Ventilation Af Jens Juhl Eriksen l Foto: Arkiv Vent-ordningen får vitaminindsprøjtning LVE-ordningens død fører til en opdateret version af VENT-ordningen, som er udformet med input fra både installatører og kunder. Den nye ordning nyder stor opbakning og indeholder både et basis-eftersyn og et udvidet plus-eftersyn. EN REVITALISERET VENT-ORDNING bliver branchens julegave til ventilationsfirmaer og ejere af ventilationsanlæg. Baggrunden er, at Danmark tidligere har haft to ordninger, der skulle sikre eftersyn af ventilationsanlæg. LVE-ordningen og VENT-ordningen. Førstnævnte blev aflivet af Energistyrelsen, da den reelt ikke blev overholdt, og myndighederne ikke fulgte op på lovgivningen. Det er derfor den frivillige VENT-ordning, der fremover skal fungere og sikre velkørende, energieffektive ventilationsanlæg i Danmark. – Vi ærgrer os stadig over nedlæggelsen af LVE-ordningen, fordi den kunne have bidraget med flere energibesparelser og flere velfungerende ventilationsanlæg. Men de muligheder må vi i stedet indfri på anden vis, og det gør vi blandt To ventilationsordninger Der har i flere år eksisteret to ventilationsordninger: ●LVE-ordningen var et lovpligtigt eftersyn af ventilationanlæg. Men der blev kun gennemført 14 procent af de 45.000 lovpligtige eftersyn, der skulle have været lavet. Myndighederne fulgte ikke op, og Energistyrelsen valgte at nedlægge ordningen. Det skabte stor utilfredshed blandt ventilationsvirksomheder, der havde brugt store ressourcer på at være del af LVE-ordningen (se Dansk VVS 6, 2015). ●VENT-ordningen er en kontrolleret serviceordning for drift og vedligehold af ventilationsanlæg uanset størrelse. VENT-firmaers montører har høj faglighed erhvervet gennem efteruddannelse og bestået VENT-eksamen. Ordningen kvalitetssikres ved uvildige stikprøver kontrolleret af Teknologisk Institut. 28/TEKNIQ/November/2016
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv