http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/RSS.ashxNationalpark PagesMon, 11 May 2009 15:17:50 +0200http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=1http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=1Stil et forslag Hop på vognen Gå i gruppe Spørg om parken Side 6 og 7 Vil du have en NATIONALPARK i Det Sydfynske Øhav ? Må man bygge vindmøller i nationalparken? side 5 Hvad siger naturelskeren? side 4 Hvad siger landmanden? side 4 Skal vi alle sammen til at gå i folkedragt, hvis vi får en nationalpark? side 2 Kan man møde vilde dyr som bjørne og flodheste i nationalparken? side 6 I N F O R M AT I O N S AV I S Sig din mening2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=2http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=2Nyt håb for hele Øhavet Af Jørgen Otto Jørgensen, borgmester, Ærø formand for styregruppen for nationalpark-undersøgelsen for Det Sydfynske Øhav Miljøministeren har udpeget fem områder til nationalparker Thy Mols Bjerge Kongernes Nordsjælland Skjern Å Vadehavet Nationalparkens formål Lov om nationalparker opremser 10 formål: • Skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning • Bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed • Sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen • Bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier • Bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet • Understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier • Fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet • Styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling • Understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne • Styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers etablering og udvikling ? Skal Det Sydfynske Øhav være den sjette? Hvad er det egentlig for noget, en nationalpark i Det Sydfynske Øhav? Hvad vil den betyde for området? Jeg ved det ikke helt. Og det er i første omgang jer, alle beboere i og omkring Øhavet, der skal komme med nogle bud. Stor lokal opbakning er nemlig den første forudsætning for, at miljøministeren - og hans afgørelse er det i den sidste ende vil udpege en nationalpark i Det Sydfynske Øhav. Det er sund fornuft. En dansk nationalpark skal baseres på frivillighed hele vejen igennem, så uden et stort lokalt engagement ville det blive vældigt svært at realisere den. VI POLITIKERE i de fem kommuner omkring Øhavet har hverken besluttet os for eller imod. Vi har kun besluttet at spørge jer borgere om, hvad I mener. Avisen her fortæller til en start, hvad en dansk nationalpark er, hvordan den kunne gavne Øhavet og hvad et udsnit af den sydfynske ø-befolkning mener om sagen. Den fortæller også, hvordan du kan give dit besyv med, uanset om du har et forslag, et spørgsmål, en holdning og/eller vil gå ind i én af de arbejdsgrupper, som bliver etableret efter sommerferien. NÅR JEG KIGGER MIG OM i Det Sydfynske Øhav, ser jeg overalt en fantastisk natur og en unik kulturarv – slotte og havnemiljøer - som vi skal vide at beskytte. Samtidig ser jeg en masse muligheder for at benytte herlighederne mere. Jeg ser et stort og fælles behov for tilflyttere til at holde liv i de små lokalsamfund og for turister til at sikre arbejdspladser og udvikling. Kan en nationalpark hjælpe os med det? Jeg ved det ikke helt, men erfaringer fra udlandet, bl.a. England, fortæller, at en nationalpark kan give området et gevaldigt løft. Vi skylder i hvert fald os selv og hinanden at undersøge muligheden. JEG HÅBER, at mange borgere vil gå ind i debatten på tværs af land- og vandskel. At I sammen med os politikere vil lægge hjerner og hjerter i blød og dukke op med en masse gode bud på det nye fællesskab, som en nationalpark måske kan skabe i Det Sydfynske Øhav. Nationalpark eller ej? Din stemme tæller med Sig ordet ”Nationalpark” og spørgsmålene stiller sig straks i kø: Hvad er formålet? Hvad kan man bruge den til? Hvordan kommer den til at se ud? Hvem bestemmer? Hvem betaler? Nogle af svarene kan læses i Nationalparkloven, som Folketinget vedtog med overvældende flertal i 2007. Den opregner hele 10 formål, som kort fortalt går ud på, at man i en nationalpark skal passe særligt godt på naturen og kulturarven og samtidig give alle mennesker bedre muligheder for få oplevelser i det fri. En nationalpark skal også gavne områdets udvikling: Den ventes at tiltrække nye fastboende og mere turisme. En nationalpark skal med andre ord være til gavn for naturen og kulturen, for lokalbefolkningen og for hele Danmark. Ingen færdige svar Om det lykkes, kan ingen vide endnu. Danmarks første - Nationalpark Thy - blev off2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=3http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=3Må man gå på jagt og fiske i nationalparken? Ja, på samme måde, som man må i dag. Der kommer ingen nye begrænsninger på hverken jagt eller fiskeri, fordi et område bliver udpeget til nationalpark. <<< Den røde streg på kortet angiver undersøgelsesområdet for Nationalpark Det Sydfynske Øhav. De kommende måneder skal vise, om det også er inden for denne grænse, beboerne i og omkring Øhavet ønsker sig en nationalpark. FAKTA om undersøgelsesområdet STØRRELSE: Cirka 152.000 hektar, heraf cirka 60 procent hav. NATUR: Øhavet (bl.a. nor, kystskrænter, strandenge og stenrev) og morænebakker (bl.a. Svanninge Bakker og Egebjerg Bakker). KULTUR: Området rummer væsentlige kystkulturmiljøer og 1 0 1 2 3 4 5 km herregårdslandskaber. BYER: Større byer indgår normalt ikke i danske nationalparker, så hverken Svendborg, Faaborg, Søby, Marstal eller Rudkøbing er med. Ærøskøbing er, fordi den har en særlig kulturhistorisk værdi og arbejder frem mod at komme på UNESCO´s Verdensarvs-liste. VANDSKEL: På Langeland og Ærø er vandskellet anvendt som udgangspunkt. Dog er særlige kulturhistoriske og landskabelige værdier som Tranekær, Skovsgaard, Voderup Klint og Vitsø Nor taget med. Kort: Svendborg Kommune Copyright Kort- og Matrikkelstyrelsen Hvor skal grænsen gå? En rå streg er trukket rundt om Det Sydfynske Øhav, men der går mange måneder og en hel masse debat, før en mere præcis grænse kan drages Hvor stor skal den være, en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav? Eller hvor lille? Det bestemmer i den sidste ende miljøministeren, men først får alle borgere ordet og siden de lokale politikere. Men debatten skal jo have et udgangspunkt, og styregruppen for nationalpark-undersøgelsen har defineret det undersøgelsesområde, som ses på kortet herover. Begrebet ”undersøgelsesområde” skal tages meget bogstaveligt. Intet ligger fast, men det er formentlig inden for disse grænser, nationalparken komme til at ligge. Den bliver næppe meget større, det bliver altså svært at få nye områder med, i hvert fald hvis de ligger langt fra ”grænsen”. Lodsejere, som kigger på stregen og bliver usikre på, om deres ejendom ligger uden for eller inde i nationalparken, kan ikke bruge kortet til at afgøre spørgsmålet - så præcist er det ikke. Men alle borgere på Sydfyn og øer har mulighed for at blande sig i debatten i de kommende måneder, og omkring 1. september begynder fire arbejdsgrupper at gå i dybden med nationalpark-projektet. Da bliver det interessant at høre både fra dem, der gerne vil ind i parken – og dem, der helst holder sig udenfor. Til næste forår udarbejdes et mere præcist forslag til nationalpark-grænser, og det vil