED-belysning i sin stald, skriver LandbrugsAvisen. En ny generation af LED-rør er udformet som almindelige lysstofrør og kan derfor monteres i staldenes eksisterende lysarmaturer. De giver samme lysstyrke med langt mindre elforbrug. Kl.A | 12 | electra | Februar 2010 | Foto: Colourbox Foto: Colourbox Byggvarubedömningen hedder en svensk organisation, som miljøvurderer byggematerialer for at give beslutningstagere i byggeriet mulighed for at træffe et miljørigtigt valg. En tilsvarende ordning findes ikke i Danmark. Byggvarubedömningen repræsenterer en række af byggeriets vigtigste aktører, og organisationen vurderer byggeprodukter ud fra syv kriterier: Indholdsdeklaration, råvarer, forhold i byggefasen, under brug, ved nedrivning samt rest- og affaldsprodukter og indemiljø. På baggrund af bedømmelsen får produkterne stemplet ”anbefales”, ”accepteres” eller ”undgås”. Miljøtest af byggeprodukter2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=13Verdenspremiere på KNX i dansk design Vil du opleve det nye KNX koncept fra Schneider Electric? I perioden 15. marts til 8. april kan du møde os rundt om i landet, hvor vi præsenterer de nye KNX komponenter i det kendte LK FUGA® og LK OPUS® design. Samtidig kan du se nye løsninger, som sætter en helt ny standard for KNX. Kom og oplev konceptet ved selvsyn – og vurdér så hvilke muligheder det åbner for dig. På www.schneider-electric.dk kan du se hvor og hvornår der er møder – og tilmelde dig.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=14aRbejdskRaft aF klaus a. JeNseN / illustratioN: sCaNPix k Flere elekt ri IMAGE. Elbranchen uddanner næsten alle nye elektrikere, men mange forsvinder relativt hurtigt til andre erhverv. Nogle af de frafaldne skal i fremtiden hentes tilbage for at dække behovet for faglært arbejdskraft i installationsvirksomhederne, og det kræver en særlig indsats, fremgår det af en ny analyse Elektrikeres vurdering af installationsbranchen (Andel der svarer “meget enig” eller “enig” i vurderingen af branchen) Lille risiko for fysisk/ psysisk nedslidning Lønnen er god Branchen giver faglig status/prestige Gode karrieremuligheder God mulighed for planlægning af arbejdsdag God mulighed for fast beskæftigelse God mulighed for efterog videreuddannelse God mulighed for arbejde med nyeste teknologi Afvekslende og udfordrende opgaver 0 20 Beskæftiget i installationsbranchen Beskæftiget i anden branche Kilde: New Insight: Survey blandt lærlinge der har afbrudt deres uddannelse FORSKELLE. Elektrikere i installationsbranchen er generelt mere positive over for branchen end kolleger, som arbejder i andre jobområder. o tredjedele af alle uddannede elektrikere arbejder uden for installationsbranchen – først og fremmest i industrien og serviceerhvervene – men næsten halvdelen har ikke endegyldigt sagt farvel til et job hos en elinstallatør. 46 procent kan godt forestille sig, at de vender tilbage til branchen i løbet af de næste to-tre år, fremgår det af en ny rapport, som analysefirmaet New Insight har lavet for Dansk El-Forbund og TEKNIQ. Rapporten ”El-branchens fremtidige lærlingebehov”, som var omtalt i sidste nummer af Electra, dokumenterer, at der allerede fra t % 40 60 80 100 | 14 | electra | Februar 2010 | Andel elektrikere, som regner med at arbejde i installationsbranchen om 2-3 år (I pct., opdelt på nuværende branchetilknytning)2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=15re e 2013 vil blive kamp om de uddannede elektrikere. Udgangspunktet for analysen er det forhold, at stort set alle elektrikere uddannes i installationsbranchens virksomheder, men at mere end halvdelen er sivet til andre erhvervsområder allerede i 30-35 års alderen. skal hentes hjem der, har generelt en mindre positiv vurdering af installationsbranchen end deres kolleger i installationsvirksomhederne. Hvor 80-90 procent af de elektrikere, som i dag er ansat i installationsbranchen, erklærer sig enige i, at den byder på afvekslende og udfordrende jobfunktioner, giver mulighed for at arbejde med ny teknologi og rummer gode muligheder for efter- og videreuddannelse, svarer kun godt 60 procent af elektrikerne, som hæver deres løn inden for andre erhvervsområder, sig enig i det samme postulat. Af undersøgelsen fra New Insight fremgår det også, at installationsbranchen generelt blandt elektrikerne har nogle imageudfordringer i forhold til begreber som prestige og status, karrieremuligheder, lønforhold og nedslidningsrisiko. virksomhederne tilbyder både udviklingsmuligheder og afvekslende og interessante arbejdsopgaver. Det spiller ikke mindst en afgørende rolle for de unge under 30 år. For elektrikere over 40 år tæller det tungt, at de ikke udsættes for unødvendig risiko for nedslidning hverken psykisk eller fysisk. Hver tredje i denne aldersgruppe lægger vægt på dette forhold, når de skal overveje, om de vil lade sig ansætte i en installationsvirksomhed. Konklusionerne i undersøgelsen fra New Insight har både en forside og en bagside, konstaterer underdirektør Tina Voldby, TEKNIQ. – Den dårlige nyhed er naturligvis, at elektrikerne er så efterspurgt en arbejdskraft i andre brancher, at vi mister mange af dem, vi selv har udlært. Til gengæld kan vi glæde os over, at mange elektrikere trods alt ikke er tabt for branchen, men sagtens kan se sig selv vende tilbage til en installationsvirksomhed inden for bare et par år eller tre. Skal denne rekrutteringsproces lykkes, fordrer det selvsagt, at vi hele tiden arbejder med branchens image og skaber tilstrækkeligt spændende og udfordrende job, siger Tina Voldby. n to muligheder Udover at indgå flere lærlingekontrakter vil installationsbranchen kunne dække det fremtidige behov for faglært arbejdskraft ved at rekruttere fra andre brancheområder, som i vidt omfang har overtaget de elektrikere, der ellers hovedsageligt har fået deres uddannelse i installationsvirksomhederne. Og potentialet er tilsyneladende stort, men de frafaldne elektrikere vender ikke automatisk tilbage til installationsbranchen, fremgår det også af analysen fra New Insight. Generelt godt ry Generelt har installationsvirksomhederne et godt ry blandt elektrikerne, men deres vurdering varierer afhængigt af deres branchetilknytning, og de elektrikere, der er beskæftiget på arbejdspladser i andre erhvervsområ- elektrikerne har forventninger Det er karakteristisk, at de unge, som er beskæftiget i installationsbranchen er mere positive end de ældre over 40 år. Skal flere elektrikere vende tilbage til installationsbranchen fra andre jobområder, kræver det ifølge analysen, at installations- | Februar 2010 | electra | 15 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=16fast beskæftigelse God mulighed for arbejde aRbejdskRaft med nyeste teknologi aF klaus a. JeNseN God mulighed for efterog videreuddannelse Afvekslende og udfordrende opgaver 0 20 Beskæftiget i installationsbranchen Beskæftiget i anden branche Kilde: New Insight: Survey blandt lærlinge der har afbrudt deres uddannelse 40 60 80 % 100 Andel elektrikere, som regner med at arbejde i installationsbranchen om 2-3 år (I pct., opdelt på nuværende branchetilknytning) Alle OVERVEJELSE. Næsten halvdelen af de elektrikere, som har forladt installationsbranchen til fordel for et job andre steder, har ikke endegyldigt sagt farvel til branchen, konstaterer New Insight i sin analyse. Der findes en stor åbenhed overfor at søge tilbage til el-installationsbranchen, selvom tallene ifølge New Insight ikke er ensbetydende med, at alle også aktivt vil søge job hos en installatør igen. Ansat i installationsbranchen Ikke ansat i installationsbranchen 0 Ja 20 Ja, som installatør 40 Nej 60 Ved ikke 80 100 Kilde: New Insight: Survey blandt lærlinge der har afbrudt deres uddannelse Årsager til færdiguddannedes brancheskift (Skift væk fra installationsbranchen) Ønskede andre arbejdsopgaver Søgte nye udfordringer Ønskede mere afvekslende arbejde Ønske om bedre jobog karrieremulighed De dygtige elektrikere Ønskede mere i løn Videreuddannede sig til forlader installationsbranchen og arbejde i anden branche Nedslidt - søgte mindre fysisk/ får beskæftigelse andre steder, psykisk krævende job hænger det også sammen med, Ville ikke fortsætte med at elektrikeren har mange kompetencer. Det akkordløn StartedeLindpros egen virksomhed mener HR-chef Dorthe Helander. ca. 900 en elektrikeruddannelse eller er under uddannelse som elektriker. Den store installationsvirksomhed har sat fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere i system gennem oprettelsen af det såkaldte Lindpro Akademi i 2007. – Elektrikeren er måske nok håndværker, – Via Lindpro Akademiet gennemfører vi men han er næsten mere end det. Han har årlige MUS-samtaler og laver udviklings- og en uddannelse, som det er nemt at bygge Hverken uddannelsesplaner enkelte medarenig eller uenig for den Uenig/helt uenig Meget enig videre på og som derfor giver mange muligbejder. Hos os er det helt legalt at sige, at Kilde: New Insight: Survey blandt lærlinge der har afbrudt deres uddannelse heder, konstaterer hun. man gerne vil noget andet og måske tilmed Af Lindpros 1.150 medarbejdere har de noget mere end den jobfunktion, man be- Bedre mulighed for efter-/ videreuddannelse Undgå fysisk/psykisk nedslidning På grund af arbejdspres år et meget stort antal elektrikere 0 20 40 60 80 100 finder sig i. Nogle vil gerne lave det samme hele livet, mens andre ønsker forandring, og begge grupper bør man respektere. Det nytter hverken at fastholde folk i job, hvor de ikke trives, eller omvendt at tvinge dygtige medarbejdere ud i store forandringer, som de ikke selv beder om, siger Dorthe Helander. 120 146 lærlingekontrakter Lindpro har konstant ca. 146 lærlinge under uddannelse, og også sidsteårslærlinge kom- | 16 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=17aRbejdskRaft aF klaus a. JeNseN Den individuelle udfordring FrIHeD. Hos Midtjysk El Center A/S i Ikast har de ingen stor forkromet plan for efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere, men for at tiltrække og fastholde elektrikere lader de den enkelte få så meget indflydelse på eget arbejde som muligt il man fastholde eller tiltrække dygtige medarbejdere, handler det i vidt omfang om at give den enkelte frihed til at tilrettelægge sin egen arbejdsmæssige dagligdag. Og så drejer det sig også om at bruge folk dér, hvor de er bedst. – Hvis en medarbejder f.eks. brænder for at lave tågesikring, skal man selvfølgelig tage det alvorligt, fordi han så typisk også vil være den bedste ambassadør over for kunden, siger elinstallatør Viggo Mulvad, som driver virksomheden Midtjysk El Center A/S i Ikast med ca. 30 ansatte. Han er kun delvist enig i New Insight-analysens konklusion om, at elektrikere går efter job med en udfordrende og afvekslende profil: – Det er meget individuelt fra person til person. Nogle kan kun trives, hvis de får lov til at gå på større og længerevarende projekter, mens andre helst skal rundt på otte forskellige steder hver dag. Vi forsøger at bruge vores folk efter deres ønsker og behov, og i dén forstand er der forskel på, hvad den enkelte finder udfordrende. en lærling inden for dette felt, siger Viggo Mulvad, som ikke har nogen stor og forkromet plan for efter- og videreuddannelse af sine medarbejdere. – Vi aftaler fra gang til gang på baggrund af de ønsker, vi bliver præsenteret for, og vi benytter os meget af leverandørkurser på de forskellige specialområder. Viggo Mulvad vil gerne skrive under på et postulat om, at der i løbet af få år bliver rift om dygtige, faglærte elektrikere: – Lige her og nu hedder det krise, men det er kun et år siden, at det var vanskeligt at rekruttere, og jeg forventer, at det i løbet af kort tid bliver tilfældet igen. I den forbindelse er det trist, at ikke flere end installationsbranchen selv uddanner lærlinge.n rift om elektrikerne Midtjysk El Center drøfter i øjeblikket med tre svagstrømsteknikere med særlige interesser og kompetencer inden for antenner, sikringsopgaver og it, hvordan området kan gøres til en forretningsfornuftig enhed i virksomheden. De tre har hidtil arbejdet meget autonomt med deres opgaver. – Vi vil gerne skabe nogle flere arbejdsog karrieremæssige muligheder, noget mere kritisk masse, så vi f.eks. også kan ansætte FOKUSOMrÅDe. Lindpro har sat fastholdelse og rekruttering af dygtige medarbejdere i system gennem oprettelsen af det såkaldte Lindpro Akademi mer til en såkaldt LUS-samtale, som skal afdække, om de som færdiguddannede har forventninger om at kunne fortsætte i virksomheden og også med hvilke jobambitioner. – Jeg er ikke i tvivl om, at der i fremtiden bliver mangel på dygtige, faglærte elektrikere, bl.a. på grund af små årgange, og derfor er vi allerede nu meget opmærksomme på at sikre den nødvendige rekruttering. Vi gør meget for at kunne bibeholde vores store antal lærlinge, fordi det også er vores eget ansvar at uddanne de elektrikere, vi senere får brug for, siger Dorthe Helander. lander, der har dette overordnede råd til installationsbranchens virksomheder, som formentlig snart igen skal ud at slås om arbejdskraften: – Lyt til elektrikernes ønsker og vær ikke bange for at videreuddanne dygtige folk. Ingen er ens. Se på den enkeltes potentiale og giv ham de nødvendige muligheder. n Ingen er ens Lindpro har på forskellig vis gennemført en ligestillingspolitik mellem timelønnede og funktionærer, og den betyder bl.a., at der tilbydes samme personalegoder til både funktionærer og timelønnede. – Vi ønsker ikke, at der skal gøres forskel på medarbejdergrupperne. Det handler om status og ligeværdighed, siger Dorthe He- | Februar 2010 | electra | 17 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=18aRbejdsmILjø aF amalie matHiasseN Få hurtig viden om arbejdsmiljø HJÆlP tIl SelVHJÆlP. tekNiQ og Dansk el-Forbund har sammen lanceret arbejdsmiljøportalen.dk, som har været åben siden 1. januar. Her kan arbejdsgivere og medarbejdere finde al relevant information om arbejdsmiljø. Fra love, regler og pjecer til EU-domme på området rbejdsmiljø fra A til Z. Sådan kan man beskrive indholdet af en ny portal, som TEKNIQ og Dansk El-Forbund står bag. Portalen, der gik i luften 1. januar, er med TEKNIQs overenskomstchef Birger Hermanssons ord hjælp til selvhjælp hos virksomhederne. En selvhjælp der er blevet mere nødvendig nu, hvor BST-pligten er ophørt, og Elog VVS-branche BST blev nedlagt for et år siden. – Før havde virksomhederne jo pligt til at betale til og være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste, som de kunne ringe til for at få rådgivning. I dag køber de i stedet rådgivning på det frie marked, men jeg vil mene, at virksomhederne kan spare mange opringninger til arbejdsmiljørådgivere og dermed penge, hvis de begynder at bruge den nye portal, siger Birger Hermansson. TEKNIQ og Dansk El-Forbund besluttede sig for at investere penge i portalen, da de stod tilbage med bunkevis af materiale og oplysninger om arbejdsmiljø fra det gamle El- og VVS-branche BST. I første omgang var materialet overgået til virksomheden TEK| 18 | electra | Februar 2010 | a NIQ Arbejdsmiljø, men da den blev lukket i 2009, var materialet pludselig i fare for at ryge i spildbunken, som forbundssekretær Lene Christiansen fra Dansk El-Forbund udtrykker det. – Og det ville vi gerne undgå, da vi stod med en masse virkelig godt materiale og god viden. Samtidig synes vi, at det var fornuftigt, at de to organisationer udviste fælles fodslag her, for vi rykker mest ved at stå sammen om så vigtigt et område som arbejdsmiljøet, siger Lene Christiansen, der håber, at både forbundets forskellige afdelinger, medlemmerne og sikkerhedsrepræsentanterne vil bruge portalen. Kan bruges til dokumentation Finansieringen af den nye portal kom fra nogle midler, som stod i det gamle BrancheBST, og firmaet Schultz Information, der har oprettet portalen, er hyret til fortsat at vedligeholde den, så portalen hele tiden vil være opdateret med den nyeste viden på arbejdsmiljøområdet. Birger Hermansson er meget tilfreds med Schultz’ opbygning af portalen og vil især gerne fremhæve en meget effek- tiv og pædagogisk søgefunktion og så det forhold, at portalen netop er ved at blive opgraderet med en nyhedstjeneste, som alle brugere kan fodre med egne specifikke ønsker til emner om arbejdsmiljø. Robotten scanner så løbende internettet for ændringer i og nyheder inden for de emner og holder brugerne opdaterede med det, de ønsker. – Hvis din virksomhed er OHSAS 8001-certificeret inden for arbejdsmiljø, bliver denne funktion f.eks. oplagt at bruge til det dokumentationsarbejde, du er forpligtet til at udføre over for den myndighed, som har certificeret din virksomhed. Med nyhedstjenesten kan du hurtigt og nemt dokumentere, at du holder dig ajour med ændringer på de relevante områder inden for arbejdsmiljø, forklarer Birger Hermansson. Arbejdsmiljøportalen kan findes via både TEKNIQs og el-forbundets hjemmeside. På TEKNIQs hjemmeside kommer du ind på portalen ved at gå ind under Medlemsrådgivning/Arbejdsmiljø/Arbejdsmiljøportalen (du skal være logget på som medlem). n2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=19konjunktuRkomPas aF økoNomisk-statistisk koNsuleNt klaus mosekJær maDseN På denne side sætter Electra fokus på elbranchens væsentligste nøgletal. I hvert nummer udvælges et eller flere nøgletal, som har særlig relevans for den øjeblikkelige situation i branchen. Ledighedsprocent 6 ledighed i Dansk el-Forbund Ledighedsprocent 5 6 Ledighedsprocent 4 6 5 3 5 4 2 4 3 1 3 2 2005U27 2005U27 2005U27 2006U01 2006U01 2006U01 2007U01 2007U01 2007U01 2007U27 2007U27 2007U27 2008U01 2008U01 2008U01 2008U27 2008U27 2008U27 2009U01 2009U01 2009U01 2002U01 2002U01 2002U01 2002U27 2002U27 2002U27 2003U27 2003U27 2003U27 2004U01 2004U01 2004U01 2004U27 2004U27 2004U27 2003U01 2003U01 2003U01 2005U01 2005U01 2005U01 2006U27 2006U27 2006U27 2009U27 2009U27 2009U27 0 2 1 1 0 0 Antallet af ledige i elbranchen er steget betragteligt igennem 2009. Ved indgangen til 2009 var der omkring 300 ledige elektrikere i elbranchen – svarende til en ledighedsprocent på ca. 1. Selv om antallet af ledige var steget i slutningen af 2008, var niveauet stadig historisk lavt. Men i løbet af 2009 er ledigheden i elbranchen seksdoblet. Ved udgangen af 2009 var der således 1.294 ledige elektrikere – svarende til en ledighedsprocent på 5,9. Det er den højeste ledighedsprocent siden årtusindskiftet. Lidt positivt er det dog, at ledighedsprocenten i slutningen af året har stabiliseret sig. ledigheden seksdoblet på et år Kilde: Dansk El-Forbund 8 regional ledighed for elektrikere 7 8 6 7 8 5 6 7 4 5 6 3 4 5 2 3 4 1 2 3 0 1 2 0 1 0 Syddanmark Sjælland Syddanmark Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Sjælland Nordjylland Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Midtjylland Hovedstaden 2008U43 2008U43 2008U43 2009U03 2009U03 2009U03 2009U09 2009U09 2009U09 2009U15 2009U15 2009U15 2009U21 2009U21 2009U21 2009U27 2009U27 2009U27 2009U33 2009U33 2009U33 2008U07 2008U07 2008U07 2008U13 2008U13 2008U13 2008U19 2008U19 2008U19 2008U25 2008U25 2008U25 2008U31 2008U31 2008U31 2008U01 2008U01 2008U01 2009U39 2009U39 2009U39 2008U37 2008U37 2008U37 2008U49 2008U49 2008U49 2009U45 2009U45 2009U45 2009U51 2009U51 2009U51 Hovedstaden region Sjælland har højeste ledighed Kilde: Dansk El-Forbund Generelt har ledigheden i elbranchen udviklet sig på samme måde i landets fem regioner. Ledigheden begyndte i alle regioner først for alvor at stige ved indgangen til 2009. Der er dog en vis niveauforskel i regionernes ledighed. Således er det Region Hovedstaden, som med en ledighedsprocent på 4,9 har den laveste ledighed. