skal du pengene til?” De danske banker spiller en vigtig rolle i forhold til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Lovgivningen, der lige er blevet skærpet, dikterer, at bankerne skal kende deres kunder indgående. Det betyder, at du kan risikere at blive stillet en masse spørgsmål. For eksempel virksomheder, der begår kæde svig eller skatteunddragelse, som man så det i Panama Papers-sagen. Man skal endvidere kunne gribe ind i overførsler, der kunne være tiltænkt terrorfinansiering. - Jeg kan godt forstå, hvis helt almindelige lovlydige kunder bliver forskrækkede, når de bliver mødt med så mange spørgsmål og legitimationskrav i deres bank, uanset om de er nye eller eksisterende kunder. Men det er udelukkende et spørgsmål om at bidrage til at forhindre økonomisk kriminalitet, lyder det fra Lene Lorenzen. Det handler ikke om dig… og så alligevel Hvidvaskreglerne betyder blandt andet, at der bliver stillet stadig skrappere krav til dokumentation af kunderne i banken. - Hvis man ikke vil give de nødvendige oplysninger, når man bliver opfordret til det, kan banken i sidste ende blive tvunget til at spærre konti. Det er ret ubehageligt for alle parter, fortæller Lene Lorenzen, som understreger, at proceduren ikke skyldes, at banken nødvendigvis har mistanke til dig eller dine nærmeste, og at loven gælder for alle kunder uanset køn, alder, geografi og økonomi. - For at undgå problemer er det bedste råd, vi kan give, at du svarer ærligt på rådgiverens spørgsmål. Og sørg for, at dine oplysninger er opdaterede, hvis du flytter udenlands, skifter job eller andet, afslutter Lene Lorenzen. De nye regler træder i kraft juni 2017. Det siger loven Hvidvaskloven bygger på reglerne i et EU-direktiv, der gælder samtlige banker i Europa. Formålet er at bekæmpe hvidvask af udbytte fra kriminelle handlinger samt terrorfinansiering. Hvidvaskloven dikterer, at bankerne skal kende deres kunder. Alle skal derfor igennem en kundekendskabsprocedure, når de bliver kunder i banken. Kundekendskabsproceduren har to ben: Det ene er legitimation, det andet er formål og omfang. Banken skal kende kundens formål med at blive kunde i banken, og den skal have overblik over det forventede forretningsomfang. Derfor kan kunderne opleve, at de bliver spurgt om, hvorvidt de forventer at have transaktioner med udlandet, hvor mange kontanter de forventer at hæve på et år, hvad de handler med, hvem de handler med og meget mere. Visse kunder er der dog særlig fokus på. Det er politisk eksponerede personer (PEP) og deres nærtstående. Hvidvaskloven stiller særlige krav til kendskab og overvågning af disse kunder. Er man eksempelvis folketingspolitiker, ambassadør eller et barn af disse, skal man forvente lidt ekstra spørgsmål i banken. Man kan heller ikke bare gå ind i en anden bank end sin egen og få dem til at håndtere kontantbeløb. Ifølge loven skal lejlighedskunder som for eksempel turister legitimere sig, hvis de ønsker at foretage transaktioner, der overstiger 1.000 euro. Banken er forpligtet til at slette alle oplysninger, der er indhentet efter hvidvaskloven fem år efter, kundeforholdet er ophørt. Lene Lorenzen, funktionsansvarlig hvidvask, Sydbank Når man vasker penge Vask handler om at fjerne snavs fra noget. Begrebet er ikke kun relateret til fx beklædning og bryggersaktiviteter, men dækker også over kriminelle, som forsøger at ”rengøre” deres ulovligt tjente penge. Bankerne udgør et vigtigt element i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og er lovgivningsmæssigt forpligtede til at overvåge transaktioner samt underrette bagmandspolitiet ved mistænkelig adfærd. Sortvaskning af penge, er det diametralt modsatte – nemlig når lovlige penge anvendes til ulovlige gøremål. p.t. / J U L I 2017 21
Download PDF fil