blive præsenteret for borgerne i hele øhavs-området. Hvis miljøministeren derefter beslutter, at Nationalpark Det Sydfynske Øhav skal etableres, vil alle beboere i området blive direkte involveret i en høringsproces, før grænserne kan drages - og nationalparken indvies. Fem gode grunde til at gå i gang En nationalpark kan forhåbentlig blive en gevinst for både folk og fæ NATUR/KULTUR Der kan gøres en særlig indsats for naturen og kulturarven på Sydfyn og øerne. FRILUFTSLIV Der kan skabes bedre friluftsmuligheder for beboerne på Sydfyn og øerne, så både børn og voksne kan få flere af de gode oplevelser i naturen, som i den sidste ende betyder, at de passer bedre på den. ERHVERVSUDVIKLING Som nationalpark vil Det Sydfynske Øhav sende klare signaler til omverdenen om, at området har en særlig styrke - en helt unik natur. Naturen er et væsentligt motiv for bosættere og turister, så en nationalpark vil efter al sandsynlighed tiltrække flere fastboende og mere turisme til gavn for erhvervslivet. ØHAVSPRODUKTER Der kan skabes grundlag for produktion og fælles markedsføring af kvalitetsprodukter med en særlig Øhavshistorie. Alt fra kunsthåndværk til fødevarer. LANDBRUG I visse områder på Sydfyn og øer bliver mulighederne for at udvide traditionel landbrugsdrift formentlig begrænset i de kommende år som følge af kommende vand- og naturplaner. Med etableri2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=4http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=4Det bedste og det værste: Christian AhlefeldtLaurvig-Lehn, Hvidkilde - Dansk Skovforening << Landbrugets formand hilser nationalparken velkommen Gårdejer Niels Rasmussen, Stenstrup, tror på, at en nationalpark i øhavsområdet kan puste nyt liv i landsbyer Da Niels Rasmussen hørte om ideen første gang, tænkte han: - Det kan da ikke være noget problem med en nationalpark i Øhavet, den skal vel ligge ude i vandet? Så nationalpark var ikke noget, han som formand for alle landmændene i området behøvede at tage sig af. Siden blev han klogere: Landbruget bliver en væsentlig del af en eventuel nationalpark. Alligevel hilser han den velkommen både til lands og til vands. Men han understreger igen-igen, at nationalparken i hans optik ikke er en naturpark: DET BEDSTE, en nationalpark kan gøre for skovejerne, er at skaffe os nogle nye indtægtsmuligheder. Enten i form af økonomisk støtte, eller fordi vi kan bruge nationalparken som "brand" og dermed tjene mere på træet og oplevelser i skoven. DET VÆRSTE - det, jeg frygter mest er, at der kommer flere begrænsninger på skovbruget, fordi det ikke bliver muligt at leve op til befolkningens forventninger. Det vil automatisk skabe konflikter mellem interessegrupper som Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og skovbruget. Desuden frygter jeg, at kommunerne ligeså stille ændrer praksis, eller at staten og EU - selv om alle forsikrer det modsatte - ad åre begynder at lave speciel lovgivning for nationalparker. Mogens Windeleff, Lyø - Repræsentant for småøerne i Det Sydfynske Øhav Niels Rasmussen er overbevist om, at der bliver plads til både landbrug og natur i Nationalpark Det Sydfynske Øhav, hvis den kommer. DET BEDSTE for småøerne vil være, at vi får noget større at læne os op ad. Det bliver nemmere at styre turismen, og de små fødevareproducenter kan få bedre vilkår ved at markedsføre deres nationalpark-produkter sammen. DET VÆRSTE vil være, hvis nationalparken får turisterne til at vælte ind i vilde horder. Men det styrer nu nok sig selv, færgetrafikken sætter en naturlig grænse! Naturfrednings-formand siger tøvende ja til nationalparken >> Studerende Nina Larsen, Årslev, lokalformand i Danmarks Naturfredningsforening, har