4 HAVES: JOB OG FAMILIE ØNSKES: MEGET MERE TID Tid til at være sammen med børnene er en mangelvare hos halvdelen af danskerne. Foto Colourbox Tid er tidens store mangelvare for alt for mange danskere. De løber rundt for at få det hele til at hænge sammen – især mens børnene er små. Af Lise Thorsen En stor del af danskerne – 42 procent – mener, at arbejdet fylder for meget i deres liv. Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. Især familie og børn kan få mange lønmodtagere til at synes, at arbejdet i for høj grad tager deres tid. I aldersgruppen 30-39 år, hvor man typisk etablerer sin familie, mener hver anden, at arbejdet fylder for meget i deres liv. Det gør til sammenligning kun 31 procent af de 60-70-årige. Det er mangel på tid, det handler om. Ifølge undersøgelsen oplever over halvdelen af danske lønmodtagere – 51 procent – i løbet af en måned, at det er svært at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Det gælder især de 30-39-årige. Her oplever to ud af tre hver eneste måned problemer med at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. 14 procent i aldersgruppen oplever det dagligt. Løsningen på konflikten mellem arbejde og privatliv kunne være en tidsbank, mener næsten halvdelen af lønmodtagerne. Altså en ordning, hvor man får mulighed for at arbejde færre timer i perioder af sit liv, mod til gengæld at arbejde i flere timer i andre perioder. En sådan ordning ville næste halvdelen – nemlig 46 procent – sige ja tak til, fremgår det af Ugebrevet A4’s undersøgelse. Vores medlemmer presses til at arbejde på alle tider af døgnet, siger Malene Brendorp Meyer, formand for veterinærsygeplejerskerne. Øjnene stift rettet mod bundlinjen Et af de steder, man kan mærke problemet, er hos veterinærsygeplejerskerne. ”Vi oplever i høj grad, at mange dyrlæger presser vores medlemmer til at arbejde på alle tider af døgnet, ” siger Malene Brendorp
Download PDF fil