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom det frem til 2009 var Region Hovedstaden, der havde den højeste ledighedsprocent. Den højeste ledighedsprocent finder man i dag i Region Sjælland, hvor ledigheden ligger på 6,7 procent. I Region Syddanmark ligger ledigheden på 6,5 procent, i Region Midtjylland er ledigheden 6,1 procent, og i Region Nordjylland er den 5,9 procent. ledighed i bygge- og anlægsbranchen 30 25 30 20 30 25 15 25 20 10 20 15 5 15 10 2006U30 2006U30 2006U30 2006U49 2006U49 2006U49 2007U35 2007U35 2007U35 2008U02 2008U02 2008U02 2008U21 2008U21 2008U21 2008U40 2008U40 2008U40 2009U07 2009U07 2009U07 2004U01 2004U01 2004U01 2003U20 2003U20 2003U20 2004U06 2004U06 2004U06 2005U25 2005U25 2005U25 2005U44 2005U44 2005U44 2006U11 2006U11 2006U11 2009U26 2009U26 2009U26 2004U39 2004U39 2004U39 2007U16 2007U16 2007U16 2009U45 2009U45 2009U45 0 10 5 5 0 0 elbranchen har laveste ledighed Dansk Elforbund BAT (Metal) Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk Elforbund BAT (TIB) Dansk Elforbund Blik- og Rørarbejderforbundet BAT (Murere) Blikog Rørarbejderforbundet BAT (TIB) BAT (Murere) BAT (Malere) BAT (Metal) BAT (Alle fag) BAT (Metal) (Malere) BAT (3F) BAT (Malere) (Alle fag) BAT (3F) Den økonomiske afmatning har sat sine spor på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsnedgangen i det danske samfund fik hurtigere betydning for ledigheden i den øvrige del af bygge- og anlægsbranchen. Her steg ledigheden betragteligt allerede fra midten af 2008, hvor ledigheden lå på 2 procent. For de øvrige2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=20femeRn bæLt-foRbIndeLsen aF klaus a. JeNseN / illustratioNer: FemerN a/s Fast arbejde FOrBereDelSe. selv om produktionen på den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland først går i gang om tre år arbejdes der allerede på højtryk med planlægningen af en bro eller tunnel. 10.000 mand skal beskæftiges med projektet i en årrække, og der kommer mange opgaver til installationsbranchen er bliver tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt, når arbejdet med at bygge en fast forbindelse mellem Rødby og Puttgarden via Femern Bælt går i gang i begyndelsen af 2013. I europæisk sammenhæng har kun tunnelbyggeriet under den engelske kanal været større, så Peter Lundhus, der er direktør for projektselskabet Femern A/S, praler ikke, når han konstaterer, at mange internationale entreprenørers øjne er rettet mod Danmark i øjeblikket: – Vi hører til i den helt store liga, og i realiteten er der vel ikke infrastrukturprojekter undervejs globalt netop nu, som kan måle sig med den kommende faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland, siger han. Om der skal bygges en bro eller en tunnel | 20 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=21er fortsat uafklaret. To ingeniørhold arbejder på at beregne de forskellige muligheder og konsekvenser ved at vælge den ene løsning frem for den anden på den 19 kilometer lange strækning over Femern Bælt, og først i løbet af 2011 vil der blive truffet en beslutning. – I traktaten mellem Danmark og Tyskland er broen det foretrukne, men der kan bl.a. være besejlingsmæssige forhold, som gør, at vi må have tunnelen i baghånden, og alt det regner vi i øjeblikket på, siger Peter Lundhus. Prisen for kyst til kyst-delen af den faste forbindelse er i 2008-priser beregnet til 33 milliarder kroner for en broløsning og 41 milliarder kroner for en tunnel. Mange arbejdspladser Når arbejdet om tre år går i gang, vil op mod 10.000 mennesker frem til udgangen af på Femern 2018 være beskæftiget med byggeriet og håndteringen af de enorme mængder materialer og udstyr til fremstilling af bro- eller tunnelelementer. Der skal under alle omstændigheder etableres en arbejdsplads øst for Rødby Havn, hvor 500-1.000 mennesker dagligt vil have deres gang, og desuden skal der forskellige steder i Østersøregionen oprettes fire-fem egentlige produktionspladser, som hver vil komme til at beskæftige et par tusinde mand. Femern A/S har i januar offentliggjort to rapporter, der beskriver kravene til disse arbejdspladser og produktionssteder, og selskabet opfordrer i øjeblikket kommuner og regioner i Østersøområdet til at byde ind på at blive hjemsted for en af disse pladser, hvor elementerne til broen eller en tunnel skal produceres og samles. – Vi ved endnu ikke, om vi skal bygge en bro eller en tunnel. Men vi kender i stor ud- strækning omfanget af og kravene til de kommende arbejdspladser uanset hvilken teknisk løsning, der vil blive valgt. Derfor vil vi i løbet af 2010 finde ud af, hvor de kan placeres og derefter i 2011 hjælpe de aktuelle kommuner med at få den nødvendige myndighedsgodkendelse. Det er vigtigt at forberede sig godt i denne fase, siger Peter Lundhus. Mange installationsopgaver Femern A/S forventer, at produktionsstederne vil blive placeret tæt på Lolland eller øen Fehmern, men i princippet kan de også komme til at ligge længere væk fra linjeføringen, og i sidste ende er det de entreprenører, som vinder byggekontrakterne, der træffer beslutning om placering af deres produktionssted. Ifølge Peter Lundhus er der næppe tvivl om, at Lolland selv vil lægge billet ind på at COMPUTERMODEL. Sådan kan den kommende skråstagsbro på den 19 kilometer lange strækning over Femern Bælt komme til at se ud i dagslys (foregående side) og ved nattetide. blive hjemsted for et af produktionsstederne, som hver især vil medføre etableringsomkostninger i størrelsesordenen en halv milliard kroner. – I den forbindelse kommer de tekniske installationer til at spille en betydelig rolle, bl.a. skal der jo føres meget store mængder strøm frem, siger Peter Lundhus. Hvor stort et volumen de tekniske installationer får på selve den faste forbindelse over Femern Bælt har projektselskabet ikke regnet på, og størrelsesordenen vil også afhænge af valget af bro eller tunnel, hvor det sidste valg vil kræve betydeligt flere tekniske installationer end en broløsning. Men også tilslutningsanlæggene til Femern-forbindelsen vil i sig selv skabe et meget stort antal arbejdspladser i installationsbranchen. Bl.a. skal jernbanen fra Ringsted til Rødby udbygges til dobbeltspor og samtidig elektrificeres, og der skal investeres i nye veje. n | Februar 2010 | electra | 21 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=22femeRn bæLt-foRbIndeLsen aF klaus a. JeNseN / illustratioNer: FemerN a/s Internationalt udbud i 2012 StYrKe. Det er vigtigt, at installationsbranchen forbereder sig godt gennem samarbejde og samling af kompetencer, før den faste Femern-forbindelse skal bygges, siger direktør Peter lundhus fra projektselskabet Femern a/s. Han har en fortid som teknisk chef på øresunds-forbindelsen Femern-forbindelsen n et bliver store og internationale konsortier, som får opgaven med at bygge den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt – og installationsbranchen kommer med som underleverandør til den betontunge anlægsopgave. – Vi regner med at gennemføre prækvalifikation af en række internationale konsortier mod slutningen af 2011, og derefter vil opgaven komme i udbud i løbet af 2012. Vi sigter mod at indgå tre store kontrakter i størrelsesordenen 10 milliarder kroner hver, og når vi vælger denne model, skyldes det ønsket om risikospredning, siger direktør Peter Lundhus fra projektselskabet Femern A/S. Før prækvalifikation og udbud afleverer selskabet i tredje kvartal næste år en VVMredegørelse til både de tyske og danske myndigheder. Redegørelsen fortæller noget om de miljømæssige konsekvenser ved at bygge henholdsvis en bro og en sænketun| 22 | electra | Februar 2010 | n n n n n n n 19 kilometer fra Rødby på Lolland til Puttgarden i Tyskland. Projekteringsloven blev vedtaget i Folketinget i marts 2009 af alle partier bortset fra Enhedslisten. Femern-forbindelsen er et fælles dansk-tysk projekt, som støttes økonomisk af EU. Forbindelsen bygges ENTEN som en skråstagsbro med fire vejbaner og to jernbanespor i en konstruktion med fire pyloner af 281 meters højde ELLER som en sænketunnel. Budgetteret pris for en bro er 33 milliarder kroner i 2008-priser. Prisen for en tunnelløsning er 41 milliarder kroner. De danske landanlæg forventes yderligere at ville koste ca. 10 milliarder kroner. Byggeperiode fra primo 2013 til ultimo 2018. Tidsplan i øvrigt: VVM-redegørelse og indstilling om bro eller tunnel 3. kvartal 2011. Prækvalifikation ultimo 2011/primo 2012. Anlægslov 2012. Den faste forbindelse ejes af Danmark via det statsejede selskab Sund & Bælt, og betalingsanlæggene bliver placeret på den danske side. Forventet tilbagebetalingstid: 30 år. Trafikprognose: Den forventede daglige trafik i 2018 er 7.700 køretøjer, stigende til 10.300 køretøjer i 2022. Udbygning af infrastrukturen i land omfatter bl.a. etablering af dobbeltspor og elektrificering af jernbanen fra Ringsted til Rødby Havn. Politisk beslutning om projektet forventes truffet i 2012. Projektet hænger desuden sammen med en udvidelse af kapaciteten til primært banegods mellem Tårnby og Kastrup. Det indebærer også, at kapaciteten ved lufthavnsstationen i Kastrup skal forøges.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=23CENTRUM. En fast forbindelse over Femern Bælt vil ændre afgørende ved de geografiske forudsætninger i store dele af Østersøområdet, som det fremgår af kortudsnittet øverst. Nederst et af de forslag til længdeprofil for en skråstagsbro, Femern A/S arbejder med. nel, og i forbindelse med aflevering af VVMredegørelsen vil Femern A/S også komme med indstilling om den foretrukne løsning. Derefter ligger det i køreplanen, at det danske folketing i løbet af 2012 gennemfører en anlægslov, så arbejdet på Femern-forbindelsen kan komme i gang umiddelbart efter nytår 2013. Kritisk masse Selv om produktionen først begynder om tre år, opfordrer Peter Lundhus til, at også installationsbranchen allerede nu forbereder sig grundigt på den kommende kæmpeopgave. Han opfordrer i den forbindelse til samarbejde for at skabe så mange danske arbejdspladser på projektet som muligt. – Det er en god ide, at man går sammen i branchen. Den lille installatør har et problem i denne sammenhæng, for selv de små bidder, som kommer i spil, når toget kører, vil være meget store for den mindre virksomhed. Det er vigtigt, at installationsbranchen er i stand til at kunne levere en samlet løsning til entreprenørerne, når de kommer og beder om en ydelse. Det vil være en klar fordel, at man samler kompetencerne, og det vil f.eks. også kræve en uddannelsesmæssig opkvalificering af medarbejdere at være med på projektet, siger Peter Lundhus. erfaren direktør Selv ryster han ikke på hånden, når han ser frem mod realiseringen af den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Fra sin tid som teknisk direktør på Øresundsforbindelsen kender han udfordringerne og vilkårene ved store anlægsprojekter af denne type. – Jeg er helt rolig. Det gælder om at træffe de enkelte beslutninger i den rigtige rækkefølge. n | Februar 2010 | electra | 23 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=24femeRn bæLt-foRbIndeLsen aF klaus a. JeNseN /Foto: lFtC Med tredobbelt styrke FÆlleSSKaB. tre elinstallationsvirksomheder på lolland-Falster lægger kræfterne sammen i et nyt selskab, som skal hente opgaver hjem på Femern-projektet og andre store opgaver i regionen il man være med, når det går løs på danmarkshistoriens største anlægsopgave, må man selv have et vist volumen. Det har været rationalet bag dannelsen af anpartsselskabet Lolland Falster Technical Contractors, som tre af Lolland Falsters største elinstallationsforretninger står bag med henblik på at kunne byde ind på opgaver omkring den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. De tre samarbejdspartnere er Aktiv El A/S, Nakskov, Rask El Service ApS, Holeby, samt Eskilstrup & Nykøbing Falster El ApS. – Gennem samarbejdet tredobler vi vores styrke i forhold til Femern-projektet og andre store anlægsopgaver ved at samle forskellige kompetencer, men det fælles selskab vil også være med til at styrke den fortsatte udvikling af vores egne virksomheder. Det, vi kommer til at lave i fællesskab, er opgaver, vi ikke har nogen mulighed for at klare alene. Vores respektive virksomheder drives videre som hidtil, og i dagligdagen vil vi alle forbereder sig yit gør det. bravida gør det. kemp & lauritzen gør det. og mange andre større og mindre installationsvirksomheder gør det: Forbereder sig på de kommende års store infrastrukturprojekter og ikke mindst på det største af dem alle, den faste forbindelse over Femern bælt. electra har spurgt de tre førende teknikentreprenører, hvordan de organiserer sig i forhold til Femern-projektet. SØreN FraHM raUN, regionsdirektør for Baneteknik, Bravida: – Vi forbereder os på flere fronter. Udover den faste forbindelse skal der også bygges | 24 | electra | Februar 2010 | nye veje og jernbaner, som er interessante for Bravida. Vi er allerede nu meget opmærksomme på, at vi skal have de rette medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, når det går løs.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=25GLÆDE. Elinstallatørerne Lars Sørensen (tv.), Søren Rask og Vagn Hansen har via det fælles selskab LFTC forberedt sig godt og har betydelige forventninger til at få opgaver i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Lolland i Holeby – det tidligere MAN-B&W domicil, som Søren Rask er medejer af. Den lokale styrke Men Lolland Falster Technical Contractors har endnu ikke folk på lønningslisten og får det måske heller ikke det næste års tid, for arbejdet med den faste forbindelse over Femern Bælt kommer først i gang omkring årsskiftet 2012/13. Forinden skal der imidlertid etableres en byggeplads i Rødby, hvor minimum 500 mand vil komme til at arbejde, og her regner LFTC med at få opgaver med etablering af og service på både el- og vvs-installationerne. – Vore store styrke er, at vi i forvejen befinder os på stedet og har et godt lokalkendskab. Når vi kommer i gang, skal der ansættes en direktør, vi skal have en person til at sælge og sparke døre op, og LFTC får til den tid også sine egne medarbejdere. Alle siger jo, at mindre og mellemstore virk-  fortsat være konkurrenter, siger elinstallatør Søren Rask, som er direktør i det nye konsortium LFTC ApS. Også andre projekter Ud over Femern-forbindelsen og de tilhørende landanlæg har selskabet også sigtet rettet mod at få opgaver på en række planlagte store infrastrukturprojekter i regionen og når der f.eks. skal bygges et nyt statsfængsel på Nordfalster. De tre virksomheder bag LFTC råder tilsammen over 140 medarbejdere og repræsenterer en årlig omsætning i størrelsesordenen 125 millioner kroner. Foreløbig er der investeret i nærheden af 200.000 kroner i det fælles selskab, der har fået virksomhedsadresse i Erhvervsparken Bravida er i forvejen repræsenteret på Lolland med en mindre entreprenørafdeling, og vi har allerede lejet ekstra bygningskapacitet i Maribo med henblik på de kommende opgaver på den faste forbindelse og dens tilslutningsanlæg. Spørgsmålet om Femern-forbindelsen drøftes løbende på ledelsesniveau, og ledergruppen samles i februar til et seminar, hvor de store infrastrukturprojekter og herunder Femern er på dagsordenen. Det er i øjeblikket fortsat svært at gennemskue fremdriften i Femern-projektet, og vi ved f.eks. ikke endnu, hvornår der bliver budt opgaver ud. De samme vilkår er gældende på baneområdet. Bravida har allerede en afdeling, som er rettet specifikt mod baneaktiviteter, og der skal jo laves dobbeltspor, elektrificeres plus udbygges med nye signalanlæg på strækningen ned mod Rødby. Det er meget interes- sante opgaver for os, men vi ved ikke, om entrepriseformen bliver total eller fagopdelt. Man kan sagtens forestille sig, at vi kommer til at trække på Bravidas samlede nordiske organisation, når anlægsarbejdet går i gang. I Semco-tiden var Bravida meget aktiv på både Storebælts- og Øresundsforbindelsen, så vi har erfaringer at trække på. Vi forventer, at konkurrencesituationen omkring Femern-forbindelsen bliver international og meget skarp. Flere og flere europæiske teknikentreprenører er kommet tæt på Danmark i de seneste år, og på vejsiden er det meget tydeligt. Motorvejsbyggeriet mellem Tinglev og Sønderborg er et godt eksempel. NIelS rIIS, salgschef, YIt: – Vi følger de store infrastrukturprojekter meget nøje, og YIT etablerede i efteråret en afdeling bestående af godt 15 medarbejde- re, som alene beskæftiger sig med at følge og lave kalkulationer på de kommende års store offentlige opgaver. De kommer også til at omfatte meget store udbud på teknikområdet, og skal man have del i opgaverne forudsætter det, at organisationen er skruet rigtigt sammen. Opgaverne spænder vidt fra elektrificering og etablering af nye signalanlæg på jernbanen, kabellægning af højspændingsnettet til ny metroring i København og byggeri af tunnel under Marselisborg Boulevard i Århus. Femern-forbindelsen er selvfølgelige ekstraordinært interessant, fordi det både handler om selve forbindelsen og infrastrukturen i baglandet, som efter vores sk2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=26femeRn bæLt-foRbIndeLsen  somheder skal gå sammen, hvis de vil have arbejde på de helt store projekter. Det er det, vi nu i første omgang har, og det har vi faktisk fået meget ros for, siger Søren Rask. lFtc apS n Kinesere eller franskmænd… Ingen af samarbejdspartnerne gør sig – selvsagt – noget håb om at få nogen teknisk hovedentreprise på Femern-projektet. LFTC vil formentlig komme til at befinde sig et godt stykke nede i fødekæden som underleverandør til en af de kommende kontraktholdere. – Vi ved jo slet ikke i dag, hvordan kontrakterne bliver skruet sammen, og hvem Femern A/S får som samarbejdspartnere. Det kan også på det tekniske område ligeså godt blive