en stribe forbehold over for en nationalpark Helt overordnet synes hun, det lyder fint med en nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav. Men, men, men. Nina Larsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Faaborg-Midtfyn, er ikke særligt tryg ved de meldinger, hun har hørt indtil nu. - Størstedelen af dem, der her lokalt udtaler sig om nationalparken, især borgmestre og andre politikere, fokuserer på, hvordan en nationalpark kan gavne turismen og bosætningen i landdistrikter, alle de økonomiske aspekter. De kan også blive fine sidegevinster. Men hvis vi skal støtte, skal der langt mere fokus på naturen. Så Nina Larsen garanterer, at naturfredningsforeningen vil melde ind i de kommende måneders debat og markere sin holdning igen og igen: - Hovedformålet med nationalparker er at bevare og pleje og styrke naturen. Kun økologisk landbrug? Faktisk siger Lov om nationalparker ikke noget om hovedformålet. Men Nina Larsen henholder sig til, at fire af de 10 delmål, loven opregner, handler om natur: - Og vi vil holde fast i, at der skal formuleres meget konkrete mål for, hvordan man i en eventuel nationalpark vil beskytte og styrke naturen. Forslag til de håndfaste krav vil komme hen ad vejen, men Nina Larsen har en vision: - Stort set alle landbrug i nationalparkområdet afvander altså udleder næringsstoffer - til det sårbare og i forvejen hårdt prøvede øhav. Kunne man arbejde hen imod, at alle landmænd i Nationalpark Det Sydfynske Øhav er økologiske om 20-30 år? Nina Larsen ved godt, at det lyder vovet og kræver politisk mod. På den anden side: I en nationalpark åbnes mulighed for, at landmænd kan få specielle tilskud til omlægning, og så er det måske alligevel ikke urealistisk, tænker hun. Fred til dyr og planter Et andet formål med en nationalpark er at skabe rammerne 2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=5http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=5Landbrugs-formand Niels Rasmussen, gårdejer, landmand, 48 år - Hvis man forestiller sig hele området udlagt som endeløse vidder med gråbynke og brændenælder, så står landbruget af. For Niels Rasmussen handler nationalparken ikke så meget om naturbeskyttelse, meget mere om at skabe nyt liv på landet i respekt, naturligvis, for Øhavets fantastiske kultur- og landskabsværdier. Han har, som han selv siger, et kommercielt syn på sagen og tager lige en afstikker til strukturudviklingen i landbruget for at nå sin pointe: - Det bliver sværere og sværere at få lov til at udvide sit landbrug. Om 10 år er al den industrielle husdyrproduktion i øhavs-kommunerne formentlig samlet på højst 20 kæmpestore bedrifter. Og dem skal der nok blive plads til i eller uden for nationalparken. Landbrug som livsstil Resten af de aktive landmænd – Niels Rasmussen kalder dem livsstilslandmænd - kan få direkte fordele af nationalparken. De er dygtige bønder på mindre brug, som har valgt erhvervet som livsstil, og de har typisk en nicheproduktion - de avler højlandskvæg eller øhavs-lam, de dyrker måske frugter og bær. - Kun fantasien sætter grænser for den slags produktioner. Og de vil få gode muligheder for fælles markedsføring af deres gode nationalparks-produkter - kød, uld, æbler. - Samtidig kan de levere dyr til at afgræsse naturområder, som ikke længere skal dyrkes, men som heller ikke skal springe i tjørn. Det bliver en stor opgave i nationalparken, spår Niels Rasmussen, som nu nærmer sig sin allervigtigste pointe: Nogle få livsstilslandmænd ændrer nemlig ikke ved, at både landbruget og samfundet generelt centraliseres. Landsbymiljøer er truet, landejendomme står tomme, der bliver færre og færre til at holde liv i den landbokultur, som landmændene altid har været bærere af. Nyt liv på landet Niels Rasmussen smiler lidt genert - det er store ord, landbruget som kulturbærer. - Men jeg mener faktisk, vi har pligt til at støtte initiativer, der Formand for landboforeningen Centrovice, som dækker hele Fyn og har 2200 medlemmer Medlem af Dansk Landbrugs hovedbestyrelse og af Landbrugsrådet Driver Skovbjerggaard ved Stenstrup i tredje generation. 