Service nummer 2 l april 2016 l 3 GODDAG TIL NY TILVÆRELSE FOR SERVICEFORBUNDET DE første runder af trepartsforhandlingerne mellem regeringen, fagbevægelsen/arbejdsgiverne og kom munerne er resulteret i initiativer, der tager sigte på at få flygtninge og familiesammenførte ud på arbejds markedet, så de kan få erfaringer og et netværk, der kan hjælpe dem videre i det danske samfund. De opnåede resultater har været tilfredsstillende, og de virksomhedsrettede forløb fortjener en endnu større udbredelse, end det er tilfældet i dag. Også varigheden af forløbene må gerne forlænges, så bestræbelserne får et ordentligt fundament under sig. Vi skal have flygtningene så hurtigt som muligt ud på arbejdsmarkedet. 40 procent af flygtninge og familiesammenførte, der har været i et integrations forløb, har aldrig i forløbet arbejdet på en virksomhed, selv om der er dokumentation for, at det forøger muligheden for uddannelse eller beskæftigelse betragteligt. I flere sammenhænge har jeg advaret mod regeringens forsøg på at skabe en ny lavtlønsgrup pe af flygtninge, der f.eks. kan blive aflønnet med 70 kr. i timen. Det er tydeligvis det, der er hensigten med regeringens planer, og disse intentioner må bremses, så de ikke vinder indfly delse i det videre trepartsforløb. Jeg har appelleret til vore LOforhandlere ved trepartsdrøftelserne, at de prioriterer de over 120.000 ledige og de ca. 70.000, der er faldet ud af akassesystemet i de senere år. Og jeg kan kun gentage mig selv: Drop alt om de vidtløftige skattelettelser, K og LA stiller krav om. Vi får ikke råd til julegaver til de velstående hverken nu eller i nær fremtid. Pengene skal bruges på uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Det er bl.a. den, der skal sikre os en genopretning og udbygning af velfærden i de kommende årtier. STOR var min og Serviceforbundets glæde, da DFKF, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, sluttede sig til Serviceforbundet. Lige så stor var min ærgrelse og skuffelse, da FPU, Flyve branchens Personale Union, og Rengøring & Service meddelte, at de to landssammenslut ninger havde påbegyndt en udmeldelsesproces af Serviceforbundet. Begge sammenslutninger understregede, at de naturligvis ville følge vedtægterne til punkt og prikke. I Serviceforbundet tager vi meldingerne til efterretning og følger med i, at den demokratiske proces i forbindelse med udmeldingerne overholdes. Serviceforbundet og de to landssammenslut ninger har nydt godt af hinandens fællesskab gennem mange år, og de fleste sejre, de to brancher har oplevet, skyldes jo, at der bag sammenslutningerne har stået en organisation til at bakke op. Det kan naturligvis ikke undgå at få visse konsekvenser for Serviceforbundet, hvis landssammen slutninger, der repræsenterer ca. 2.500 medlemmer, udmeldes. Det må vi indrette os på. I skrivende stund kender vi ikke resultatet af den demokratiske proces, sammenslutningerne har sat i værk, og vi skal ikke foregribe begivenhedernes gang. NETOP i disse dage, hvor Service udsendes til medlemmerne, rykker Serviceforbundet fra Upsalagade på Østerbro til Ramsingsvej 30 i Valby i København. Efter 65 år i et klassisk byggeri rykker forbund og en række landssammenslutninger ind i et byggeri, der er indrettet til kontor og administration. Vi har været igennem en hektisk flytteperiode, men melder nu klar til at byde medlemmer og ven ner af huset indenfor i de nye faciliteter. 1. majdagen fejres i år på traditionel vis med taler, musik og sang (se opslaget om arrangementet andetsteds i bladet), og i anledning af indflytningen serveres der brunch til alle gæster, ligesom der er rundvisninger i løbet af formiddagen i det nye forbundshus. Landssammenslutningen ESL, Ejendoms og Servicefunktionærernes Landssammenslutning, har besluttet sig for at nedlægge deres egen, traditionsrige 1. majfest og deltager derfor fra morgenstun den i forbundets festligholdelse. Alle er velkomne til at deltage i arrangementet søndag den 1. maj. Af forbundsformand John Dybart SERVICE NR. 2. 19. APRIL 2016 - 98. ÅRGANG. SIDSTE FRIST FOR AFLEVERING AF BIDRAG TIL SERVICE NR. 3 ER 6. JUNI 2016. Udgivet af Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby. Telefon 7015 0400, fax 7015 0405, www. Serviceforbundet.dk. Åbningstider: FORBUNDET: Mandag-torsdag kl. 9-16 Fredag kl. 9-15. E-mail: LEDELSE: service@forbundet.dk. FAGLIG AFDELING: faglig@forbundet.dk A-KASSEN: Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-14.00. Onsdag lukket. Fax 7015 0406. a-kasse@forbundet.dk. KOMMUNIKATIONSUDVALGET: John Dybart, Serviceforbundet (ansv.), Carsten Dall (DJ), e-mail: cad@forbundet.dk, Anette Pedersen, U/O, Anders Mark Jensen, FPU, Morten S. Eriksen, Rengøring & Service, Peter Johansen, ESL, Peter Jørgensen, VSL, Torben Madsen, DMF, Svend Støttrup, Faglig Puls. Design & tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: 25.000. ISSN nummer 0903-9236. Regionskontorer: ODENSE: TELEFON 7015 0440, regfyn@forbundet.dk. AARHUS: Telefon 7015 0450 regaarh@forbundet.dk, AALBORG: Telefon 7015 0410 regaalb@forbundet.dk., HOLSTEBRO: Telefon 7015 0450 regholst@forbundet.dk. ESBJERG: Telefon 7015 0420 regesbj@forbundet.dk
Download PDF fil