store kinesiske eller franske koncerner, som det kan blive danske teknikentreprenører. Det, vi ved er, at der skal bygges for i hvert fald 50 milliarder kroner, og hvis der ligger elarbejde for en milliard kroner i den samlede opgave, kunne det være realistisk, at vi går efter de 50-100 millioner kroner, siger Søren Rask. LFTC går i 2010 i gang med at opkvalificere en række medarbejdere i de tre bagvedliggende selskaber med henblik på at gøre n n n Samarbejdet i Lolland Falster Technical Contractors er indgået mellem Aktiv El A/S, Nakskov, med ca. 60 medarbejdere, Eskilstrup & Nykøbing Falster El ApS med ca. 50 mand og Rask El Service ApS, Holeby, med ca. 30 ansatte. De tre elinstallationsvirksomheder repræsenterer samlet en årlig omsætning i størrelsesordenen 125 millioner kroner. Ud over generelle eltekniske kompetencer driver Aktiv El også en vvs-afdeling, Eskilstrup & Nykøbing Falster El har eget elektroværksted, og Rask El Service bygger tavler. Hvert af de tre selskaber har en tredjedel ejerskab i LFTC ApS, hvor Søren Rask er direktør, Lars Sørensen, Eskilstrup & Nykøbing Falster El, er bestyrelsesformand og Vagn Hansen, Aktiv El, bestyrelsesmedlem. vil få et mægtigt boost med etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Fremtiden vil formentlig bl.a. byde på hurtigtogsforbindelse mellem København og Hamborg, udvidet sejlads på færgeruten Spodsbjerg-Tårs og med kun 20 minutters overfartstid og øget etablering af erhvervsvirksomheder langs motorvejen til Rødby. – Vi har en tro på og et håb om, at Lolland-Falster bliver det nye trekantområde, siger Søren Rask. n dem mere konkurrencedygtige til de kommende store infrastrukturopgaver. – Vi regner med at skulle videre- og efteruddanne vores personale på forskellige områder. Vi har f.eks. ingen erfaringer med jernbaneinstallationer, siger Søren Rask og henviser til, at den planlagte elektrificering af jernbanen til Rødby også vil kunne kaste job af sig. I et mere overordnet perspektiv tror installatørerne bag Lolland Falster Technical Contractors, at sydhavsøerne erhvervsmæssigt  vores opfattelse ikke mindst på land, at de sættes i gang nogenlunde samtidig. store teknikentrepriser kommer til at ligge. Vi kalkulerer forsigtigt med, at installationspakken på en broforbindelse vil udgøre 5-8 procent af de samlede anlægsomkostninger, og at teknikdelen ved en tunnelløsning kommer til at ligge på 10-15 procent. Konkurrencen på Femern bliver international, men YIT har ikke taget stilling til nogen konsortiedannelse, fordi det stadig uden prækvalifikation og udbud er vanskeligt at vurdere, hvem der eventuelt vil være den rigtige partner. Spørgsmålet handler også om risikoafdækning. I øjeblikket afventer vi ligesom alle andre resultatet af den igangværende VVM-redegørelse, som foreligger i løbet af 2011 og som afklarer, om der skal bygges en bro eller en tunnel. Når arbejdet går i gang, kan det blive vanskeligt at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, fordi andre store projekter skal | 26 | electra | Februar 2010 | BeNNY MaX, salgsdirektør, Kemp & lauritzen: – Vi følger meget tæt, hvad der sker omkring Femern-forbindelsen, så vi er klar, når der med prækvalifikationen for alvor bliver budt op til dans. Men i øjeblikket er det lidt træden vande, bl.a. er der jo endnu ikke truffet beslutning om bro eller tunnelløsning.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=27dm foR unge eLektRIkeRe aF maleNe DissiNg / Foto: lars HorN / bagHuset Mikkel blev mester HÅNDVÆrKSMeSterSKaB. Danmarksmesterskaberne for unge elektrikere 2010 blev en succes med fokuserede deltagere, god opbakning fra nær og fjern og upartiske dommer med sans for det gode håndværk. succes var der også for den 21-årige mikkel Winskov Jensen, der kunne tage fra det nordjyske med den største pokal og titlen som Danmarks bedste unge elektriker 2010 STOLThED. Mikkel Winskov Jensen strålede om kap med den nypudsede pokal, da han var udråbt til Danmarks bedste unge elektriker 2010. ikkel Winskov Jensen er en mand, der ikke lader sig stoppe. Efter et længere ophold i USA, hvor han ikke havde haft værktøj i hænderne, stillede han i efteråret op i det sjællandske mesterskab for unge elektrikere med jetlag i kroppen – men kvalificerede sig til DM. Her tabte han et lysarmatur, der fik et lidt krøllet hjørne. Alligevel havde han lidt flere point end konkurrenterne, da dommeren havde lagt sammen og trukket fra. Og derfor kan Mikkel nu kalde sig Danmarks bedste unge elektriker 2010.  | Februar 2010 | electra | 27 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=28dm foR unge eLektRIkeRe  Det kom bag på vinderen, at det var hans navn, som TEKNIQs formand Søren Skræddergaard nævnte til sidst, da resultatet af de to dages konkurrence blev bekendtgjort: – Jeg havde maksimalt ventet en tredjeplads, fordi jeg jo var kommet til at tabe armaturet. Så da anden- og tredjepladsen var røget, troede jeg, at løbet var kørt, sagde en meget glad og stolt Mikkel Winskov Jensen efter præmieoverrækkelsen. Mikkel Winskov Jensen havde da også en god fornemmelse, da han var færdig med at løse opgaven. – Det gik godt nok. Jeg fulgte min plan for arbejdet, det tog bare lidt længere tid, end jeg havde troet. Jeg fandt selv et par småfejl, som jeg fik rettet. Så det har været sjovt. Vi har arbejdet under meget pres, og det har været lidt stressende, sagde Mikkel Winskov Jensen, der valgte at arbejde med høreværn, så han kunne være i sin egen verden. Stor opbakning fra mestre og skoler Bo Christensen fra El-Huset i Jyderup, der har været mester for Mikkel, samt Mikkels familie havde taget turen til Aalborg for at støtte op om hans deltagelse – og generelt var der fra hele landet god opbakning til de ti deltagere. Bo Christensen var selvsagt glad for Mikkels indsats: – Det giver da en stolthed. Det er en fornøjelse og dejligt og se, at han kan komme så langt. Det er jo også en cadeau til, at vi kan give dem den fornødne læring. Men det kræver en kombination af den rette lærling, skole og mester, understregede Bo Christensen. EUC Nordvestsjælland havde to tidligere elever med i konkurrencen og havde også taget turen til Tech College Aalborg. Faglærer Benny Bo Nielsen siger: – Det er vigtigt, at skolen støtter op om eleverne og giver dem et moralsk rygstød. I konkurrenceperioden har vi også en tættere kontakt med mester, og det er dejligt med den kontakt til virksomhederne. Den kan vi også bruge sidenhen. Højt niveau og gode håndværkere Mikkel Winskov Jensen blev dog ikke Danmarksmester uden kamp. Dommerne var enige om, at niveauet blandt de ti deltagere var højt. Installatør Rene Kjemtrup, der er skuemester, men debuterede som dommer ved et mesterskab siger: – Der er et flot niveau, og de er hurtige. Det er marginalerne, der gør forskellen, og vi skal som dommere være krakilere. Så vi ser også på, hvordan de står i båsen: træder de på kablerne mv. Dér er lidt større forskel på dem. Men det er dét, vi bliver bedømt på i hverdagen. Installatør Jens Ole Als, der udover at sidde i TEKNIQs bestyrelse også er en erfaren skuemester og mesterskabsdommer supplerer: – I forhold til hverdagen er dét, deltagerne laver rigtig flot. Men det er en konkurrencesituation, så vi kigger på millimeter. Og selvfølgelig at det sikkerhedsmæssige er i orden. Vi har fokus på det gode håndværk som f.eks. ledningernes bøjning. Det har jo også noget med sikkerhed at gøre. Det nytter ikke, at kunderne kan bruge kablerne som knagerækker. Derudover er der fokus på deltagernes arbejdsmiljø: Husker de at bruge sikkerhedsbriller, når de saver? Og står de rigtigt på stigen? Som deltagere i dette DM har I – bevidst eller ubevidst - påtaget jer et medansvar for branchen som helhed. I er blevet rollemodeller for de unge, som er i gang med en elektrikeruddannelse - de vil se på jer og tænke: ”respekt - så dygtig vil jeg også gerne være til mit fag”. Mit håb er, at de finder megen inspiration i jer. tekNiQs FormaND søreN skræDDergaarD SPLiTTELSE. Dommerne arbejdede i par, således at en elektriker fra Dansk El-Forbund (DEF) og en installatør fra TEKNIQ sammen vurderede deltagernes arbejde. Der var fuld enighed mellem Keld Elager Jensen (tv.) fra DEF og Jens Ole Als fra TEKNIQ i deres bedømmelser – men for at kunne bedømme ordentligt blev de nødt til at splitte deltagernes installationer ad. | 28 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=29– Vi har dem under observation under hele processen. Hvor svendeprøven er en slutkontrol, så laver vi også proceskontrol her, siger Jens Ole Als Overdommer Hans Fossum fra El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat (EVU) var ligesom de menige dommere imponeret over deltagerne: – Vi kan konstatere, at kvaliteten af det håndværksmæssige arbejde er højere i dag, end det var for bare få år siden. De unge elektrikere er simpelthen blevet bedre håndværkere. Og vi har også gjort mere ud af at finde de rigtige deltagere, siger Hans Fossum med henvisning til, at deltagerne ved DM for første gang var fundet ved regionale udtagelsesmesterskaber. Danmarksmesterskabet for unge elektrikere er arrangeret af Dansk El-Forbund og TEKNIQ. n TOP TRE. Fra venstre ses René Juul Møller (nr. 3) Mikkel Winskov Jensen (nr.1) og Allan Kellman (nr. 2) Deltagerne De ti deltagere ved DM for unge elektrikere 2010 var: n Mikkel Winskov Jensen fra Mørkøv – udlært hos El-Huset Jyderup (vinder) n Allan Kellman fra Tønder – udlært hos El-Gården Aps i Tinglev (nr. 2) n René Juul Møller fra Svendborg – udlært hos El-gården Svendborg (nr. 3) n Kasper Dyrnesli Ottesen fra Skagen – udlært hos Gade Nielsen Aps n Asbjørn Fonnesbæk Jørgensen fra Jyderup – udlært hos Eiland El-installation i Høng n Anders Kristensen fra Vallensbæk – udlært hos Lindpro A/S i Glostrup n Søren Brunsgaard Poulsen fra Lemvig – udlært hos El Jepsen i Nørre Nissum n Michael Ditlev Nielsen fra Nibe – udlært hos Nibe Installationsforretning fra Nibe n Daniel Nielsen fra Randers – udlært hos Mariager El-Center n Casper Jacobsen fra Ruds Vedby – udlært hos Elektrogården Dianalund OPGaVeN En lille bås med tre vægge og et tag skal forestille at være et hus på 250 m². Her skulle blandt andet indrettes kontor-hjemmearbejdsplads, og lys og ventilation skulle være på plads. Derudover skulle deltagerne programmere med IHC. Programmeringsopgaven gik blandt andet ud på at få en sensor til at virke som lyssensor om dagen og som alarmsensor om natten. | Februar 2010 | electra | 29 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=30Tema: renovering aF klaus a. JeNseN Hver tredje familie har større boligplaner odt hver tredje danske familie, som bor i ejer- eller andelsbolig, påtænker trods finanskrise i løbet af de næste to år at gennemføre en større ændring af boligen, viser en ny, repræsentativ undersøgelse, som A&B Analyse har gennemført for TEKNIQ. Hver tiende af de adspurgte i undersøgelsen har dog på grund af stram økonomi valgt at | 30 | electra | Februar 2010 | udskyde eller helt droppe en større og ellers planlagt investering i boligen. Men for de danskere, der går med renoveringsplaner inden for de næste par år, står et nyt badeværelse eller nyt køkken først i prioriteringsrækkefølgen. Af A&B’s analyse fremgår det, at lidt over halvdelen af moderniseringsprojekterne knytter sig til de to centrale rum. Men også ændring af varmeforsyningen har høj prioritet i de planlagte projekter. I næsten 17 procent af pro-2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=31i dette tema kan du læse om danskernes planer om renovering; hvor de søger råd om renovering, hvad de vil renovere og hvor mange penge de vil bruge på det. få også tekNiQs eksperters bud på, hvor potentialet for energirenoveringer er i de forskellige sektorer og læs om fredericia fjernvarme, der aktivt bruger installatørerne til at nå de reduktionsmål, som de er forpligtet til politisk. aNalyse. Den økonomiske krise har ført til udskydelse af flere større boligprojekter, men der er fortsat investeringslyst hos danskerne, og energispørgsmål tæller tungest i overvejelserne, viser ny undersøgelse fra A&B Analyse jekterne vil modernisering af boligens opvarmning indgå, mens 15 procent af projekterne omfatter ændringer af elinstallationerne. UNDerSØGelSeN Undersøgelsen er foretaget i analysebureauet A&B Analyses Danmarkspanel, som består af 12.000 tilfældigt udvalgte danskere. Indsamlingen af data er foretaget via internettet som selvudfyldt spørgeskema. 1.115 personer deltog i undersøgelsen og heraf 658 boligejere. Dataindsamlingen er foretaget fra 15. – 18. december 2009. klimabevidste danskere Klima- og energidebatten er ikke gået hen over hovedet på danskerne, fremgår det af analysen. Således tæller hensynet til energiforbruget mest, når der skal renoveres og moderniseres, og først derefter følger eksempelvis  | Februar 2010 | electra | 31 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=32tema: RenoveRIng aF klaus a. JeNseN / Foto:  hensynet til funktionalitet, boligens værdi 1. Hvor vigtig er følgende parametre for din beslutning om at renovere? og æstetik. De planlagte moderniseringsprojekter ligger for en fjerdedels vedkommende inden for en investeringsramme på 25.000-75.000 kroner, og en anden fjerdedel ligger i intervallet 75.000-150.000 kroner, mens godt 18 procent af de adspurgte regner med at investere mere end 150.000 kroner i boligforbedringer i løbet af 2010 eller 2011. Energiforbrug Funktionalitet Energiforbrug Meget vigtigt Vigtigt Meget vigtigt Middelvigtigt Meget vigtigt Vigtigt Kun lidt vigtigtVigtigt Ikke vigtigt Ved ikke 40 60 80 Procent 100 Procent 100 Middelvigtigt Energiforbrug Boligens værdi Funktionalitet Funktionalitet tilskud som værktøj Kun 18 procent af de adspurgte i A&B-analysen søgte sidste år penge fra renoveringspuljen, og stort set alle modtog tilskud. Eventuelle nye muligheder for at opnå offentlig støtte vil kunne sætte ekstra gang i private moderniseringsarbejder, fremgår det også af undersøgelsen. En tredjedel af de adspurgte bekræfter således, at de vil overveje at foretage yderligere boligændringer, hvis de kan få et offentligt tilskud til arbejdslønnen. Men undersøgelsen viser også, at tilskuddet til arbejdslønnen skal helt op i nærheden af 50 procent for at få en mærkbar effekt. – Den bekræfter overordnet billedet af, at den øjeblikkelige økonomiske usikkerhed får en del familier til at holde igen med større investeringsprojekter i boligen. Men den viser også, at aktiviteten trods alt ikke er gået helt i stå, og installationsbranchen kan glæde sig over, at opgaver med relation til vores arbejdsområde i vidt omfang har førsteprioritet, siger økonomisk-statistisk konsulent i TEKNIQ, Klaus Mosekjær Madsen. n Æstetik Boligens værdi Middelvigtigt Kun lidt vigtigt Boligens værdi Kun lidt vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Komfort 0 Æstetik Æstetik Komfort 20 Ikke vigtigt Ved ikke Hos Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 Komfort Ved ikke 2. påtænker du større ændringer 0 20 af din 40 bolig? 60 Nej Ved ikke Ja, inden for 4 mdr. Ved ikke Nej Ja, inden for 8 mdr. Nej Ja, inden for 4 mdr. Ja, inden for 12 mdr. Ja,Ja, inden for 4 mdr. inden for 8 mdr. Ja, inden for 2 år Ja, inden mdr. Ja, indenfor for8 12 mdr. 0 10 0 20 40 60 80 80 Procent 100 Procent 20 30 40 50 60 Procent 10 20 30 40 50 Ja, inden for 12for mdr. Ja, inden 2 år 0 Nyt badeværelse Ja, inden for 2 år Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 Nyt køkken Procent 60 60 Nye døre og vinduer Nyt køkken Ændringer af varmeforsyning Dekorativt arbejde Nyt badeværelse Tilbygning til eksisterende bolig Nye døre og vinduer Nyt køkken Ændringer af elinstallation Ændringer af varmeforsyning Dekorativt Flytning af vægge etc. arbejde Tilbygning til eksisterende bolig Nye døre Ændring af udendørs lysog vinduer Ændringer af elinstallation Ændringer afsikring varmeforsyning Alarm og Flytning af vægge etc. Tilbygning til eksisterende bolig Andet Ændring af udendørs lys 0 10 20 30 40 50 Dekorativt arbejde 3. Hvilken type af ændringer påtænker du at gennemføre? Nyt badeværelse Procent Ændringer af elinstallation 0 5 Flytning af vægge etc. Alarm og sikring Andet Ændring af udendørs lys Alarm og sikring Andet 10 0 5 15 10 20 15 25 20 30 25 35 30 40 Procent 35 40 Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 | 32 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=334. Hvor mange penge regner du ca. med at bruge på dit ombygningsprojekt? Ved ikke Under 25.000 kr. Ved ikke 25-75.000 kr. Under 25.000 kr. 75-150.000 kr. Ved ikke 25-75.000 kr. 150-250.000 kr. Under 25.000 kr. 75-150.000 kr. Over 250.000 kr. 25-75.000 kr. 150-250.000 kr. 0 vigtigt 1. ENERGi. Figuren viser, hvor vigtig forskellige parametre er, når familierne skal renovere boligen. Godt 42 procent vurderer hensynet til energiforbruget som et meget vigtigt parameter. 2. PLANER. Af figuren fremgår det, at næsten hver tredje familie, som indgår i A&B’s undersøgelse, inden for de næste to år planlægger større ændringer af boligen. 3. BAD. Nyt badeværelse står øverst på dagsordenen hos de fleste danskere. Mere end hvert tredje af de påtænkte ombygningsprojekter har med badeværelset at gøre. Anmærkning: Da det godt kan påtænkes at gennemføre flere projekter summer tallene ikke til 100. 4. PENGENE. Figuren viser, hvor mange penge, deltagerne ca. regner med at bruge på deres ombygningsprojekt. Hver tiende budgetterer med at investere mere end en kvart million kroner. 5. hJÆLP. Når der skal bygges om henter Familien Danmark først og fremmest råd hos håndværkeren, men også internettet er flittigt i brug. Anmærkning: Da det godt kan påtænkes at gennemføre flere projekter summer tallene ikke til 100. 6. KONJUNKTURERNE. Finanskrise eller ej. De fleste større ombygningsprojekter er ikke påvirket af den aktuelle økonomiske situation, men 11 procent af deltagerne i undersøgelsen svarer dog ja til, at de har valgt at udskyde et ellers planlagt projekt. vigtigt vigtigt get vigtigt tigtvigtigt igt vigtigt e delvigtigt tigt Procent 5 10 15 20 25 30 elidt vigtigt vigtigt ikke 75-150.000 kr. Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 Over 250.000 kr. Procent Hos den relevante håndværker 150-250.0000 kr. 5 om større 10 15 20 25 bolig? 30 5. Hvor søger du råd og vejledning ombygninger i din På nettet Over 250.000 kr. Procent Hos den relevante håndværker Hos venner og bekendte 0 5 10 15 20 25 30 På nettet I byggemarkedet Hos den relevante håndværker Hos venner og bekendte Andet På nettet I byggemarkedet Ved ikke Hos venner og bekendte Andet 0 I byggemarkedet Ved ikke Andet 0 Ved ikke 10 20 30 40 50 Procent 10 20 30 40 50 60 70 80 Ved ikke, 2,0 % Procent 60 Ja, 11,3 70 % 80 Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 nt Ved ikke, 2,0 % Procent 40 50 60 70 Ja, 11,3 % 80 6. Har finanskrisen fået dig til at udskyde et ellers planlagt ombygningsprojekt? 