http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/RSS.ashxDansk VVS marts 2010 PagesThu, 04 Mar 2010 10:23:08 +0100http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=1MARTS 2010 / NR. 3 INSTALLATIONSBRANCHENS FAGBLAD FOR VVS / www.fagbladetdanskvvs.dk Dansk VVS 8 Middelfart – et skoleeksempel på ESCO 16 Skrotningspulje kan sende op til 40.000 oliekedler på pension 34 Ekspert: Vvs’ere bør kaste sig over køling2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=2! $ )"$%'')$$ )'1$$(%#)!$%"%$%'++'$$'%''("+' $+()'$$(((##$%")#!)+))$#'%'") $)')%$""$'!"'))0'++'$$')")))'!)+) #'!%'$%'')$$"*$'.!$*)".$!*$' $'(&'$+'#&*#&'(*&'!)+(%"&$"'%$ *())")$/()$$'$*)'")*(&'%*!)'%"0($$'' %"'"*$'(%')#$))"+'$.$')"$.%'')$$ "#%! ()")!(#&"'"*$'.$(&')%$(!)"%)&1 ,(%"'!"*$'. $*()'+ () $" - ,(%"'!2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=3LEDER AF NIELS JØRGEN HANSEN Vigtigt at kunne sige fra 2009 faldt aktiviteten i vvs-installationsbranchen med omkring 15 procent. Det betyder, at der nu er overkapacitet i branchen. En del virksomheder har for få opgaver til at beskæftige staben. Og så kan det være fristende at skaffe sig omsætning på vilkår, der normalt ikke vil være acceptable. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er blevet mere barsk. Og det er forudsigeligt, at bygherrerne vil søge at udnytte situationen. Grænsen sættes af, hvad installatørerne vil acceptere. Vil installatøren acceptere kontraktvilkår, som påfører installationsvirksomhederne en risiko, der er uoverskuelig og kan blive livstruende for virksomheden? I Vil man acceptere vilkår, som betyder, at kvaliteten bliver så lav, at man ikke har lyst til at lægge navn til? Vil man acceptere et prisniveau, som måske kun lige dækker de variable udgifter, men ikke giver noget bidrag til virksomhedens faste omkostninger og til indtjeningen? Hver enkelt virksomhed træffer sine valg og sætter sine grænser. Men der er grund til at gøre opmærksom på, at det kan få drastiske følger, hvis man kun tænker kortsigtet på at få ordrer i bogen. En virksomhed, der vil overleve, skal have styrke til at sige fra. Udgiver Redaktion Dansk VVS Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Michael Rask Pedersen, MRP, mrp@tekniq.dk Redaktør Amalie Mathiassen, ama, ama@tekniq.dk Redaktion Klaus A. Jensen, Kl.A, kje@tekniq.dk Malene Dissing, mdi, mdi@tekniq.dk Anne Korntved Petersen, akp, akp@tekniq.dk Bladsekretær Vibeke Krogsfeldt, vk@tekniq.dk Layout: Karin Winther, kwi@tekniq.dk Annonceafdeling Jørn Pedersen, jpe@tekniq.dk Abonnement Kirsten Lindgren, kli@tekniq.dk Årsabonnement kr. 350,00 1 nummer kr. 44,00 ekskl. moms Oplag Distribueret, kontrolleret oplag 3.514 Trykoplag 4.200 ISSN 0902-5456 Tryk: Scanprint A/S Citat er tilladt med angivelse af Fagbladet Dansk VVS som kilde. Forsidefoto: Villingshøj & Messerschmidt Klimateknik A/S Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup Tlf. 43 43 60 00 Fax 43 43 21 03 e-mail: tekniq@tekniq.dk www.tekniq.dk www.fagbladetdanskvvs.dk | MARTS 2010 | DANSK VVS | 3 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=4INDHOLD 34 Tema: Køling 3 Leder 6 Kort Nyt 18 Konjunkturkompas 20 Kort Nyt 32 Kort Nyt 62 Produktnyt 63 Annonceguide 64 Branchenyt/ personalia 66 I dialog med Bjarne Andersen 8 Et skoleeksempel på ESCO Driften sættes nu i gang i danmarkshistoriens første store kommunale ESCO-projekt, som har Middelfart og Schneider Electric Buildings Denmark A/S i hovedrollerne. 24 Bjarnes aktive piger Tre generationer af kvinder arbejder sammen hos installatør Bjarne Ørsted i Randers. 57 Få hurtig viden om arbejdsmiljø TEKNIQ og Dansk El-Forbund har sammen lanceret Arbejdsmiljøportalen.dk, der også retter sig mod vvs-branchen. 30 Jeg er installatør, du er bogholder, og vi er lige gode Afklaring og forventningsafstemning er helt afgørende, når par arbejder sammen, siger to erhvervspsykologer. 58 Undskyld, må vi sende dig et tilbud… Hvis det er tyndet ud i ordretilgangen, er det måske nu, du skal sende dig selv eller dine medarbejdere på et salgskursus. 12 Ventilation i venteposition En række barrierer gør, at kommunerne ikke investerer i ventilationsområdet, viser ny undersøgelse. 34 Tema: Køling 48 Trygt at bruge en energivejleder Energivejledere er omfattet af forsikringsdækning trods påstande om det modsatte i landsdækkende avis. 14 Sprinklerretningslinjer skal udelukkende minimere skader Adm. direktør i TEKNIQ slår fast, at retningslinjerne på sprinklerområdet kun eksisterer, fordi myndighederne og forsikringsbranchen ønsker det. 60 Få plads til installationerne Denne måneds Perspektiv-artikel er skrevet af afdelingschef Søren Søgård fra NCC. 50 Fast arbejde på Femern Der kommer mange opgaver til installationsbranchen, når arbejdet på forbindelsen mellem Tyskland og Danmark går i gang. 16 Skrotning for 400 millioner Ny skrotningspulje rækker til at sende 20.000-40.000 oliekedler på pension, vurderer Energistyrelsen, som også regner med, at pengene bliver brugt i år. | 4 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=5CalWin Dynamic Udviklet af 1.200 aktive vvs-installatører. Vi har bare produceret det. Kontakt os allerede i dag for yderligere information eller et gratis konsulentbesøg. CalWin A/S . Højbyvej 50 . 5260 Odense S . Tlf.: 70 13 56 06 . Fax: 70 23 56 06 . calwin@calwin.dk . www.calwin.dk2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=6KORT NYT FRA ALGER TIL BIOGAS Havnen i Grenå bliver hjemsted for et nyt center, som skal forske i alger med henblik på fremstilling af energi og i den forbindelse ikke mindst biogas. Bag det nye center står Danmarks Miljøundersøgelser, Teknologisk Institut, Kattegatcentret og udviklingsprojektet Havets Hus. Desuden deltager DONG Energy og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet i projektet, som er støttet med 2,3 millioner kroner fra Region Midtjylland. AlgeCenter Danmark opbygges i første omgang med otte tankanlæg, men det er planen, at der med tiden skal etableres i alt 24 tanke, som bliver udgangspunktet for de forsøg, forskerne skal gennemføre. Kl.A FOTO: COLOURBOX PLUS OG MINUS DANMARK LIGGER MIDT I FELTET Danmark ligger langtfra i front på energiforskningsområdet, tværtimod ligger de danske offentlige udgifter til forskning midt i OECD-feltet, konkluderer en analyse, som er gennemført for Dansk Energi af tre økonomiprofessorer på Copenhagen Business School. – Ser man på tallene for den offentlige sektor, er det en myte, at Danmark er et foregangsland inden for energi- og klimateknologi. Det ville kræve langsigtede investeringer i energiforskningen, da mange andre lande også satser massivt på netop dette område, siger direktør Lars Storgaard i Dansk Energi. Analysen peger på, at den største svaghed på energiforskningsområdet er svingende bevillinger og ustabile rammer. Dansk Energi anbefaler, at en del af forskningsmidlerne i globaliseringspuljen øremærkes til energiforskning, og at der etableres en uafhængig klima- og energiudviklingsfond, som kan støtte hele værdikæden fra grundforskning til markedsmodning. Kl.A Sidste års renoveringspulje gav ganske vist beskæftigelse til ekstra 4.000 mand i byggebranchen, men den særlige beskæftigelsesindsats kommer til at koste jobmæssigt i perioden 2010-2012, konkluderer en analyse foretaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Danskerne har i vidt omfang investeret støttekronerne i projekter, som de alligevel ville have gennemført, og det betyder, at renoveringspuljen i år kommer til at koste 1.200 arbejdspladser og i 2011 og 2012 1.100 job, skønner Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kl.A FYRAFTENSMØDER OM GENERATIONSSKIFTE Hvordan forberedes og gennemføres et generationsskifte bedst muligt? Dét spørgsmål vil advokat Lasse Dehn-Baltzer fra det københavnske advokatfirma Horten give nogle svar på ved tre fyraftensmøder, som TEKNIQ gennemfører i marts. Møderne finder sted 17. marts i TEKNIQ-huset i Glostrup, 22. marts på Hotel Phønix i Aalborg, og 23. marts på Byggecentrum i Middelfart. Undervejs vil Lasse Dehn-Baltzer bl.a. fortælle om de familie- og arveretlige regler og den konkrete gennemførelse af et generationsskifte. Det sidste punkt omfatter en orientering om både beskattet og ubeskattet generationsskifte med mulighed for skattemæssig succession, værdiansættelse efter SKATs regler og valg af model og tidspunkt for generationsskiftet. Tilmelding til fyraftensmøderne kan foretages på www.tekniq.dk/generationsskifte. Kl.A | 6 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=7MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Der er millioner af kroner på vej til skrotning af oliefyr. Hvor mange af dem vil du have? Nu kan ejere af oliefyr få tilskud på op til 20.000,- kr. fra staten, hvis de skifter fyret ud med en varmepumpe. Tilskud kan søges fra den 1. marts, og så går det ellers løs over det ganske land. Vil du nyde godt, når fyrene går til skrot, er det en god ide at være Danfoss installatør. Sammen med de lokale Danfoss installatører, der ønsker at deltage, igangsætter vi en række kampagnetiltag direkte overfor villaejere med oliefyr. Vil du have din del af skrotningsordningen, så ring til Danfoss på 89 48 91 08 eller mail til varmepumper@danfoss.dk2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=8ESCO AF AMALIE MATHIASSEN / FOTO: COLOURBOX bygninger i Middelfart Kommune er nu blevet energioptimeret med CTSsystem, behovsstyring, konverterede og optimerede varmeforsyninger, nye ventilationsanlæg, ny eller renoveret belysning, toiletter og installering af vandspareindsatser samt enkelte forbedringer på klimaskærmen. Og 1. april går garanti- og opfølgningsperioden på kommunens ESCO-projekt i gang, og det betyder, at Middelfart Kommune har pumpet 44 millioner kroner i energiforbedrende tiltag, som Schneider Electric Buildings Denmark A/S har udført og garanterer, vil levere en energireduktion på 21 procent og en årlig besparelse på cirka fire millioner kroner. Så nu er det tid til at høste ESCO-frugterne med lavere energiforbrug, bedre indeklima og besparelser, der i løbet af otte til ti år dækker alle de afdrag og renter på det lånte beløb, som er skudt i projektet. Så langt så godt i danmarkshistoriens første store kommunale ESCO-projekt, og hovedpersonerne har indtil videre været ovenud tilfredse med forløbet. – Overordnet har samarbejdet været rigtig godt. Der har været justeringer undervejs, men det er netop en af forudsætningerne for et succesfuldt projekt, at begge parter er med på, at der skal justeres. På den måde er ESCO jo langt fra at være en traditionel byggeopgave, siger plan- og byggechef Jørgen Knudsen fra Middelfart Kommune. Hos Schneider Electric Buildings Denmark A/S mener forretningsområdedirektør for Energy Solutions Morten Dahl, at Middelfart-projektet har været det bedst tænkelige pionerprojekt. – Jeg vil sige, at det har været et skoleeksempel på godt partnerskab, hvor begge parter har spillet med helt åbne kort og formået at justere projektet undervejs. Vi har begge været helt med på, at man ikke køber et problemfrit projekt, når man går i gang med ESCO. Der har f.eks været et par bygninger, der har drillet lidt, og hvor vi har været nødt til at se, hvilke andre steder der kunne justeres, for at hele projektet gik op, forklarer Morten Dahl. Det samlede projektomfang er på 44 millioner kroner, og af dem er de 81 procent gået til forskellige typer tekniske installationer, mens resten er gået til en renovering af klimaskærmen. Af det samlede projekt udgør udgifter til styring 29 procent, ventilation 17 procent, varmeproduktion 15 procent, øvrig vvs 11 procent, belysning otte procent og vand en procent. Med hensyn til tilbagebetalingstiderne er de korteste på to til fire år for lysstyringen og indjustering og optimering af anlæg og de længste på op til 10 år + for ombygningen af ventilationsanlæg og efterisolering samt udskiftning af vinduer. I forhold til den oprindelige plan har der cirka været justeret på fem til ti procent af initiativerne. Tempoet er en fordel Og hele implementeringen er gået stærkt. Kontrakten mellem Middelfart Kommune og Schneider Electric Buildings Denmark A/S, der dengang hed TAC A/S, blev underskrevet lige før jul i 2007, mens analysearbejdet i kommunen blev foretaget i foråret 2008. Fra efteråret 2008 til april 2010 er alle anlægsinvesteringerne ført ud i livet, og de to parter i samarbejdet forventer, at garanti- og opfølgningsperioden vil løbe indtil 2014, hvor Schneider Electric og Middelfart Kommunes veje endelig vil skilles. Plan- og byggechef Jørgen Knudsen fremhæver netop tempoet i projektet som en stor fordel. – Det har været rigtig godt, at det er gået så stærkt siden den endelige underskrift. For i løbet af halvandet år har vi fået investeret i så mange energitiltag, som det ellers via mere traditionelle projekter ville have taget | 8 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=9http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=9SUCCES. Danmarkshistoriens første store kommunale ESCO-projekt er nået til garanti- og opfølgningsperioden. Det vil sige, at alle de energibesparende tiltag er udført og driften nu sættes i gang. Projektets hovedpersoner hos Middelfart Kommune og Schneider Electric Buildings Denmark A/S kalder det et skoleeksempel på et ESCOprojekt. Mange kommuner er ved at få øjnene op for ESCO måske 10 år at få ført ud i livet. På den måde opnår vi 20 procent energibesparelser allerede i 2010 i stedet for i 2020. Og min holdning er, at de gode miljømålsætninger nås bedst via helt konkrete projekter, siger Jørgen Knudsen. GENNEMGRIBENDE. I alt er 97 bygninger i Lillebæltskommunen blevet energioptimeret. Det drejer sig blandt andet om skoler og daginstitutioner. Kompetencer begge veje En anden stor gevinst ved ESCO-samarbejdet er ifølge Jørgen Knudsen den store udveksling af kompetencer og viden, der sker mellem det private og det offentlige. – En stor del af projektet handler jo om at få overført viden fra Schneider Electric til vores folk i kommunen – ikke mindst de servicefolk, som skal passe og vedligeholde anlæggene ude på institutionerne. Men jeg mener også, at der sker en vigtig kompetenceoverførsel den anden vej. At Schneider Electric f.eks. får en meget vigtig viden om den danske bygningsmasse, som de kan bruge fremover. Morten Dahl fra Schneider Electric er helt enig i, at kompetenceoverførslen er gået begge veje. – Vi har f.eks. fået en stor indsigt i, hvordan en politisk organisation arbejder, og det er vigtig viden, som vi kan tage med videre. Og jeg vil faktisk sige, at det har været en yderst effektiv organisation, når man tæn- ‡ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 9 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=10http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=10ESCO ‡ ker på, hvor stor den er. Vi kan i hvert fald ikke nikke genkendende til den fortærskede fordom om, at det offentlige skulle være langsommelige – det eneste, der undervejs satte vores arbejde lidt i bero, var Christiansborg-reglerne om anlægsloftet, siger Morten Dahl. Forberedelse og arbejdskraft Hvis Jørgen Knudsen som pioner på ESCOområdet skal komme med gode råd til andre, der vil kaste sig ud i det, skal det bl.a. være at skaffe sig en meget stor viden om kommunens bygningsmasse og energiforbrug, inden projektet sættes i gang. – Det allervigtigste er at være rigtig godt forberedt i startfasen. Man skal f.eks. have en utrolig god viden om bygningsmassen, hvis man skal lave et seriøst udbud. Og så vil jeg sige, at man skal have sine politiske målsætninger og visioner helt på plads, inden man går i gang, så arbejdet kan fokuseres, siger Jørgen Knudsen, hvis sidste råd til andre kommuner, der vil gå ESCO-vejen, er at sætte en ressourceperson af til det. – Man kan ikke bare tro, at man kan lade ens samarbejdspartner – i vores tilfælde Schneider Electric – tage sig af det hele. Jeg vil sige, at der i hvert fald skal sættes en fuldtidsperson af til opgaven – igen også, fordi det er vigtigt, at der foregår en kompetenceoverførsel til kommunen, så vi selv kan drive det hele videre på et tidspunkt. Også på dette punkt er Morten Dahl enig. Han siger, at en stor del af ESCO-projektet er at uddanne driftsorganisationen til at køre og vedligeholde anlæggene optimalt. – Det er vigtigt, at organisationen kan modtage projektet, og det gøres bedst ved at udpege en hovedansvarlig til at køre det videre, siger Morten Dahl. Dønninger i og uden for kommunen I Middelfart Kommune har ESCO-projektet givet inspiration til en lang række andre energitiltag. F.eks. optræder kommunen nu i en slags formidlerrolle i forhold til efterskolesektoren, den almennyttige boligsektor og de private boligejere. Med hensyn til efterskolerne og den almennyttige sektor håber kommunen, at der kan sættes deciderede ESCO-projekter i gang, mens metoderne over for boligejerne er lidt anderledes. – Vi har set i øjnene, at det godt kan være uoverskueligt for private at skulle kontakte en hel stribe håndværkere for at få en gennemgribende energirenovering af boligen. Derfor tilbyder vi boligejerne en gratis energianalyse af deres hjem, og så er vi kon- ESCO i Middelfart Fordeling af investering Samlet projektomfang: 43.986.000 kr. Ventilation, 17% Varmeproduktion, 15% Øvrig vvs, 11% Styring, 29% Vand, 1% Belysning, 8% Klimaskærm,19% taktperson til håndværkerne for at få dem til at give et tilbud på opgaven. Ideen er så også, at flere husejere skal gå sammen, så håndværkerne kan få en større opgave, som kan løses billigere for kunderne, siger Jørgen Knudsen om det projekt, som kommunen kalder Grøn Erhvervsvækst og som tæller en lang række samarbejdspartnere som lokale håndværkere, Schneider Electric, Isover, Fiberline, Erhvervsrådet i Middelfart mv. Der er indtil videre 60 private boliger, der har fået en energianalyse og et tilbud, mens 13 andre er i gang med at få analysen. I øvrigt arbejder Middelfart også på at få ESCOlignende projekter i gang på andre områder som vejbelysning og elbiler i kommunen. Og Middelfarts ESCO-projekt har ikke kun givet dønninger inden for egne kommunegrænser, som pionerer på området mærker kommunen også stor interesse fra andre kommuner i landet. Jørgen Knudsen siger, at de cirka deltager i to møder om måneden, hvor de fortæller andre om deres erfaringer med projektet. I marts skal de f.eks. deltage i møder med Århus, Tønder og Vejen. Også Morten Dahl mærker, at der for alvor er kommet gang i ESCO-bølgen hos komunerne. Der er indtil videre 10 kommuner, der er i gang med ESCO-projekter og er nået til vidt forskellige stadier. Kalundborg, som har et af de mindre ESCO-projekter, er langt fremme og er nået til driftsfasen, mens