150 hektar jord og en årsproduktion på 13.000 svin kan skabe nyt liv på landet. Det kan godt være, at jeg er naiv, men jeg håber virkelig, at nationalparken kan skaffe tilflyttere, som vil være stolte af at bo i en nationalpark. At de vil sætte huse i stand, så landsbyerne bliver pænere, og skabe kulturelle aktiviteter, så det gode liv på landet blomstrer op, udmaler Niels Rasmussen sin vision. Men vi skal ned på jorden igen. Nogle landmænd forbinder først og fremmest en nationalpark med nye trusler og begrænsninger, men deres formand tager det roligt: - Landbruget vil blive mødt med nye miljøkrav i de kommende år, ingen tvivl om det. Men det vil ikke være nationalparkens skyld, den kan nemlig ikke i sig selv stille krav om noget som helst. Jeg tror på, at vilkårene for at dyrke landbrug bliver de samme indenfor som udenfor. Loven om nationalparker slår fast, at alle aftaler med lodsejere skal indgås frivilligt. - Så hvis nationalparken gerne vil have en landmand til at lægge sin planlagte udvidelse et andet sted eller har brug for noget af hans jord, så kan nationalparken henvende sig, og så skal han selvfølgelig have erstatning for de tab, han lider, konstaterer Niels Rasmussen. Ingen store konflikter - Jeg synes, landbruget flytter sig i disse år. Vi bliver bedre og bedre til at påtage os ansvaret som de naturforvaltere, vi også er. Læg lige mærke til, hvad der sker, når et godt naturprojekt er gennemført, når mosen for eksempel er genoprettet. Den første til at invitere gæster ud at kigge, er jo landmanden, som har afgivet jorden. Ingen er mere stolt end han! Det bedste og det værste: Peter Jensen, Ringe - Faaborg-Midtfyn Turistforening DET BEDSTE ved at få en nationalpark vil være, at den kan give hele området et løft. Vi har kulissen; naturen, herregårdene, Øhavet. Med nationalparken vil vi også få en klassif2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=6http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=6Kan man møde vilde dyr som bjørne og flodheste i nationalparken? Nej. Kun hvis nogen etablerer en zoologisk have! Få nyheder lige ned i mailboksen Hvis du vil holdes løbende underrettet om sagens gang på vej mod nationalparken, så gå ind på www.nationalparksydfyn.dk og klik på NYHEDSBREV. Du kan melde dig til på et minut – og når som helst melde fra igen. Cirka en gang om måneden får du en mail med små og store nyheder: Arrangementer, møder, udflugter, nyt fra andre nationalparkprojekter, synspunkter i debatten og så videre. Nyhedsbrev www.nationalparksydfyn.dk Har vi det, der skal til? Hvis Det Sydfynske Øhav skal være en nationalpark, skal det bevises sort på hvidt, at området er værdifuldt nok - at vi har natur og landskaber af international klasse. Det vil eksperter undersøge i de kommende måneder, og de skriver derefter en række rapporter, som alle vil kunne læse på www.nationalparksydfyn.dk Selv er folk på Sydfyn og øer nok ikke så meget i tvivl, naturligvis er naturen i verdensklasse. Tænk bare på… Dybe havne og flotte slotte Dybe render langt ind under land. Beskyttede vige og bugter, hvor der altid kan findes læ for vinden. Store skove med masser af tømmer. Frugtbar jord, der gjorde egnen selvforsynende: Alt sammen grundlag for den udvikling, der gjorde Øhavet til den danske