0 10 20 30 Ved ikke, 2,0 % Nej, 86,7 % Ja, 11,3 % Nej, 86,7 % Nej, 86,7 % nt Kilde: A&B Analyse, spørgeskemaundersøgelse december 2009 | Februar 2010 | electra | 33 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=34tema: RenoveRIng aF klaus a. JeNseN / Foto: renov Her er der mest at hente ved løsNiNger. De største potentialer for energibesparelser skal findes i renoveringer af det eksisterende byggeri. Hvor de største potentialer præcist befinder sig varierer dog fra sektor til sektor. Her kommer TEKNIQs bud på, hvor man som installatør med fordel kan tilbyde energirenoveringer af de tekniske installationer og opnå de største besparelser | 34 | electra | Februar 2010 | otentialet for energibesparelser i den eksisterende bygningsmasse er stadig enormt. I årsrapporten 2009 for de danske energiforskningsprogrammer Energi 09 – forskning, udvikling, demonstration fremgår det således, at ”Mellem 30 og 40 procent af det samlede danske energiforbrug bruges til opvarmning, ventilation og belysning i bygninger, og både det samfundsøkonomiske og privatøkonomiske besparelsespotentiale er meget stort. Alligevel er potentialet blot udnyttet i begrænset omfang.” Trækker man transport fra, er andelen af energiforbruget til opvarmning, ventilation og belysning ifølge chef i teknisk af- deling i TEKNIQ, Christian Jarby, næsten dobbelt så stor. Det uudnyttede potentiale for energibesparelser er dog forskelligt fra sektor til sektor, og nogle områder rummer større potentialer end andre. For eksempel ligger potentialet i husholdningerne især på varmeområdet, mens det i handels- og serviceerhvervene især er på elområdet. Selv om det altid er fordelagtigt at renovere energirigtigt, når man alligevel skal renovere, kan det som installatør være en god ide at målrette de enkelte tekniske løsninger og tilbud mod netop de sektorer og områder, der rummer det største potentiale. TEKNIQs eksperter kommer her med bud på, hvor besparelsespotentialerne ligger, samt hvilke løsningsmuligheder der findes på området. n2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=35v ering Husholdningerne er det segment, der har det største energiforbrug – 198,3 PJ. Det fremgår af Energistyrelsens energistatistik for 2008. Fjernvarme udgjorde 32,9 procent af husholdningernes energiforbrug. Forbruget af naturgas, olie og bygas udgjorde tilsammen ca. en fjerdel, mens el udgjorde 18,9 procent. Rumopvarmning er således med mere end 80 procent langt den største energisluger i husholdningerne, og besparelsespotentialet er ifølge rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ”Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri” ca. en tredjedel. Løsningen er især udskiftning af varmeforsyning samt isolering af boligen. For parcelhusenes vedkommende vil det ifølge konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ Nils Lygaard især være relevant at skifte gamle olie- og gasfyr ud med nyere og mere energieffektive, konvertere til fjernvarme eller gå helt over til vedvarende energi. Hvis installatøren for eksempel skifter et gammelt oliefyr fra før 70’erne ud og konverterer til fjernvarme, sparer husejeren 35 procent på varmeregningen. Hvis husejeren i stedet skifter til et mere energirigtigt olieanlæg eller et gasfyr, kan han spare 15 til 20 procent på varmeregningen. Hvis husejeren derimod vælger at skifte til en vedvarende energikilde som jordvarmepumpe eller solfangere, er besparelsespotentialet helt op til 80 procent på energiforbruget.  | Februar 2010 | electra | 35 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=36tema: RenoveRIng aF klaus a. JeNseN / Foto:  i etageejendomme er en renovering af varmecentralerne oplagt. Ofte er de mere end 25 år gamle og i dårlig stand. Ifølge Bosch, der blandt andet er en førende udbyder af produkter til produktion af varme og varmt vand, trænger langt de fleste af de godt 5.000 varmecentraler i Danmark til at blive skiftet ud med nyere og mere energieffektiv teknologi med en reduktion i energiforbruget på 25 procent til følge. De nye kedler er behovsstyrede og indretter sit energiforbrug efter faktorer som temperaturen udenfor samt tidligere dages forbrug. Man kan med fordel kombinere med vedvarende energi og installere varmepumper og solfangere, når man alligevel skifter varmesystemet ud for dermed at opnå en endnu større besparelse. Det er dog ikke altid nok alene at skifte varmeforsyningen; hvis huset er utæt eller dårligt isoleret, kan det være en god ide at supplere med renovering af bygningens klimaskærm for at opnå den største effekt, understreger Nils Lygaard. Handels- og serviceerhvervene havde i 2008 et energiforbrug på 86,7 PJ. Heraf udgjorde elforbruget 39,7 PJ eller 45,8 procent af det samlede energiforbrug i sektoren. Energiforbruget går således primært til elforbrugende apparater såsom belysning, ventilation og køling. Det er også her, det største besparelsespotentiale ligger, vurderer konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ Mads Risgaard Knudsen. Ifølge ham har privat handel og service hidtil været et overset område, som er oplagt for installatørerne at beskæftige sig med. Renovering af belysning, intelligente installationer samt behovsstyring er oplagt i denne sektor. Skole der ligeledes et stort varmeforbrug. Også her vurderer konsulent Nils Lygaard, at der er store energibesparelser at hente ved at skifte varmecentraler på skoler og i institutioner ud med nye og mere energieffektive. Gerne i kombination med efterisolering af bygninger, hvor der er et stort varmetab gennem klimaskærmen. Ventilation er et andet område, hvor der er store energibesparelser at hente i de offentlige bygninger. Både på skoler, i idrætshaller samt på kontorer. Blot 20 procent af de lovpligtige eftersyn af ventilationsanlæg over fem kilowatt er blevet gennemført, og en stikprøvekontrol foretaget i forbindelse med Elsparefondens kampagne for mere energirigtig ventilation viser: n at der optræder mere end en væsentlig fejl pr. anlæg n at luftmængderne kun er korrekte på en ud af tre anlæg n at halvdelen af anlæggene ventilerer over 50 procent for meget i forhold til kravene i bygningsreglementet (BR) n at 20 procent af anlæggene ventilerer mere end 100 procent for meget i forhold til kravene i BR. Hvis ikke der er behov for at skifte anlægget ud, bør man ved renovering trimme anlægget. Installere sparemotorer og behovsstyring samt rense anlægget og indregulere det, så det passer til eventuelt ændrede adfærdsmønstre eller fysiske ændringer af bygningen. Sidst, men ikke mindst, er der et stort potentiale for besparelser på elområdet blot ved at skifte pærer, armaturer, itudstyr og pumper ud med mere energieffektive alternativer. Se i øvrigt afsnittet om kontorer. i det offentlige er | 36 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=37Belysning er afgørende for detailhandelen, og der bliver brugt store mængder af den i butikkerne, til udstillingerne og i prøverummene. Ved renoveringer kan man med fordel udskifte armaturer og elpærer til mere energieffektive modeller. Endnu er det vanskeligt at erstatte al belysning med den nye LED-teknologi, som har vist sig at være yderst energieffektiv. Det vil dog allerede nu være muligt at skifte eksempelvis spots ud med et LED-alternativ uden at forringe kvaliteten af belysningen. Selv om teknologien ikke er fuldt udviklet endnu, vil vi dog ifølge Mads Risgaard Knudsen uden tvivl se meget mere til den nye teknologi i de kommende år. Ved at skifte gamle pærer og armaturer, der ofte afgiver store mængder spildvarme, kan man ofte samtidig reducere behovet for køling. Køleanlæg er en anden stor post på energiregningen, og handels- og servicesektoren står for over 40 procent af det samlede energiforbrug til køling i Danmark. Derudover kan det være en god ide at få tidsstyrings- og bevægelsesmeldere i lagerlokaler, så lyset kun er tændt, når medarbejdere færdes i lokalet. I det hele taget bør man ifølge Mads Risgaard Knudsen installere behovsstyring i videst mulig omfang i handelsog serviceerhvervene. Den bedste måde at spare på energien i er også gennem behovsstyring. I stedet for at lys og ventilation kører hele tiden, kan man via en række tekniske løsninger sørge for, at det kun er tændt, når der er behov for det. Det kan man blandt andet gøre ved at udstyre anlæggene med timere, så de slukker på bestemte tidspunkter eller koble dem op på adgangskontrollen, så de blot kører med den kapacitet, der er nødvendig afhængig af antallet af medarbejdere på arbejde, samt de steder, hvor medarbejderne befinder sig. Således er der ikke brug for varme og ventilation på alle 50 kontorer, hvis der kun er 10 medarbejdere på arbejde. Det samme kan man gøre med mange af arbejdspladsens elektroniske apparater, så de ikke bruger standby-strøm, men slukker, når arbejdspladsen eller afdelingen står tom. Hvis ventilationsanlæg eller lysarmaturer er af ældre dato, bør man også overveje helt at udskifte dem med mere energieffektive alternativer. Desuden kan man zoneopdele installationerne, så alt lys ikke behøver være tændt i store kontorlandskaber, når der blot er en enkelt på arbejde. Her kan installation af bevægelsesmeldere være en god ide, fordi lyset automatisk tænder de steder, hvor der er folk på arbejde, og slukker, når der er tomt. Derudover kan man installere dagslysstyring, som regulerer mængden af lys i et lokale efter, hvor meget lys der i forvejen kommer ind udefra. kontorbygninger Installationsvirksomheder kan med fordel følge op på en renovering med en serviceaftale. Behovene i en virksomhed eller en etageejendom vil ofte skifte over tid. Derfor bør man løbende regulere behovsstyringen i henhold til ændrede fysiske forhold eller adfærdsmønstre for hele tiden at sikre en optimal drift. Samtidig kommer der hele tiden nye teknologier, produkter og muligheder på markedet, som man med fordel kan føje til de nuværende installationer for at udvide systemets fleksibilitet og brugerens handlemuligheder eller øge energibesparelserne, understreger chef i Teknisk afdeling, Christian Jarby. produktionserhvervene havde i 2008 samlet set et energiforbrug på 155,8 PJ. Ca. 75 procent af energiforbruget går til processer. Resten går til rumopvarmning, belysning, køling, pumpning m.m. Tætninger af lækager ved trykluft i brug ved produktionsprocesser er et område med potentiale for besparelser ved renoveringer. Ifølge Mads Risgaard Knudsen plejer man at regne med en besparelse på 16 kroner i timen, hver gang en lækage bliver tætnet. Samtidig kan virksomhederne med fordel gøre brug af varmegenvinding, hvor man blandt andet bruger spildvarme fra produktionsprocesserne til at varme rummene i virksomheden op. Ifølge konsulent Nils Lygaard er der ligeledes besparelser at hente, hvis man i forbindelse med en renovering vælger at skifte virksomhedens kalo2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=38tema: RenoveRIng aF klaus a. JeNseN / Foto: bæredygtig fredericia-model saMarbejde. Fredericia Fjernvarme sætter en million bonuskroner på højkant til de installatører, som kan præstere energibesparelser ude hos kunderne. Indtil videre har samarbejdet udelukkende omfattet vvs-installatører, men fjernvarmeselskabet går nu også efter andre håndværkergrupper som elektrikere, murere og tømrere me sat en halv million kroner af i sit bonusprogram, så der har været noget at skyde efter for vvs-installatørerne. Efter den første energispareaftale, som blev indgået mellem regeringen og energiselskaberne, har Fredericia Fjernvarme skullet præstere en reduktion i sin produktion på næsten én procent eller 2.450 megawatt-timer om året svarende til forbruget i 110 standardparcelhuse på 130 kvadratmeter. Det er lykkedes ved hjælp af en række installationstekniske initiativer, som både omfatter etablering af termostatventiler, mere effektive radiatorer og cirkulationspumper, forbedringer af klima- og komfortanlæg, isolering af rør og konvertering fra oliefyr til fjernvarme. Stort set alt sammen noget, der er foregået i konkrete aftaleforhold mellem vvs-installatøren og hans kunde. Nogle initiativer kaster større besparelser af sig end andre, men der er bonusudbetaling på 20 øre pr. sparet kilowatt-time, uanset om der skiftes fra manuel til termostatventil, som boner ud med 165 sparede kilowatt-timer, eller der skiftes fra oliefyr til fjernvarme, som skaber en årlig besparelse på 11.000 kilowatt-timer. Alle besparelsesmuligheder ligger fra fjernvarmeforsyningens side beskrevet og som standardberegninger i faste skemaer, så det er gjort så let som muligt for installatøren at indberette en opnået energibesparelse. skærpede krav Med den nye energispareaftale, som trådte i kraft 1. januar i år, er kravene også til Fredericia Fjernvarme blevet skærpet, og selskabet skal nu hvert år realisere en besparelse, der er dobbelt så stor som hidtil: 4.720 megawatt-timer. – Det kan vi få svært ved at gøre alene ved hjælp af den indsats, vvs-installatørerne kan yde, selv om vi nu hæver vores bonuspulje til en million kroner om året, siger John Sletting Nielsen, som forudser, at fjernvarmeselskabet i fremtiden også skal ud og have involveret andre håndværkergrupper som elektrikere, murere og tømrere for at indfri de stillede krav. Det er i den forbindelse et problem for Fredericia Fjernvarme, at den økonomiske ver gang en vvs-installatør præsterer energibesparelser hos en af Fredericia Fjernvarmes godt 7.000 kunder, udløser det en bonus til installatøren på 20 øre pr. sparet kilowatt-time. Pengene udbetales af fjernvarmeselskabet, der som et af de første i landet allerede for tre år siden lavede en aftale med den lokale installationsbranche for at opnå en reduktion i energiforbruget. Hvert år siden 2006 har Fredericia Fjernvar- | 38 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=39aF klaus a. JeNseN / Foto: alex traN krise har ført til betydelig nedgang i boligmarkedet, fordi konverteringer fra oliefyring til fjernvarme og andre renoveringer oftest finder sted i forbindelse med en handel. – Normalt har vi hvert år fået ca. 100 nye kunder, som siger farvel til oliefyret, men i 2009 er det bare blevet til 17, fordi økonomien er stram, siger John Sletting Nielsen. Markedet bestemmer Besparelsesprojekterne behøver ikke at være fjernvarmerelaterede, men kan også dreje sig om energibesparelser i forbindelse med f.eks. elinstallationer, og i den forbindelse overvejer Fredericia Fjernvarme i øjeblikket at lave en rammeaftale med bl.a. YIT. – Vi er ikke bundet af nogen bestemt energibesparelse, hvis vi blot realiserer vores mål. Mange forsyningsselskaber køber så at sige et projekt, der eksempelvis vil spare gadebelysning, eller man indgår måske en aftale med en forhandler af hårde hvidevarer, som kan føre til energibesparelser. Markedet afgør, om vores nuværende bonusprogram med en 20-øres udbetaling er tilstrækkelig konkurrencedygtigt. Er andre projektprogrammer mere attraktive, ja, så stiger prisen. n Co2opgaver med merværdi  forretNiNg. Andresen’s VVS i Fredericia skaber energibesparelser hos fjernvarmeforbrugerne via servicetjek, renovering af de enkelte anlæg og faste kundeaftaler. På den måde hjælper virksomheden også forsyningsselskabet med at kunne overholde reduktionsmålene | Februar 2010 | electra | 39 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=40tema: RenoveRIng  a Andresen’s VVS A/S i Fredericia sidste år husstandsomdelte 40.000 brochurer i Fredericia og Middelfart med opfordring til områdets fjernvarmeforbrugere om at få foretaget et servicetjek af installationen gav det umiddelbart pote. På tre dage fik virksomheden de første 40 nye kunder, og siden er flere hundrede fulgt efter. Andresen’s VVS konverterede i 2008 også 100 oliefyrede huse til fjernvarme efter at have vundet en rammeaftale med Fredericia Fjernvarme, og i det hele taget har virksomheden med 35 medarbejdere stærkt fokus på fjernvarmen.  raMMeaFtaleN n n n n En ny energispareaftale, som er indgået mellem Klima- og Energiministeriet og energiselskaberne, betyder, at selskaberne nu hvert år skal præstere energibesparelser på 6,1 PJ pr. år (1,7 millioner MWh). Tidligere var målet 2,95 PJ svarende til opvarmningen af ca. 70.000 enfamiliehuse. Den nye energispareaftale fordeler indsatsen mellem energisektorerne således: El 2,9 PJ/805.500 MWh, fjernvarme 1,9 PJ/527.500 MWh, naturgas 1,1 PJ/305.500 MWh (27,5 millioner kubikmeter) og olie 0,2 PJ/55.500 MWh(5,5 millioner liter olie). Den nye energispareaftale udløser ca. 850 millioner kroner årligt til realisering af besparelserne. Ordningen finansieres via øgede net- og distributionstariffer hos alle energiselskabernes kunder. | 40 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=41BESLUTSOMhED. Vvs-installatør Stig Andresen har valgt at spille en aktiv rolle i forhold til de CO -krav, forsyningsselskaberne er underlagt og ² som konkret betyder, at de skal præstere energibesparelser ikke mindst hos forbrugerne.  | Februar 2010 | electra | 41 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=42tema: RenoveRIng aF klaus a. JeNseN / Foto: onen hos private kunder – og påtager sig selvfølgelig også efterfølgende at indregulere eller optimere anlægget. – Følgeopgaverne er ikke de mindst vigtige, fordi de skaber energibesparelser for kunden og omsætning for os, og så etableres der på denne måde også nye kunderelationer. Vi gør f.eks. meget ud af at lave faste serviceaftaler, også når det gælder private kunder. Det vigtigste er, at folk kan huske én, siger Stig Andresen. den aktive rolle Andresen’s VVS har valgt at spille en aktiv rolle i forhold til de CO²-krav, forsyningsselskaberne er underlagt og som konkret betyder, at de skal præstere energibesparelser ikke mindst hos forbrugerne. For at fremme processen har Fredericia Fjernvarme valgt at udbetale en bonus på 20 øre til installatørerne for hver sparet kilowatt-time hos slutbrugeren, og det har også Andresen’s VVS profiteret af. – Installationsbranchen skal bestemt ikke kimse ad de CO²-projekter, forsyningsselskaberne i stigende grad tvinges ud i. De udgør et betydeligt forretningsgrundlag, og nu gælder det derfor om at få skabt de nødvendige produkter og samarbejdsrelationer. På fjernvarmeområdet sætter det enkelte selskab selv betingelserne for eksempelvis omfanget af service på brugerinstallationerne, og jeg tror, at vilkårene efterhånden vil blive strammere. I den forbindelse kan man forestille sig, at der bliver større opmærksomhed omkring afkøling af returvand, og at dårligt afkølet returvand ligefrem kommer til at koste penge, siger Stig Andresen. n OPGAVERNE. Stig Andresen og hans snart 10 år gamle virksomhed i Fredericia beskæftiger sig både med traditionelt vvs- og blikkenslagerarbejde samt med ventilationsopgaver.  – Der ligger potentielt masser af arbejde i dette område, fordi mange fjernvarmekunder aldrig har fået deres anlæg gennemgået, så det kører optimalt, konstaterer vvs-installatør Stig Andresen. Vigtige følgeopgaver Seks af hans servicemontører har gennemgået det særlige fjernvarmekursus under Fjernvarmens Serviceordning (FjR-ordningen), og de foretager for en fast pris på 550 kroner et servicetjek af fjernvarmeinstallati| 42 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=43koRt om RenoveRIng Da Renoveringspuljen åbnede for ansøgninger den 14. april 2009, stod danskerne i kø for at få del i de 1,5 milliarder kroner til boligforbedringer og renoveringer, som skulle sætte gang i beskæftigelsen. Trods stormløbet mod pengekassen, så var der først i december 2009 over en halv milliard i kassen, der endnu ikke var udbetalt. Det skyldes, at kun omkring 60 procent af renoveringsprojekterne var færdige og havde modtaget støtte ved udgangen af november. Det viser en opgørelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Styrelsen antager, at 15 procent af de støttede projekter udføres i januar og februar 2010. Hovedparten af de støttede renoveringer omfatter vinduer, døre eller tag, og to-tredjedele af renoveringerne omfattede energibesparende materialer. 13 procent af ansøgerne har fået støtte fra renoveringspuljen til reparation eller udskiftning af olie-/gasfyr og varmeanlæg og reparation eller udskiftning af varmestyringsanlæg. mdi Foto: Colourbox renoveringspuljen rakte ind i 2010 københavnere får mest ud af deres renovering Når huset skal sælges, og familien flyttes, så er det en fordel, at huset er i god stand. Men hvor meget kan det betale sig at istandsætte og renovere? Det afhænger naturligvis af omkostningerne ved istandsættelsen og renoveringen, men også hvor i landet huset ligger. Det viser en undersøgelser fra ejendomsmæglerkæden EDC. Med udgangspunkt i et såkaldt Danmarkshus – bygget i 1980 – har ejendomsmæglerne vurderet prisen for det samme hus 400 forskellige steder i landet. Huset er vurderet tre gange: hvis det er i den oprindelige stand, normal vedligeholdt stand eller bragt op til 2009-niveau med renoveringer. – Vores undersøgelse af det såkaldte Danmarkshus viser tydeligt, at sælger opnår en bedre pris for sit hus, hvis det er i god stand, men det er ikke sikkert, at han får lige så meget, som vedligeholdelsen har kostet, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann. Mæglerne har fundet ud af, at boligejere i Hovedstadsområdet opnår de største stigninger i prisen ved at vedligeholde huset. Uanset hvor i landet man bor, opnås de største stigninger ved at renovere boligen helt op til 2009-standard. – Om det så også betaler sig, er et helt andet spørgsmål. Det kommer naturligvis an på, hvor meget der skal investeres, hvor meget man selv kan og vil udføre, og hvor meget den enkelte synes, at egen indsats er værd. Ved opdatering til 2009-niveau skal der være nyt bad og køkken, hvilket er langt de dyreste renoveringer. Her kræves der tillige ofte professionel bistand til el- og vvs-arbejde, siger Jan Nordmann. Endelig er der selvfølgelig også spørgsmålet om, hvor meget glæden ved at bo i et godt vedligeholdt hus er værd. Det kan jo være meget mere værdifuldt for den enkelte, end de kroner og den tid, der skal investeres. Se, hvor meget mere huset koster i din by, hvis det er nyrenoveret på www. danmarkshuset.dk mdi | Februar 2010 | electra | 43 | store sparemuligheder på sygehusene Der er stor forskel på, hvor store energiudgifterne på de danske sygehuse er. Region Hovedstaden bruger 23.400 kroner til energi for at kunne levere sundhedsydelser for 1 million kroner på sygehusene, mens Region Midtjylland kun bruger 17.200 kroner til energi, hver gang de leverer sundhedsydelser for 1 million. Det viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Energiudgifterne bruges primært på opvarmning og el. Hvis Region Hovedstaden, der har de største energiudgifter, samt Region Sjælland, Syddanmark og Nordjylland alle fik reduceret deres energiudgifter til at være på niveau med Region Midtjylland, der bruger færrest ressourcer på energi, ville der årligt kunne spares 140 mio. kroner. mdi2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=44koRt nyt Mange begræder glødepærens endeligt, fordi lyskvaliteten i de forskellige energibesparende alternativer ikke matcher den, som vi kender fra glødepæren. Men det amerikanske firma Eternaleds har nu lavet en LED-pære, der er fyldt med paraffinolie. Det skulle efter producentens udsagn give et lys, der minder meget om glødepærens, men har LED’ens energibesparende fordele – og samtidig betyder paraffinolien, at pæren ikke afgiver nogen varme. mdi Glædelig ordreudvikling Selv i en forretningsmæssig tung tid findes der lyspunkter, og Scanel International A/S i Frederikshavn repræsenterer et af dem. Elinstallationsvirksomheden opruster i øjeblikket med minimum 60 nye medarbejdere til opgaver i både ind- og udland og rundede i januar 250 ansatte. Stor travlhed med ombygninger på Orskov Skibsværft i Frederikshavn har alene ført til nyansættelse af 13 elektrikere og to smede. Scanel International arbejder desuden på nybygningsordrer på Karstensens Skibsværft og Danish Yacht i Skagen samt ombygningsordrer på Strandby Værft. I Korea og Singapore har store ordrer på nybygninger til LD Lines og Stena medført behov for at ansætte 25 smede og rørlæggere samt et antal elektrikere, og der er yderligere nyansat medarbejdere til at løse opgaver på en række europæiske værfter. På offshoremarkedet er det lykkedes at sikre beskæftigelse til 10 mand i fast rotation i forbindelse med en vedligeholdelseskontrakt på fem borerigge, og samlet har Scanel International nu næsten 90 procent af den budgetterede ordrebeholdning for 2010 i hus. Kl.A Foto: sCaNel Flere og flere bruger nettet internettet er kommet for at blive, siger man. Ét er i hvert fald sikkert, og det er, at brugen af tekNiQs hjemmeside www.tekniq.dk er steget betragteligt det sidste års tid. For eksempel er antallet af besøg på siden steget med mere end 50 procent, når man sammenligner besøgstal fra 3. kvartal 2008 med samme periode i 2009. samtidig bliver en stadigt større andel af servicebutikkens varer bestilt via nettet, ligesom kursustilmeldingerne også er blevet mere elektroniske. overgangen til elektroniske medlemsudsendelser har været med til at øge trafikken på www.tekniq.dk fra medlemmerne. Meget tyder nemlig på, at tekNiQs medlemmer har taget godt imod de elektroniske medlemsudsendelser – særligt efter, at designet på medlemsudsendelsen er blevet ændret. Statistikken viser tydeligt, at flere og flere åbner de e-mails, de modtager fra TEKNIQ. Samtidig er også TEKNIQs Nyhedsbrev blevet mere populært, efter det har fået nyt design. Ønsker du også at få nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig på www.tekniq.dk/nyhedsbrev mdi | 44 | electra | Februar 2010 | Fo to : et er Na PæRe med PaRaffIn le Ds2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=45bygteq It aF amalie matHiasseN Bygteq it solgt eJerSKIFte. TEKNIQ og Dansk Byggeri har solgt deres datterselskab Bygteq it a|s til EG a/s, der er et af Danmarks største it-selskaber. Formålet er ifølge tekNiQs formand bl.a. at give Bygteq it’s kunder adgang til flere spidskompetencer inden for it-området iden Bygteq it’s oprettelse for mere end 30 år siden, har det været en stor fordel for branchen, at virksomheden har været ejet af TEKNIQ og Dansk Byggeri. Ved den stærke forankring i de to arbejdsgiverorganisationer har Bygteq it udviklet sig til en stærk og leveringsdygtig virksomhed, der har været skræddersyet til installations- og den øvrige byggebranches behov, været med til at løfte branchen it-mæssigt og på den måde udfyldte sin egen niche på markedet. Men i dag er situationen en anden. Dels har it-markedet over årene ændret sig sådan, at der nu tilbydes specifikke brancheløsninger af flere forskellige udbydere, og dels vil der i fremtiden blive stillet større og større krav om kompetencer og volumen til it-udbyderne. Sådan opsummerer TEKNIQs formand Søren Skræddergaard den situation, der gjorde, at TEKNIQ og Dansk Byggeri valgte at lade det store it-selskab EG A/S overtage Bygteq it fra begyndelsen af dette år. – Vi er simpelthen nået til den konklusion, at det for Bygteq it og virksomhedens kunder vil være bedst, at virksomheden får en ejer, der i højere grad kan skabe synergi og styrke virksomhedens langsigtede udviklingsmuligheder. Og vi har så valgt at sælge til EG A/S, der allerede kender markedet og har et betydeligt antal kunder inden for installationsområdet, forklarer Søren Skræddergaard. Han understreger, at Bygteq it’s kunder med den nye ejer nu får adgang til endnu flere spidskompetencer inden for it-området S samtidig med, at de hidtidige produktlinjer inden for administration, kalkulation, dokumenthåndtering, lønadministration samt lønservice fortsat udbydes. I øvrigt sikrer den nye aftale de samme servicevilkår for kunderne, som hvis ejerkredsen havde været uændret, hvilket blandt andet betyder, at priserne på Bygteqs serviceydelser og de produkter, som er Bygteqs egne, i de næste tre år ikke må stige mere end løn- og prisindekset. Input fra teKNIQ Rent organisatorisk fortsætter Bygteq it som en selvstændig forretningsenhed i EG A/S, og det vil være Bygteq it, der er det centrale element i EG’s servicering af bygge-, anlægs- og installationsbranchen. Koncernchef i EG Leif Vestergaard udtalte i forbindelse med købet af Bygteq it: – Vi har i EG en strategi om at udnytte dyb brancheviden til at levere brancherette- de it-ydelser, som skaber resultater for vores kunder. Med købet af Bygteq it får vi tilført yderligere brancheviden og bliver sammen den største leverandør af it-løsninger til bygge-, anlægs- og installationsbranchen i Danmark. Bygteq it a|s er en meget fokuseret leverandør, der har lykkedes med at tilpasse sine produkter og ydelser til branchens behov og ønsker. Vi er helt sikre på, at vi med dette opkøb får skabt en yderst slagkraftig enhed, som kan medvirke til fortsat udvikling til glæde for både kunder og medarbejdere. Som led i ejerskiftet af Bygteq it har TEKNIQ, Dansk Byggeri og EG A/S aftalt, at der etableres et advisory board med repræsentanter fra Dansk Byggeri og TEKNIQ, der har til formål at komme med input til den fremtidige udvikling af it-løsninger, der kan understøtte kundernes behov og dermed branchens konkurrencedygtighed. n Fakta om Bygteq it a|s og eG a/S n Bygteq it a|s har i mere end 30 år udviklet og markedsført en række spe- cialudviklede it-brancheløsninger til bygge- og installationsbranchen. Virksomheden har en omsætning på cirka 100 millioner kroner og har omkring 120 medarbejdere. n EG A/S (tidligere EDB Gruppen A/S) er et af Danmarks største it-selskaber med cirka 4.000 kunder på det skandinaviske marked og afdelinger i både Danmark, Norge og Sverige. Hovedkontoret ligger i Herning, og virksomheden har omkring 850 ansatte. Omsætningen i 2008 var på 1.033 millioner 2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=46kLagesageR aF klaus a. JeNseN INStall ADFÆRD. Forbrugerne klager i mindre grad over installatøren, men når de klager, er de til gengæld mere vedholdende og får også oftere helt eller delvist ret. Det er blevet vanskeligere at lave forlig, fordi kunden forlanger at få en kendelse, viser de nyeste tal fra Ankenævnet for tekniske installationer ntallet af klagesager mod installationsbranchens virksomheder faldt i 2009, men til gengæld er de klagesager, som behandles af Ankenævnet for Tekniske Installationer tilsyneladende blevet økonomisk tungere og mere sammensatte. Ankenævnet modtog sidste år 203 klager fra forbrugere, som var utilfredse med prisen på eller kvaliteten af det arbejde, installatøren havde udført, og det var 52 klager færre end året før. Der var færre klager både inden for el- og vvs-området. – Antallet af klager er gået tilbage med næsten en femtedel, og det er meget glæ| 46 | electra | Februar 2010 | Færre kuNDer klager over deligt og måske også lidt overraskende, fordi mange af de klager, vi modtog og behandlede i 2009, drejede sig om opgaver, som blev udført året forinden, som var meget travlt, siger sekretariatschef i Ankenævnet for Tekniske Installationer, Jane Fischer. Flest klager i Østdanmark Til gengæld blev der sidste år indgået færre forlig i de sager, som havnede på ankenævnets bord, og ankenævnets sekretariat skønner, at beløbsstørrelsen i de enkelte sager er stigende. – Der har været en tendens til, at kunderne er mere vedholdende, når de først har besluttet sig for at klage og har indbetalt de 300 kroner, det kræver at få en sag behandlet i ankenævnet. Vi skønner, at de omtvistede beløb er blevet større, og vi ved, at næsten hver tiende sag sidste år omhandlede krav om afhjælpning i størrelsesordenen 100.000 kroner, siger Jane Fischer. I de sager, hvor forbrugeren fik helt eller delvist medhold, lå det omtvistede beløb i gennemsnit på 34.000 kroner. 32 procent af de modtagne klager sidste år stammede fra installationskunder i Storkøbenhavn, andre 39 procent var klager fra det øvrige område øst for Storebælt, mens 23 procent af klagerne kom fra Jylland og seks procent fra Fyn. 29 klager endte sidste år med et forlig, før de nåede til egentlig realitetsbehandling i Ankenævnet for Tekniske Installationer, og det var næsten en halvering i forhold til 2008. Flere kendelser i 2009 Klagerne over udført el- og vvs-arbejde førte sidste år til 155 kendelser mod 110 kendelser året forinden, og i 37 tilfælde fik installationskunden fuldt medhold i sin klage. I andre 64 tilfælde fik forbrugeren gennem en ankenævnskendelse delvist medhold i den klage, der var fremsendt. Samlet steg antallet af kendelser sidste år,2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=47atØreN hvor forbrugeren fik helt eller delvist medhold i en klage, med 48 procent, fremgår det af 2009-opgørelsen fra Ankenævnet for Tekniske Installationer. – Men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at branchen omfatter sine kunderelationer mere lemfældigt end tidligere, vurderer Jane Fischer. – Vi oplever i stigende grad, at de sager, der havner hos ankenævnet, er mere sammensatte og ofte omfatter en lang række klagepunkter. Derfor gives der delvist medhold i flere klagesager, men de beløb, der via en kendelse kommer i spil, ligger typisk langt under, hvad der er udgangspunktet i det omtvistede forhold, siger hun. Samtidig med at flere kendelser helt eller delvist gik klagerens vej, fik installatørerne i et stigende antal klagesager også medhold sidste år. Det skete i 36 tilfælde mod 28 i 2008. Resultatet betegnes af Jane Fischer som ”meget positivt”. – Det er særligt flot på baggrund af den høje byggeaktivitet i den aktuelle periode, siger hun. Flere sager mod uorganiserede TEKNIQ har via en garantiordning forpligtet sig til at gennemføre afhjælpning eller foretage tilbagebetaling i henhold til de kendelser, som afsiges af Ankenævnet for Tekniske Installationer – medmindre virksomheden inden for en frist på fire uger vælger at sende sagen videre til domstolene. Det er kun  | Februar 2010 | electra | 47 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=48kLagesageR Nye navne i ankenævnet Ankenævnet for Tekniske Installationer skal have ny formand. Det er et resultat af nye regler i loven om forbrugerklager, som forudsætter, at en dommer nu skal stå i spidsen for et godkendt ankenævn. Det krav kan professor, dr. jur. Halfdan Krag Jespersen ikke honorere, og derfor er han ved årsskiftet trådt tilbage som formand for ankenævnet. Domstolsstyrelsen ventes i løbet af kort tid at udpege en ny formand. Samtidig med formandens exit er Klavs Klercke Rasmussen, som hidtil har repræsenteret Forbrugerrådet, blevet udskiftet med Torben Steenberg. Han repræsenterer sammen med Allan Malskær, Parcelhusejernes Landsforening, forbrugerne i ankenævnet. Torben Steenberg og Allan Malskær deltager ligesom formanden både i behandlingen af sager om el- og vvs-arbejde. I sager om elarbejde er installatør Leif L. Jakobsen i det forløbne år blevet afløst af elinstallatør Henrik Glud Olsen, som repræsenterer elvirksomhederne sammen med elinstallatør Carsten Priess. I sager om vvs-arbejde varetages vvs-virksomhedernes interesser af vvs-installatørerne Klaus Overskov og Søren Mogensen. aNKeNÆVNet i tal 2009 (2008) Alle modtagne klager klager der er afvist, videresendt eller trukket tilbage klager endt med forlig klager endt med kendelse heraf: afviste medhold til klager delvist medhold til klager medhold til installatør oversendt til garantiordning 203 (255) 74 (92) 29 (53) 155 (110) 18 (16) 37 (31) 64 (35) 36 (28) 3 (7) vvs 128 (173) 41 (59) 17 (32) 103 (82) 14 (10) 24 (23) 37 (27) 28 (22) 3 (6) el 39 (69) 19 (27) 9 (15) 40 (27) 3 (6) 6 (7) 24 (8) 7 (6) 0 (1) uorganiserede 36 (13) 14 (6) 3 (6) 12 (1) 1 (–) 7 (–) 3 (–) 1 (–) – (–) OPGØRELSE. Antallet af forbrugerklager over udført installationsarbejde faldt fra 255 i 2008 til 203 sidste år. Til gengæld afsagde Ankenævnet for Tekniske Installationer flere kendelser: 155 mod 110 forrige år. Tallene er ikke periodeafgrænsede, og er derfor – med undtagelse af tallene for ”modtagne klager ”– ikke direkte sammenlignelige. Kilde: Ankenævnet  meget få, der tager denne ankemulighed i brug, og efterlevelsesprocenten i forhold til de kendelser, som går virksomhederne imod, er meget høj. Sidste år måtte TEKNIQs garantiordning således kun træde til i tre tilfælde, hvor en medlemsvirksomhed ikke svarede sine forpligtelser. Ankenævnet gennemfører også sagsbehandling af klager rettet mod uorganiserede installationsvirksomheder, og disse sager tegnede sig sidste år for 17 procent af alle klagesager – næsten en tredobling i forhold til året før. Kendelser i disse sager er ikke omfattet af garantiordningen, og hidtil har forbrugerne derfor været tvunget til at gå videre med prøvelse hos domstolene, hvis en virksomhed har nægtet at efterleve en ankenævnskendelse. Øget pres på uorganiserede Fra 1. januar i år er forbrugerbeskyttelsen imidlertid blevet udvidet på dette område gennem en ændring af loven om forbrugerklager. Ændringen indebærer, at kendelser fra godkendte ankenævn, hvori forbrugeren får helt eller delvist medhold, gøres såkaldt eksigible, hvilket indebærer, at kunden kan gennemtvinge sit krav ved fogedrettens bi- Læs også side 66, hvor Electra går i dialog med den afgåede formand for ankenævnet, professor, dr. jur. Halfdan Krag Jespersen. | 48 | electra | Februar 2010 | stand. Det har tidligere kun været muligt med domstolsafgørelser. Den indklagede virksomhed