Gribskov og Kerteminde f.eks. er i implementeringsfasen og Høje Taastrup i analysefasen. – Og så er der mange, der er2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=11http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=11Vi har banet vejen for en ny udvikling. Vil du med? Lemvigh-Müller har forenklet og fokuseret sin organisation. Med udgangspunkt i tre stærke og kundeorienterede divisioner, der hver især er trimmet og strømlinet til at matche vores største og vigtigste kundegrupper, er vi mere end nogensinde rustet til at tilbyde intelligente og integrerede løsninger samt teknisk og kommerciel support, du kan bruge til at udvikle din egen virksomhed. En anden væsentlig gevinst er, at det er blevet lettere at finde vej til Lemvigh-Müllers mange kompetencer - uanset om det gælder stål & metal, industriteknik eller tekniske installationer. KOM VIDERE PÅ WWW.LEMU.DK Stål & Metal Te k n i s k e I n s t a l l a t i o n e r Industriteknik2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=12http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=12VENTILATION AF AMALIE MATHIASSEN Ventilation i venteposition ommunale investeringer i ventilation taber som regel til flere børnehavepladser og bedre mad på plejehjemmene. For manglende politisk status ved ventilationsprojekter er en af de barrierer, som kommunerne selv peger på, når de bliver spurgt om, hvorfor de ikke har valgt at optimere ventilationen i de kommunale bygninger. Andre barrierer er en decentral ejendomsadministration, for lange tilbagebetalingstider, en uhensigtsmæssig budgetopdeling mellem almindelig renovering og energibesparelser samt manglende viden om området. Det viser undersøgelsen ”Identifikation af barrierer i kommunerne for øget investering i nye energirigtige ventilationsløsninger”, som COWI netop har udarbejdet for Foreningen af Ventilationsvirksomheder (FAV i TEKNIQ) og Dansk Ventilation. Undersøgelsen skal danne baggrund for en fælles kampagne, som de to foreninger vil søsætte sammen. – Vi ved fra videnskabelige undersøgelser, at der både i offentlige institutioner og i private virksomheder kan spares rigtig meget energi gennem optimering af ventilationssystemerne, og vi ved samtidig, at et bedre indeklima giver øget produktivitet i virksomhederne, ligesom det giver bedre koncentration hos børnehave- og skolebørn. Og alligevel er der mange i det offentlige og private, der tøver med at optimere ventilationen, forklarer Børge Nordgaard Hansen, der er formand for FAV. Og direktør Christen Galsgaard fra Dansk Ventilation, der er brancheforening for omkring 30 producenter og forhandlere af ventilationsudstyr, uddyber: – Så der er simpelthen et stort markedspotentiale her, hvis vi sammen kan få brudt nogle af barriererne ned og komme igennem med budskabet om, at der er gevinster på alle hylder, hvis man optimerer ventilationen. de energiprojekt. Det er meget forstemmende og skyldes først og fremmest den manglende viden, oplysning og overblik i kommunerne. Der ligger simpelthen en stor opgave med at oplyse både politikerne og deres rådgivende embedsmænd om, hvad der er op og ned på godt indeklima og energirigtige løsninger, og det er bl.a. her, vi kommer ind sammen med FAV, siger Christen Galsgaard. Børge Nordgaard Hansen er enig med Christen Galsgaard i, at et af de helt store problemer, der gælder for alle tre typer kommuner er, at de mangler viden på området. – Og så mangler de at prioritere området. Det står jo både direkte og mellem linjerne i hele rapporten, at der bare ikke er særlig meget politisk status i ventilation, og at man derfor ikke vil investere og synes, at tilbagebetalingstiderne er for lange. Så på det her område har vi f.eks en opgave med at promovere ESCO-projekterne, for så er finansieringen jo i hvert fald ikke et problem for kommunerne, siger Børge Nordgaard Hansen. ■ Tre typer kommuner Undersøgelsen er gennemført som interviews med 14 udvalgte kommuner af varierende størrelse og fra hele landet. En af hovedpointerne i undersøgelsen er, at situationen er meget differentieret i kommunerne. Nogle har allerede gjort og gør fortsat en stor indsats på området, mens andre halter bagefter. COWI har derfor inddelt kommunerne i tre typer: De ufokuserede, De målrettede og De erfarne, og pointen er, at hver af typerne oplever forskellige typer barrierer for at komme videre på ventilationsområdet. Men ifølge Christen Galsgaard, er der et punkt, der går igen i barriererne hos alle tre typer, og det er den manglende viden på området. – Vi ved desværre, at hvis der overhovedet sker noget på ventilationsområdet i kommunerne, så er det alt for ofte den billigste anlægsløsning der vælges – uden hensyntagen til helhedstænkningen og det langsigte- | 12 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=13http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=13UNDERSØGELSE. På trods af at der i kommunerne kan spares meget energi og skabes et bedre indeklima, hvis ventilationssystemerne optimeres, er der stadig en række barrierer, der gør, at kommunerne ikke investerer i området. Decentral ejendomsadministration, for lidt viden og manglende politisk status ved ventilationsprojekter er nogle af barriererne viser en ny undersøgelse, som COWI har lavet for Foreningen af Ventilationsvirksomheder og Dansk Ventilation De tre kommunetyper DE UFOKUSEREDE ER KOMMUNER MED MANGLENDE PRIORITERINGER OG FOKUS PÅ OMRÅDET. ■ BARRIERERNE for dem er, at de typisk har decentral ejendomsadministration som resulterer i et generelt lavt vidensniveau og manglende kendskab til besparelser ved optimering og anlæg. De ufokuserede har typisk intet fokus på indeklimamæssige problemer, og der er intet politisk pres, fordi ventilationsområdet lider under at være en usynlig investering. ■ DE DRIVKRÆFTER, der trods alt er hos de ufokuserede, er, at ventilationsområdet indtænkes i forbindelse med den almindelige renovering eller ombygninger og omstruktureringer eller når der ligefrem kommer påbud fra Arbejdstilsynet om at gøre noget på indeklimaområdet. ■ LØSNINGERNE er en ny organisering i kommunen, vidensopbygning, højere kvalitet af energimærker, oplysning og øget bevågenhed i forhold til indeklimaproblematikker, etablering af overblik over kommunens anlæg (herunder indsats i relation til eftersyn og optimering af anlæg) og lovkrav om maks. CO²-indhold i klasselokaler. Tre ud af 14 kommuner i undersøgelsen vurderes at være ufokuserede. DE MÅLRETTEDE ER KOMMUNER, SOM FOR NYLIG HAR IVÆRKSAT EN MÅLRETTET INDSATS PÅ OMRÅDET. ■ BARRIERERNE for dem er lange tilbagebetalingstider, manglende kendskab til låne- og finansieringsmuligheder, manglende økonomiske og menneskelige ressourcer, opdelte budgetpuljer for henholdsvis almindelige og energibesparende foranstaltninger og efterdønninger fra tidligere anlægsloft. ■ DRIVKRÆFTERNE er indeklimadebatten, der har medført øget fokus, politiske målsætninger på energi-/klimaområdet, der bruges som løftestang, renoveringsaktiviteter, nye muligheder med ESCO-modeller, engagerede medarbejdere og særlige budgetter til energibesparelser. ■ LØSNINGERNE er højere kvalitet af energimærkernes besparelsesforslag, helhedsorienterede løsninger, yderligere ESCO-samarbejde, mere fleksible budgetter, højere faglighed og serviceniveau hos installatører og lovkrav om maks. CO²-indhold i klasselokaler. Fem ud af 14 kommuner i undersøgelsen vurderes at være målrettede. DE ERFARNE ER KOMMUNER, DER GENNEM LÆNGERE TID HAR ARBEJDET MED OMRÅDET OG HAR IVÆRKSAT SYSTEMATISK OPFØLGNING. ■ BARRIERERNE er lange tilbagebetalingstider, manglende kvalificeret faglig sparring fra markedsaktører, dårlig erfaring med tilbud (overdrevne beregnede besparelser) og det forhold, at de rentable energibesparelser allerede er gennemført, og at den sidste besparelse er dyr. ■ DRIVKRÆFTERNE er, at indeklimaproblemer prioriteres højt, at en ambitiøs klima- og energipolitik medfører behov for aktiv besparelsespolitik, rummelige budgetter med stor fleksibilitet og råderum for de ansvarlige og engagerede og højt kvalificerede medarbejdere. ■ LØSNINGERNE er højere kvalitet af tilbud og brug af erfarings- og nøgletal, kvalificeret rådgivning fra forsyningsselskaber og nye former for totalkoncepter. Seks ud af 14 kommuner i undersøgelsen vurderes at være erfarne. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 13 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=14http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=14SPRINKLING AF AMALIE MATHIASSEN / FOTO: COLOURBOX Sprinklerretningslinjer skal udelukkende minimere SKADER SIKKERHED. Teknikentreprenør mener, at retningslinjer på sprinklerområdet er i strid med konkurrencelovgivningen og har i den forbindelse meldt TEKNIQ og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut til Konkurrencestyrelsen. Adm. direktør i TEKNIQ slår fast, at retningslinjerne udelukkende eksisterer, fordi myndighederne og forsikringsbranchen ønsker det Fakta om installation af sprinkling Sprinkleranlæg installeres efter følgende installationsforskrifter: ■ DBI Forskrift 251: Automatiske sprinkleranlæg. ■ DBI Retningslinie 251/4001: Sprinkleranlæg – Projektering, installation og vedligeholdelse. ■ CEA 4001: Sprinkler Systems, Planning and Installation. ■ VdS CEA 4001: VdS CEA – Richtlinien für Sprinkleranlagen, Planung und Einbau. ■ DS/EN 12845: Stationære brandslukningssystemer – Automatiske sprinkleranlæg – Beregning, installation og vedligeholdelse. ■ NFPA 13: Standard for the Installation of Sprinkler Systems. Fakta om DBI Retningslinier: DBI-godkendte installationsvirksomheder af sprinkleranlæg skal opfylde kravene i følgende DBI retningslinier: ■ DBI Retningslinie 001: Automatiske brandsikringsanlæg Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg. ■ DBI Retningslinie 002: Automatiske brandsikringsanlæg – Certificering af kvalificerede personer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg. ■ DBI retningslinie 004: Automatiske brandsikringsanlæg – Færdigmelding, inspektion og godkendelse. ■ DBI Retningslinie 005: Automatiske brandsikringsanlæg – Drift og vedligeholdelse. | 14 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=15http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=15Danmark stiller myndigheder og forsikringsselskaber ofte krav om, at sprinkleranlæg projekteres, installeres og vedligeholdes efter DBI Retningslinie 252/4001, og at arbejdet udføres af godkendte installationsvirksomheder. Dette er ikke et enestående forhold for Danmark. Flere andre lande har lignende ordninger. Alligevel har det nu fået en teknikentreprenør, som er medlem af TEKNIQ, til at melde både TEKNIQ og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut til Konkurrencestyrelsen, fordi virksomheden mener, at retningslinjerne er i strid med konkurrencelovgivningen og EU-ret. Sagens kerne er kravet om, at en godkendt virksomhed ikke må lade sprinklerarbejde udføre af en underleverandør. virksomheders interesser, forklarer Niels Jørgen Hansen og fortsætter: – Baggrunden for retningslinjerne har for interessenterne udelukkende været at sikre, at vi har korrekt udførte sprinkleranlæg, så risikoen for person-, materiel-, og bygningsskader minimeres, hvis der opstår en brand. For hvis sprinkleranlæg ikke virker, som de skal, kan det få ufatteligt store konsekvenser for først og fremmest mennesker, men også på ejendomme og materiel. Derfor sikrer man med reglerne, at de virksomheder, der er godkendt til at udføre arbejdet, også fuldt og helt skal og kan tage ansvar for arbejdet. Taget med på råd Niels Jørgen Hansen understreger også, at TEKNIQ ikke har spillet anden rolle i tilblivelsen af retningslinjerne end, at organisationen har været taget med på råd med hensyn til, hvordan de skulle udformes. – Man kan også sige, at vi ikke har haft indflydelse på, om de skulle udarbejdes, men kun har haft indflydelse på, hvordan de skulle udarbejdes. Og vi er selvfølgelig taget med på råd, fordi vi er en organisation med indblik i og ekspertviden på området, og fordi sprinklervirksomhederne, der er medlemmer af TEKNIQ, selvfølgelig har en interesse i, at reglerne fungerer fornuftigt, siger han. ■ For at minimere skaderne Hos TEKNIQ er adm. direktør Niels Jørgen Hansen forundret over, at organisationen er blevet en del af en sag hos Konkurrencestyrelsen, for han slår fast, at retningslinjerne på sprinklerområdet udelukkende eksisterer, fordi f.eks. beredskabsmyndigheder og forsikringsbranchen vil have det. – Hvis der ikke var et krav fra de store interessenter på området, så havde vi slet ikke de retningslinjer. Det er en stor misforståelse at tro, at de er lavet for at tilgodese udvalgte Fakta om krav og retningslinjer til sprinkling ■ ■ ■ ■ ■ ■ I Danmark er det tit et krav fra myndighederne og/eller forsikringsselskaberne, at sprinkleranlæg projekteres, installeres og vedligeholdes efter DBI Retningslinie 252/4001. I den forbindelse stilles også krav om, at arbejdet udføres af DBI-godkendte installationsvirksomheder. Når sprinkleranlægget er installeret, skal det førstegangsinspiceres og godkendes af et uvildigt inspektionsselskab, der er akkrediteret (godkendt) af DANAK som uvildigt inspektionsselskab med ret til at inspicere og godkende sprinkleranlæg. Efter førstegangsinspektionen skal sprinkleranlægget fremover have udført årlige inspektioner. Uanset om der er tale om en førstegangsinspektion eller de årlige inspektioner, sker inspektionen på baggrund af gældende DBI-retningslinjer. Det er DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, der administrerer godkendelsesordningen for sprinklervirksomheder, og det er kun DBI, der godkender installationsvirksomheder til at måtte arbejde med sprinkleranlæg. For at blive en godkendt installationsvirksomhed skal virksomheden kunne dokumentere, at den er i besiddelse af et kvalitetsstyringssystem samt, at den har mindst én fastansat person med de nødvendige kvalifikationer. Den person, der skal være kvalificeret i henhold til DBI-retningslinjer for certificering af kvalificerede personer til installation af sprinkleranlæg, skal have dokumenteret kompetence inden for de kravsdokumenter, virksomheden anvender ved installation og projektering af sprinkleranlæg. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 15 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=16http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=16SKROTNING AF OLIEFYR AF KLAUS A. JENSEN OG ANNE KORNTVED PETERSEN / FOTO: BIRGER CHRISTIANSEN Skrotning for millioner Sekretariat i Taastrup Det bliver Teknologisk Institut i Taastrup med centerchef Tanja Weis i spidsen, som skal administrere den nye ordning for skrotning af oliefyr. TI er efter et nationalt udbud gennemført af Energistyrelsen valgt til at varetage sekretariatsfunktionen. Det nye sekretariat vil efter planen være klar med en hjemmeside www. skrotditoliefyr.dk omkring månedsskiftet februar/marts, og fra 1. marts vil sekretariatet også begynde at behandle de første ansøgninger om tilskud. Teknologisk Institut driver i forvejen sammen med Byggecentrum det såkaldte FEM-sekretariat, som administrerer energimærkningen af bygninger, huseftersynsordningen, eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg, eftersynsordningen for ventilationsanlæg og sekretariatet for indberetninger for statens ejendomme. lie skal konverteres til fjernvarme eller vedvarende energi. Det er hensigten med den skrotningsordning for oliefyr, som fra 1. marts sender 400 millioner tilskudskroner ud i omsætning. Pengene er afsat i finansloven for 2010, og puljen giver mulighed for at søge tilskud til en af fire alternative varmeforsyninger i forbindelse med, at det gamle oliefyr sendes på aftægt: Fjernvarmetilslutning, luft-til-vand varmepumpe, væske-til-vand varmepumpe eller til etablering af solvarmeanlæg. Tilskud ydes kun til køb og installation af et nyt varmesystem i stedet for oliefyret, når det handler om helårsboliger – og hvis man bor i et fjernvarmeområde kan der alene opnås tilskud til at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Først tilsagn… For enfamiliehuse gives der et fast tilskud på 10.000 | 16 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=17http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=17NY ENERGI. Skrotningspulje rækker til at sende 20.000-40.000 oliekedler på pension, vurderer Energistyrelsen, som også regner med, at pengene bliver brugt i år kroner ved installation af fjernvarme, 15.000 kroner ved installation af en luft-til-vand varmepumpe og 20.000 kroner ved installation af væske-til-vand varmepumpe. Ved installation af solvarmeanlæg i forbindelse med skrotning af oliefyret gives et tilskud på 25 procent af indkøbs- og installationsomkostningen. Ansøgere om tilskud skal vedlægge et bindende tilbud på køb og installation af det aktuelle produkt fra en virksomhed for at opnå tilsagn om tilskud, og arbejdet må ikke sættes i gang, før der er givet tilsagn. Rift om pengene Puljen til skrotning af oliefyr vil blive uddelt efter først-tilmølle princippet, og de 400 millioner kroner rækker langt fra til en udskiftning af alle oliefyr i de danske husstande. – Vi kender ikke den nøjagtige kedelbestand i Danmark, men vi vurderer, med baggrund i branchens egne tal, at der står ca. 300.000 oliefyr rundt omkring i landet. Vores skøn er, at midlerne vil række til skrotning af 20.000-40.000 kedler, og vi satser på, at pengene kommer til udbetaling allerede i år, siger kontorchef Mette Odgaard Mylin, Energistyrelsen. Når der er tvivl om det nøjagtige tal skyldes det, at tilskud til skrotning af oliefyr i flerfamiliehuse udbetales som en procentdel af den samlede indkøbs- og installationsomkostning ved at lade oliefyret pensionere til fordel for en anden varmekilde. Tilskuddet er på 25 procent af den samlede pris. ■ TEKNIQs kampagne for skrotning af oliefyr TEKNIQ ønsker med en direktmailkampagne at gøre oliefyrsejere opmærksomme på muligheden for at få del i de 400 millioner kroner, der på den seneste finanslov er sat af til skrotning af oliefyr. Kampagnen består af et brev til husejere i områder, hvor der er mange boliger med oliefyr. Således modtog 140.000 husstande i slutningen af februar et brev med en informationsfolder om ordningen. Brevet indeholder desuden en liste over de installatører i nærområdet, der har ønsket at deltage i kampagnen og meldt sig til via TEKNIQs hjemmeside. I alt ca. 400 installatører har tilmeldt sig. I folderen vil kunderne blive opfordret til at henvende sig til en af TEKNIQ-installatørerne på listen, hvis de planlægger at skrotte deres udtjente oliefyr. De installatører, der deltager i kampagnen, har desuden fået tilsendt 10 pjecer, annoncemateriale og kundelister. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 17 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=18http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=18KONJUNKTURKOMPAS AF ØKONOMISK-STATISTISK KONSULENT KLAUS MOSEKJÆR MADSEN På denne side sætter Dansk VVS fokus på vvs-branchens væsentligste nøgletal. I hvert nummer udvælges et eller flere nøgletal, som har særlig relevans for den øjeblikkelige situation i branchen. 12 10 8 6 4 2 0 Ledighedsprocent i Blik- og Rørarbejderforbundet Ledighedsprocent Antallet af ledige tredoblet Antallet af ledige i vvs-branchen er steget betragteligt igennem 2009. Ved indgangen til 2009 var der omkring 250 ledige vvs’ere i vvs-branchen – svarende til en ledighedsprocent på ca. 3,7. Selv om antallet af ledige var steget i slutningen af 2008, var niveauet stadig historisk lavt. Men i løbet af 2009 er ledigheden i vvs-branchen næsten tredoblet. Ved udgangen af 2009 var der således 739 ledige vvs’ere – svarende til en ledighedsprocent på 10,5. Det er den højeste ledighedsprocent siden 2003. 2001U01 2005U01 År 2009U52 Kilde: Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Regionsfordelt ledighed i Blik- og Rørarbejderforbundet 15 12 9 6 3 0 2008U01 Hele landet Nordjylland Hovedstaden Sjælland 2009U03 Midtjylland Syddanmark År 2009U52 Ledighedsprocent Region Nordjylland har den højeste ledighed Ledigheden begyndte i alle regioner først for alvor at stige ved indgangen til 2009. I 2008 havde Region Hovedstaden den højeste ledighed, og i bunden lå Region Syddanmark. Billedet har ikke ændret sig meget i 2009. Region Syddanmark har stadig den laveste ledighed, mens Region Nordjylland har haft den største stigning i ledigheden, og derfor ligger med højeste ledighedsprocent ved udgangen af 2009 – en ledighedsprocent på 12,3. I Region Midtjylland ligger ledigheden på 11,3 procent og i Region Hovedstaden på 10,7 procent. I Region Sjælland er ledigheden 10,5 procent, og i Region Syddanmark er ledigheden på 8,9 procent. Kilde: Kilde: Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Ledighedsprocenter inden for BAT-kartellet samt el og vvs 30 25 20 15 10 5 0 2004U01 BAT (3F) BAT (Murere) BAT (Alle fag) BAT (TIB) 2007U08 BAT (Malere) År 2009U51 BAT (Metal) Ledighedsprocent Vvs-branchen ikke så hårdt ramt Den økonomiske afmatning har sat sine spor på bygge- og anlægsbranchen. Antallet af ledige er steget betragteligt siden midten af 2008, hvor ledigheden lå på to procent. Ved udgangen af 2009 lå ledighedsprocenten for den samlede bygge- og anlægsbranche på 13,1. Højeste ledighedsprocent fandt man hos malerne, hvor ledigheden nåede 24,2 procent Vvs-branchen er karakteriseret ved en lavere ledighedsprocent end store dele af den øvrige bygge- og anlægsbranche. Kun Dansk El-Forbund og de af Metals medlemmer, der arbejder inden for bygge og anlæg, har lavere ledighedsprocent end Blik og Rør. Dansk Elforbund Blik- og Rørarbejderforbundet Kilde: BAT-kartellet, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet | 18 | DANSK VVS | MARTS 2009 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=19http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=19Uponors stigstrengssystem til MLC gør det urimeligt nemt, når vi kan fjerne hundredvis af dine problemer Et slag for enkeltheden Med Uponors modulopbyggede stigstrengssystem UPONOR BLUE SERVICE til MLC tager vi et stormskridt inden for installation, sikkerhed og enkelthed - og du får alt, hvad AFTER UPONOR TEKNISK SALES du har brug for – fra én leverandør. ACADEMY SUPPORT SERVICE Indenfor store fittings har vi skabt 27 innovative og perfekt afstemte moduler, der sikrer dig fuld manøvredygtighed med alle tænkelige kombinationsmuligheder. Faktisk over 300! Så kan alle installationstekniske opgaver op til 110 mm nemlig løses. Færre komponenter betyder helt enkelt bedre overblik over installationsarbejdet og mere luft på lagret, i planlægningsskemaet og totaløkonomien. Uponor gør dit arbejde urimeligt meget nemmere. www.uponor.dk2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=20http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=20KORT NYT NCC PÅ SLANKEKUR Entreprenørvirksomheden NCC Construction Danmark A/S fik i 2009 barberet 835 millioner kroner af sin omsætning, som landede på 2.328 millioner kroner. Selskabet realiserede sidste år et driftsresultat på 51 millioner kroner mod 92 millioner kroner i 2008. Sammenlignet med 2008 faldt NCC Constructions ordreindgang i fjor med ca. 300 millioner kroner, men der kan være lys forude. I hvert fald oplevede selskabet i 4. kvartal en ordreindgang, som oversteg omsætningen i perioden med 169 millioner kroner. Virksomheden har tilpasset bemandingen til det faldende aktivitetsniveau. På funktionærsiden har NCC Construction i Danmark reduceret fra 721 medarbejdere ved årsskiftet 2008 til i dag 545 ansatte, og blandt de timelønnede er der nedlagt 111 stillinger til nu 657 medarbejdere. Kl.A FOTO: NCC EU STØTTER DANSKE PROJEKTER EU-Kommissionen har besluttet at støtte to danske energiprojekter med i alt 1,7 milliarder kroner. Projekt Kriegers Flak i Østersøen modtager 150 millioner euro (ca. 1,1 milliard kroner), og projekt Cobra Cable er stillet 86,5 millioner euro (ca. 640 millioner kroner) i udsigt. Kriegers Flak er en kombineret løsning med havmølleparker og verdens første havbaserede elnet mellem Danmark, Sverige og Tyskland, som kan danne model for store havbaserede elnet i Nordsøen og Middelhavet. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem danske Energinet.dk, Svenska Kraftnät og Vattenfall Europe Transmission. Cobra Cable-projektet omfatter etablering af et nyt elkabel mellem Danmark og Holland og er første skridt på vejen til et fremtidigt havbaseret elnet i Nordsøen. Det gennemføres i et samarbejde mellem Energinet.dk og hollandske TenneT. Begge projekter vil bidrage til at sprede vindenergien i et større geografisk område og dermed også styrke forsyningssikkerheden. Kl.A FOTO: COLOURBOX MINDRE NATURGAS Produktionen af naturgas i de danske felter i Nordsøen faldt i 2009 med 16,5 procent til otte milliarder Nm³. Faldet skyldes især en mindre afsætning af naturgas til eksport, men også et mindre indenlandsk forbrug sidste år. Eksporten faldt alene med 27,4 procent som følge af et markant fald i både den tyske og hollandske efterspørgsel. Kl.A | 20 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=21http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=21!" !" " # ! " !"2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=22http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=22-,+*)(,'+,&,%'$#$"!$",'"$+*$( &,# ,*$(+!',,$,("('+*$ +,'(&',(+,(#&!+&!#+,(+!"-,(, # "% #"&% "#$!+"%$ #!%!" "" #+!+$*"#!$"##$$ #"&" "$#$"& "#!" %$"!+ "$ "$#"$"#$&$$( #+ # %$$"%)"$*"#+# #$$*" #*""%&$$$"$##%*" #$$*"+ '#" "$ #&)"$*" # #&)"$$$&)# " #$"!" %$$"!"$"%#$ !+ (% "$( &#*"" "$%$" $## "$#$#$#$" )#" "% #)""%$ #!%!"!+2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=23http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=23/.-,+,*)('&,%$/.##%)", !2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=24http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=24KVINDER I VVS-FAGET AF KLAUS A. JENSEN / FOTO: RASMUS BAANER PATER FAMILIAS. Bjarne Ørsted kan i sin virksomhed glæde sig over at være omgivet af piger repræsenterende tre familiegenerationer. Fra venstre er det barnebarnet Sara, hustruen Birgit og datteren Pia. | 24 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=25http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=25G>OKBP aktive piger | MARTS 2010 | DANSK VVS | 25 | TRIO. I Randers har installatør Bjarne Ørsted både sin kone, datter og barnebarn som kompetent medhjælp i installationsvirksomheden. De tre piger passer detailforretningen, som ligger adskilt fra værkstedet på et af byens hovedstrøg ‡2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=26http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=26KVINDER I VVS-FAGET ‡ er står en kvinde bag alt, hedder det, men i tilfældet Bjarne Ørsted er udsagnet ikke fuldt dækkende. Den randrusianske blikkenslager- og gas- og vandmester, som tillige er mangeårig formand for Dansk VVS i Kronjylland, har hele tre aktive piger bag sig i sin dagligdag: Hustruen Birgit, datteren Pia og barnebarnet Sara. De tre generationer – plus en deltidsansat dame – styrer med sikker hånd den VVS Comfort butik på et af hovedstrøgene i Randers, som er knyttet til Bjarne Ørsteds installationsforretning, og Birgit og Pia passer også alle virksomhedens regnskaber og bogholderiopgaver i øvrigt. – Så er der ikke kunder i butikken, kan vi alligevel altid finde noget at lave, konstaterer Birgit Ørsted, som efter 20 år som førstedame i vvs-butikken nu har tilstået sig selv en ugentlig fridag og fri hver anden lørdag. En dejlig torsdag Barnebarnet Sara giver ved siden af sin skole en hånd med hver torsdag eftermiddag, og når hun til sommer skifter Randers Realskole ud med et efterskoleophold, træder lillesøster Julie på 12 år ind på scenen. – Vi har, helt fra vi var små, leget, at vi ekspederede, så Julie er selvfølgelig meget spændt på at komme i gang for alvor, siger storesøster. Vi møder de tre vvs-piger og pater familias Bjarne Ørsted en tidlig torsdag eftermiddag omkring et frokostbord i ”hulen”, som Pia Ørsted kalder det lille opholdslokale bag butikken. En dejlig torsdag, kunne man med forfatteren John Steinbecks ord næsten tilføje, for sådan oplever familien i hvert fald det ugentlige samvær omkring rugbrød, leverpostej og hamburgerryg. – Vi sidder jo kun sammen en halv times tid, men det er noget, vi prioriterer, når nu Sara er her, siger Bjarne Ørsted. LIVSSTIL. Pia Ørsted brænder for vvs-branchen og har gennem de sidste 10 år også været formand for den landsdækkende Klub VVS-piger. nye spejl og toilet eller for at få inspiration til en mere gennemgribende modernisering af badeværelset. – Vi har masser af krimskrams, men også de store løsninger i armaturer og kummer, og naturligvis vil vi helst sælge noget, som vi selv efterfølgende får mulighed for at skrue op, siger Pia Ørsted og tilføjer: – Men det forhindrer ikke, at vi også sælger til andre af vores installatørkolleger. Der pruttes mere… Der er på mange måder en mærkbar forskel på at drive detailforretning i dag i forhold til tidligere. Kunderne forlanger et større udvalg at kunne vælge imellem, og de er ikke mindst via internettet blevet meget velorienterede. Det sidste har ført til en udpræget grad af tingen om priserne. – Der pruttes mere og mere og også i en sådan grad, at man næsten føler, at man befinder sig på torvet en lørdag formiddag. Kunderne har svært ved at forstå prisforskellen på tilsyneladende ens produkter, som de har set i byggemarkedet, men der findes mange varianter af produkterne også prismæssigt. Det er i mange tilfælde urimeligt, men har ofte noget med grossisternes prispo- ‡ Vigtigt udstillingsvindue Ved siden af Comfort-butikken driver han sin installationsforretning fra et værksted i en forstad til Randers, og ca. 60 procent af omsætningen skabes via totalentrepriser i badeværelses-, bryggers- og køkkenløsninger, hvor virksomheden arbejder sammen med faste underleverandører som murer, tømrer, elektriker og maler. I dén sammenhæng er butikken på Østervold i Randers et vigtigt udstillingsvindue, for her kommer kunderne både for at købe et nyt håndklæde, et badeforhæng eller et stykke håndgjort sæbe, men også for at se på det | 26 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=27http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=27' &&(& (!! ! !' )!( !! %" "!"" "" ! ( ! $" ($" !"!!%)(### '! &2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=28http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=28KVINDER I VVS-FAGET ‡ litik at gøre. Det er svært for en installationsvirksomhed at konkurrere, når grossisterne sælger deres produkter billigere til alternative handelsled uden for vvs-branchen, end vi kan købe dem hjem for, siger Pia Ørsted. En uddøende race Hendes mor bedyrer, at familiens kvinder – i det store og hele – selv får lov til at drive butikken, men der måtte lidt overtalelse og tid til, før Bjarne Ørsted for et par år siden endelig gav sig og flyttede sortimentet af fittings og andre mere vvs-tekniske komponenter ud af udstillingsarealet til et separat rum. – Vi blev simpelthen trætte af at have alle de grimme ting inde i butikken, fastslår Birgit Ørsted. Hun tilhører en uddøende race af medhjælpende hustruer eller medarbejdende ægtefæller, om man vil, i vvs-branchen. Hvor der i år 2000 var 195 af slagsen, var tallet i 2008 faldet til bare 74, og den samme udvikling har gjort sig gældende inden for teknikbranchens elområde, viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik. gennem de sidste 10 år haft Pia Ørsted som formand. – I den tid er det kun gået tilbage med opbakningen, siger hun med et grin og med henvisning til, at der i dag er 90 medlemmer tilbage mod 180, da hun overtog ledelsen. – Det har selvfølgelig noget med tilbagegangen i antallet af medhjælpende hustruer ude i virksomhederne at gøre. Til gengæld har vi fået flere kvindelige ledere med, og for første gang oplever vi faktisk nu igen en lille medlemsfremgang. Udover den netværksdannelse, som er resultatet af aktiviteterne i vvs-pigernes klub, gennemfører foreningen hvert år en kongres og en studietur, som forener det faglige med det fornøjelige. TREKLØVER. Kvinderne i Ørsted-familien styrer med sikker hånd VVS Comfortbutikken i centrum af Randers, som handler med alt fra spejle, håndklæder og sæbe, til armaturer og kummer. Det er fra venstre Pia, Birgit og Sara Ørsted. En åben invitation Og for Pia Ørsted, som er vvs-teknisk meget velfunderet og som både har prøvet at lappe huller på et skifertag og håndtere sanitære installationer i praksis, er Klub VVS-piger et vigtigt forum: – Jeg brænder jo for denne branche. Den repræsenterer en livsstil og ikke bare et job. Måske skulle man overveje at udvide kredsen, så elpigerne også får tilbuddet om at være med i fremtiden. De har vist ikke noget lignende, og vores udfordringer og erfaringsbaggrund er jo et langt stykke ad vejen de samme, funderer Pia Ørsted. ■ Vvs-pigernes klub Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at netværket Klub VVS-piger har mistet medlemmer gennem den sidste halve snes år. Klubben er en sektion under Dansk VVS og et mødested for administrative kvindelige ejere og ledere fra vvs-virksomheder over hele landet – og den har | 28 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=29http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=29Bosch sætter standarden for energieffektive kedler EuroPur-UnitSol – Unit med kondenserende gaskedel og indbygget solvarmebeholder Kombinationen af det bedste fra to verdener – nemlig en A-mærket kondenserende gaskedel og den gratis energi fra solen til opvarmning af dit brugsvand. Den velkendte kondenserende kedelserie, EuroPur, fra Bosch danner grundlaget og er naturligvis bygget efter den nyeste teknologi. Den udmærker sig på mange forskellige punkter, hvor de vigtigste er: Høj nyttevirkning 109 % (varme for få penge), stor driftsikkerhed (altid varme og varmt vand), ekstremt lave service- og vedligeholdelsesomkostninger. Varmtvandsbeholderen rummer 210 liter og selv den mindste smule energi som kan indhentes i solfangerne vil kunne udnyttes. Gaskedlen overvåger hele tiden anlægget og varmtvandstemperaturen, og er der ingen sol eller er der brugt meget varmt vand, vil gaskedlen træde til og opvarme vand ved hjælp af det fuldautomatiske ladesystem. Kontakt os gerne for en snak om vores forskellige varmeløsninger på tlf. 44 89 84 70 eller kig ind på www.bosch.dk2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=30http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=30KVINDER I VVS-FAGET AF AMALIE MATHIASSEN og vi er lige gode remtidsdrømmene skal afstemmes, rollerne fordeles og kommunikationen være klar, når man vælger at arbejde sammen som par. Det gælder både, når man står lige højt oppe på rangstigen, og når samarbejdet foregår som chef og medarbejder. For erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen siger, at den største trussel for et succesfuldt samarbejde er, hvis parret har forskellige forventninger til det fælles projekt. – Først og fremmest er det vigtigt at få afklaret rollerne og finde ud af hvem, der står for hvad. Det er vigtigt med en helt klar rollefordeling, så ingen får sit ego i klemme. Derudover skal mand og kone også sætte sig ned sammen og få afklaret, hvordan de vil have deres liv, hvad de gør, når de er uenige, hvordan de kommunikerer med hinanden i virksomheden osv. osv., siger Marianne Bach Lauridsen, der har egen psykologvirksomhed i Skødstrup. Hun bliver bakket op af Edith Kahlke, der BDBO FKPQ>II>QZO ARBO?LDELIABO FIF. Afklaring og forventningsafstemning er helt afgørende, når par vælger at arbejde i samme virksomhed. Både når man er på samme trin på rangstigen, og når rollerne er fordelt som chef og medarbejder. Det siger to erhvervspsykologer, der her giver en række gode råd til, hvordan man arbejder sammen som par er selvstændig erhvervspsykolog på Frederiksberg. Hun mener også, at samarbejdet glider lettest, hvis begge parter er helt afklarede med hinanden, hinandens kompetencer og hinandens ønsker. – Det er lettest, hvis man f.eks. kan sige – jeg er installatør, og du er bogholder, og på hvert vores område er vi de dygtigste, forklarer Edith Kahlke, og fortsætter: – Og det er ikke kun forventningerne omkring arbejdsopgaverne, der skal afstemmes. F.eks er det også vigtigt at tale om fremtiden for virksomheden. Drømme kan være meget forskellige hos et par. En kvindedrøm kan være at have et lille firma sammen, der kan få familie og arbejde til at gå op i en højere enhed. Mens mandedrømmen måske kan være at få firmaet til at vokse. Derfor er det vigtigt at få talt om det, så begge parter går afklarede og enige ind i projektet. Højt selvværd En anden af Edith Kahlkes pointer er, at parret, inden de overhovedet overvejer at have virksomhed sammen, bør se på, hvordan forholdet mellem dem er. Hvordan er de som individer, hvordan er deres selvværd? | 30 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=31http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=31– Hvis man skal drive en virksomhed sammen med succes, er det vigtigt, at begge parter har et højt selvværd. Især hvis det hierarkiske forhold er sådan, at den ene part er chef for den anden. For holdningen til en medarbejdende ægtefælle kan opfattes sådan, at du er underordnet den anden, og at du derfor er mere usynlig end den anden. Så her kommer