maritime kulturs arnested. Bortset fra København har befolkningen ingen andre steder i så høj grad viet deres liv til skibsbygning, til skibsfart og til langfart som i og omkring Øhavet. Faaborg, Svendborg, Ærøskøbing, Troense og Marstal har været grundpiller i et internationalt handelseventyr, som set i forhold til befolkningens størrelse ikke er overgået. Mange af de autentiske havnemiljøer er stadig intakte og står og fortæller skrøner fra søfartens storhedstid. Og ingen andre steder i Danmark har frugtbar jord givet rigdom til så mange slotte og herregårde som i det sydfynske landskab. Brahetrolleborg, Hvidkilde, Valdemars Slot, Hostenshus, Tranekær og mange flere har spillet afgørende roller i Danmarkshistorien - i krig og fred. Øhavets fortrin til lands og til vands Istiderne har formet Danmark, men ingen steder så dramatisk og smukt som i Det Sydfynske Øhav. Ingen andre steder oplever man så intenst et samspil mellem hav og land som her. Det gælder de skarpe klinter på Ristinge på Langeland og ved Voderup på Ærø, hvor havet bryder ned - og det gælder de lave tanger, hvor havet bygger op: Svelmø og Halmø, de flade nor ved Tryggelev på Langeland og Vitsø på Ærø, de store sten i det lave vand og de utallige små øer. Og det gælder de voldsomme landskaber i Svanninge og Egebjerg bakker og i Stenstrup Issø, hvor isens skaberkræfter den dag i dag står lysende klart. Og det ses i den lange række af de helt specielle hatbakker på Langeland. Et landskab halvt sunket i havet, så uspoleret og så autentisk som det næsten kan være. Nogle kalder det verdens største druknede istidslandskab. Øhavets fortrin - i luften Landskaber med fred og ro og masser af føde i havet - det er, hvad kystens og havets fugle ynder. I Det Sydfynske Øhav udgør det store antal ubeboede holme og øer de ideelle betingelser for ynglende måger, terner, vadefugle og andefugle. De beskyttede vige med stor produktion i det lave vand af småkrebs, småfisk og ålegræs tiltrækker store flokke af trækfugle. For eksempel den mørkbugede knortegås, som på vej mod nord fylder sine depoter eller raster på vej sydpå, mens den fælder sine svingfjer i Øhavet og venter på, at de nye skal vokse ud til den lange rejse til Middelhavet. På forsommerdage er rigdommen i fuglelivet helt overvældende. Ederfugle, knarænder, spidsænder, skeænder og grågæs ruger i området, knopsvaner og sangsvaner overvintrer her i tusindvis. Vadefugle som rødben, stor kobbersneppe, stor præstekrave og mange flere er talrige, og både havterne, fjordterne, splitterne og dværgterne yngler. Gå i gruppe Fire åbne arbejdsgrupper bliver i efteråret helt centrale i arbejdet med at udvikle nationalparken. De nedsættes omkring 1. septe2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=7http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=7Idévognen parkerer i mindst 40 større og mindre byer på Sydfyn, Ærø og Langeland samt på alle småøerne i de kommende måneder. Følg køreplanen på www.nationalparksydfyn.dk 18 måneder med debat Hop på vognen Et farvestrålende og rullende informationscenter parkerer inden længe et sted i nærheden af dig I de næste fire måneder vil en spraglet vogn dukke op her og der og alle vegne og med store bogstaver spørge NATIONALPARK? I nationalparkundersøgelsens idevogn kan du hente materiale om både nationalparker generelt og Det Sydfynske Øhav specielt. Mandskabet i vognen er rustet til at svare på de fleste spørgsmål, og kommer de til kort, vil de gøre deres yderste for at fremskaffe den information, du efterspørger. Og allervigtigst: I idevognen står en åben computer og venter på dine ideer, visioner og forslag til, hvad en eventuel nationalpark kan indeholde. Du kan skrive din ide direkte ind på nationalparkundersøgelsens Peter Blanner, som er faglig konsulent i nationalparkundersøgelsen, og kommunikationskonsulent Jette Purup lover at tage godt imod alle idevognens gæster, uanset om de vil spørge, sludre, diskutere eller aflevere en god ide. De fem kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har besluttet at undersøge, om der er lokal opbakning til at etablere en nationalpark i en del af området. Marts 2009-august 2009 Bred information, debat og idéudvikling. August 2009-april 2010 Alle kan melde sig til fire arbejdsgrupper, som går dybere ned i emnerne natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv. April 2010-oktober 2010 Forslag til nationalpark udarbejdes på baggrund af borgernes input og præsenteres for borgerne. Oktober 2010-december 2010 Politikerne i de fem kommuner beslutter, om de vil ansøge miljøministeren om at udpege en nationalpark omkring Det Sydfynske Øhav Herefter: Hvis miljøministeren siger ja, skal forslaget til offentlig høring blandt alle berørte borgere i mindst 16 uger. Tidligst i 2011: En eventuel nationalpark kan indvies. Undersøgelsen kommer til at koste cirka fem millioner kroner. Den finansieres af de fem øhavskommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Assens samt Nordea Fonden og syddansk vækstforum. hjemmeside - www.nationalparksydfyn.dk - så alle andre kan se og kommentere den. Skaber ideen debat, kan du løbende blande dig, ligesom du kan være med til at udvikle alle andres ideer. Der er ingen garanti for, at alle ideer og forslag kommer med i det endelige forslag til nationalpark. Men velbeskrevne ideer har gode chancer, andre kan gribe dem, og du har selv muligheden for at tage din ide med ind i én af de arbejdsgrupper, som dannes i sensommeren. (se side 6). Kom med en ide www.nationalparksydfyn.dk Gå ind i debatten www.nationalparksydfyn.dk Spørg løs om projektet Nationalpark-undersøgelsens tre medarbejdere kan svare på mange spørgsmål, og ellers henter de ekspertise i for eksempel Skov- og Ordet nationalpark fremkalder et Naturstyrelsen, som er involveret i væld af spøgelser og fordomme. de fem danske nationalparker, Nogle tror, at kun dyr får opholds- som allerede er godt på vej. tilladelse i parken, mens andre Alle spørgere vil normalt få et forestiller sig horder af turister, svar inden for tre hverdage. På som tromler både fugl og fisk på www.nationalparksydfyn.dk vej mod ét af parkens utallige bon- offentliggøres nogle af spørgsbonlande. målene og svarene. På www.nationalparksydfyn.dk kan du spørge om hvad som helst Spørg om nationalparken: i forbindelse med nationalparken. www.nationalparksydfyn.dk Sig din mening Hjemmesiden www.nationalparksydfyn.dk lægger op til en mangfoldig debat. Gerne livlig og hektisk, sågar direkte og skarp, men altid sober og saglig. For at deltage i debatten skal du aflevere nogle få oplysninger om dig selv: For- og efternavn og e-mail-adresse. For- og efternavn kommer automatisk med, når du lægger et debatindlæg på hjemmesiden, du kan altså ikke være anomym. Debatten fokuserer i første omgang på fire emner: Skal vi have en nationalpark? For eller imod? Hvorfor? H2009-05-11T15:17:50+02:00http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=8http://ipaper.ipapercms.dk/Syddanskturisme/Marketing/Fyn/DK/NationalparkSydfynskeoehav/?Page=8Ny sø på Ærø >> I det inddæmmede Vitsø Nor på det nordlige Ærø er en ny sø på vej. 52 hektar stor bliver den, og offentligheden får adgang til området, som siden overtages af de private Aage V. Jensens Fonde, som støtter naturbevaring. Mere af den slags? Mens vi venter Kommunerne omkring Øhavet har allerede sat skub i en stribe projekter, der vil passe fint ind i en nationalpark, hvis den kommer >> Det lyder fint og rigtigt, at en nationalpark skal styrke naturen, kulturhistorien, friluftslivet og erhvervslivet. Men hvad - helt konkret – kommer der mere af, hvis vi får en nationalpark i Det Sydfynske Øhav? Kommunerne omkring Øhavet har allerede leveret en stribe svar. Via et fælles selskab, Naturturisme, har de gennemført en række projekter, der passer perfekt ind i formålene med en nationalpark. Takket være blandt andre Nordea Fonden, som har givet 4,5 mio. kr. til formålet, er flere projekter på vej. Blandt forslagene er at støtte en 100 kilometer lang ridesti på Sydfyn og øerne og at etablere et oplevelsescenter – et Naturrum – i Egebjerg Bakker. Desuden er flere konkrete naturprojekter under opsejling. >> Vilde heste er et hit Særligt vilde er de ikke, og heller ikke farlige. Men to store flokke af ponyer, som altid har levet i det fri, er blevet Langelands største turistattraktion, og samtidig passer de godt på den helt specielle natur på øens sydspids. Kan vi finde på mere af den slags? Øhavet rundt i kajak Det Sydfynske Øhav er nok Danmarks bedste kajakområde, det er nemt at leje en kajak og komme på kursus i at styre den. I nogle havne er der ekstra gode vilkår for kajakroere med vogne til at trække båden på land og mulighed for at få et bad. Mere af den slags? << Privat natur med adgang for alle Tre private lodsejere har skabt Ærø Naturpark. 50 hektar landbrug er pillet ud af drift i et bakket landskab med den smukkeste udsigt over Øhavet. Korn er afløst af græs og urter, fugleflokke vender tilbage og klokkefrøer bimler i forsommeren. Alle må færdes i det ærøske paradis. Mere af den slags? Skal vi have mere af den slags? << Naturen som legeplads Fyns største naturlegeplads ligger i Svanninge Bakker. Den fylder fire hektar, og hovedattraktionen er Legeland med over 25 forskellige legeredskaber. Dertil kommer en lejrplads, en udsigtsbakke og en kælkebakke. Mere af den slags? 23 øboer i spidsen De fem kommuner omkring Det Sydfynske Øhav har besluttet at undersøge, om borgerne i området bakker om oprettelsen af en eventuel nationalpark. Til at lede undersøgelsen er nedsat en styregruppe med 23 medlemmer: 10 politikere fra de fem kommuner/Region Syddanmark samt 13 fra forskellige organisationer og de mindre øer. Jørgen Otto Jørgensen, Ærøskøbing FORMAND Niels Rasmussen, Stenstrup Landboforeningen Centrovice Ærø Kommune Grethe Justesen, Horne Michael Martin Jensen, Helletofte Friluftsrådet Giv frøen et kys ”Kys frøen” er en speciel sydfynsk opfindelse, som får premiere til maj. På tre centre - Skovsgaard på Langeland, Trente Mølle ved Faaborg og Søbygaard på Ærø - bliver familier klædt på til en dag i naturen. De får udstyr stillet til rådighed for dagens naturaktivitet. F .eks. GPSskattejagt eller undersøgelse af vandhullets mysterier. Mere af den slags? Pas på fuglene Igennem de seneste år er der i Øhavet – især på de små øer - etableret ni nye henstillingsområder og ni nye reservater, hvor folk ikke må færdes i fuglenes yngletid. Det kræver nemlig omtanke over for både naturen og de lokale beboere, når man giver flere mennnesker, for eksempel kajakroere, mulighed for at færdes i et område. Skal vi have flere beskyttede områder? NÆSTFORMAND Faaborg-Midtfyn Kommune Carsten Kristensen, Marstal Ærø Kommune Ole Bloch-Petersen, Årslev Danmarks Naturfredningsforening Helle Kromann Jensen, Humble Langeland Kommune Michael Rasmussen, Emmerbølle Emmerbølle Strand Camping (turismen) Jørgen Nielsen, Dageløkke Langeland Kommune Peter Jensen, Faaborg Faaborg-Midtfyn Turistforening Jørgen Tyllesen, Kværndrup Faaborg-Midtfyn Kommune Jac2009-05-11T15:17:50+02:00