kan dog forhindre en fogedretsafgørelse, hvis den inden for 30 dage fra forkyndelsen af kendelsen meddeler ankenævnet, at virksomheden ikke vil være bundet af afgørelsen. – Administrativt kommer de nye regler til at betyde noget for vores forretningsgang. Vi skal bl.a. fremover forkynde de af ankenævnets kendelser, som giver forbrugeren helt eller delvist medhold, over for installatøren, men i praksis betyder de nye regler ikke noget for TEKNIQs medlemmer. Den øgede forbrugerbeskyttelse, som er et resultat af stramningen i loven, er rettet mod uorganiserede virksomheder og mod de brancher og deres ankenævn, 2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=49elbranchens foretrukne leverandør af kalkulationsværktøjer Pm el-beregning aps er et beregningsfirma, der siden 1967 har beskæftiget sig med nettokalkulationer, mængdefortegnelser samt overslagskalkulationer for elarbejde. hos os finder du professionelle løsninger i alle prisklasser. l kaLkIa – det komplette elkalkulationsprogram l kaLkIa PRIsbog – den elektroniske prisbog l eL-oveRsLags prisbogen – den trykte udgave beregningskontoret er altid parat til at hjælpe med beregning af dit projekt. MI K LJØETS S Få styr på din tilbudsgivning, klik ind på www.elberegn.dk ENERGISPAREPROJEKTØRER SERIE EST Optimal belysning med op til 80% energibesparelse! Dit aktive bidrag til et sundt miljø. • Energispareprojektørerne i serie EST tilbyder løsninger til stort set alle udendørs belysningskrav • Serie EST kan bruges universelt både privat og på erhvervsområdet, ligegyldigt om man vælger væg-, loftseller jordspydprojektører i varianter fra 10 til 2 x 18 watt Maglebæk Søpark 12, 2660 Brøndby Strand, Tlf. 3636 0310, Mail: pm@elberegn.dk Har vi din mailadresse? TEKNIQ sender nu sine medlemsudsendelser elektronisk til alle medlemmer – det er derfor vigtigt, at vi har registreret virksomhedens e-mailadresse korrekt. Hvis I får ny e-mail-adresse, så giv os besked på www.tekniq.dk/medlemsdata Hvis flere i virksomheden ønsker at modtage medlemsudsendelserne i deres indbakke, kan de melde sig til på www.tekniq.dk/nyhedsbrev. Det er også her, du melder dig til vores nyhedsbrev, hvor vi samler op på de generelle nyheder fra hjemmesiden. • Projektørerne har et flot design der passer til enhver arkitektonisk stil, og kan derfor både bruges til nybyggeri og ved sanering/renovering af eksisterende bygninger Sammenligning af lyskilder EST projektør Lyseffekt og energibesparelse Halogen Besparelse ca. ca. 10 watt ca. 13 watt ca. 18 watt ca. 26 watt ca. 2 x 18 watt Kompakt lysstofrør 75 % 77 % 77 % 80 % 80 % Levetid ca. 60 watt ca. 75 watt ca. 100 watt ca. 150 watt ca. 200 watt Halogenrør ca. 4 år ved 8 t/dag = 80 % længere ca. 10 måneder ved 8 t/dag ESYLUX Danmark ApS Birkemosevej 9 A • DK-6000 Kolding Tlf. 76 72 90 90 • Fax 76 72 90 91 E-mail: info@esylux.dk • www.esylux.dk YL D FO R2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=50teknIq-Råd aF klaus a. JeNseN / Foto: alex traN Skiftedag i teKNIQ-rådene hOLDOPSTiLLiNG. De nye TEKNIQ-råd og deres kontaktpersoner i TEKNIQ trodsede vinterkulden i anledning af skiftedagen. Forrest fra venstre: Claus Dalsgaard, Klaus Overskov, Anders Petersen, Lasse Houengaard, Morten Sickmann Kierkgaard-Larsen, Sten Jensen, Morten Fals og Per Møller Christensen. Anden række fra neden (fra venstre): Henrik Fugmann, Kim Haahr Jørgensen, Lars Lyngby Sørensen, Flemming Nielsen, Lars Jørgensen, Arne Holm, Ulrik Juul, Ole Beese Nielsen, Claus Hybel, Lars Petrowsky, Per Søren Therkildsen, Lars Sindal Kristensen og Ejnar Sørensen. Anden række fra oven (fra venstre): Harry Lauritsen Munk, Kurt Sjøholm, Lars Dyrstrøm, Benny Max, Niels Jørgen Pedersen, Martin Rosborg, Leif Nørgård Jensen, Søren Mogensen, Henning Mørk-Pedersen, Lars Kjølby og Ole Munk-Jensen. Bagerst fra venstre: Tina Voldby, Søren Schmidt, Stig Rosendahl Nilsson, Henrik Glud Olsen, Eitel Bidstrup, Erik Otto, Søren Skræddergaard, Viggo Mulvad, Carsten Bech Jørgensen, Otto Møller Jakobsen, Klaus Mosekjær Madsen og Bent-Ole Bohn. 11 af TEKNIQ-råds-medlemmerne er ikke med på dette billede. | 50 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=51SYNlIGHeD. Efter fire år med regionale installationsråd skal der nu yderligere fokus på politisk interessevaretagelse over hele landet, og et hovedtema bliver rådgivning og synlighed omkring den lokale energipolitik nstallationsbranchens fem regionale TEKNIQ-råd fik alle ny formand, da der umiddelbart efter nytår var vagtskifte ved et fællesmøde for rådene i Middelfart. TEKNIQ-rådene blev dannet for fire år siden som et dobbelt resultat af kommunalreformens etablering af fem regioner og fusionen mellem Dansk VVS og ELFO. I TEKNIQ-rådene sidder repræsentanter for begge installationsbranchens faggrene – 51 i alt. TEKNIQs formand, Søren Skræddergaard, gjorde ved temaarrangementet i Middelfart regnebrættet op på denne måde: – Da rådene blev etableret for fire år siden, havde vi store forventninger til dem. Forventninger om, at de skulle øge TEKNIQs synlighed og varetage installatørernes interesser regionalt og lokalt. Disse forventninger er blevet indfriet, og derfor har bestyrelsen besluttet, at arbejdet i rådene skal fortsætte. de vilkår der mediemæssigt gælder i en tid, hvor strømmen af informationer flyder stadigt hurtigere. Han beklagede samtidig, at de store nyhedsredaktioner i stigende grad har sagt farvel til en lang række fagmedarbejdere. Det betyder ifølge Thomas Larsen, at det også for brancheorganisationer som TEKNIQ kan være vanskeligere at nå igennem med mere komplicerede, men relevante budskaber. ny i fleksjob… En anden beskrivelse lød således: Et sygehus i regionen vil udbyde et stort energibesparelsesprojekt, og det lokale energiselskab er parat til at byde på hele opgaven… rådenes opgaver I formålsgrundlaget for TEKNIQ-rådene er opgaverne i hovedpunkter beskrevet således: Rådene skal være opinionsdannere i forhold til lokale og regionale medier omkring f.eks. lokal infrastruktur, gebyrer, myndighedernes håndtering af udbud og licitationer samt kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. De skal samarbejde med øvrige erhvervsorganisationer om fælles initiativer og skabe synlighed gennem aktiviteter, som kan styrke installationsbranchens mulighed for eksempelvis at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Rådene skal yderligere påtage sig opgaver, som ligger i forlængelse af organisationens handlingsplaner på f.eks. energiområdet, og de kan være idéskabende over for kredsforeningerne. n Hvad skal vi gøre… TEKNIQs kommunikationschef Michael Rask Pedersen præsenterede de nye TEKNIQ-råd for en række værktøjer, som kan skaffe branchens repræsentanter adgang til medier og beslutningstagere, og han stillede også de mere end 50 deltagere i arrangementet over for en praktisk opgave med afsæt i fem konkrete casehistorier. Hvordan – som en af opgaverne var formuleret – skal man eksempelvis varetage branchens interesser lokalt på baggrund af denne rammebeskrivelse: En kommune har besluttet, at den fremover kun vil give opgaver til virksomheder, der samtidig kan dokumentere, at de i forbindelse med opgaver ansætter både en ny lærling og en Den vigtige energipolitik TEKNIQs bestyrelse ønsker, at rådenes arbejde fokuseres mere end i den første periode, og i dén sammenhæng handler det ikke mindst om at øge installationsbranchens synlighed samt interessevaretagelse på det regionale og lokale plan. – Vi skal blive endnu skarpere til medie- og pressearbejdet. Vi skal ikke have ambitioner om at blande os i alt, men der, hvor installatørerne har vitale interesser, og hvor det betyder noget for branchen, dér har vi en opgave, sagde Søren Skræddergaard. I den forbindelse har TEKNIQ-rådene og installatørerne en særlig forpligtelse til at gøre branchen synlig som både rådgivende og udførende led i energipolitikken, understregede formanden. iNPUT. På fællesmødet blev der holdt en række indlæg, der skal fungere som input til TEKNIQrådenes videre arbejde. Her er det Kurt Sjøholm og Eitel Bidstrup, der lytter. Vingeskudte redaktioner På temadagen fortalte politisk kommentator ved Berlingske Tidende, Thomas Larsen, om | Februar 2010 | elect2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=52teknIq-Råd Fire år i synlighedens tjeneste reGIONalt. tekNiQ-råd Hovedstaden har bl.a. beskæftiget sig med uddannelsespolitiske spørgsmål og trafikforhold – og så er vvs- og elbrancherne gennem det fælles arbejde kommet meget tættere på hinanden EKNIQ er en enhedsorganisation for installationsbranchen, og det bør naturligvis også slå igennem i organisationsstrukturen ude i landet. Derfor er arbejdet i de fem regionale TEKNIQ-råd betydningsfuldt, konstaterer vvs- installatør Søren Schmidt og elinstallatør Leif L. Jakobsen samstemmende. Gennem de sidste fire år har de periodevis delt formandskabet i TEKNIQ-Råd Hovedstaden, som repræsenterer installationsbranchen i København, Nordsjælland og på Bornholm. TEKNIQ-rådet har regionalt skullet varetage fælles branchepolitiske interesser, og det er i vidt omfang lykkedes. Men ligeså vigtigt: TEKNIQ-rådet er et forum, hvor branchens el- og vvs-repræsentanter har et fælles mødested ved siden af det fagopdelte kredsarbejde. – Og den store sejr, vi i første omgang har vundet med oprettelsen for fire år siden af TEKNIQ-rådene, er nok den interne. Det er lykkedes for to forskellige brancher, der hver især opfatter sig selv som unikke, at finde ud af at tale sammen. Erfaringen er, at vi trods forskellig kulturbaggrund har langt mere til fælles end det modsatte, siger Søren Schmidt. I en nøgleposition Leif Jakobsen udtrykker sig på denne måde: – Det er meget vigtigt, at vi på regionalt eller lokalt plan, om man vil, har TEKNIQ-rådet som et fælles forum, hvor repræsentanter for branchens to grene kan tale sammen og udveksle erfaringer. Det er værdifuldt, at vi i en række sager kan tale med én stemme, når vi er i kontakt med regionale eller lokale myndigheder. TEKNIQ-rådet er placeret i en nøgleposition og kan overskue, hvad de forskellige kommuner, institutioner og myndigheder gør, som har indflydelse på branchens trivsel, og vi kan arbejde på tværs i regionen. Parkering og uddannelse Helt konkret har TEKNIQ-Råd Hovedstaden i de første fire år beskæftiget sig med uddannelsespolitiske spørgsmål i regionen, og rådet har også rejst flere trafikpolitiske sager over for borgmestre og tekniske udvalg. – Vi har bl.a. haft en dialog med Københavns tidligere teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam om parkeringsvilkårene for håndværkere, som arbejder i byen, og hvor dialogen er stoppet, har vi i nogle tilfælde benyttet os af muligheden for at gå i pressen med vores synspunkter, siger Leif L. Jakobsen. Søren Schmidt hæfter sig ved den indsats, TEKNIQ-Råd Hovedstaden har gjort i forhold til regionens erhvervsskoler og UU-centre, som repræsenterer vejledningen om erhvervsvalg over for de unge. – Vi har på forskellig vis markeret os over for disse institutioner og har bl.a. gennemført flere besøg på arbejdspladser, hvor de installationstekniske fag er repræsenteret med spændende opgaver. Forhåbentlig har det givet uddannelsesvejlederne viden og mod til at gå videre og anbefale de unge at gå installationsvejen, siger Søren Schmidt og tilføjer: – Og så har vi selvfølgelig fået bragt os selv lidt i tv og radio, og vi har fået gennemført nogle borgmestermøder, som en lille installationskreds næppe havde kunnet løfte selv. Vi har også i flere sammenhænge fået afleveret vores holdning til service og udlicitering. Leif L. Jakobsen supplerer: – Det handler om synlighed, indflydelse og erfaringsudveksling. Samarbejde med kredsene Både han og Søren Schmidt understreger, at TEKNIQ-rådene ikke må tage luft ud af eller status fra det arbejde, som foregår i kredsene. Der er tale om et supplement. – Jeg synes, at det i hovedstadsområdet er lykkedes ganske godt at forene de forskellige interesser, og det skyldes nok også, at der | 52 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=53er et stort sammenfald af medlemmer, som sidder i både kredsbestyrelser og TEKNIQ-rådet. Lokalkredsene bidrager med inspiration til det arbejde, der foregår i TEKNIQ-Råd Hovedstaden, siger Leif L. Jakobsen. Om strukturen med både lokalkredse og TEKNIQ-råd på længere sigt er den rette, kan ifølge Søren Schmidt diskuteres. – Nu da Dansk VVS og ELFO både i praksis og juridisk er blevet til én organisation, er man selvfølgelig også nødt til at gøre sig nogle overvejelser om den øvrige struktur. Det kunne jo være, at det på længere sigt ville være fornuftigt med helt nye kredsgrænser og måske endda fælles lokalkredse mellem el- og vvs-området, som kunne påtage sig de nuværende TEKNIQ-råds opgaver. I virkelighedens verden ude på arbejdspladsene sker der jo også hele tiden en glidning mellem de to brancher. n teKNIQ-råd Hovedstaden Der er 11 medlemmer Formand, direktør Klaus Overskov Klaus Overskov VVS A/S, Søborg Næstformand, administrerende direktør henrik Fugmann Fugmann El-anlæg A/S, Valby Elinstallatør Claus Dalsgaard Claus Dalsgaard A/S, Ballerup VVS-installatør Eitel Bidstrup Eitel Bidstrup VVS, Rønne Teknisk direktør harry Lauritsen Munk Christoffersen & Knudsen's Eftf. ApS, Rødovre Elinstallatør henrik Glud Olsen Gjedsted-Jensen El installation A/S, Frederiksberg Direktør Kim haahr Jørgensen E. Kallesøe Aut. El-Installationsfirma A/S, Herlev Elinstallatør Kurt Sjøholm Knudsker-el ApS, Rønne VVS-installatør Lars Dyrstrøm Dyrstrøm VVS ApS, Humlebæk Maskinmester Stig Rosendahl Nilsson Nordsjællands Comfort & Energi Center, Gørløse VVS-installatør Søren Schmidt A/S Erik Schmidt VVS, Brønshøj teKNIQ-råd Sjælland Der er otte medlemmer Formand, VVS-installatør Lasse houengaard Finn L. & Davidsen A/S, Haslev Næstformand Flemming Nielsen Flemming Nielsen ApS, Slagelse Anders Petersen A. & O. Carstensen ApS, Næstved Salgsdirektør Benny Max Kemp & Lauritzen A/S, Roskilde Direktør Lars Jørgensen Sorø VVS ApS, Sorø Elinstallatør Lars Lyngby Sørensen Eskilstrup & Nykøbing F. EL ApS, Nykøbing F Direktør Thomas Nielsen ApS Smedegården Nykøbing Sjælland, Nykøbing Sjælland VVS-installatør Vagn holse Pedersen Vagn's VVS & VVS Mesteren A/S, Holeby teKNIQ-råd Midtjylland Der er 11 medlemmer Formand, elinstallatør Niels Jørgen Pedersen Resenbro EL & VVS A/S, Silkeborg Næstformand, elinstallatør Morten Sickmann Kierkgaard-Larsen Din Elektriker A/S, Hedensted Elinstallatør Erik hald Arne Hald A/S, Holstebro Direktør Lars Kjølby Hjernø A/S, Århus N VVS-installatør Leif Nørgård Jensen Viborg Rørteknik A/S, Viborg Martin Rosborg ROSBORG v/Martin Schøler Rosborg, Hasselager Elinstallatør Otto Møller Jakobsen Rønbjerg El-Service v/Otto Møller Jakobsen, Rønbjerg ingeniør Søren Mogensen Mogensen VVS Comfort A/S, Holstebro Direktør Søren Skræddergaard SysTek-Skræddergaard El & Automation A/S, Herning VVS-installatør Thomas Bilde Nielsen Finn Bilde Nielsen ApS, Trustrup Direktør Viggo Mulvad Midtjysk El Center A/S, Ikast teKNIQ-råd Nordjylland Der er ni medlemmer Formand, ingeniør Per Møller Christensen Møller Christensen A/S, Sindal Næstformand, direktør Morten Fals Thomsen & Fals A/S, Aalborg Øst Elinstallatør Ejnar Sørensen Ejnar Sørensen Aabybro A/S Aut. El-Installatør, Aabybro henning hjermitslev RLE Installation ApS, Brønderslev Elinstallatør holger Preben Pedersen Nørager El ApS, Nørager Direktør Lars Sindal Kristensen Dansk Teknikentreprise A/S DTEK A/S, Støvring VVS-installatør Lars Vase Vase VVS, Nørresundby VVS-installatør Ole Storgaard Madsen VVS Energi, Frederikshavn Elinstallatør Per Søren Therkildsen Per & Jørgen Therkildsen Østervrå A/S, Østervrå teKNIQ-råd Syddanmark Der er 12 medlemmer Formand, kundechef Gustav Petersen Glenco A/S, Esbjerg Næstformand, elinstallatør Sten Jensen Lindpro a/s, Erritsø Administrerende direktør Arne holm A. B. Electric A/S, Bjert Elinstallatør Arne Vestergaard Ebbesen SCAN-EL AS, Brørup Direktør Carsten Bech Jørgensen DAN-EL A/S Esbjerg, Esbjerg VVS-tekniker Claus hybel Hybel VVS ApS, Svendborg ingeniør henning2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=54eudP-mIdLeRne aF aNNe korNtveD PeterseN et til ny energiteknologi UDVIKlING. Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter hvert år projekter til fremme af ny energiteknologi med millioner af kroner. Blandt andet med henblik på at gøre energirenoveringer mere attraktive for både leverandørerne, de udførende og slutbrugerne boost Varmepumpe til både eKSeMPel. kombinationen af varme og køling med en adsorptionsvarmepumpe og et borehulslager kan reducere energiforbruget i en bygning væsentligt. Det mener COWI, der har fået ideen til den nye teknologi. Ingeniørfirmaet er nu parat til at teste det i to demonstrationsprojekter med støtte fra euDP, en offentlig støtteordning til fremme af energiteknologi et er ikke set før. En adsorptionsvarmepumpe, der ved at bruge fjernvarme som drivenergi, trækker gratis varme ud af et jordlager til opvarmning af en bygning om vinteren og benyttes til køling om sommeren. Ved at integrere produktionen af varme og køling kan man ifølge civilingeniør i COWIs energiafdeling Svend Erik Mikkelsen opnå store besparelser i primærenergiforbrug – herunder også i elforbrug til køling. Det rådgivende ingeniørfirma er netop nået til fase to, hvor teknologien skal testes i to demonstrationsprojekter. Det ene i | 54 | electra | Februar 2010 | D Green Lighthouse på Københavns Universitet, som er opført, og det andet i Viborg Rådhus, som vil stå klar i 2011. Ifølge beregninger kan man med den nye løsning spare op mod 29 procent af CO²-udslippet, mens merinvesteringen kan betales tilbage på 13 til 14 år i besparelser på el- og varmeregningen. – Teknologien er et eksempel på, at man kan komme ret langt, når man tænker forsyningerne sammen. Når man integrerer varme og køling, kan man opnå meget. Integrationen af varme og køling er ikke særlig almindelig i dag. I de fleste bygninger modarbejder de to anlæg hinanden, idet den decentrale køling simpelthen smider varmen ud, siger Svend Erik Mikkelsen. Der er ikke tale om banebrydende ny teknologi i sig selv, men om en ny kombination af eksisterende teknologier. Der findes dog meget få producenter af de varmedrevne maskiner, og de har ikke tidligere været tænkt som varmepumper. I de to projekter bruges der en adsorptionsvarmepumpe udviklet af det tyske firma Sortech. Mix and match Der er forskellige kombinationsmulig-2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=55nap 50 projekter, der skal fremme energiteknologi i Danmark, fik i 2009 i alt 200 millioner kroner i støtte fra EUDP – et udviklings- og demonstrationsprogram for energiteknologi. Programmet blev oprettet ved lov i 2008 og ledes af en uafhængig bestyrelse udpeget af klima- og energiministeren. Ønsket med programmet er blandt andet at udvikle danske erhvervspotentialer på energiområdet samt opnå et renere miljø og forsyningssikkerhed gennem støtte til udvikling af nye energiteknologier. Man kan opnå støtte til projekter, der hører under områder som lavenergibyggeri, fleksibelt energiforbrug, samlede energisystemer, brint og brændselscelleteknologier samt vindkraft. Alle kan søge om at få del i midlerne, hvis de har et energiteknologisk projekt, de gerne vil udvikle eller sætte i søen. I den seneste K ansøgningsrunde, som blev afsluttet lige før årsskiftet, havde man i EUDP særligt opfordret til at indsende ansøgninger på projekter for effektiv energianvendelse. Således er dette teknologiområde også blandt de områder, der senest har modtaget tilsagn for flest midler. Dernæst følger vind, energisystemer og sol. energirenoveringer i fokus Også det eksisterende byggeri er kommet i fokus i EUDP, fordi det er det område, som i dag rummer langt det største potentiale for energibesparelser i Danmark. I årsrapporten 2009 for de danske energiforskningsprogrammer Energi 09 – forskning, udvikling og demonstration står der således: ”Målet for EUDP er, at byggesektorens aktører vil udvikle koncepter og metoder for samt byggematerialer til en omkostningsef- fektiv energirenovering af etagehuse, rækkehuse, enfamiliehuse og offentlige bygninger. Den store udfordring inden for bygningsområdet er, at selv om energirenovering er et samfundsøkonomisk meget attraktivt indsatsområde for CO²-reduktion, har det været svært for byggesektoren at gøre konkrete projekter attraktive for slutbrugerne. Derfor har EUDP’s bestyrelse opfordret til at udvikle projekter, der kan gøre den type aktiviteter til en god forretning, både for de leverandører, der skal gennemføre energirenoveringerne og for de slutbrugere, der skal betale anlægsomkostningerne i kraft af de opnåede driftsbesparelser.” Varierede projekter Projekterne spænder dog bredt. Her er et par eksempler fra den seneste ansøgningsrunde, som installationsvirksomheder kunne  sommer og vinter heder i løsningen. Dels kan man koble solfangere og solceller på, dels kan man vælge mellem forskellige undergrundsløsninger alt efter, om et borehulslager eller et grundvandsanlæg passer bedst. Således er der også valgt forskellige kombinationer i de to demonstrationsprojekter. Green Lighthouse består af en adsorptionsvarmepumpe og et borehulslager. Varmepumpen drives af fjernvarme om vinteren og solvarme om sommeren til henholdsvis opvarmning og køling. I Viborg Rådhus bliver der installeret seks varmepumper og et grundvandsanlæg. Fire af varmepumperne er fjernvarmedrevne, og to er eldrevne. De eldrevne skal supplere de øvrige i spidsbelastningsperioder. Kombinationen af fjernvarme og el som drivkraft åbner ifølge Svend Erik Mikkelsen endvidere mulighed for, at kommunen på sigt vil kunne benytte sig af intelligent energiforbrug  Vi arbejder jo hele tiden med at finde løsninger på konkrete projekter, og så opstår der nogle gange ideer vi søger offentlige puljer til, så vi kan udvikle dem og prøve dem af. Der er kommet langt flere offentlige midler til den slags i dag på grund af det øgede fokus på klimaet. Jeg har arbejdet med vedvarende energi i mange år og fra at have været et marginaliseret område, vil alle nu pludselig over night have smarte energirigtige løsninger. Det er gået hen og er blevet et konkurrenceparameter. sveND erik mikkelseN, CiviliNgeNiør i CoWis eNergiaFDeliNg. | Februar 2010 | electra | 55 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=56eudP-mIdLeRne  tænkes at skulle beskæftige sig med i frem- tiden: n Test af lodret jordvarme med solvar- af processer og teknologier inden for ventilation, varmeregulering, timerkontrol og overvågning af energiforbrug. Agrotech n Udvikling af nøgleenergiteknologier n Sol- og fjernvarmedrevne adsorpti- meakkumulering Undersøge og dokumentere muligheden for at lagre overskudssolvarme i undergrunden ned til 100 meter i en energibrønd for derefter at udnytte den akkumulerede varme via en varmepumpe i vintersæsonen, hvorved varmepumpens effektivitet forventes fordoblet. Exportgruppen Helia ApS n Udvikling og demonstration af ener- gibesparende teknologi til landbruget Reduktion af energiforbruget i landbruget med 20 procent gennem optimering og deres samspil i optimerede koncepter for standardløsninger til energirenovering af ejerboliger Nedbringe energiforbruget med 50 til 70 procent i boliger gennem videreudvikling af fire teknologier (ventilation med varmegenvinding, solvarme, lavenergivinduer og udvendig facadeisolering), som under hensyntagen til indbyrdes samspil skal indgå i nye standardrenoveringskoncepter. Konkret skal der foretages demonstrationsprojekter på seks enfamiliehuse i Ballerup Kommune. Ballerup Kommune onsvarmepumper med jordlager til etageboliger, kontor- og institutionsbyggeri – fase 2 Optimering og måling af varmelagring i jordlagre samt to demonstrationsprojekter på Viborg Rådhus og Københavns Universitets Green Lighthouse. Formålet er at fremme anvendelsen af varmedrevne adsorptionsvarmpumper i Danmark, en teknologi, som rummer væsentlige potentialer i forhold til at reducere energiforbruget til varme og køling i bygninger. COWI n  og veksle mellem maskinerne alt efter, om varmen eller strømmen er billigst. Uanset hvilke kombinationer man vælger, kræver løsningen dog, at man etablerer et lavtemperatursystem i bygningen. testet af hverdagen Først skal COWI dog have bekræftet, at deres ide også fungerer i praksis. I firmaet er der stor tiltro til den nye model. – Når man laver noget nyt, så skal man gennem en række konkrete målinger have bekræftet, at det virker. Man skal have dokumentation, hvis man vil sælge løsningen til andre. Og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål og udviklingsmuligheder. For eksempel er der nogle usikkerheder omkring styring og regulering. Blandt andet fordi det er svært at sige, hvordan et jordlager opfører sig over tid, siger Svend Erik Mikkelsen og fortsætter: – Hvis vi gennem demonstrationsprojekterne kan vise, at det her hænger sammen, så kan jeg godt forestille mig, at vi vil se flere af den slags løsninger i fremtiden. Måske vil det endda gå hen og blive standard på et tidspunkt, at | 56 | electra | Februar 2010 | man kombinerer varme og køling på den her måde. I hvert fald i nybyggeri. Den store udfordring bliver på renoveringsområdet, fordi de færreste boliger i dag har et lavtemperatursystem. Men hvis man alligevel skal ind og lave en gennemgribende renovering, kan man jo samtidig etablere nogle termoaktive dæk, så man også kan gøre brug af teknologien i ældre huse. n SÅDAN. Adsorptionsmaskine, der kører som varmepumpe om vinteren og kølemaskine om sommeren med udnyttelse af et borehulslager til sæsonlagring. Borehulslageret kan eventuelt også varmes op med overskudsvarme eller solvarme.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=57sPøRgeboks reDigeret aF amalie matHiasseN teKNIQs konsulenter svarer hver måned på medlemmernes spørgsmål. Kontakt fagbladet electra på tekniq@tekniq.dk, hvis du har spørgsmål om fortolkning af regelsæt, overenskomster, elteknik eller entrepriser eller har spørgsmål om virksomhedsudvikling. Uenighed om tidsplanen – hvad gør vi? Spørgsmål Vi er et firma, der udfører både el- og vvs-arbejde, og er i gang med en renoveringsopgave af en større ejendom for en privat bygherre. Der er nu i opstartsfasen opstået forsinkelser på grund af mistanke om asbest og strejke blandt den anden fagentreprenørs ansatte. På det seneste byggemøde tog vi forbehold for tidsplanen og afkrævede bygherren svar på, om der foreligger asbest. Bygherren og rådgiveren afviste vores forbehold og fastholdt den aftalte afleveringsdato, og de mente ikke, at der var tale om asbest. Vi kan måske nå afleveringsdatoen; men hvad skal vi gøre? Svar Jeg kan af det fremsendte materiale læse, at AB 92 er vedtaget. Når AB 92 er vedtaget i et entrepriseforhold, følger det af § 24, stk. 1, at entreprenøren har ret til en tidsfristforlængelse, når der foreligger en forsinkelse, og når forsinkelsen skyldes et af de forhold, der er nævnt i § 24,stk. 1, nr. 1 – 5. Strejke blandt egne eller andre entreprenørers ansatte er altid en force majeure-situation, jf. stk. 1, nr. 3, hvor entreprenøren har ret til tidsfristforlængelse. Bliver strejken erklæret overenskomststridig, vil der også være ret til tidsfristforlængelse. For så vidt angår asbest skal opmærksomheden skærpes på pladsen. Der er direkte lovgivning om asbest, der slår fast, at arbejdsgiveren skal registrere forekomsten af asbest. Denne pligt påhviler også ejeren af en ejendom (bygherren!). Som arbejdsgiver skal du udarbejde en APV – arbejdspladsvurdering – der retter sig mod den aktuelle opgave. Ved reparationer og ombygninger skal ejeren have viden om mulige asbestforekomster. I skal kræve at få dokumentation for, at der ikke er forekomst af asbest, hvis mistanken retter sig mod en bestemt del af bygningen. Bygherren har i denne situation en pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af sin ejendom, hvis man ikke med sikkerhed har afklaret spørgsmålet. Der skal være en plan for sikkerhed og sundhed, hvis der er to firmaer eller flere på pladsen, og mindst 10 ansatte. Hvis en usikkerhed om forekomst af asbest eller en direkte asbestsanering resulterer i en forsinkelse i forhold til den aftalte tidsplan, vil det give ret til tidsfristforlængelse, da dette tilskrives bygherrens forhold, jf. stk. 1, nr. 2. Lukkes pladsen af Arbejdstilsynet, vil tidsfristforlængelsen kunne begrundes efter stk. 1, nr. 5. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at der bliver arbejdet i områder med asbest, vil det med overvejende sandsynlighed resultere i en bøde på ikke under 25.000 kr. Så sammenfattende kan jeg sige, at I snarest muligt skriftligt skal underrette bygherren om, at kravet om tidsfristforlængelse fastholdes, og forbeholdet for tidsplanen skal opretholdes, til I er sikre på, at afleveringsfristen kan overholdes. Da I har ret til en tidsfristforlængelse, er der ikke tale om en ansvarspådragende forsinkelse, og virksomheden hæfter derfor ikke for forsinkelsen jf. AB 92 § 25, stk. 1. Preben Meinecke-Søes Hvor blev teKNIQs medlemsnyt af? Spørgsmål Jeg har altid været rigtig glad for TEKNIQs årlige vejledning om julens og nytårets helligdage og andre fridage. Her har jeg altid kunnet finde svar på, hvordan de forskellige dage skal behandles og betales, men i år opdagede jeg til min gru, at jeg ikke havde fået den sædvanlige vejledning tilsendt. Heldigvis fik jeg hurtigt hjælp, da jeg ringede til TEKNIQs arbejdsmarkedsafdeling, men jeg savnede nu alligevel at have noget at læse selv. Jeg kan nu se, at jeg ikke har fået TEKNIQs medlemsnyt i månedsvis. Hvor mon det er blevet af? Og hvordan får jeg det tilsendt fremover? Svar Det er faktisk meget nemmere end du tror. Du kan nemlig få alle nyheder fra TEKNIQ direkte ind i din egen mailbox. Så2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=58PeRsPektIv aF Peter CoHN, eNergiNet.Dk og JaN WillumseN, ÅrHus kommuNe, PÅ NærFøriNgsuDvalgets vegNe Perspektiv er et fast indslag i bladene, hvor skiftende eksterne skribenter introducerer læserne for et aktuelt emne. emnerne spænder vidt inden for det tekniske område, politik, arbejdsmarked, uddannelse mv. Hvad er ”nærføring” – og vedrører det mig? fterhånden som infrastrukturen i Danmark udbygges, samles installationer af forskellig art i korridorer, som bevirker, at afstande mellem installationerne mindskes. Herved kan de påvirke hinanden og der kan opstå berøringsfarlige elektriske spændinger, støj på kommunikationsledninger og korrosionsproblemer på metalliske anlæg m.m. Kendskab til disse nærføringsrisici og gener er en forudsætning for at kunne forebygge eller afhjælpe påvirkningerne. Det er ydermere relevant, fordi ejere af tekniske anlæg er forpligtede til at sikre dem – og der er regler for, hvordan det gøres. e Hvad kan der ske? Som beskrevet kan der opstå inducerede spændinger, som kan være farlige for de personer, som måtte berøre de metalliske konstruktioner. Den tilladelige spænding på eksempelvis metalliske konstruktioner varierer. Korttidsspændingen må ikke overstige ca. 800 V og langtidsspændingen ikke overstige 50 V ac. Værdierne er fastsat i stærkstrømsbekendtgørelsen. På kommunikationsledninger, gas- og fjernvarmerør, vil ”servicearbejde” blive farligt at udføre, og der kan opstå en ukontrollabel korrosion, dvs. at der kan opstå huller i rørene, således at rørene bliver ubrugelige. For kommunikationsledninger vil NÆRKONTAKT. Når f.eks. en metallisk ledning ligger tæt på og parallelt med en strømførende højspændingsledning, vil der kunne induceres en spænding i den. Spændningsstørrelsen afhænger bl.a. af afstanden mellem de to ledninger. Hvorfor opstår berøringsfarlige spændinger? Når man taler om nærføringsproblemer, så er det altid relevant at spørge, hvad det er der gør, at der ved nærføring kan opstå berøringsfarlige spændinger på metalliske konstruktioner! Svaret er, at en elektrisk leder danner et felt, når der går en strøm i den. Når metalliske konstruktioner, f.eks. en metallisk ledning, ligger i nærheden af (parallelt med) en strømførende højspændingsledning, vil der kunne induceres en spænding i den. Den inducerede spændingsstørrelse afhænger ho| 58 | electra | Februar 2010 | vedsagelig af afstanden mellem højspændingsledningen og den metalliske ledning, den strøm som højspændingsanlægget fører, hvorledes ledningen er isoleret, om den har kontakt til den omgivende jord, længden af nærføringen, mastetypen samt en række andre forhold. Den inducerede spænding, som opstår på den nærførte metalliske rørledning, kan beregnes. Normalt beregnes der for ”normal drift” og for ”kortslutning”, altså for den maksimale driftsstrøm samt for den maksimale strøm, der går, hvis der opstår en fejl i højspændingsanlægget. Hvis den metalliske rørledning er nærført med flere højspændingsanlæg, skal alle disse medtages i beregningen, da de enkelte spændinger, normalt skal summeres. FARE. Den inducerende spænding kan være farlig for personer, der kommer til at røre ved de metalliske konstruktioner. Den tilladelige spænding på f.eks. metalliske konstruktioner varierer.2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=59rISIKO. i forbindelse med projektering af metalliske ledninger og rør, jernbaner og højspændingsanlæg mv. er det altid nødvendigt at undersøge, om der kan opstå nærføringsproblemer i form af f.eks. farlige eller generende spændinger eller korrosion. læs mere her om disse nærføringsproblemer, og hvordan man undgår dem der også kunne opstå hørbar støj ”på linjen”. Det er derfor vigtigt, at der foretages beregninger, som viser, om de inducerede spændinger overstiger grænseværdierne. Man skal være opmærksom på, at det teknisk ikke er muligt at ”fjerne” den inducerede spænding, men alene reducere den. Hvornår skal der foretages undersøgelser? Som hovedregel påhviler det den part, som anlægger eller ændrer et anlæg, at foretage undersøgelser, dvs. hvis der etableres et nyt højspændingsanlæg, eller anlæggets drift – eller kortslutningsstrømme ændres, eller der anlægges nye metalliske konstruktioner, som kan blive nærført. Generelt kan man sige, at hvis afstanden mellem en metallisk konstruktion og en højspændingsledning er mere end 1.000 m, og spændingsniveauet er mindre end 40 kV, vil der ikke være væsentlig indflydelse, men det anbefales, at parterne tager kontakt for at undersøge de specifikke forhold. På den vejledende figur (tv.) er der indtegnet et område, hvor der altid skal foretages beregninger, hvis spændingsniveauet er større end 40 kV. en lille spænding, hvilket forhindrer korrosionen i at opstå. Man kan derfor ikke tilslutte jordingsanlæg direkte til røret, da det vil ”kortslutte” korrosionsbeskyttelsen. Man kan i stedet for benytte en ”elektronisk enhed” som et gnistgab eller ISD (Intelligent Switch Device), afhængig af om det er kort- eller langtidsinducerede spændinger, man skal reducere. Hvor kan man få yderligere oplysninger? På Nærføringsudvalgets hjemmeside www. naerfoering.dk kan man få yderligere oplysninger om de involverede parter i Nærføringsudvalget, deres rettigheder og pligter, og man kan downloade ”Håndbog om nærføring”, som giver en beskrivelse af nærføringsproblematikker, beregningsmetoder m.m. Håndbogen er udarbejdet i regi af Nærføringsudvalget, som består af repræsentanter for: Energinet.dk, Dansk Fjernvarme, Dansk energi, Banedanmark, Sikkerhedsstyrelsen, Naturgas Fyn, HNG, Naturgas Midt-Nord, TDC, DONG Energy og Vejdirektoratet. På hjemmesiden under ”Kontakt” findes en liste over medlemmer, man kan kontakte, hvis man ønsker yderligere info. n Hvordan reducerer man inducerede spændinger? For at reducere de inducerede spændinger på røranlæg kan man for eksempel ”jorde røret” eller sektionere røret via elektrisk isolerende koblinger. Metalliske rørledninger er udvendigt beskyttet mod korrosion af en kappe af plast, som skal forhindre stålet i at komme i kontakt med jorden, men da overfladen er mange tusinde kvadratmeter stor, vil der altid opstå skader på denne plastisolation, hvorfor man supplerer med et aktivt korrosionsbeskyttelsessystem kaldet katodisk beskyttelse. Det er et system, som påtrykker røret UNDERSØGES NÆRMERE. Figuren viser, hvornår der altid skal foretages beregning, hvis spændingsniveauet er større end 40 kV. | Februar 2010 | electra | 59 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=60PRoduktnyt reDigeret aF maleNe DissiNg Softshelljakker til nye tider Traditionelt set har størstedelen af medarbejderne inden for håndværksbranchen været mænd, og dette har betydet, at de kvindelige ansatte har været nødt til at bruge mændenes arbejdstøj. Men tiderne skifter – og derfor har WorkZone lanceret en softshelljakke i en figursyet model med hætte – til piger. www.workzone.dk | 60 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=61Produktnyhederne baserer sig på reklamemateriale og pressemeddelelser fra producenter og forhandlere. Giv redaktionen et tip om produktnyheder på: tekniq@tekniq.dk. PcI-e-netværkskort med Poe-porte Allied Telesis har lanceret verdens første serie af Fiber Fast Ethernet PCI-e-netværkskort med Power over Ethernet-porte. PoE-kobberporten (Power over Ethernet) har en effekt på op til 15,4 W, så netværkskortene kan levere strøm til enhver standard IEEE802.3 af Ethernet PD (Powered Device). Dette er en fleksibel og billig løsning, der gør det muligt for netværksadministratorer at installere flere forskellige netværksslutpunkter som f.eks. kameraer og IP-telefoner. AT-2716FX/TP/SC, AT-2716FX/TP/ST og AT2716FX/TP/MT er især velegnede til offentlige kontorer, hvor afstanden til switchen ofte er længere end 100 meter, og hvor det derfor ikke er muligt at benytte kobberkabler, eller hvor der tilføjes fiberinfrastruktur for at øge sikkerheden. www.alliedtelesis.com Dansk designerlampe med leD Høje kvalitetskrav og kompromisløst design dannede udgangspunkt for udviklingen af den nye pendel, Odense Pendel fra Holbech Design. Det har resulteret i, at al teknik inkl. transformator er indbygget i lampen, hvilket betyder, at den tilsluttes direkte til 220 V og kan dæmpes med en almindelig lysdæmper. Lampen har et energiforbrug på kun 15 W, samtidig med at den udsender en lysstrøm svarende til en almindelig glødepære på 60-80 W. www.holbechdesign.dk licens til momentnøgler Momentværktøj, eller værktøj til kontrolleret tilspænding som det også hedder, er én af Facoms kernekompetencer. Momentværktøj er et stykke kompliceret mekanik, der kræver professionel vedligeholdelse og kalibrering, og derfor har Facom tidligere sendt momentnøglerne til Frankrig for at blive repareret eller kalibreret, men dette har medført meget lang behandlingstid. Derfor har det længe været et ønske for Facom at kunne tilbyde denne service lokalt. Facom er derfor glade for at kunne præsentere Teknologisk Institut som lokal samarbejdspartner i Danmark. www.facom.com Nyt datakabelsystem fra Siemon The Siemon Company Inc. og deres danske distributør Lan-Com A/S har introduceret Z-MAX data kabelsystem. Det er designet fra grunden på Siemons lab. for at knuse de tidligere accepterede begrænsninger i en RJ45 konnektor. Kategori 6A familien kan nu leveres i kategori 6A UTP og en skærmet version. Begge typer kabelsystemer leveres med kategori 6A marginer, som hidtil ikke er set og den hurtigste installationstid på markedet. www.lan-com.dk | Februar 2010 | electra | 61 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=62bRanchenyt reDigeret aF amalie matHiasseN Branchenyt Scankab cables a/S HENNING LARSEN er 4. januar 2010 ansat som salgskonsulent. Henning Larsen skal pleje og udvikle Scankab Cables’ kunder i Region Midt- og Vest- lund & erichsen a/S SVEN BENDTSEN og ALLAN RAMSING har efter henholdsvis 35 og 20 års ansættelse pr. 1. oktober 2009 overtaget aktiverne i Lund & Erichsen A/S af den forrige ejer Jens Peter Yde. De nuværende medarbejdere fortsætter aktivt under de nye ejeres ledelse. sven bendtsen Henning larsen jylland. Henning Larsen har senest været ansat hos Otra og har efter endt sabbat valgt at vende tilbage til elbranchen. Salgskonsulent ERLING HAANING har den 18. februar 25 års jubilæum som salgskonsulent i Vestjylland med udgangspunkt fra Holstebro-afdelingen. Samtidig med juerling Haaning bilæet fratræder han jobbet hos Lemvigh-Müller for at gå på efterløn. I den anledning afholder vi jubilæums- og afskedsreception torsdag den 25. februar kl. 14 – 16 på Hotel Schaumburg Holstebro (indkørsel fra Enghavens P-plads.) SIF Gruppen a/S Funktionsleder OLE BECH har 40 års jubilæum mandag den 1. marts. Reception afholdes hos SIF Gruppen A/S, Transformerole bech vej 23, 2730 Herlev på dagen fra kl. 13.00 – 15.00 Projektchef JES PETER FREES har 25 års jubilæum torsdag den 4. marts 2010. Jes Peter Frees vil være bortrejst på dagen. Jes Peter Frees Servodan a/S MORTEN TROLDAHL LARSEN, 28 år, er ansat som produktsælger og er uddannet elektriker. Han har de seneste år arbejdet med salg hos Brødrene A&O Johansen. allan ramsing Viby el-værk a.m.b.a. Afdelingsleder TAGE HANSEN fejrer den 1. marts 2010 sit 40 års jubilæum ved Viby Elværk og har i samme anledning besluttet tage Hansen sig for at gå på efterløn. I den anledning holdes der jubilæum og afskedsreception samme dag på Hotel Mercur i Viby J, mandag den 1. marts 2010 fra kl. 11.30 – 14.00. morten troldahl larsen Schneider electric Bygningsdivisionen har ansat nye kollegaer ERNO BONDO BUNDGAARD, energianalytiker; KENT JOHANSEN, segment salgschef; NIELS J. SVENDSEN, account manager; BENT ARVIDSEN, projektudvikler; KENNETH RAVN, energianalytiker; ERIK MELCHIOR, salgschef backoffice; RENÉ NOWAK, kursusleder; DAN COLDING MADSEN, entrepriseleder. lemvighMüller a/S Efter en lang og flot karriere i Louis Poulsen / Lemvigh-Müller har KELD AHLMANN valgt at gå på efterløn. I den anledning keld ahlmann holder vi afskedsreception i afdelingen på Håndværkervej 6, Aalborg, torsdag den 4. marts 2010 kl. 12.00 – 15.00. el-GÅrDeN a/S Flexcabling apS Montør HENNING MOURITSEN har den 25. februar været ansat i 25 år. Samtidig overtager medejere, Dan Korsbakke og Thomas Hansen den sidste del af virksomheden efter Conny Hansen, og driver dermed virksomheden videre i anden generation. Vi afholder reception hos EL-Gården på F.L. Smidths Vej 12 i Silkeborg, for kunder, leverandører og venner af huset fredag d. 26. februar 2010 fra kl. 13.00 – 16.00. JMV-elteknik a/S SUSANNE SIMLING KROGH, 44 år, er ansat som marketingsassistent og intern ”blæksprutte”. Susanne bliver ansusanne simling svarlig for styrkelsen af markedsføringen af JMV-Elteknik A/S´ aktiviteter, men vil også beskæftige sig salgssupport m.m. | 62 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=63Otra Danmark a/S HERBERT LÜTHJE, 34 år, er pr. 1. februar 2010 ansat som ekstern salgskonsulent hos Otra region Odense. Herbert Lüthje kommer fra en stilling hos Solar som ekstern sælger i region Sydjylland. JENS ARNE LADEFOGED, Fredensgårdsvej 27, 8270 Højbjerg, fylder 75 år den 18. februar 2010. Ingeniør PER SVENDSEN, El-Gården Svendborg A/S, Fåborgvej 66, 5700 Svendborg, fylder 50 år den 19. februar 2010. Der afholdes reception på adressen Fåborgvej Per svendsen 64, 5700 Svendborg, fredag den 19. februar 2010 kl. 12.00 – 15.00. Direktør SØREN POULSEN, Dana Electric Århus A/S, Odensegade 15, 8000 Århus C, fylder 60 år den 23. februar 2010. HØGNI BENDIX MIKKELSEN, P/F Einar Mikkelsen, Bøgøta 12, 100 Torshavn, Færøerne, fylder 60 år den 1. marts 2010. OLE JACOBSEN, Trehedevej 12, Ølstrup, 6950 Ringkøbing, fylder 75 år den 20. marts 2010. HAVERSLEV EL ApS, Østergade 32, Haverslev, 9610 Nørager, har 40 års forretningsjubilæum den 1. april 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, onsdag den 31. marts kl. 13.00 - 17.00. VAGN CHRISTIANSEN, Vester Nebel/Skads Inst. forr., v/Vagn Christiansen, Lilbækvej 7, 6715 Esbjerg N, fylder 70 år den 3. april 2010. vagn Christiansen YIt a/S MICHAEL KJÆR, 43 år, er ansat som distriktschef i Midt- og Nordjylland. Michael Kjær er uddannet bygningsingeniør og har været ansat i forskellimichael kjær ge entreprenør- og rådgivningsvirksomheder. Michael kommer senest fra en stilling som afdelingschef hos DAI Gruppen A/S. teKNIQ Jon Hjorth Martinussen fylder 50 år den 5. marts 2010. Jon blev ansat som serviceassistent i Servicebutikken den 1. januar 2006 og er afdelingens blækJon Hjort martinussen sprutte, der udfører blandt andet lager- og serviceopgaver samt tager imod ordrer fra medlemmerne vedrørende formularer, håndbøger og meget mere. ERIK JENSEN, Jensen Køleteknik I/S, Herluflillevej 23, Herluflille, 4160 Herlufmagle, fylder 75 år den 9. april. 2010. erik Jensen Høgni bendix mikkelsen Direktør LEIF JENSEN, Leif Jensen & Vejborg A/S Aut. El-installatør, Slotsherrensvej 231, 2610 Rødovre, fylder 70 år den 7. marts 2010. Elinstallatør FLEMMING ERIK BØNDING, Midtvest – EL A/S, HI Park 417, 7400 Herning, fylder 60 år den 10. marts 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresFlemming erik bønding se onsdag den 10. marts 2010 kl. 13.00 – 18.00. SØREN THOR, Thor's El ApS, Svendborgvej 7, 5540 Ullerslev, fylder 50 år den 17. marts 2010. Reception afholdes i Ullerslev Forsamlingshus, Odensevej 44, 5540 Ullerslev, onsdag den 17. marts kl. 13.00 – 17.00. Jubilæer/medlemmer EL-FIRMA KNUD JØRGENSEN, Amtsvejen 99, Mellerup, 8930 Randers NØ, har 25 års forretningsjubilæum den 28. februar 2010. SJØRRING EL SERVICE A/S, Vorupørvej 25, 7700 Thisted, har 25 års forretningsjubilæum den 1. marts 2010. Reception afholdes i Sjørring Idræts- og Kulturcenter, Hjørnet 2, Sjørring, 7700 Thisted, fredag den 12. marts 2010 kl. 12.30 – 17.00. ISLEV ELEKTRIKEREN ApS, Hvidsværmervej 147, 2610 Rødovre, har 50 år forretningsjubilæum den 1. april 2010. Dødsfald Elinstallatør BENT HJERRILD, tidligere Bjerre El, Bjerrevej 338, Bjerre, er afgået ved døden onsdag, den 13. januar 2010, 81 år gammel. Fødselsdage/ medlemmer Elinstallatør CHRISTIAN JUHL, Hansborggade 24, 2. tv., 6100 Haderslev, fylder 60 år den 16. februar 2010. Reception afholdes på adressen, tirsdag den 16. februar 2010 fra kl. 13.00. | Februar 2010 | electra | 63 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=64bRanchenyt ole Fonnesbæk O. FONNESBÆK A/S, Nørregade 34, 6650 Brørup, har 50 års forretningsjubilæum den 1. april 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, torsdag den 8. april kl. 13.00 – 17.00. Svendeprøvemedaljer ELFO tildeler ”fagets medalje” til de elektrikerlærlinge, som opnår et særlig flot resultat ved svendeprøven. Medaljen tildeles, når der er opnået mindst 12 ved såvel den teoretiske som praktiske del af svendeprøven. Det er en glæde at kunne meddele, at ELFO i december 2009 har tildelt følgende personer ”fagets medalje”: ASBJØRN FRØLUND HOLM fra IT-EL ApS, Vejen er udlært den 31. december 2009 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. Det er en glæde at kunne meddele, at ELFO i januar 2010 har tildelt følgende personer ”fagets medalje”: DENNIK DAN RINGGAARD fra HB EL Service I/S, Randers SØ er udlært den 1. januar 2010 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. CHRISTIAN LUNDGAARD PEDERSEN fra Steen K. Pedersen A/S, Skive er udlært den 1. januar 2010 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. LENNARTH ØSTERGAARD fra KE.Electric ApS, Slangerup er udlært den 1. januar 2010 med speciale i installationsteknik. MICHAEL ACHTON SCHMIDT fra Præstø Elektrikeren, Præstø er udlært den 2. januar 2010 med speciale i installationsteknik. DENNIS KOFOD ANDERSEN fra Tejn el-teknik aps, Allinge er udlært den 2. januar 2010 med speciale i installationsteknik. LARS NIELSEN fra Fendt-Hansen, Ramløse Inst.forr. ApS, Helsinge er udlært den 3. januar 2010 med speciale i installationsteknik. DENNIS HANSEN fra C. Erichsen & Søn Varde A/S, Varde er udlært den 3. januar 2010 med speciale i installationsteknik. JOHAN UNGERMANN POULSEN fra Jerslev El-Forr., Jerslev J er udlært den 5. januar 2010 med speciale i installationsteknik. JEPPE GADE NIELSEN fra Troldhede Installationsforr., Videbæk er udlært den 7. januar 2010 med speciale i installationsteknik. JØRGEN KJÆRLUND fra Lundsgaard & Martensen ApS, Horsens er udlært den 8. januar 2010 med speciale i installationsteknik. STEFFEN FENTZ fra Nyborg El aps, Nyborg er udlært den 10. januar 2010 med speciale i installationsteknik. LARS NIELSEN fra Timitech ApS, Rødovre er udlært den 15. januar 2010 med speciale i installationsteknik. ESBEN POULSEN fra el-kas Automation A/S, Herlev er udlært den 15. januar 2010 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. RASMUS SKJØTT fra BE Installationer A/S, Viborg er udlært den 18. januar 2010 med speciale i installationsteknik. JESPER TOFT SIMONSEN fra ELEKTRIKEREN A/S, Sønderborg er udlært den 20. januar 2010 med speciale i installationsteknik. LAURIDS DAHL ANDERSEN fra Lindpro a/s, Århus V er udlært den 29. januar 2010 med speciale i installationsteknik. MARTIN BAJ THEODORSEN fra FJH Automatic A/S, Frederiksværk er udlært den 31. januar 2010 med speciale i styrings- og reguleringsteknik. MATS STENGAARD NILSSON fra Steen Jørgensen El-installation A/S, Skagen er udlært den 31. januar 2010 med speciale i installationsteknik. JACOB GRAVGAARD ANDERSEN fra Sannholm El, Samsø er udlært den 31. januar 2010 med speciale i installationsteknik. Velkommen Nye medlemsvirksomheder i teKNIQ FyN Elmester ApS, Middelfart MIDTJyLLAND Vesterbjerg Service & Teknik, Ørnhøj NORDSJæLLAND Gidex Aut. El & Klimaservice ApS, Frederikssund NORDVESTJyLLAND Bravida Danmark A/S, Holstebro TREKANTOMRåDET MESA EL, Viuf VESTSJæLLAND R & R Elteknik I/S, Slagelse ØSTJyLLAND Spot Installation Århus ApS, Åbyhøj Aarhus el-teknik, Århus V | 64 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=65http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=65| aNNONceGUIDe | riNg eller mail til JørN PeDerseN | 43436000 | JPe@tekNiQ.Dk | Hvorfor stjæle chefens, når du kan få dit eget? 3 bliver til 1 Esben Overgaard ApS ProKalk El-Beregning v/ Finn Andersen tegn dit eget abonnement på fagbladet electra + + = Kalkulation + Projektering Vi tilbyder: • Opmåling og kalkulation af elarbejder • Udarbejdelse af SKS-systemer • Projektering af el opgaver Overgaard Kalkulation + Projektering ApS Langhøjvej 1 B, 1 tv. · 8381 Tilst Tlf. 86 15 53 55 · info@okop.dk · www.okop.dk Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag,vurdering samt diskret formidling EL VVS CONSULT Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk ® SpecialværkSted for håndværktøj Electra er elbranchens fagblad, som udkommer 11 gange årligt med dybdegående artikler, temaer og højt fagligt indhold. Et årsabonnement koster kr. 350,00 ekskl. moms. Kontakt Kirsten Lindgren på telefon 4343 6000 eller på e-mail: tekniq@tekniq.dk tlf.: 4484 3738 www.scherers-elektro.dk Reparation af alt elektrisk værktøj. Autoriseret Ridgid, Viega og Makita værksted. Glæd dig til næste nummer af Electra, hvor temaet er IBI / Det intelligente Hus din installatør gir dig rå www.klogenergi.dk | Februar 2010 | electra | 65 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=66http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=66I dIaLog med haLfdan kRag jesPeRsen aF klaus a. JeNseN / Foto: NielseN & Nørager Halfdan Krag Jespersen er professor, dr. jur., advokat og partner i det københavnske advokatfirma Nielsen & Nørager. Han fratrådte ved årsskiftet som formand for Ankenævnet for Tekniske Installationer. et velfungerende ankesystem Halfdan Krag Jespersen kender som ekstern iagttager bedre end de fleste installationsfagene og branchens vilkår. Han blev formand for det første frivillige ankenævn, som elFo etablerede i 2001, og han kom også til at sidde for bordenden, da Dansk vvs i 2003 oprettede sit første landsdækkende ankenævn. Han fortsatte som formand for branchens fælles Ankenævnet for Tekniske Installationer, der blev myndighedsgodkendt i 2006. Hvordan vil du karakterisere arbejdet i ankenævnet for tekniske Installationer? – I de næsten 10 år, ankenævnet har eksisteret og hvor jeg har været formand, har nævnets sekretariat været ualmindelig kompetent og velfungerende, og vi har haft særdeles kyndige medlemmer af ankenævnet. Det har været meget positivt, at medlemmerne ikke blot har været særdeles sagkyndige, men også, når afgørelser skulle træffes, har været objektive i deres stillingtagen i forhold til begrundelsen og resultatet. Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke også som udgangspunkt varetager henholdsvis installatørernes og forbrugernes interesser. Jeg vil komme til at savne dette arbejde meget. sekvensen af det aftalte. Jeg tænker her især på spørgsmålet om, hvorvidt ekstraarbejde skal udføres som en del af den oprindelige aftale, eller om der skal betales særskilt. Som regel er hverken installatør eller forbruger klar over betydningen af et overslag. Her gælder – i korte træk og nærmere afhængigt af de konkrete omstændigheder – at installatøren normalt ikke kan forlange mere end 10-20 procent mere, end hvad overslaget lyder på. Til gengæld må forbrugeren være forberedt på, at der kan komme et sådant tillæg til overslagsprisen. Hvorfor tror du vi har set et stigende antal klager gennem årene? – Stigningen i antallet af klager er ikke markant, men i det omfang, det er tilfældet, kan det godt tænkes, at forbrugerne er blevet mere tilbøjelige til at klage. Som bekendt bides hestene, når krybben er tom. Der er i hvert fald intet grundlag for at udtale, at arbejdet er blevet mere sjusket. Har du et bud på, hvorfor der oftere klages over vvs-arbejde end over elarbejde? – Forholdet skyldes for det første nok, at vvs-arbejde er mere synligt end elarbejde og at der oftere optræder slidskader på vvs-installationer. For det andet optræder vvs-installatører oftere end elinstallatører som hovedentreprenør, hvor der i entreprisen sædvanligvis indgår arbejde, som ligger uden for vvs-installatørernes egentlige arbejdsområde. Som eksempel kan nævnes indretning af badeværelser, som stort set altid kræver medvirken af andre faggrupper, primært murere. Bør flere sager klares mellem virksomheden og dens kunde i stedet for at havne i ankenævnet? – Det kan ikke udelukkes, at enkelte installatører ikke har været særligt tilbøjelige til at gå i dialog med forbrugeren om et givet problem, men det drejer sig alligevel om få sager i forhold til det samlede og meget store antal arbejder, installatørerne udfører for forbrugerne. Hvordan bliver virksomhederne efter din mening bedre til at undgå klagesager? – Installatørerne kan naturligvis søge at undgå sager ved at have kendskab til de regler, der gælder på området og ved at indgå klare og skriftlige aftaler med kunderne. Det er også vigtigt at oplyse forbrugeren om kon- Der er intet grundlag for at udtale, at installatørernes arbejde er blevet mere sjusket. eksisterer der en fornuftig balance mellem sager, som behandles af domstolene og sager, som afgøres i ankenævnet? – Jeg kan ikke komme i tanke om, at jeg på noget tidspunkt har følt noget behov for en ændring, efter at det nu er blevet muligt for begge parter at indbringe ankenævnsafgørelserne for domstolene. | 66 | electra | Februar 2010 |2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=67http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=67Styr på kvaliteten Står du og skal have godkendt dit SKS-system? Så kontakt TEKNIQ Kvalitet – der med sine dybe rødder i branchen – er en professionel kontrolinstans. Paul Bergsøes Vej 6 · 2600 Glostrup · Tlf.: 4492 0224 · Fax: 4492 3307 · E-mail: post@tekniqkvalitet.dk · www.tekniqkvalitet.dk2010-03-01T13:44:20+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=68http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/Electra2010/Electra22010/?Page=68Når vI sIGEr LIGE BAG DIG, mENEr vI DEt BoGstAvELIGt Hvad er en leverandør værd, hvis du ikke kan stole på ham? Intet. Nada. Nothing. Vi anser det for vores simple pligt at levere præcis det, du har brug for og til tiden. Derfor har vi indført en 100% manuel efterkontrol af alle de ordrer, vi plukker. Og vi skal love for, at det er noget, der både skærper koncentrationen på lageret og din tilfredshed, når du modtager det bestilte. Du er velkommen på www.otra.dk eller på 4450 8600. otrA.Dk LIGE BAG DIG2010-03-01T13:44:20+01:00