selvværdet ind, for man skal faktisk have meget styrke og hvile i sig selv for at være nummer to i en virksomhed i forhold til partneren. I modsat fald kan en person, der tror meget lidt på sig selv og bliver kritiseret af den anden arbejdsmæssigt, få hele situationen til at handle om alt muligt andet end arbejdet, og det er ikke hensigtsmæssigt, forklarer Edith Kahlke. Og ifølge Edith Kahlke er det ikke kun selvværdet, der bør være på samme niveau hos de to parter. – Det er også lettest, hvis man er lige i forhold til parametre som jeg kalder dygtighed, værdier, ordentlighed og holdninger. Og det er simpelthen, fordi den ekstra private relation mellem parret gør, at man ikke kan regne med at få feedback fra omverdenen, hvis der er mislyde, problemer eller blot forskellige signaler, siger Edith Kahlke, der har et eksempel på dette fra det virkelige liv. Hun er selv kunde i en virksomhed, hvor mand og kone arbejder sammen. Manden, der er den overordnede i virksomheden er både dygtig og venlig, mens konen er direkte uvenlig. I en normal situation ville Edith Kahlke klage til den overordnede over den uvenlighed, hun møder, men det gør hun ikke, fordi der en den private relation mellem den Så skal man endelig huske, at spillereglerne er de samme, selv om man er i familie. Alle skal til medarbejderudviklingssamtale og overholde firmaets regler Edith Kalke, ehvervspsykolog reglerne er de samme, selv om man er i familie. Alle skal til medarbejderudviklingssamtale og overholde firmaets regler. Det er det samme, hvis man har en søn eller datter ansat – der skal gælde de samme regler for alle. Og typisk er det faktisk sådan, at børn af selvstændige føler, der bliver stillet større krav, når de arbejder hos far… og det er o.k., det kan være et vigtigt signal til den øvrige virksomhed, siger Edith Kahlke. God til konflikthåndtering Et af de sidste råd, som erhvervspsykologerne vil komme med her, handler om at være gode til at løse konflikter – og at gøre det på rette sted. Marianne Bach Lauridsen advarer om at tage konflikter hjemmefra med på arbejde og omvendt. – Konflikthåndtering er meget relevant i denne her sammenhæng. Konflikter skal løses løbende, og man skal passe på ikke at tage dem med hjemmefra eller omvendt. Og så kan det eventuelt være relevant at tænke over de forskellige konflikttyper, der findes, såsom interessekonflikter, instrumentelle konflikter, personlige konflikter mv., for det er lettere at blande konflikttyperne sammen, når man er mand og kone og er sammen i forskellige kontekster. Så kan det nogen gange været vigtigt at tage en time out og sige, hvad er det egentlig, vi diskuterer her – er det firma eller er det noget hjemmefra? Når du brokker dig over mit arbejde, er det så egentlig min person du kritiserer? Osv., forklarer Marianne Bach Lauridsen. Og som det allersidste råd fra eksperterne kommer en opfordring om at huske at have andet til fælles end firmaet. – Det er meget vigtigt også at have andre interesser sammen og hver for sig, og andre netværk at indgå i end lige firmaet. Også med tanke på den dag man stopper og går på pension. Mange ejerledere kommer i en kæmpe identitetskrise, når de stopper. Nu har de arbejdet for og med virksomheden hele livet, og pludselig er den væk. Og hvis begge i et forhold har det sådan, så kan det virke meget voldsomt. På den måde er det en større risiko kun at have virksomheden sammen, når man er par, siger Marianne Bach Lauridsen. ■ overordnede og den ansatte. I stedet overvejer hun blot at henvende sig til en anden virksomhed i fremtiden. – Det er et eksempel på, at man kan gå glip af virkelig vigtig feedback, fordi den personlige relation i vir2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=32http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=32KORT NYT FAGLIG VIDENBØRS Tag- og facadesektionen har via sin hjemmeside www. tagogfacade.dk oprettet en videnbørs, hvor sektionens medlemmer kan udveksle erfaringer om materialevalg, håndværksmæssige løsninger og andre teknisk-faglige spørgsmål. Alle indlæg på videnbørsen godkendes forud af sektionens styregruppe, som det også er tilfældet med regulære fagbeskrivelser, oplyser Tag- og facadesektionens sekretær Jørgen W. Hansen. Videnbørsen er først og fremmest rettet mod medlemmerne selv, men også andre relevante fagpersoner kan få glæde af det nye forum. Således har hvert sektionsmedlem mulighed for at tilbyde to samarbejdspartnere gratis adgang til portalen, og desuden kan alle andre også via henvendelse til et medlem få adgang mod et årligt abonnement på 250 kroner. Kl.A TOTALØKONOMISK TÆNKNING Offentlige bygherrer skal indtænke omkostninger til både anlæg, drift og vedligeholdelse af et byggeri allerede i planlægningsfasen. For at støtte tankegangen om et totaløkonomisk perspektiv i byggeriet har Erhvervs- og Byggestyrelsen etableret en Bedste Praksis-manual. Den er udarbejdet af Rambøll Management Consulting og ligger på webadressen www.bedstepraksisibyggeriet.dk. Manualen giver eksempler på succesfulde projekter gennemført i det offentlige, hvor både anlæg, drift og vedligehold fra start er tænkt sammen i projekterne. Kl.A NY PROJEKTLEDERUDDANNELSE SKUDT I GANG Den otte år gamle tværfaglige projektlederuddannelse har fået en ansigtsløftning. Uddannelsen, som retter sig mod ledere af flerfaglige tekniske entrepriser, omfatter nu en række nye discipliner. Blandt andet lærer deltagerne at udnytte mulighederne i de forskellige overenskomster på el- og vvs-området samt at sammensætte et team, udnytte de ressourcer, der er i teamet, og identificere teamets stærke og svage sider i forhold til den opgave, teamet skal løse. Første hold har netop været igennem uddannelsen, som er udviklet i samarbejde med Teknikentreprenørerne. – Det, vi kan se, er, at deltagerne på uddannelsen lærer, at forskellighed blandt medarbejderne er en fordel, som man kan udnytte. Desuden har flere haft succes med at bruge de redskaber, de får til konflikthåndtering, i praksis. Og den juridiske del skaber mere klarhed. Det har for eksempel ført til, at man i en virksomhed har fået ensrettet de kontrakter, man tegner med underentreprenørerne, siger konsulent i udviklingsafdelingen i TEKNIQ, Per Brønsholm Nielsen. Kravene til at kunne deltage i uddannelsen er ligeledes blevet skærpet, idet det nu er en forudsætning, at deltagerne har deltaget i kurset Fagentreprise eller tilsvarende, har erfaring med at køre fagentrepriser samt har kendskab til AB 92. Desuden afsluttes uddannelsen nu med en mundtlig eksamen. På side 66 kan du læse I dialog med Bjarne Andersen fra Bravida, der netop har afsluttet uddannelsen med den mundtlige eksamen. akp VARME LAGRES I JORDEN Brædstrup Fjernvarme har modtaget et tilskud på 6,4 millioner kroner fra Energinet.dk. Pengene skal bruges til etablering af Danmarks første såkaldte borehulslager, som består af 100 huller, der bores 25-50 meter ned i undergrunden. Projektet indebærer, at Brædstrup Fjernvarme vil kunne gemme sommerens opsamlede solenergi fra en stor solfangerpark i nedgravede varmeslanger. Solvarmen vil efterfølgende ved hjælp af varmepumper kunne hentes op til brug om vinteren. I forbindelse med eksperimentet er det planen at udvide det eksisterende solvarmeareal i Brædstrup fra 8.000 til 18.000 kvadratmeter. Yderligere information på www.braedstrup-fjernvarme.dk Kl.A | 32 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=33http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=33DEN MEST ALSIDIGE TEKNISKE UDDANNELSE DU KAN TA´. . . WWW.MASKINMESTER.DK U D D A N N E L S E N MASKINMESTER A¤8-IJA$FKHCE9ECF79JH7:?7JEH;H 99LÅ<v;D>L?:FKHCE<BEH;I&+&+ >vD:AB£:;H7:?7JEH=H7J?I ;<E;L8CK@;B8EJKFC<Gw Glidf:fdgXZkÆ_fc[YXi#\]]\bk`mf^d\[dXib\[\kjY\[jk\jfik`d\ek% !K`cYl[[\kÔe[\jl[\clbb\e[\_fj[`ecfbXc\cX^\i]µi\e[\Glidf^ifjj`jk`g\i`f[\e(,%dXikjk`c(,%ale`)'('% K`cYl[[\kbXe`bb\Y\epkk\jX]Xcc\i\[\X]kXc\Yle[e\`ejkXccXkµi\if^bXe`bb\bfem\ik\i\jk`cXe[i\mXi\i\cc\iiXYXkk\i% I\kk`^MXid\8gJ#Ifj\e^X[\(#--''M\a\e K\c"+,.,,,-((#=Xo"+,.,,,-))#jXc^%[XedXib7glidf%[b NNN%GLIDF%;B2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=34http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=34Tema: Køling AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: LARS SCHMIDT OG COLOURBOX Varmere vejr kræver | 34 | DANSK VVS | MARTS 2010 | HZIFKD2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=35http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=35I begyndelsen af marts løber Nordens største kølekonference Danske Køledage af stablen for 24. gang. Dansk VVS tager i dette tema også køleområdet under kærlig behandling og viderebringer blandt andet en opfordring til vvs-branchen om at tage køling ind som forretningsområde. VARME OG KULDE. Tidens trend dikterer energibevidsthed, men der er ingen fare for, at den energislugende køling bliver sendt helt ud i kulden. Den globale opvarmning vil nemlig skabe et stigende behov for kølige bygninger og sætte fokus på nye, kreative løsninger, mener eksperter undernes krav om komfortkøling kombineret med de kommende årtiers forventede klimaforandringer åbner en verden af muligheder for installationsvirksomheder, der arbejder med køling. Til trods for tidens skarpe fokus på energibesparelser er eksperter enige om, at behovet for køling af boliger og erhvervsbyggeri er kommet for at blive og også vil stige. – De huse, der bygges i dag, skal stå i måske 100 år, og med en sandsynlig global opvarmning på to grader, vil der helt sikkert opstå et behov for køling. Der er ikke mange boliger i dag, der har installeret køling, og nattemperaturen er ofte lavere end bygningens, så det er ikke nødvendigt. Men det bliver det, siger professor Bjarne Olesen, der er leder af Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I større byer som Paris – og med tiden også København – gør befolkningstætheden, at temperaturen allerede er nogle grader højere end de omkringliggende arealers. I Sydeuropa har det skabt et regulært boom i salget af små splitunits, der mange steder allerede er standardudstyr. Bjarne Olesen er overbevist om, at ikke kun nødvendigheden, men også et stigende ønske om komfort, vil styrke de private forbrugeres efterspørgsel efter køleløsninger. – Man kan ikke købe en bil i dag uden aircondition, og det vil smitte af derhjemme. Komfortkøling vil vi helt sikkert se mere af, vurderer Bjarne Olesen. Han opfordrer derfor vvs-installatører til at få det meste ud af det opsving, det aktuelle tilskud til etablering af varmepumper, kan bringe. – I stedet for som traditionen byder at lade andre om at tage sig af kølingen, skulle vvs’erne tage køling ind som forretningsområde. Vvs’ere lærer for tiden mere og mere om varmepumper, og det burde installationsvirksomhederne lægge yderligere vægt på. For mestrer man teknikken bag varmepumper, er der ikke så langt til køling, siger Bjarne Olesen. Bjarne Olesen dog, at gulvslangerne skal lægges med højst 15 centimeters afstand. – Selv om et jordvarmeanlæg med gulvvarme ikke umiddelbart skal bruges til køling, kan der være god grund til at forberede anlægget til det, når man etablerer det. Det kan være meget godt for installatørerne at have i baghovedet, siger Bjarne Olesen. Bruger man anlægget både vinter og sommer, er der samtidig den fordel, at den varme, kølingen leder væk fra huset, bliver lagret i jorden. Når varmen så skal hentes fra jorden og ind i huset om vinteren, har jorden en lidt højere temperatur, og det bliver dermed billigere at varme huset op. Kommerciel køling I moderne, velisolerede byggerier med store glaspartier gør solindfald kombineret med blandt andet belysning og varmen fra it-anlæg, at temperaturen nemt stiger til næsten 30 grader. Det kræver køl. Kølevirksomheden Villingshøj og Messerschmidt har stor erfaring med at levere køleløsninger til både offentlige og private kunder, og medindehaver Morten Villingshøj oplever en klart øget efterspørgsel efter køleløsninger. – Med et godt indeklima får virksomhedsejerne 10-15 procent mere ud af medarbejderne, og den bevidsthed er ved at brede sig blandt vores kunder, siger Morten Villingshøj. En ordentlig køleløsning er med til at skabe god trivsel i virksomheden, og det oplever Morten Villingshøj, at kunderne lægger stor vægt på. – I en periode med fuld damp på, som vi lige har været inde i, kan det sagtens være ‡ Gør varme til køl Varmepumper kobles ofte til jordvarmeanlæg, der forsyner boligen med gulvvarme. Med 2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=36http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=36TEMA: KØLING ‡ den gode køleløsning, der gør forskellen, når man vil tiltrække de gode medarbejdere. Folk gider ikke sidde og svede, siger Morten Villingshøj. Der skal spares på energien Køling indgår i regeringens strategi for at nedbringe energiforbruget i bygninger, der definerer en maksimal ramme for bygningens samlede energiforbrug til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. I boliger gælder det, at energiforbruget pr. kvadratmeter opvarmet etageareal højst må være 70 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, og for institutioner, kontorer o.lign. er grænsen 95 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Grænserne bliver strammet med 25 procent i 2010 og yderligere 25 procent i 2015. Optimering og samspil Hos Danfoss er der ifølge udviklingschef for Køl og Automatik, Jürgen Süss, lige nu to klare tendenser inden for køling. – For det første arbejder vi meget på at finde ud af, hvordan vi kan formindske forbruget af HFC-gasser og i stedet bruge naturlige kølemidler som kulbrinte, ammoniak og CO². Der er en klar trend hen imod at bruge kølemidler, der skader miljøet mindst muligt, og det stiller krav til både udviklingen af anlæggene og installatørerne, der arbejder med dem, siger han. Den anden trend går mod energieffektivitet, der både ses i kundernes efterspørgsel, opbygningen af anlæggene og på komponentniveau. – Kunderne er næsten klar til at acceptere højere etableringsomkostninger, hvis det betaler sig i anlæggets levetid. Energioptimeringen ses både på komponentniveau, hvor arbejdet for eksempel går på at gøre kompressorerne eller blæserne til varmevekslerne mere effektive, og i hele anlæggets samspil, siger Jürgen Süss. Danfoss laver mest komponenter, men arbejder også med samspillet. – Vi tænker bestemt også i applikation og i, hvordan man opnår en optimal udnyttelse af hver enkelt komponent. Generelt er udfordringen at skabe energieffektive køleanlæg med god drift, som ikke er for dyr, siger Jürgen Süss. Selv om der forskes i alternative kølemetoder, forventer Jürgen Süss ikke, at nogen af dem er seriøse konkurrenter til kompressoren og de traditionelle fordampningsprocesser. Men han opfordrer dog alligevel installatørerne til at holde sig parate. – Installatørerne skal uden tvivl forberede sig på en elektronificering. I forsyningen i det hele taget arbejdes der meget på at kunne fordele elforbruget ud over døgnet. Derfor vil vi inden for den nærmeste fremtid se, at kompressorerne og de øvrige komponenter bliver mere og mere elektroniske, så de kan indgå i sådan et styret system, og det stiller krav til installatørerne, advarer Jürgen Süss. ■ Behov for kreative løsninger Det er dog vanskeligt at komme udenom, at køling ofte er en tung post i energiregnskabet. Det kræver ifølge Ejner Jerking, der er civilingeniør i Erhvervs- og Byggestyrelsen, som lovgiver på området, at bygherrer og installatører er opmærksomme. – Alle bygninger skal have varme og varmt brugsvand, men køling er et til- eller fravalg. Vil man have køl i en bygning, skal man tænke sig godt om, og for eksempel afskærme solen i stedet for at køle solindfaldet fra store, åbne glasfacader væk, siger han. Udover den indlysende økonomiske og miljømæssige fordel, der er ved at spare på energiforbruget, kræver lovgivningen samtidig optimale løsninger. For køling indgår i energirammen, der er led i regeringens strategi for at reducere energiforbruget i bygninger, som dikterer et årligt maksimumforbrug af kilowatt-timer pr. kvadratmeter til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand (se boks). – Installatørerne skal tænke over, hvorfra man med fornuft kan hente kulden. Det kunne være varmepumper, havvandskøling eller varme/kuldelagring i jorden. Man skal være kreativ for at finde de rette løsninger, som både holder sig inden for rammen, er tilpas økonomiske og samtidig kan klare de yderligere stramninger, der er på vej. Lykkes det, giver det naturligvis en konkurrenceford2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=37http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=372010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=38http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=38TEMA: KØLING AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO LARS MØLLER Z?BKE>SK BILLIG KULDE. 10-15 år senere end mange andre europæiske lande står Danmark med et stort anlagt københavnsk projekt over for en udbygning af fjernkølingsforsyningen. Ekspert mener, metoden kan løse problemet med overskudsel fra vindmøller verskuddet fra produktionen af fjernvarme bliver sammen med vand fra Nyhavn via gigantiske rør under de københavnske gader til energirigtig og CO²neutral køling. Det sker, når Københavns Energi 1. april åbner for hanerne til landets største fjernkølingsanlæg. Det ligger ved Kongens Nytorv i hjertet af København og skal forsyne en række større virksomheder som Danske Bank, Magasin, Berlingske og Egmont med det, man kunne kalde ”omvendt fjernvarme” – koldt vand, der hentes eller produceres centralt og ledes frem til brugerne via store jordlagte rør. Med en treenighed af køleteknikker, der omfatter frikøling, absorptionskøling og traditionel kompressorkøling, leveres en driftsikker kølemetode, der ifølge Københavns Energis beregninger sikrer aftagerne elbesparelser på op til 80 procent, samtidig med at CO²-udslippet mindskes med 67 procent i forhold til køling fra traditionelle airconditionanlæg. I vinterhalvåret er havvandet rigeligt koldt til kvit og frit at levere kølingen, men om sommeren er havvandet for varmt. Der kan man i stedet via et absorbtionsanlæg udnytte overskudsvarmen fra varmeværkerne til at nedkøle det vand, der løber i køleanlægget. – I de varmeste måneder har vi en masse spildvarme, som vi kan bruge til at producere køling. Danskernes strømforbrug er nogenlunde stabilt året rundt, og når vi producerer strøm, producerer vi samtidig varme. Hidtil har vi ikke kunnet bruge overskudsvarmen til noget om sommeren, fordi forbrugerne slukker for radiatorerne. Det kan vi nu, og derfor er der som med havvandet tale om en næsten gratis energikilde, forklarer Jan Don Høgh, der er projektchef hos Københavns Energi. I de varmeste perioder om sommeren er der ikke helt nok overskudsvarme til, at det kan dække behovet for køling, så der vil det ‡ Kølige | 38 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=39http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=39GEVINSTER. Landets største fjernkølingsanlæg skal sikre aftagerne elbesparelser på op til 80 procent samtidig med at CO -udslippet mindskes med 67 ² procent i forhold til køling fra traditionelle airconditionanlæg. Det oplyser projektchef hos Københavns Energi Jan Don Høgh, der her står i kælderen med kølecentralen, hvor pumper, filtre og det meste af rørføringen er placeret. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 39 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=40http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=40TEMA: KØLING Desuden giver nye anlæg en langt bedre effektivitetsudnyttelse, så selv om udskiftningen af de gamle anlæg kræver en investering, giver de nye anlæg en langt bedre komfort, og vedligehold og eftersyn er der intet af, da anlægget er centralt. Og endelig slipper kunderne for den støj, der ofte følger med et traditionelt køleanlæg, for fjernkøling er lydløs. Forandringens vinde Det tillokkende ved fjernkøling er, at det udnytter overskydende energi, der ellers blot var blevet sendt op i den bare luft. Det behøver ikke at være fra fjernvarmeproduktion, men kan lige så godt være fra affaldsforbrænding eller overskudsvarme fra industrien. At kunne udnytte den energi, der bliver tilovers, er et særdeles nærværende problem i forbindelse med den øgede elproduktion fra vindmøller, man forventer i de kommende år. Ifølge Morten Boje Blarke, der er adjunkt ved Aalborg Universitet, kan fjernkøling meget vel være de forandringens vinde, der skal til for at feje det problem af vejen. Han står bag et design af vindvenlige kraft-varme-værker, der udnytter, at store kompressionsvarmepumper er i stand til at producere både varme og køling. Ved at koble varmepumper sammen med flere akkumuleringstanke til både varmt og koldt vand, opnår man maksimal energiudnyttelse og fleksibilitet i driften, da det kolde vand udnyttes til at dække et kølebehov eller til at udnytte spildvarme fra for eksempel røggas eller spildevand fra fjernvarmeproduktion. – Fremtiden for dansk energi handler om, hvordan vi får integreret mere vindvenlighed i energisystemet, for i 2025 bliver der 50 procent vind i systemet, siger Morten Boje Blarke. Han forventer, at det vil medvirke til et skift i den danske energidebat, der vil gå fra at handle om klima til at handle om vind. – Den øgede vindenergi betyder pres på den decentrale kraft-varme-produktion. Fjernkøling er med til at gøre det virkelig interessant, fordi det kan opgradere systemet til kraft-varme-køling og udnytte overskudsel, siger Morten Boje Blarke. ■ HJERTET. Absorptionskølemaskinen, som drives af overskudsvarme fra affaldsforbrændingen og kraft-varme-værkerne. køling i en række andre københavnske områder begyndende med området omkring Rådhuspladsen. Flere fordele ‡ blive nødvendigt at supplere med eldrevne kompressorer, som findes i traditionelle køleanlæg. Mere på vej Selv om der findes en håndfuld mindre fjernkølingsanlæg i Thisted, Løgstør, Hørsholm, Odense og Hjørring, er det københavnske anlæg med sine 20 megawatt ydeevne landets absolut største. Det forbliver dog i lilleputafdelingen, hvis man eksempelvis sammenligner med et lignende anlæg i Stockholm, der yder 400 megawatt. For mens man har brugt metoden i årevis i lande som Holland, Frankrig, Finland, Tyskland, Italien, Spanien og Østrig, er den fortsat i sin absolutte vorden i Danmark. Det hænger sammen med, at det først i 2008 med en lovændring blev tilladt for de kommunalt ejede fjernvarmeværker at levere fjernkølingen. Anlægget, der tages i brug i København 1. april, er forberedt til, at så store kunder som Rigshospitalet og Panum Instituttet kan kobles på. Københavns Energi pønser samtidig på i de kommende år at etablere fjern- Når erhvervskunderne skal kobles på fjernkølingen, kræver det sjældent en udskiftning af anlæggene, men der skal ofte etableres nye fancoils, rør, units og kølepaneler, og det er gode nyheder for installatørerne, der får noget at rive i. Nogen milliardforretning som med eksempelvis fjernvarmen bliver der dog næppe tale om, for Københavns Energi vurderer, at den fuldt udbyggede fjernkølingsforsyning blot vil optage en lille del af markedet. Fjernkøling kan bedst betale sig på steder, hvor mange mennesker er samlet, som i tætpakkede kontorbyggerier eller indkøbscentre, så metoden bliver næppe udbredt i private boliger. Men for erhvervskunderne er der, ud over besparelserne på el og CO², en række fordele. For det første kræver de anlæg, der skal til, langt mindre plads end traditionelle anlæg, og plads er kostbart, hvis2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=41http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=41TEMA: KØLING AF KARIN WAIN SØRENSEN ZIB?O>K@EBKP hotte navne samles i Odense Køledage, Lisbeth G. Haastrup. Selv om hun oplever, at branchen er hårdt ramt af finanskrisen, satser hun stærkt på at nå sidste års deltagerantal på 1.067. – Der er tradition for, at konferencen er meget fagteknisk. Det er den stadigvæk, men vi vil gerne opruste på det sociale, så deltagerne kan nyde godt af begge dele og opbygge deres netværk. Det er vigtigt at huske på, at folk i branchen ikke først og fremmest er konkurrenter, men kon-kollegaer, siger direktøren. tøjregler, våde returledninger, fjernkøling med hav- og grundvand, CO²-teknologi, varmepumpers potentiale, sekundære kølemidler, fejlfinding, forskning og fagmesse. Der er nok at komme efter, når Odense Congress Center 4. og 5. marts danner rammen for Danske Køledage, som for 24. gang samler kølebranchens hotte navne til Nordens største kølekonference. I løbet af de to dage, konferencen varer, kan interesserede kølefolk besøge et halvt hundrede udstillere, vælge blandt 25 foredragsholdere og sågar nå et minikursus i CO²-køleanlæg. – Danske Køledage er det eneste sted, hvor alle inden for kølebranchen mødes og kan få den seneste opdaterede viden præcis på deres område, siger direktør for Danske KONFERENCE. To dage med fuldt fokus på køling er, hvad Danske Køledage byder på, når Nordens største kølekonference for 24. gang løber af stablen i begyndelsen af marts Fokus på CO2 Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er med til at skyde konferencen i gang, og selv om emnerne er mange, er der særligt fokus på CO²-køling. Branchens faglige mini-kursus handler netop om opbygningen af CO²anlæg, og også Dansk Køledags Ærespris 2010 har relation til CO². Den går nemlig til civilingeniør Kim G. Christensen, der hædres for sit arbejde med at udvikle en bæredygtig A-B-C i CO² Danske Køledage byder blandt meget andet på et begynderkursus i arbejdet med CO²-køleanlæg. I løbet af en formiddag indvier eksperter fra Teknologisk Institut, Ahlsell, Danfoss og Birton deltagerne i forskellen på HFC og CO² som drivmiddel, udvælgelse af de rette komponenter, dimensionering og regulering af CO²køleanlægget, ligesom der bliver videregivet konkrete erfaringer med påfyldning og indregulering. Se mere på www.dansk-koledag.dk teknologi til CO²-køleteknik, som især er udbredt i varehuse. Der er dog også masser af mere traditionel teknologi på programmet, der blandt andet byder på gode råd til energibesparelser i industrielle ammoniakanlæg, tips til, hvordan man rydder ud i misforståelsen mellem begreberne ”lydtryk” og ”lydeffekt” samt gode eksempler på korrekt dimensionering og installation af varmepumper. I pauserne mellem oplæggene er der desuden rig mulighed for at hente inspiration blandt udstillerne, der tæller så forskellige aktører som Falck Nutec, der leverer sikkerhedstræning, Güntner AG, der udstiller den seneste kondensatormodel GVX samt Køle VirksomhedsCenter, Alsion-D ■ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 41 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=42http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=42TEMA: KØLING AF KARIN WAIN SØRENSEN / FOTO: VILLINGSHØJ & MESSERSCHMIDT KLIMATEKNIK A/S | 42 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=43http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=43RÅ ÆSTETIK. Den gamle kran i produktionshallen og den markante elevator med kraftig jerndør er bevaret i en tidligere industribygning, der nu er fredet. Her har Villingshøj & Messerschmidt skabt en køleløsning, hvor de rå kanaler er synlige. KØLEVIRKSOMHED. Hos klimateknikerne Villingshøj & Messerschmidt er der fokus på køleløsninger, der forbedrer trivslen i bygningerne og får det bedste ud af anlæggene – samtidig med at æstetikken er i orden OB>QFSB orandringens vinde har blæst sig vej ned ad Langøgade på Østerbro, hvor Morten Villingshøj og Alexander Messerschmidt driver kølevirksomhed. Det synsmæssigt ganske umage par – lange, energiske Messerschmidt og tætte, rolige Villingshøj – er trukket udenfor i frosten for at ryge en af dagens mange smøger i stedet for at ryge tæt inden døre, som kutyme var, da de etablerede virksomheden i 2004. – Medarbejderne gider ikke sidde i al den røg, så der er ikke så meget at gøre, siger Morten Villingshøj uden den store fortrydelse. Og Villingshøj og Messerschmidt ved, gutter med køligt overblik hvad de taler om, når det kommer til godt og sundt indeklima, der skaber trivsel. Forskellighed til trods, supplerer de to herrer nemlig hinanden godt i arbejdet med at levere køle- og klimaløsninger, hvor komforten, kvaliteten og æstetikken er i højsædet. Kunderne tæller blandt mange andre Miljøministeriet, Rigshospitalet, Finanstilsynet og Fitness World. – Før i tiden accepterede man i højere grad et dårligt indeklima, men den tid er forbi. Behovet for køling bliver større og større, for der er generelt mere fokus på velvære, vurderer Morten Villingshøj. Alexander Messerschmidt er enig: – Det samme gælder i vores hjem. Køleløsninger kommer til at vinde mere indpas, for folk bliver mere og mere kræsne. Multitekniske talenter Kræsne kunder med høje krav afskrækker bestemt ikke Villingshøj og Messerschmidt. Snarere tværtimod. – Det er vigtigt for os at være menneskelige og sørge for, at kunden har mindst muligt besvær. Hvis de bare fortæller os, hvad de vil have, så skal vi nok give dem det, de har brug for, siger Morten Villingshøj. Og det er her, den rigtig spændende del af processen går i gang for de to. – Før vi blev selvstændige, var vi jo i produktionen. Nu sidder vi i salgsleddet og har kontakten til dem, der bestemmer, hvad der skal købes. Det er virkelig spændende, siger Alexander Messerschmidt. Selv om arbejdsdagen er ovre, holder ideerne sjældent op med at rumstere rundt i de to multiteknikeres bevidsthed. – Vi kalder os multiteknikere, fordi vi har ‡ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 43 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=44http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=44TEMA: KØLING ‡ den viden, der skal til for at skabe præcis det anlæg, der passer i en given situation. Det handler om at finde den helt rigtige løsning, og det er det, der gør det rigtig sjovt, siger Morten Villingshøj. Æstetik i synligheden Et eksempel på en løsning, der ifølge Morten Villingshøj blev helt rigtig, er etableringen af et komfortanlæg i en tidligere industribygning i Københavns Nordvestkvarter. Bygningen er fredet, og Kulturarvsstyrelsen lagde fra begyndelsen en fast hånd omkring projektet. – Jeg har respekt for, at de folk, der har til opgave at passe på de fredede bygninger, virkelig også gør det. Der var ingen elastik i noget, og vi måtte ikke gøre særlig meget. Der måtte for eksempel intet være på facade og tage, så både køl og ventilation skulle stå inde i huset, siger Morten Villingshøj. Komfortanlægget, der er bygget op over et ventilationsanlæg med underkølet luft, har en kølekapacitet på 30 kW og leverer 7.000 m³ luft i timen. Det kræver en betydelig mængde rør, der skulle finde plads i den gamle bygning, som i øvrigt er moderniseret med kontorer bestående af glasvægge. Resultatet blev en løsning med synlig rørføring, der går gennem glasvæggene. – Jeg har lavet rigtig mange huse, men dette her har jeg et helt særligt forhold til. Det er et rigtigt søjle/dragerhus, som det er svært at få kanalerne igennem. Men med denne løsning er det lykkedes at integrere anlægget i huset på en måde, der fungerer, og samtidig bevare et ordentligt æstetisk udtryk. Det er jeg stolt af, og det er fedt at opleve, at sådan noget rent faktisk kan lade sig gøre, hvis man vil, siger Morten Villingshøj. ENERGIOPTIMAL KØLELØSNING. Kølebafler er en nyere kølemetode, som Villingshøj & Messerschmidt har brugt med succes i en række tilfælde. De driftsikre og i det store hele vedligeholdelsesfri anlæg, leverer køl med bare to gange luftskifte i timen, hvilket både er pladsog energibesparende. Rå rør Den synlige rørføring er næsten Villingshøj & Messerschmidts varemærke. – Mange er lidt skræmte over kanalerne, men jeg synes, de giver et flot, råt udtryk. Det giver et spil i lokalet og sørger for, at det ikke bliver for pænt og kedeligt. I sådan en gammel industribygning kommer de virkelig til sin ret. Det er lige før, jeg synes, at det vil- | 44 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=45http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=45FREMTIDSSIKRET KVALITET. Det er afgørende for Villingshøj & Messerschmidt at fremtidssikre de anlæg, de installerer. Som her i Miljøministeriet, hvor kølingen leveres af 15 kølemaskiner sat i kaskade tre og tre. Anlægget er opbygget, så selve kølemaskinerne uden problemer kan udskiftes med andre typer. le være synd, hvis de ikke var der, siger Morten Villingshøj. Villingshøj & Messerschmidt har anvendt den synlige rørføring i en række tilfælde, blandt andet i Fitness World og hos Finanstilsynet. Ved at blotlægge rørføringen undgår man at sænke lofterne, og det giver plads til større armbevægelser. Samtidig undgår man behovet for at isolere rørene, der ellers tager imod den varme, der ofte findes over nedhængte lofter på grund af lamper etc. – Hvis rørene ligger frit i opholdsrummet, kan man afgive kulden til rummet med det samme, og man kan sprede luften mere, fordi man kan bruge hele rørets længde. Det mindsker risikoen for træk, forklarer Alexander Messerschmidt. Løsningen er dog relativt bekostelig. I et kontor på 100 m² vil det koste omkring 150.000 kroner, mens køling med almindelige splitunits kan etableres for omkring 35.000 kroner, så de frie rør egner sig bedst til større kontorlandskaber. Kvalitet i anlæggene For Villingshøj & Messerschmidt er kvaliteten af afgørende betydning. De sørger derfor for at fremtidssikre de anlæg, de arbejder med. – Der sker rigtig meget på forsyningsområdet, og jeg er overbevist om, at vi vil se meget mere til for eksempel fjernkøling. Derfor er det rigtig vigtigt for os at lave fremtidssikrede løsninger, hvor kunden kan nøjes med at udskifte nogle enkelte moduler i stedet for at skulle skrotte hele anlægget, siger Alexander Messerschmidt. Et eksempel på sådan en fremtidssikring er det anlæg, Villingshøj & Messerschmidt har konstrueret og installeret i Miljøministeriet. Det består af komfortventilation og køl og har en kapacitet på 35.000 m³/h og 330 kW køl, der leveres af i alt 15 mindre køleanlæg, som er fordelt i fem kølecentraler med tre maskiner i hver. Kapaciteten er fordelt for at holde HFCfyldningen nede. Hver tre maskiner leverer tilsammen 100 kW og køler på en buffertank på 1.000 liter. Kølemaskinerne er tre og tre sat i kaskade, og i hvert fald otte måneder af året kan den første maskine klare kølebehovet. – Hvis kølebehovet stiger, går anden maskine i gang, og på en rigtig varm sommerdag kører de alle tre. Fordelen ved løsningen er, at man kan nøjes med at skifte en enkelt maskine ud, og levetiden er oven i købet længere. Hvis man laver direkte køling, kræver det en langt større maskine med en stor kompressor, som hele tiden skal starte og stoppe, og det er langt mere energikrævende og forringer samtidig maskinens levetid, forklarer Morten Villingshøj. Nyeste teknologi Anlægget i Miljøministeriet køler på kølebafler, som er noget af det nyeste inden for køleteknik, og en metode Villingshøj & Messerschmidt har arbejdet en del med. Kølemetoden er energieffektiv, da den gør det muligt at køle ved relativt høje temperaturer. Et anlæg med kølebafler fungerer ved, at 16-17 grader varmt vand sendes rundt i rør i bygningen, der er koblet til ventilationsanlægget. Vandet passerer en række ribberør, der via luft fra ventilationsanlægget sender kold luft ned i lokalerne. – Traditionelle køleanlæg kører ofte med seks gange luftskifte i timen, men med kølebafler kan man nøjes med to gange i timen. Samtidig er der behov for en mindre køleflade, og det giver tilsammen væsentlige besparelser på elsiden, forklarer Morten Villingshøj. Anlægget er desuden pladsbesparende, da det mindre behov for luftskifte indebærer, at man kan nøjes med tyndere rør. Ved traditionelle køleanlæg har man brug for mellem 70 og 100 centimeter over nedhængte lofter, mens man med kølebafler kan nøjes med 30 centimeter. – Der skal branddetekteres, hvis højden over nedhængte lofter er over 30 centimeter, og når man over 80 centimeter, skal man ifølge den nyeste brandnorm installere ‡ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 45 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=46http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=46TEMA: KØLING AF KLAUS A. JENSEN / FOTO: ‡ sprinklere, så også her er der besparelser at hente for bygherren, siger Morten Messerschmidt. Et eksempel på et anlæg, hvor Villingshøj & Messerschmidt har anvendt kølebafler, er i softwareproducenten Sterias lokaler i Skovlunde. – Der var virkelig en tung, dårlig, varm luft, og de havde behov for at øge lofthøjden og få et bedre indeklima. Der var en helt traditionel aircondition-løsning med omkring 100 splitunits på tale, men det endte med løsningen med kølebafler. Den er lidt dyrere, men det er hurtigt tjent hjem på driften, siger Morten Villingshøj. Fordelen ved kølebaflerne i forhold til den traditionelle airconditioning er ud over elbesparelserne, at anlægget kræver langt mindre vedligehold, da det har ganske få bevægelige dele og ingen filtre, der skal skiftes. – Hvad angår styringen af temperaturen kommer kølebaflerne virkelig også til sin ret. Traditionelle køleløsninger giver langt større udsving, fordi maskinerne stopper og starter, stopper og starter. Kølebafler er en form for radiatorløsning, hvor systemet