Service nummer 6 l december 2016 l 3 Af forbundsformand John Dybart 2017 BLIVER ET TRAVLT ÅR I SERVICEFORBUNDET Som alle ved, var der den 8. november præsidententvalg i USA. Jeg mener ikke, at den nyvalgte præsident Trump er godt nyt for antallet af danske arbejdspladser, hvis han fastholder sit ønske om mindre samhandel med verden. Først og fremmest skal vi naturligvis respektere, at amerikanerne har truffet en demokratisk beslutning. Men når det er sagt, så varsler Trumps valgsejr ikke godt for dansk eksport. Det er blandt andet Donald Trumps meget negative linje over for samhandel med omverdenen, der bekymrer mig. Donald Trump står for et USA, der lukker sig om sig selv. Og den linje er ikke godt nyt for antallet af danske arbejdspladser herhjemme. USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked, og titusindvis af danske job er derfor bundet op på, at vi kan fortsætte vores eksport til amerikanerne. Men nu må den kommende tid vise, hvilke reelle konsekvenser hans politik vil have på dansk økonomi og danske arbejdspladser. Jeg mener, det er vigtigt, at vi i Danmark holder fast i den tætte dialog og samarbejdet med amerikanere i et forsøg på netop at begrænse tabet af danske arbejdspladser. Afstanden mellem løn og dagpenge bliver stadig større, og det skal der sættes en stopper for. Jeg mener, at ingen af vores ledige fremover skal ryge ud af systemet, fordi de har opbrugt deres ret til dagpenge. Vi ser vore ledige i Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse hele tiden forsøge at skaffe sig et nyt job. I denne søde juletid, siger mange her i december. Så lys og sød ser julen nu ikke ud for de af Serviceforbundets medlemmer, der er røget ud af dagpengesystemet. Mange af dem må klare sig med kontanthjælp, andre ydelser – eller ingenting, fordi de skal forsørges af deres mand eller kone. Selvom Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse pr. 1. januar indgår i Min A-kasse, vil Serviceforbundet fortsat arbejde videre med både at sikre en bedre dagpengedækning og presse på for andre forbedringer for arbejdsløse. Om få dage, nærmere betegnet den 10. januar, starter forhandlingerne på den toneangivende overenskomst på det såkaldte minimallønsområde mellem Dansk Industri og CO-industri. Jeg deltager selv, og jeg er sikker på, at det vil blive nogle hårde forhandlinger, men forhandlinger, der gerne skal give nogle hårdt tiltrængte forbedringer til Serviceforbundets medlemmer. Som bekendt har 2016 været et år med mange ændringer i Serviceforbundet. Et af de nye tiltag er den nye basisuddannelse for tillidsvalgte, som netop er netop gået i luften. Ændringerne består blandt andet i, at uddannelsesforløbet bliver tilpasset den enkeltes behov. At Serviceforbundet stadig er et forbund i udvikling, viser beslutningen om, at veterinærsygeplejerskerne fra 1. februar 2017 etablerer deres egen landssammenslutning. Veterinærsygeplejerskerne har hidtil været medlem af Landbrug og Tilsynsfunktionærernes Landssammenslutning, og beslutningen om egen landssammenslutning er enstemmigt vedtaget både af begge bestyrelser og efterfølgende af forbundets hovedbestyrelse. Til oktober skal Serviceforbundet afvikle sin fjerde årlige kongres. Denne gang skal kongressen for første gang afvikles udenfor Sjælland, nærmere betegnet i Nyborg. Samtlige Landssammenslutninger skal forud for kongressen afvikle deres egne delegeretmøder. Både på kongressen og delegeretmøderne skal kursen for de næste fire år udstikkes for hele den samlede organisation. Inden da skal vi igennem et par af de hyggeligste stunder i årets løb, og jeg ønsker alle Serviceforbundets medlemmer og jeres familier samt vore samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. SERVICE NR. 6. DECEMBER 2016. 97. ÅRGANG. SIDSTE FRIST FOR AFLEVERING AF BIDRAG TIL SERVICE NR. 1/17 ER DEN 3. FEBRUAR 2017. Udgivet af Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby. Telefon 7015 0400, fax 7015 0405, www. Serviceforbundet.dk. Åbningstider: FORBUNDET: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15. E-mail: LEDELSE: service@forbundet.dk. FAGLIG AFDELING: faglig@forbundet.dk A-KASSEN: Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-14.00. Onsdag lukket. Fax 7015 0406. a-kasse@forbundet.dk. KOMMUNIKATIONSUDVALGET: John Dybart, Serviceforbundet (ansv.), Carsten Dall (DJ), e-mail: cad@forbundet.dk, Anette Pedersen, U/O, Anders Mark Jensen, FPU, Morten S. Eriksen, Rengøring & Service, Peter Johansen, ESL, Ulla Thygesen, VSL, Torben Madsen, DMF, Svend Støttrup, Faglig Puls. Design & tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: 25.000. ISSN nummer 0903-9236. Regionskontorer: ODENSE: TELEFON 7015 0440, regfyn@forbundet.dk. AARHUS: Telefon 7015 0450 regaarh@forbundet.dk, AALBORG: Telefon 7015 0410 regaalb@forbundet.dk., HOLSTEBRO: Telefon 7015 0450 regholst@forbundet.dk. ESBJERG: Telefon 7015 0420 regesbj@forbundet.dk
Download PDF fil