sørger for, at der hele tiden er en sjat vand på, så den kan holde niveauet. Det kører mere på en lige linje og giver en stabil temperatur, som er meget rarere at være i, forklarer Morten Villingshøj. På den måde gør systemet, at kølemaskinerne kun lige akkurat leverer den køling, der er behov for, og det forlænger maskinernes levetid. DET SÆRLIGT SYNLIGE. Det er nærmest et varemærke for Villingshøj & Messerschmidt at lade kanalerne til de anlæg, de opbygger, være synlige. Fordelene er blandt andet mindre behov for isolering af rørene samt større komfort for brugerne, da rørenes hele længde kan bruges til køling og luftskifte og risikoen for træk dermed mindskes. Fremtidens løsninger Den aktuelle krise i byggebranchen har givet Villingshøj & Messerschmidt et tiltrængt pusterum. Efter en række hektiske år med eksplosiv vækst og ekstrem travlhed, siden virksomheden blev etableret i 2004, er der nu mere ro på. – I den periode, hvor der var rigtig travlt, havde vi slet ikke tid til at agere og lede efter nye kunder i markedet. Der er ingen tvivl om, at krisen har ramt os rigtig hårdt, og vi har også måttet fyre medarbejdere. Men hvis vi skal se på de gode ting, så er det, at krisen har gjort vores netværk meget større. Før ramte vi panden mod en mur, når vi afsøgte nye områder, men nu er forretningen spredt til langt flere virksomheder og en række kommunale kunder, som vi slet ikke havde tid til at få kontakt til før, siger Morten Villingshøj. Han mener, at hemmeligheden bag virksomhedens succes skal findes i hans og Alexander Messerschmidts kreativitet. – Vi har bevidst besluttet os for at vende blikket i nye retninger og ser ikke nogen begrænsninger. Det er en fordel, også når vi går med i licitationer og hjælper entreprenørerne til at finde de bedste løsninger, siger han. Alexander Messerschmidt er enig og tror, at de tider, hvor kølevirksomhederne for eksempel lader sig gå på af begrænsningen på fyldning med HFC-gasser, er forbi. – Jeg er overbevist om, at man om fem-ti år vil se rigtig meget fjernkøling, og der mister vi jo arbejdsopgaver. Men altså, vi må jo følge med udviklingen, og hvis man mener, kølemidlerne ødelægger miljøet, så er det jo bedre at lade være at bruge dem. Jeg er overbevist om, at faggrænserne i installationsvirksomhederne bliver mere og mere nedbrudt i de kommende år. Man er jo ikke kun skabt til køleindustri, så vi må jo bare finde nye måder at arbejde på, siger han. ■ | 46 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=47http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=47| MARTS 2010 | DANSK VVS | 47 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=48http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=48ENERGIVEJLEDERE AF ANNE KORNTVED PETERSEN Trygt at bruge en ENERGIVEJLEDER ANSVARLIGT. Kunderne kan være helt trygge ved at gå til deres lokale energivejleder for at få gode råd om energibesparelser. Energivejledere er nemlig også omfattet af forsikringsdækning trods påstande om det modsatte i artikel i Jyllands-Posten. Derudover kan eventuelle klager fra forbrugere behandles ved Ankenævnet for Tekniske Installationer Jyllands-Posten kunne man 15. januar læse artiklen ”Advarsel mod råd fra energivejledere”. Af artiklen fremgår det, at boligejere risikerer ikke at kunne få erstatning, hvis de modtager dårlige råd fra en energivejleder. Det er ikke rigtigt, understreger underdirektør i TEKNIQ Jan Eske Schmidt, for energivejlederen kan lige såvel som energikonsulenten blive erstatningsansvarlig. Hvis en energivejleder bedømmer et forhold forkert eller glemmer at medtage forhold i sin vejledning, kan det således være ansvarspådragende. Kunder hos de virksomheder, der er medlem af TEKNIQ, kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, hvor de vil få deres sag behandlet. Får kunden medhold i sin klage, så er installationsvirksomheden omfattet af TEKNIQs garantiordning, som garanterer, at kunden får sin erstatning. Dog højst 150.000 kroner inklusiv moms. – Som kunde har man altså ingen grund til at være utryg, siger Jan Eske Schmidt. tet af TEKNIQ-ordningen i TRYG, er også dækket for rådgiveransvar. Det er op mod 70 procent. Vigtige forudsætninger Jan Eske Schmidt opfordrer i øvrigt installatørerne til at sikre sig, at kunden er enig i forudsætningerne for vejledningen. – Dels skal man selvfølgelig sørge for kun at vejlede om det, man ved noget om. Dels er det en fordel at blive enig med kunden om præcist, hvad vejledningen omfatter, samt hvad forudsætningerne for vejledningen er. For eksempel kan man benytte et tjekskema, hvor man indfører oplysninger om ejendommen, et anlægs alder, forbrug mv. siger Jan Eske Schmidt og uddyber: – Det kan derudover være en god ide at gøre kunden opmærksom på følgende: at alle angivne energisparepotentialer er skønnede og baseret på en bestemt kilde – for eksempel tjekskemaet og videncentrets energiløsninger, at der tages forbehold for ændret brugeradfærd før og efter energisparetiltaget, samt at hvis flere energisparetiltag gennemføres samtidig, kan den skønnede energibesparelse for hvert enkelt tiltag ikke summeres. ■ Sikker vejledning Installationsvirksomheder kan i den forbindelse tegne en ansvarsforsikring, som dækker de rådgivningsopgaver, installatøren udfører, herunder energivejledningsopgaver. – Enhver installationsvirksomhed har et erstatningsansvar. Derfor kan det være en god ide at tjekke, hvorvidt man gennem sin forsikringsordning er forsikret i forbindelse med rådgivningsopgaver, siger Jan Eske Schmidt. De af TEKNIQs medlemmer, der er omfat- Du kan finde diverse tjekskemaer i håndbogen for energivejledere. Læs mere om Ankenævnet for Tekniske Installationer på www.el-vvs-anke.dk. | 48 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=49http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=49& )'"$(& ,%% ( "'+ '*" "&'+"( % '"' " 1*"' +' #% *4' ,"(' 3 *"&)(*,5**4'$%* 3 *5*'%.*'5*$$-&-%*"' +,'$( !(%* 3 *)*(-',,*4)"%%1* 3 $(&)%,*4'1*"' +'%4 3 $(&)%,+(%.*&'%4 3 $(&"',"('+(%.*&( *4'1*"' +'%4 3 ,*4)"%%1* "(.*&2'-+,*".#2 6*+%.2% 0 2)(+,"(.*&$2///"(.*&$ Nu kan TEKNIQs Energihåndbog bestilles i servicebutikken Varenr.: 236061 Medlemmer: kr. 100,eks. moms og forsendelse DS2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=50http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=50FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN AF KLAUS A. JENSEN / ILLUSTRATIONER: FEMERN A/S COMPUTERMODEL. Sådan kan den kommende skråstagsbro på den 19 kilometer lange strækning over Femern Bælt komme til at se ud. Fast arbejde på Femern | 50 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=51http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=51FORBEREDELSE. Selv om produktionen på den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland først går i gang om tre år arbejdes der allerede på højtryk med planlægningen af en bro eller tunnel. 10.000 mand skal beskæftiges med projektet i en årrække, og der kommer mange opgaver til installationsbranchen er bliver tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt, når arbejdet med at bygge en fast forbindelse mellem Rødby og Puttgarden via Femern Bælt går i gang i begyndelsen af 2013. I europæisk sammenhæng har kun tunnelbyggeriet under den engelske kanal været større, så Peter Lundhus, der er direktør for projektselskabet Femern A/S, praler ikke, når han konstaterer, at mange internationale entreprenørers øjne er rettet mod Danmark i øjeblikket: – Vi hører til i den helt store liga, og i realiteten er der vel ikke infrastrukturprojekter undervejs globalt netop nu, som kan måle sig med den kommende faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland, siger han. Om der skal bygges en bro eller en tunnel er fortsat uafklaret. To ingeniørhold arbejder på at beregne de forskellige muligheder og konsekvenser ved at vælge den ene løsning frem for den anden på den 19 kilometer lange strækning over Femern Bælt, og først i løbet af 2011 vil der blive truffet en beslutning. – I traktaten mellem Danmark og Tyskland er broen det foretrukne, men der kan bl.a. være besejlingsmæssige forhold, som gør, at vi må have tunnelen i baghånden, og alt det regner vi i øjeblikket på, siger Peter Lundhus. Prisen for kyst til kyst-delen af den faste forbindelse er i 2008-priser beregnet til 33 milliarder kroner for en broløsning og 41 milliarder kroner for en tunnel. Mange installationsopgaver Femern A/S forventer, at produktionsstederne vil blive placeret tæt på Lolland eller øen Fehmern, men i princippet kan de også komme til at ligge længere væk fra linjeføringen, og i sidste ende er det de entreprenører, som vinder byggekontrakterne, der træffer beslutning om placering af deres produktionssted. Ifølge Peter Lundhus er der næppe tvivl om, at Lolland selv vil lægge billet ind på at blive hjemsted for et af produktionsstederne, som hver især vil medføre etableringsomkostninger i størrelsesordenen en halv milliard kroner. – I den forbindelse kommer de tekniske installationer til at spille en betydelig rolle, bl.a. skal der jo føres meget store mængder strøm frem, siger Peter Lundhus. Hvor stort et volumen de tekniske installationer får på selve den faste forbindelse over Femern Bælt har projektselskabet ikke regnet på, og størrelsesordenen vil også afhænge af valget af bro eller tunnel, hvor det sidste valg vil kræve betydeligt flere tekniske installationer end en broløsning. Men også tilslutningsanlæggene til Femern-forbindelsen vil i sig selv skabe et meget stort antal arbejdspladser i installationsbranchen. Bl.a. skal jernbanen fra Ringsted til Rødby udbygges til dobbeltspor og samtidig elektrificeres, og der skal investeres i nye veje. ■ Mange arbejdspladser Når arbejdet om tre år går i gang, vil op mod 10.000 mennesker frem til udgangen af 2018 være beskæftiget med byggeriet og håndteringen af de enorme mængder materialer og udstyr til fremstilling af bro- eller tunnelelementer. Der skal under alle omstændigheder etableres en arbejdsplads øst for Rødby Havn, hvor 500-1.000 mennesker dagligt vil have deres gang, og desuden skal der forskellige steder i Østersøregionen oprettes fire-fem egentlige produktionspladser, som hver vil komme til at beskæftige et par tusinde mand. Femern A/S har i januar offentliggjort to rapporter, der beskriver kravene til disse arbejdspladser og produktionssteder, og selskabet opfordrer i øjeblikket kommuner og regioner i Østersøområdet til at byde ind på at blive hjemsted for en af disse pladser, hvor elementerne til broen eller en tunnel skal produceres og samles. – Vi ved endnu ikke, om vi skal bygge en bro eller en tunnel. Men vi kender i stor udstrækning omfanget af og kravene til de kommende arbejdspladser uanset hvilken teknisk løs2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=52http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=52FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN AF KLAUS A. JENSEN / ILLUSTRATIONER: FEMERN A/S Internationalt udbud i 2012 STYRKE. Det er vigtigt, at installationsbranchen forbereder sig godt gennem samarbejde og samling af kompetencer, før den faste Femern-forbindelse skal bygges, siger direktør Peter Lundhus fra projektselskabet Femern A/S. Han har en fortid som teknisk chef på Øresunds-forbindelsen et bliver store og internationale konsortier, som får opgaven med at bygge den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt – og installationsbranchen kommer med som underleverandør til den betontunge anlægsopgave. – Vi regner med at gennemføre prækvalifikation af en række internationale konsortier mod slutningen af 2011, og derefter vil opgaven komme i udbud i løbet af 2012. Vi sigter mod at indgå tre store kontrakter i størrelsesordenen 10 milliarder kroner hver, og når vi vælger denne model, skyldes det ønsket om risikospredning, siger direktør Peter Lundhus fra projektselskabet Femern A/S. Før prækvalifikation og udbud afleverer selskabet i tredje kvartal næste år en VVMredegørelse til både de tyske og danske myndigheder. Redegørelsen fortæller noget om de miljømæssige konsekvenser ved at bygge henholdsvis en bro og en sænketunnel, og i forbindelse med aflevering af VVMredegørelsen vil Femern A/S også komme Femern-forbindelsen ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ 19 kilometer fra Rødby på Lolland til Puttgarden i Tyskland. Projekteringsloven blev vedtaget i Folketinget i marts 2009 af alle partier bortset fra Enhedslisten. Femern-forbindelsen er et fælles dansk-tysk projekt, som støttes økonomisk af EU. Forbindelsen bygges ENTEN som en skråstagsbro med fire vejbaner og to jernbanespor i en konstruktion med fire pyloner af 281 meters højde ELLER som en sænketunnel. Budgetteret pris for en bro er 33 milliarder kroner i 2008-priser. Prisen for en tunnelløsning er 41 milliarder kroner. De danske landanlæg forventes yderligere at ville koste ca. 10 milliarder kroner. Byggeperiode fra primo 2013 til ultimo 2018. Tidsplan i øvrigt: VVM-redegørelse og indstilling om bro eller tunnel 3. kvartal 2011. Prækvalifikation ultimo 2011/primo 2012. Anlægslov 2012. Den faste forbindelse ejes af Danmark via det statsejede selskab Sund & Bælt, og betalingsanlæggene bliver placeret på den danske side. Forventet tilbagebetalingstid: 30 år. Trafikprognose: Den forventede daglige trafik i 2018 er 7.700 køretøjer, stigende til 10.300 køretøjer i 2022. Udbygning af infrastrukturen i land omfatter bl.a. etablering af dobbeltspor og elektrificering af jernbanen fra Ringsted til Rødby Havn. Politisk beslutning om projektet forventes truffet i 2012. Projektet hænger desuden sammen med en udvidelse af kapaciteten til primært banegods mellem Tårnby og Kastrup. Det indebærer også, at kapaciteten ved lufthavnsstationen i Kastrup skal forøges. | 52 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=53http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=53CENTRUM. En fast forbindelse over Femern Bælt vil ændre afgørende ved de geografiske forudsætninger i store dele af Østersøområdet, som det fremgår af kortudsnittet øverst. Nederst et af de forslag til længdeprofil for en skråstagsbro, Femern A/S arbejder med. med indstilling om den foretrukne løsning. Derefter ligger det i køreplanen, at det danske folketing i løbet af 2012 gennemfører en anlægslov, så arbejdet på Femern-forbindelsen kan komme i gang umiddelbart efter nytår 2013. Kritisk masse Selv om produktionen først begynder om tre år, opfordrer Peter Lundhus til, at også installationsbranchen allerede nu forbereder sig grundigt på den kommende kæmpeopgave. Han opfordrer i den forbindelse til samarbejde for at skabe så mange danske arbejdspladser på projektet som muligt. – Det er en god ide, at man går sammen i branchen. Den lille installatør har et problem i denne sammenhæng, for selv de små bidder, som kommer i spil, når toget kører, vil være meget store for den mindre virksomhed. Det er vigtigt, at installationsbranchen er i stand til at kunne levere en samlet løsning til entreprenørerne, når de kommer og beder om en ydelse. Det vil være en klar fordel, at man samler kompetencerne, og det vil f.eks. også kræve en uddannelsesmæssig opkvalificering af medarbejdere at være med på projektet, siger Peter Lundhus. Erfaren direktør Selv ryster han ikke på hånden, når han ser frem mod realiseringen af den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Fra sin tid som teknisk direktør på Øresundsforbindelsen kender han udfordringerne og vilkårene ved store anlægsprojekter af denne type. – Jeg er helt rolig. Det gælder om at træffe de enkelte beslutninger i den rigtige rækkefølge. ■ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 53 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=54http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=54FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN AF KLAUS A. JENSEN / FOTO: LFTC Med tredobbelt styrke FÆLLESSKAB. Tre elinstallationsvirksomheder på Lolland-Falster lægger kræfterne sammen i et nyt selskab, som skal hente opgaver hjem på Femern-projektet og andre store opgaver i regionen il man være med, når det går løs på danmarkshistoriens største anlægsopgave, må man selv have et vist volumen. Det har været rationalet bag dannelsen af anpartsselskabet Lolland Falster Technical Contractors, som tre af Lolland Falsters største elinstallationsforretninger står bag med henblik på at kunne byde ind på opgaver omkring den kommende faste forbindelse over Femern Bælt. De tre samarbejdspartnere er Aktiv El A/S, Nakskov, Rask El Service ApS, Holeby, samt Eskilstrup & Nykøbing Falster El ApS. – Gennem samarbejdet tredobler vi vores styrke i forhold til Femern-projektet og andre store anlægsopgaver ved at samle forskellige kompetencer, men det fælles selskab vil også være med til at styrke den fortsatte udvikling af vores egne virksomheder. Det, vi kommer til at lave i fællesskab, er opgaver, vi ikke har nogen mulighed for at klare alene. Vores respektive virksomheder drives videre som hidtil, og i dagligdagen vil vi fortsat være konkurrenter, siger elinstallatør Alle forbereder sig YIT gør det. Bravida gør det. Kemp & Lauritzen gør det. Og mange andre større og mindre installationsvirksomheder gør det: Forbereder sig på de kommende års store infrastrukturprojekter og ikke mindst på det største af dem alle, den faste forbindelse over Femern Bælt. Dansk VVS har spurgt de tre førende teknikentreprenører, hvordan de organiserer sig i forhold til Femern-projektet. SØREN FRAHM RAUN, regionsdirektør for Baneteknik, Bravida: – Vi forbereder os på flere fronter. Ud- over den faste forbindelse skal der også bygges nye veje og jernbaner, som er interessante for Bravida. Vi er allerede nu meget opmærksomme på, at vi skal have | 54 | DANSK VVS | F ME AB RR TU S A2 R0 1 2 0 1| 0 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=55http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=55GLÆDE. Elinstallatørerne Lars Sørensen (tv.), Søren Rask og Vagn Hansen har via det fælles selskab LFTC forberedt sig godt og har betydelige forventninger til at få opgaver i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse mellem Rødby og Puttgarden. Søren Rask, som er direktør i det nye konsortium LFTC ApS. Også andre projekter Ud over Femern-forbindelsen og de tilhørende landanlæg har selskabet også sigtet rettet mod at få opgaver på en række planlagte store infrastrukturprojekter i regionen og når der f.eks. skal bygges et nyt statsfængsel på Nordfalster. De tre virksomheder bag LFTC råder tilsammen over 140 medarbejdere og repræsenterer en årlig omsætning i størrelsesor- denen 125 millioner kroner. Foreløbig er der investeret i nærheden af 200.000 kroner i det fælles selskab, der har fået virksomhedsadresse i Erhvervsparken Lolland i Holeby – det tidligere MAN-B&W domicil, som Søren Rask er medejer af. Den lokale styrke Men Lolland Falster Technical Contractors har endnu ikke folk på lønningslisten og får det måske heller ikke det næste års tid, for arbejdet med den faste forbindelse over Femern Bælt kommer først i gang omkring årsskiftet 2012/13. Forinden skal der imidlertid etableres en byggeplads i Rødby, hvor minimum 500 mand vil komme til at arbejde, og her regner LFTC med at få opgaver med etablering af og service på både el- og vvs-installationerne. – Vore store styrke er, at vi i forvejen befinder os på stedet og har et godt lokalkendskab. Når vi kommer i gang, skal der ansættes en direktør, vi skal have en person til at sælge og sparke døre op, og LFTC får til den tid også sine egne medarbejdere. Alle siger jo, at mindre og mellemstore virksomheder skal gå sammen, hvis de vil have arbejde på de helt store projekter. Det er det, vi nu i første omgang har, og det har vi faktisk fået meget ros for, siger Søren Rask. Kinesere eller franskmænd… Ingen af samarbejdspartnerne gør sig – selv- ‡ de rette medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, når det går løs. Bravida er i forvejen repræsenteret på Lolland med en mindre entreprenørafdeling, og vi har allerede lejet ekstra bygningskapacitet i Maribo med henblik på de kommende opgaver på den faste forbindelse og dens tilslutningsanlæg. Spørgsmålet om Femern-forbindelsen drøftes løbende på ledelsesniveau, og ledergruppen samles i februar til et seminar, hvor de store infrastrukturprojekter og herunder Femern er på dagsordenen. Det er i øjeblikket fortsat svært at gennemskue fremdriften i Femern-projektet, og vi ved f.eks. ikke endnu, hvornår der bliver budt opgaver ud. De samme vilkår er gældende på baneområdet. Bravida har allerede en afdeling, som er rettet specifikt mod baneaktiviteter, og der skal jo laves dobbeltspor, elektrificeres plus udbygges med nye signalanlæg på strækningen ned mod Rød- by. Det er meget interessante opgaver for os, men vi ved ikke, om entrepriseformen bliver total eller fagopdelt. Man kan sagtens forestille sig, at vi kommer til at trække på Bravidas samlede nordiske organisation, når anlægsarbejdet går i gang. I Semco-tiden var Bravida meget aktiv på både Storebælts- og Øresundsforbindelsen, så vi har erfaringer at trække på. Vi forventer, at konkurrencesituationen omkring Femern-forbindelsen bliver international og meget skarp. Flere og flere europæiske teknikentreprenører er kommet tæt på Danmark i de seneste år, og på vejsiden er det meget tydeligt. Motorvejsbyggeriet mellem Tinglev og Sønderborg er et godt eksempel. NIELS RIIS, salgschef, YIT: – Vi følger de store infrastrukturprojekter meget nøje, og YIT etablerede i efteråret en afdeling bestående af godt 15 medarbejdere, som alene beskæftiger sig med at følge og lave kalkulationer på de kommende års store offentlige opgaver. De kommer også til at omfatte meget store udbud på teknikområdet, og skal man have del i opgaverne forudsætter det, at organisationen er skruet rigtigt sammen. Opgaverne spænder vidt fra elektrificering og etablering af nye signalanlæg på jernbanen, kabellægning af hø2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=56http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=56FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN ‡ sagt – noget håb om at få nogen teknisk ho- vedentreprise på Femern-projektet. LFTC vil formentlig komme til at befinde sig et godt stykke nede i fødekæden som underleverandør til en af de kommende kontraktholdere. – Vi ved jo slet ikke i dag, hvordan kontrakterne bliver skruet sammen, og hvem Femern A/S får som samarbejdspartnere. Det kan også på det tekniske område ligeså godt blive store kinesiske eller franske koncerner, som det kan blive danske teknikentreprenører. Det, vi ved er, at der skal bygges for i hvert fald 50 milliarder kroner, og hvis der ligger elarbejde for en milliard kroner i den samlede opgave, kunne det være realistisk, at vi går efter de 50-100 millioner kroner, siger Søren Rask. LFTC går i 2010 i gang med at opkvalificere en række medarbejdere i de tre bagvedliggende selskaber med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige til de kommende store infrastrukturopgaver. – Vi regner med at skulle videre- og efteruddanne vores personale på forskellige områder. Vi har f.eks. ingen erfaringer med LFTC ApS Samarbejdet i Lolland Falster Technical Contractors er indgået mellem Aktiv El A/S, Nakskov, med ca. 60 medarbejdere, Eskilstrup & Nykøbing Falster El ApS med ca. 50 mand og Rask El Service ApS, Holeby, med ca. 30 ansatte. ■ De tre elinstallationsvirksomheder repræsenterer samlet en årlig omsætning i størrelsesordenen 125 millioner kroner. ■ Ud over generelle eltekniske kompetencer driver Aktiv El også en vvs-afdeling, Eskilstrup & Nykøbing Falster El har eget elektroværksted, og Rask El Service bygger tavler. ■ Hvert af de tre selskaber har en tredjedel ejerskab i LFTC ApS, hvor Søren Rask er direktør, Lars Sørensen, Eskilstrup & Nykøbing Falster El, er bestyrelsesformand og Vagn Hansen, Aktiv El, bestyrelsesmedlem. ■ jernbaneinstallationer, siger Søren Rask og henviser til, at den planlagte elektrificering af jernbanen til Rødby også vil kunne kaste job af sig. I et mere overordnet perspektiv tror installatørerne bag Lolland Falster Technical Contractors, at sydhavsøerne erhvervsmæssigt vil få et mægtigt boost med etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Frem- tiden vil formentlig bl.a. byde på hurtigtogsforbindelse mellem København og Hamborg, udvidet sejlads på færgeruten Spodsbjerg-Tårs og med kun 20 minutters overfartstid og øget etablering af erhvervsvirksomheder langs motorvejen til Rødby. – Vi har en tro på og et håb om, at Lolland-Falster bliver det nye trekantområde, siger Søren Rask. ■ ‡ ver efter vores opfattelse ikke mindst på land, at de store teknikentrepriser kommer til at ligge. Vi kalkulerer forsigtigt med, at installationspakken på en broforbindelse vil udgøre 5-8 procent af de samlede anlægsomkostninger, og at teknikdelen ved en tunnelløsning kommer til at ligge på 1015 procent. Konkurrencen på Femern bliver international, men YIT har ikke taget stilling til nogen konsortiedannelse, fordi det stadig uden prækvalifikation og udbud er vanskeligt at vurdere, hvem der eventuelt vil være den rigtige partner. Spørgsmålet handler også om risikoafdækning. I øjeblikket afventer vi ligesom alle andre resultatet af den igangværende VVM-redegørelse, som foreligger i løbet af 2011 og som afklarer, om der skal bygges en bro eller en tunnel. Når arbejdet går i gang, kan det blive vanskeligt at tiltrække den nødvendige arbejdskraft, fordi andre store projekter skal sættes i gang nogenlunde samtidig. BENNY MAX, salgsdirektør, Kemp & Lauritzen: – Vi følger meget tæt, hvad der sker omkring Femern-forbindelsen, så vi er klar, når der med prækvalifikationen for alvor bliver budt op til dans. Men i øjeblikket er det lidt træden vande, bl.a. er der jo endnu ikke truffet beslutning om bro eller tunnelløsning. Vi ved ikke, hvilke internationale konsortiedannelser, vi skal adressere før prækvalifikationen, og sådan var det også på Storebælt og Øresund, hvor vi var med. På Storebælt har vi fortsat konstant 35 mand gående med serviceopgaver. Vi har alle muligheder for at få store2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=57http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=57ARBEJDSMILJØ AF AMALIE MATHIASSEN HJÆLP TIL SELVHJÆLP. TEKNIQ og Dansk El-Forbund har sammen lanceret Arbejdsmiljøportalen.dk, som er målrettet både el- og vvs-branchen. Her kan arbejdsgivere og medarbejdere finde al relevant information om arbejdsmiljø. Fra love, regler og pjecer til EU-domme på området Få hurtig viden om arbejsmiljø rbejdsmiljø fra A til Z. Sådan kan man beskrive indholdet af en ny portal, som TEKNIQ og Dansk El-Forbund står bag. Portalen, der gik i luften 1. januar, er med TEKNIQs overenskomstchef Birger Hermanssons ord hjælp til selvhjælp hos virksomhederne. En selvhjælp der er blevet mere nødvendig nu, hvor BST-pligten er ophørt, og Elog VVS-branche BST blev nedlagt for et år siden. – Før havde virksomhederne jo pligt til at betale til og være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste, som de kunne ringe til for at få rådgivning. I dag køber de i stedet rådgivning på det frie marked, men jeg vil mene, at virksomhederne kan spare mange opringninger til arbejdsmiljørådgivere og dermed penge, hvis de begynder at bruge den nye portal, siger Birger Hermansson. TEKNIQ og Dansk El-Forbund besluttede sig for at investere penge i portalen, da de stod tilbage med bunkevis af materiale og oplysninger om arbejdsmiljø fra det gamle El- og VVS-branche BST. I første omgang var materialet overgået til virksomheden TEKNIQ Arbejdsmiljø, men da den blev lukket i 2009, var materialet pludselig i fare for at ryge i spildbunken, som forbundssekretær Lene Christiansen fra Dansk El-Forbund udtrykker det. – Og det ville vi gerne undgå, da vi stod med en masse virkelig godt materiale og A god viden. Samtidig synes vi, at det var fornuftigt, at de to organisationer udviste fælles fodslag her, for vi rykker mest ved at stå sammen om så vigtigt et område som arbejdsmiljøet, siger Lene Christiansen. Kan bruges til dokumentation Finansieringen af den nye portal kommer fra nogle midler, som lå i det gamle Branche-BST, og Birger Hermansson beklager, at det ikke lykkedes at få arbejdstagerorganisationerne på vvs-siden til også at indgå i samarbejdet og finansieringen af portalen. – Men det har været vigtigt for os at få portalen målrettet både vvs- og elsiden, så jeg er glad for, at alle vores medlemsvirksomheder nu alligevel kan få glæde af portalen, siger han. Det er firmaet Schultz Information, der har oprettet portalen, er hyret til fortsat at vedligeholde den, så portalen hele tiden vil være opdateret med den nyeste viden på arbejdsmiljøområdet. Birger Hermansson er meget tilfreds med Schultz opbygning af portalen og vil især gerne fremhæve en meget effektiv og pædagogisk søgefunktion og så det forhold, at portalen netop er ved at blive opgraderet med en nyhedstjeneste, som alle brugere kan fodre med egne speci- fikke ønsker til emner om arbejdsmiljø. Robotten scanner så løbende internettet for ændringer i og nyheder inden for de emner og holder brugerne opdaterede med det, de ønsker. – Hvis din virksomhed er OHSAS 8001-certificeret inden for arbejdsmiljø, bliver denne funktion f.eks. oplagt at bruge til det dokumentationsarbejde, du er forpligtet til at udføre over for den myndighed, som har certificeret din virksomhed. Med nyhedstjenesten kan du hurtigt og nemt dokumentere, at du holder dig ajour med ændringer på de relevante områder inden for arbejdsmiljø, forklarer Birger Hermansson. Arbejdsmiljøportalen kan findes via TEKNIQs hjemmeside. Du komme ind på portalen ved at gå ind under Medlemsrådgivning/ Arbejdsmiljø/Arbejdsmiljøportalen (du skal være logget på som medlem). ■ | MARTS 2010 | DANSK VVS | 57 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=58http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=58EFTERUDDANNELSE AF AMALIE MATHIASSEN KAPHVIA må vi sende dig et tilbud… Salg for servicemontører MÅLGRUPPE: SERVICEMONTØRER Servicemontørerne er de bedste sælgere, virksomheden har, fordi de er meget tætte på kunden under udførelsen af den aftalte opgave. Det giver et par store fordele: ■ Ved et længerevarende arbejde har montøren god mulighed for at opbygge et tæt, betroet forhold til sin kunde. ■ Når montøren udfører en opgave hos den samme kunde i længere tid og samtidig har opbygget et godt forhold til denne, er der rigtig gode muligheder for montøren til, dels at ”opdage” ekstra opgaver, dels at foreslå kunden, at de ekstra opgaver let kan udføres af montøren eller hans kolleger. Når servicemontøren skal udføre salgsarbejde kan det give to udfordringer: 1. Montøren skal ”lære” at tænke i mersalgsbaner samt turde eller gide gøre et stykke salgsarbejde. Ofte er det nok at nævne for en kunde, hvilke fordele han kan få ud af, at montøren udfører et givent stykke ekstra arbejde. Andre gange er det nok, at han foreslår kunden, at f.eks. mester kontakter kunden med et tilbud på den nye opgave. Bliver denne del gjort rigtigt, er der ofte en ny ordre på vej ind i virksomheden. 2. Den anden udfordring kan være, at servicemontører pr. tradition ikke er ”sælgere”. Det er heller ikke deres egentlige opgave, men med enkle værktøjer kan de blive en vigtig salgsressource for virksomheden. De skal blot lære de rigtige salgsværktøjer. Dem får de på kurset Salg for servicemontører. Fem kurser, der dækker virksomhedens behov servicemontører, er disse deltageres salg ofte fokuseret på at skulle starte en ny opgave op hos en kunde. Eller at skulle afgive tilbud i konkurrence med andre kolleger. For at få succes med dette salg, er det afgørende, hvordan sælgeren får spurgt ind til sin kunde, samt hvilket ”sprog” han bruger, når han skal præsentere sin løsning. Med ”sprog” skal forstås, at der i vvs- og elbranchen ofte bruges termer og tekniske forklaringer, som kun de færreste kunder forstår betydningen af. Kunden ved dermed ikke præcist, hvad forskellen er på det ene eller det andet tilbud og går så blot efter det billigste. For en samlet pris, det er da noget, han forstår! Derfor er der på kurset meget stor fokus på, hvordan den enkelte deltager argumenterer for sit tilbud, samt behandler de indvendinger, der måtte komme fra kunden. Bemærk at dette kursus allerede begynder den 23. marts, så tilmelding skal ske hurtigt. Grundlæggende salg for ledere og indehavere MÅLGRUPPER: INDEHAVERE OG MELLEMLEDERE Kurset giver deltagerne en solid base af salgsværktøjer. Til forskel for kurset Salg for | 58 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=59http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=59KURSUS. Hvis det er tyndet ud i ordretilgangen i din virksomhed, er det måske nu du skal sende dig selv eller dine medarbejdere på et salgskursus. TEKNIQs kursuskatalog byder på fem forskellige salgskurser, så alle niveauer i virksomheden kan blive klædt på til mere salg alg – det har vi ikke tid til. Den reaktion hører kursusleder John Harmsen fra salgs3ner.dk med jævne mellemrum fra medarbejdere i håndværksbranchen, når han fortæller om, hvor vigtige salgskompetencer er på alle niveauer i en virksomhed. Ikke mindst blandt de håndværkere og montører, der er ude at møde hr. og fru Jensen. Men den reaktion vil han rigtig gerne pille ved med et af sine regneeksempler. – Når folk automatisk svarer, at de ikke har tid til salg, så plejer jeg at vise dem en formel, som jeg kalder 10 x 22 x 4. Det plejer at få dem til at stoppe op og lytte, siger John Harmsen. Formlen anskueliggør den pointe, at hvis 10 medarbejdere hver dag (22 arbejdsdage i en måned) laver et salgsarbejde hos gennemsnitligt fire kunder, så S giver det i alt 880 salgsaktiviteter på én måned. – Det er ret mange, ikke? Også selv om vi holder regnestykket helt nede på jorden og antager, at der i blot en procent af salgsaktiviteterne kommer en ordre ud af salgsarbejdet. Alligevel vil det resultere i 8,8 nye ordrer hver måned, og hvis vi sætter ordrestørrelsen til 5.000 kroner, så vil hurtig hovedregning fortælle, at der nu vil være for ca. 44.000 kroner ekstra salg i virksomheden. Hver måned!, forklarer John Harmsen, der igennem flere år har udført salgstræning for medlemmer af TEKNIQ. Salgskurserne er derfor også målrettet installationsbranchen og tager udgangspunkt i de udfordringer, som installatørerne møder. I alt indeholder TEKNIQs kursuskatalog fem kurser, der er målrettet forskellige medarbejdergrupper i virksomheden. ■ for salgsuddannelse Nye kunder – Nye kampagner MÅLGRUPPER: INDEHAVERE OG MELLEMLEDERE De fleste virksomheder kan godt bruge flere ordrer i denne tid. Finanskrisen har ramt hårdt, og den mærkes stadig. Kurset Nye kunder – Nye kampagner har fokus på, hvordan DU, og ikke konkurrenten, får fingre i de opgaver, der dog stadig ligger derude og venter. Mange virksomheder taler om, at de kan mærke en spirende optimisme i form af enkelte nye ordrer og flere og flere forespørgsler. Det betyder, at kunderne er ved at vågne op igen. Der er dog ikke tvivl om, at de stadig holder rigtig godt fast i deres penge. For at gøre potentielle kunder opmærksomme på jeres eksistens, skal der en kampagne til. Det gælder også over for de kunder, der godt kender jer, men som I ikke har løst opgaver for i længere tid. En kampagne kan være mange ting. Det kan f.eks. være udsendelse af brochure, tilbudsavis eller nyhedsbrev. Det kan også være en e-mail-kampagne eller en telefonisk kampagne, hvor du ringer de potentielle kunder op. Hvordan skal din salgskampagne bygges op? Hvordan skal salgsbrevet udformes for at virke? Hvor meget skal der stå og ikke mindst, hvad skal der stå? Dette gælder også for en e-mail-kampagne. På kurset tager vi udgangspunkt i en reel kampagne, som du selv ønsker at starte i nærmeste fremtid. Målet er, at når du går hjem fra kurset, har du enten en køreklar kampagne eller i hvert fald idéerne og opstarten til én. Det handler bare om at komme i gang. Kunderne er derude… deltageren på til efterfølgende at udføre professionelt salg. På kurserne opfrisker vi de basale salgsværktøjer, og i de efterfølgende cases bliver deltagerne virkelig prøvet af. Vi træner spørgeteknik, præsentationsteknik og indvendingsbehandling. Vi træner også i, at sælge på værdier i stedet for på pris. Casene bliver optaget på video, som den enkelte deltager efterfølgende får med hjem til gennemsyn. Endelig træner vi salgspsykologi i form af genkendelse af persontyper. For mennesker er ikke ens og skal heller ikke tackles ens. På kurserne her får deltagerne værktøjer til at genkende de forskellige typer samt værktøjer til, hvordan de ”kommer i mål” med de enkelte typer. Imellem de to kurs2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=60http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=60PERSPEKTIV AF SØREN SØGÅRD, AFDELINGSCHEF FOR INSTALLATIONSPROJEKTERING I NCC CONSTRUCTION DANMARK A/S Perspektiv er et fast indslag i bladene, hvor skiftende eksterne skribenter introducerer læserne for et aktuelt emne. Emnerne spænder vidt inden for det tekniske område, politik, arbejdsmarked, uddannelse mv. PROBLEMKNUSER. Som installatører oplever man ofte, at der i bygningsmodeller ikke tages højde for bygningers installationer. Men med tredimensionelle BIM-modeller, kan vvs-, ventilations- og elinstallationer tegnes, så der er plads til det hele Få plads til in t af de tilbagevendende problemer, man møder, når man planlægger bygningsinstallationer, er, at der sjældent er meget plads at tage af. Over lofterne og i skaktene skal man have plads til mange rør og ledninger, og derfor kan det ske, at man i projekteringen ved en fejl placerer flere elementer oven på hinanden. Det er selvsagt problematisk. Ofte opdages fejlen nemlig først på byggepladsen, og her skaber det let forsinkelser. I Det Digitale Byggeri er det en af hjørnestenene, at bygninger modelleres i 3D – det gælder også bygningers installationer. Netop gennem 3D-modellering og BIM (Bygnings Informations Modeller) kan man let undgå, at forskellige dele af installationssystemet kolliderer. Kort fortalt betyder BIM og 3D-modellering, at man tegner alle bygningens installationer som én stor 3Dmodel i programmet Autodesk Architecture. Det betyder, at man ikke længere arbejder direkte i snit og planer. Fordelen opstår derefter, når man foretager kollisionskontrol på 3D-modellen. Her går Programmet Solibri Model Checker simpelthen modellen efter i sømmene og opdager, hvis nogle objekter er placeret oven i hinanden. Det tager et par minutter, og den highlighter de steder, der er noget galt. Dermed er det nemt at se, hvor fejlen er, og lige til at rette for teknikeren. Netop kollisionskontrollen er derfor et uvurderligt instrument, når man i dag planlægger installationer. Den forhindrer mange fejl. PRAKSIS. Søren Søgård og hans kolleger i NCC har med stor succes brugt digitale metoder i projekteringen af buktikscentret Waterfront Shoppings vvs-installationer. | 60 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=61http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=61stallationerne Visualisering giver forståelse Selv om de fordele, der knytter sig til kollisionskontrol, muligvis er de vigtigste, er der også andre fordele ved BIM. Når det handler om visualiseringer, er der gevinster at hente ved digital modellering. I forbindelse med arbejdet i Waterfront Shopping, et butikscenter i Hellerup, ønskede arkitekten at udvide de ovenlysvinduer, der præger bygningens loft. Installationerne var imidlertid i forvejen komprimeret så meget som muligt. I 3D-modellen betød det udmærkede visualiseringsværktøj, at man kunne gøre det klart for arkitekten, at man ikke kunne rykke på noget. De samme muligheder har man også i forhold til de udførende. At se rørenes placering i en BIM-model kan give en anden og bedre forståelse af det ønskede resultat, end planer og snit kan. Nye roller i afdelingen Det er godt tre år siden, at NCC’s installationsprojektering omlagde arbejdet til at foregå efter Det Digitale Byggeris retningslinjer. Det betød, at afdelingen begyndte at arbejde med 3D-modellering og digitalisering i byggeprocesserne. Omlægningen forandrede derfor også afdelingens daglige arbejde og dens rollefordeling noget. Tidligere brugte afdelingens ingeniører meget tid på selv at tegne. Det har ændret sig, efter 3D-modelleringen er blevet rutine. Nu er det i højere grad projektassistenterne, der tegner, mens ingeniørerne bruger tiden på overordnet planlægning og projektledelse. Alt i alt er der altså betydelige effektiviseringer at hente for virksomheder, der beskæftiger sig med installationsplanlægning. ■ MODELLEN. I Det Digitale Byggeri er tegning i planer og snit erstattet af tredimensional modellering. En af fordelene er, at programmet fortæller dig, hvis du ved en fejl placerer to genstande oveni hinanden. Det forhindrer mange fejl. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 61 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=62http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=62PRODUKTNYT Produktnyhederne baserer sig på reklamemateriale og pressemeddelelser fra producenter og forhandlere. Giv redaktionen et tip om produktnyheder på: tekniq@tekniq.dk. Startsæt til tørskæring Har man endnu ikke prøvet at skære med en spiralsav, så har RotoZip gjort det nemmere at komme i gang med det nye RotoZip X-Core Starter Kit. Startsættet indeholder den kraftige spiralsav RotoZip RZ5 og fire diamantforstærkede X-Core hulsave. RotoZip RZ5 er et kraftigt præcisionsværktøj til svære håndholdte tørudskæringer, mens en enkelt X-Corebit kan tørskære helt op til 100 huller i porcelæn, før den skal udskiftes. www.rotozipeurope.com Væske/vand varmepumper med mindre installation Den nye væske/vand varmepumpe WPF fra STIEBEL ELTRON fås i to udgaver: I en E-udgave til rum- og brugsvandsopvarmning og i en cool-udgave til rum-, brugsvandsopvarmning og køling. I cool-serien er den nødvendige ekstra pladevarmeveksler til passiv køling allerede integreret. Varmepumperne har integrerede højeffektive cirkulationspumper og høj integrationsgrad. Ud over standardelementer som varmepumpestyring, sikkerhedsudstyr og varmepumpeaggregat er brine-trykekspansionsbeholder, varme-trykekspansionsbeholder, to højeffektive cirkulationspumper, kontraventil for brugsvandsopvarmning og slanger til vibrationsdæmpning af varmepumpen fra varmekredsen allerede integreret i varmepumperne. Da de integrerede elementer alle er afstemte i forhold til hinanden opnås en øget driftsikkerhed, og eventuelle installationsfejl elimineres fra starten. www.stiebel-eltron.dk Køkkenarmaturet bruges op til 90 gange dagligt til at fylde vaser, skåle og gryder – og til at vaske grøntsager og frugt. Det er derfor ikke helt uvæsentligt at fokusere på kvalitet og betjeningsvenlighed på køkkenarmaturet. Det nye køkkenarmatur Talis S2 Variarc fra Hansgrohe er karakteriseret ved en høj tud – men der findes forskellige varianter, nemlig udtrækstud og udtræksbruser. www.hansgrohe.dk t ature narm økke s på k Foku | 62 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=63http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=63| ANNONCEGUIDE | RING ELLER MAIL TIL JØRN PEDERSEN | 43436000 | JPE@TEKNIQ.DK | IFHHBKPI>DBO>O?BGABBKQFI>QFLKGBOKS>OJB ¦D>P¦¥KARPQOFFKPQ>II>QFLKBO OLGBHQBOFKD¥MOLGBHQCLOPI>DJBA?BPHOFSBIPB LDKBQQLH>IHRI>QFLK ¦¨ KdOABQDXIABO ¦ FIBSBGQORBO IC >U TTTG?¦?BOBDKFKDAH G?µSSP?BOBDKFKDAH Kalkulation af: Kal VVS-Installationer Ventilation Sprinkleran nlæg Fjernvarme Blikkenslagerarbejder nslagerarbejder Forprojektering ojekte Tlf. 7020 7 1743 Fax 70 020 1943 www.Sc www.Schyttes-vvsberegning.d g.dk Info@Schyttes-vvsberegning.dk nfo@Sc Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag,vurdering samt diskret formidling EL VVS CONSULT Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk ® SPECIALVÆRKSTED FOR HÅNDVÆRKTØJ Reparation af alt elektrisk værktøj. Autoriseret Ridgid, Viega og Makita værksted. Tlf.: 4484 3738 www.scherers-elektro.dk Alcon Fyringsanlæg • Stoker • Kedler • Skorstene • Rustfrie • Beholdere • Tilbehør • 30 års erfaring Har vi din mailadresse? TEKNIQ sender nu sine medlemsudsendelser elektronisk til alle medlemmer – det er derfor vigtigt, at vi har registreret virksomhedens e-mailadresse korrekt. Hvis I får ny e-mail-adresse, så giv os besked på www.tekniq.dk/medlemsdata Hvis flere i virksomheden ønsker at modtage medlemsudsendelserne i deres indbakke, kan de melde sig til på www.tekniq.dk/nyhedsbrev. Det er også her, at du melder dig til vores nyhedsbrev, hvor vi samler op på de generelle nyheder fra hjemmesiden. Alcon A/S 8464 Galten · Tel. 86 66 20 44 www.alcon.nu Bryggens Jernhandel ApS Nedskæring og bortkørsel af kedler, vv. beh. og olietanke. Asbestsanering udføres. Jern og metal købes. Greve Centervej 88, 2670 Greve Telefon 32 95 15 04 www.bryggens-jernhandel.dk FREMTIDSSIKRET STRÅLEVARME LUFTVARME der dur! CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand www.hfas.dk HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 112010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=64http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=64BRANCHENYT REDIGERET AF AMALIE MATHIASSEN Branchenyt Schneider Electric Bygningsdivisionen har ansat nye kollegaer ERNO BONDO BUNDGAARD, energianalytiker; KENT JOHANSEN, segment salgschef; NIELS J. SVENDSEN, account manager; BENT ARVIDSEN, projektudvikler; KENNETH RAVN, energianalytiker; ERIK MELCHIOR, salgschef backoffice; RENÉ NOWAK, kursusleder; DAN COLDING MADSEN, entrepriseleder. Grontmij | Carl Bro SØREN LARSEN, divisionsdirektør for Byggeri og Project Management i Grontmij | Carl Bro, er den 8. februar udnævnt til administrerende direktør for virksomheden. SelSøren Larsen skabets direktion består herefter af Søren Larsen og finansdirektør Jens Wrang. Tre business line directors, der skal være med til at lede den danske del af Grontmij-koncernen, er også udpeget. Flemming Søgren erstatter JØRGEN ERIKSEN, der går på pension efter 23 år i METRO THERM A/S. Jørgen Eriksen vil blive fejret ved en reception tirsdag d. 23. marts kl Jørgen Eriksen 12-15 på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart, hvor det vil glæde firmaet at se alle kunder, samarbejdspartnere samt venner af firmaet. Flemming Søgren har formelt overtaget området fra den 1. februar. Runde dage / medlemmer VVS-installatør BRUNO H. NIELSEN, Østerballevej 24, Hasmark, 5450 Otterup, fylder 75 år den 3. marts 2010. Bruno H. Nielsen VVS-installatør KELD MIKKELSEN, KM VVS A/S, Selmersvej 12 A, 2970 Hørsholm, fylder 50 år den 9. marts 2010. Blikkenslagermester P. WITHØFFT JOHANSEN, Ribevej 13, 3000 Helsingør, fylder 85 år den 10. marts 2010. VVS-installatør PEER STUHR, Stuhr's VVS, Dronningmølle Strandvej 645 A, 3120 Dronningmølle, fylder 50 år den 17. marts 2010. VVS-installatør JENS LAURSEN, Jens Laursen Olie – Gasservice ApS, Kirkestien 81, Ødsted, 7100 Vejle, fylder 60 år den 22. marts 2010. Blikkenslagermester FLEMMING MADSEN, Dannebrogs Allé 10, 2800 Kgs. Lyngby, fylder 50 år den 30. marts 2010. Reception afholdes i Bøgeparkens Forsamlingshus, Bøgeparken, 2800 Kgs. Lyngby, onsdag den 31. marts kl. 13.00 – 17.00. VVS-installatør KIM MYHRE, Kim Myhre VVS, Sandershøjvej 1, 3782 Klemensker, fylder 50 år den 31. marts 2010. VVS-installatør OLE ANDERSEN, CMO Teknik ApS, Nymarksvej 59, 5800 Nyborg, fylder 60 år den 2. april 2010. VVS-installatør BENT MOGENSEN, Strædet 3, Tejn, 3770 Allinge, fylder 75 år den 2. april 2010. VVS-installatør EJGIL SKOV LARSEN, Holbækvej 31, 4330 Hvalsø, fylder 70 år den 25. april 2010. Bedre Bad Allerød VVS ApS VVS-installatør FRITS JANUM, Lyngevej 245, 3450 Allerød, går på pension den 31. marts 2010. Reception afholdes på adressen, fredag den 9. april fra kl. 13.00. Frits Janum Ny i TEKNIQs bestyrelse Max Weishaupt PETER PILGAARD er pr. 1. januar ansat som vvs-ingeniør. Peter Pilgaard er diplomingeniør med installationsteknik som speciale og har fra afdelingen i Fredericia nu ansvaret Peter Pilgaard for projektgennemførelse og validering af tilbudte Weishauptløsninger. TEKNIQs hidtidige bestyrelsesmedlem, ANDERS ØSTENKÆR, har afhændet sin installationsforretning og vil nu koncentrere sig om sin butik. Som følge heraf er Anders ØstenKeld Ramlov kær udtrådt af TEKNIQs bestyrelse. Bestyrelsen har besluttet at supplere sig med direktør Keld Ramlov, Mariendal El-Teknik A/S, Aalborg. Keld Ramlov indtræder i bestyrelsen med det samme og vil på generalforsamlingen i maj blive indstillet til ordinært valg. METRO THERM A/S FLEMMING SØGREN er pr. 1. januar ansat som konsulent med ansvar for området Syd og Sønderjylland. Flemming Søgren er uddannet vvs-tekniker og kommer senest fra Flemming Søgren en lignende stilling hos Danfoss Redan a/s. | 64 | DANSK VVS | MARTS 2010 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=65http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=65Jubilæum / medlemmer TH. & F. RASMUSSEN A/S, Huginsvej 19, 4100 Ringsted, har 105 års forretningsjubilæum den 5. marts 2010. DEHLSEN & SØNNER A/S, Valhøjs Allé 187, 2610 Rødovre, har 65 års forretningsjubilæum den 16. marts 2010. WITT & SØN A/S, Kalvetoft 26, Ullerup, 6400 Sønderborg, har 60 års forretningsjubilæum den 1. april 2010. KNUD K. KRISTIANSEN VVS, Pi 1, Søften, 8382 Hinnerup, har 25 års forretningsjubilæum den 1. april 2010. Reception afholdes på virksomhedens adresse, onsdag den 31. marts kl. 13.00 – 16.00. BYERNES VARME- & SANITETS SERVICE A/S, Arnold Nielsens Boulevard 64 A, 2650 Hvidovre, har 40 års forretningsjubilæum den 1. april 2010. Reception afholdes senere på året. Mindeord Æresmedlem Svend Aage Bernhardt Sørensen, Ribe. Dansk VVS’ æresmedlem Svend Aage Bernhardt Sørensen døde den 16. januar i sit hjem i Ribe. Han blev 95 år. Svend Aage Bernhardt Sørensen var medlem af Dansk VVS’ hovedbestyrelse fra foreningens stiftelse i 1971 til 1977. I 1977 udnævntes Svend Aage Bernhardt Sørensen til æresmedlem af Dansk VVS. Svend Aage Bernhardt Sørensens store interesse for blikkenslagerfaget og organisationsarbejde ikke blot i Danmark, men også i Norge og Sverige gjorde ham også til æresmedlem i de faglige organisationer i Norge og Sverige. Ved Svend Aage Bernhardt Sørensens død går mine tanker til hans datter Ingelise og familien. Æret været hans minde. Erik Otto, formand, Dansk VVS Mindeord Blikkenslagermester Svend Aage Bernhardt Sørensen døde lørdag den 16. januar i sit hjem, 95 år gammel. Svend Bernhardt Sørensen overtog i 1947 sin fars blikkenslagerfirma og videreførte det med meget stor dygtighed i 55 år. Det organisatoriske har også haft en stor plads i hans hjerte. Både inden for blikkenslagerfaget, hvor han var æresmedlem i de faglige organisationer i Danmark, Norge og Sverige, og også i en række andre sammenhænge. At der blev sat pris på Svend Bernhardt Sørensens store indsats vidner væggen i kontoret i hjemmet på Sct. Jørgensvej om. Her hænger adskillige diplomer og hædersbevisninger samt beviser på hele syv æresmedlemskaber af organisationer og foreninger. Svend Bernhardt Sørensen fik f.eks. tildelt Håndværksrådets hæderstegn i guld i 1971. Ribe Håndværker- og Industriforening havde i ham en meget aktiv og visionær formand gennem 25 år. Ligesom Ribe Brandvæsen nød godt af hans store arbejdsindsats ikke mindst som daglig leder gennem 15 år. I alt blev det til 40 aktive år i korpset. Også de unges uddannelse lå ham stærkt på sinde. Teknisk Skole brugte ham flittigt som inspirator og som gæstelærer. Svend Bernhardt Sørensen efterlader sig et meget stort tomrum hos familien, i mange foreninger, hos venner og bekendte i ind- og udland, og han vil blive savnet som menneske og som en særdeles dygtig håndværker. Æret være Svend Bernhardt Sørensens minde. Familien Afdøde medlemmer: December KURT HALD, Knarbjerg Vænge 1, 7600 Struer – 72 år Velkommen Nye medlemsvirksomheder i TEKNIQ FYN Håndværkergården A/S, Odense C KØBENHAVNS BLIKKENSLAGER- OG VVS LAUG Kamp’s VVS og Gasteknik, Frederiksberg NORD Ralf Mellergaard VVS ApS, Dronninglund ØSTSJÆLLAND Erik Rasmussens eftf. ApS, Ringsted ÅRHUS VVS LAUG Århus El-Service A/S, Århus V Januar JOHN L. CHRISTENSEN, Grønningen 1, 4200 Slagelse – 69 år Kredsmøder Der henvises i stedet til TEKNIQs hjemmeside www.tekniq.dk/kalender, som hele tiden bliver opdateret. | MARTS 2010 | DANSK VVS | 65 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=66http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=66I DIALOG MED BJARNE ANDERSEN TEKST OG FOTO: ANNE KORNTVED PETERSEN Bjarne Andersen er fagchef i installationsvirksomheden Bravida. Her har han været ansat i to år, det seneste som fagchef på vvs-området. Vand på min mølle Den tværfaglige projektlederuddannelse, som TEKNIQ udbyder, er blevet lavet om og afsluttes nu med en mundtlig eksamen. Eksamen varer en halv time og indeholder et mundtligt oplæg udarbejdet af deltageren. Oplægget skal sammen med den synopsis på to til tre sider, som deltagerne tidligere har afleveret, danne udgangspunktet for den efterfølgende eksamination. De mundtlige eksaminer blev første gang gennemført tirsdag 2. februar. Dansk VVS spurgte efterfølgende en af deltagerne, Bjarne Andersen fra Bravida, hvordan han oplevede eksamen. Hvad siger du til, at projektlederuddannelsen fremover afsluttes med en mundtlig eksamen? Jeg kan godt lide, at der nu er en mundtlig eksamen, fordi det giver mulighed for at uddybe og argumentere for det, man har skrevet. I løbet af uddannelsen fandt jeg ud af, at jeg som type har en meget detaljeret tilgang til tingene, så det er jo vand på min mølle, at man med den nye ordning får mulighed for at gå mere i dybden med opgaven mundtligt. Hvad består eksamen i? Med udgangspunkt i den synopsis vi har lavet, skal vi lave et oplæg på ca. 10 minutter. Her skal vi gå ud over opgaven, brede det mere ud og komme med konkrete eksempler på, hvordan vi har brugt teorien fra uddannelsen i praksis. Hvad tager du med dig fra uddannelsen? Det er en rigtig god uddannelse, som giver en god viden om både AB92 samt om mennesker og de forskellige personlighedstyper, de repræsenterer. Bredden i uddannelsen er fantastisk. Uddannelsen giver et utroligt indblik i og forståelse for forskellige mennesketyper, samt hvordan man bedst leder dem. Det er helt klart med til at gøre mig til en bedre chef. Hvorfor valgte du at tage uddannelsen? Som fagchef fik jeg besked på at sende en af mine medarbejdere på projektlederkursus, men da der ikke var nogen, som kunne, besluttede jeg at tage uddannelsen selv. Er der noget, der kan gøre uddannelsen endnu bedre? Når vi har været på de forskellige moduler, er programmet tidsmæssigt lidt for stramt. Der er nogle områder, som der bliver gået lidt for let henover. Uddannelsen er blevet strammet op, efter der tidligere har været kritik af, at det har været for langtrukkent, men nu er det måske blevet lige stramt nok. I princippet kan alle dem, der kører projekter, samt ledere i al almindelighed have gavn af projektlederuddannelsen, fordi de alle har med mennesker at gøre. BJARNE ANDERSEN, FAGCHEF I BRAVIDA | 66 | DANSK VVS | MARTS 2009 |2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=67http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=67Styr på kvaliteten Står du og skal have godkendt dit KS-system? Så kontakt TEKNIQ Kvalitet – der med sine dybe rødder i branchen – er en professionel kontrolinstans. Paul Bergsøes Vej 6 · 2600 Glostrup · Tlf.: 4492 0224 · Fax: 4492 3307 · E-mail: post@tekniqkvalitet.dk · www.tekniqkvalitet.dk2010-03-04T10:23:08+01:00http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=68http://ipaper.ipapercms.dk/TEKNIQ/DanskVVS2010/DanskVVSmarts2010/?Page=68Magasinpost UMM Id.nr. 42127 (!&$$&")!"+"!'! '/$!!%%&#$"&$!%(-$&. %" .$&!!'! $&&! Al henvendelse: TEKNIQ, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup, tlf. 4343 6000 Returneres ved varig adresseændring '!!%&-&!*"$ $!" !%"!$(!&&"!%%*%& $ " &(!&% !$!" $&%"%*!&$' ($'#" $&+&"%&$!"& #/)))(!&% !$ , ,)))! Dansk VVS2010-03-04T10:23:08+01:00