LEDER 2 l Service nummer 3 l september 2014 Service nummer 3 l september 2014 l 3 DagPEngEaFViSning ER En OMMER NÅR SOMMERFERIEN er slut, står politikerne på spring for at komme med udmeldinger, der skal danne grundlag for efterårets finanslovsforhandlinger. Sådan har det også været i år. Men… ærligt talt så kunne man godt have ønsket sig, at statsminister Helle Thorning-Schmidt havde valgt at bryde traditionen i år, for det var ikke rart at høre, hvad hendes mening om ændring af dagpengereglerne går ud på. Jeg vil ikke vige tilbage for at kalde det en ”ommer”. Vi – og ej heller regeringen – kan være bekendt at behandle de ledige på den måde. I fagbevægelsen har vi registreret hendes trussel om, at der ikke bliver rørt ved dagpengene før efter et valg. Det var på alle måder en beskæmmende udtalelse. Reglerne blev strammet op i forbindelse med den såkaldte dagpengereform fra 2010, et værk, VK-regeringen stod bag, og i Serviceforbundet mener vi, at man bør vende tilbage til den optjeningsperiode til dagpenge på 26 uger, som gjaldt før reformen. De 52 ugers arbejde, der kræves i dag for at komme tilbage i dagpengesystemet, betyder, at der skal mere end f.eks. et barselsvikariat til at komme ind i dagpengesystemet igen. Anstændigvis bør regeringen suspendere stramningerne, indtil dagpengekommissionen om senest halvandet år er færdig med sit arbejde, og måske har fundet et holdbart system, der giver de ledige mere tryghed. Hvis det ikke sker, vil 14.000 ledige ryge ud af dagpengesystemet hvert år med de nuværende regler. Det bliver spændende at se, hvad de kommende finanslovsforhandlinger bringer af resultater. Serviceforbundet håber, at regeringen revurderer sit syn på de lediges rettigheder og forbedrer forholdene for en udsat gruppe. Sidste år var en tilbagevenden af fradragsretten for det fulde fagforeningskontingent også i spil. Det ser vi gerne på forslagslisten igen, og håber i den forbindelse, at Enhedslisten ikke endnu engang spænder ben for et forslag, der gavner lønmodtagerne. SOCIAL DUMPING er et af tidens store problemer, som alle kræfter sættes ind på at bekæmpe. Også i Serviceforbundet er vi aktive i bestræbelserne på at bekæmpe følgerne af social dumping, som bl.a. er fremherskende inden for luftfarten. I samarbejde med FPU og en række LO-forbund arrangerer vi den 16. september en konference, der tilbundsgående analyserer hele luftfartsbranchen og dens aktuelle situation – bl.a. set i lyset af udviklingen i ansættelseskonstruktioner og beskæftigelsesvilkår inden for området. Vort håb er også, at konferencen kan bidrage med konstruktive forslag til sikring af ordnede forhold inden for området. FOR FPU er der i øvrigt grund til at glæde sig over medlemsfremgang. Fra 1. oktober i år får landssammenslutningen en ny medlemsgruppe og et team af pilot-medlemmer, som fra denne dato skal bemande tre akutlægehelikoptere i Danmark. Jeg vil også gerne byde de nye medlemmer velkommen i vort faglige fællesskab, og håbe, at de må komme til at befinde sig godt her. Piloterne repræsenterer vi jo i forvejen, men HCM’erne, Hems Crew Members, der fungerer som assistent for piloten, når helikopteren er i luften, er nye. FPU har i samarbejde med de tillidsvalgte på arbejdspladsen, Norsk Luftambulance, forhandlet overenskomsten på plads, og de nye medlemmer glæder sig også til samarbejdet med FPU og Serviceforbundet. ENDELIG vil jeg gerne lykønske Den Danske Urmagerskole i Ringsted med 125 års jubilæet til oktober. Til Service-serien ”John på jobbet” besøgte jeg skolen, overværede undervisningen og talte med både elever og lærere, og jeg må tilstå, at sjældent har jeg oplevet en så entusiastisk og passioneret flok, der værner om og udvikler urmagerfaget – et af de ældre håndværksfag, vi har. Selv med 125 år på bagen tegner der sig en ganske lys fremtid for de unge, der har valgt faget. Tiden står ikke stille! Af forbundsformand John Dybart fordels- og medlemskort ruNder 10 år Flere rabataftaler på vej i LO Plus, som også inden længe bliver et mobilt fordels- og rabat-kort I 1994 fik en gruppe ildsjæle fra LO og fagbevægelsen en god idé. De ville lave et fordels- og medlemskort til glæde for LO-medlemmer. I dag kan 800.000 danskere, heriblandt alle medlemmer af Serviceforbundet, derfor spare tusindvis af kroner på alt fra forsikringer og telefoni til ferier og forlystelser gennem deres forbundsmedlemskab. Den grundlæggende idé er at benytte sig af LO-medlemmernes samlede indkøbsmuligheder til at lave rabataftaler med forskellige virksomheder, så man som medlem af et af forbundene under LO kan spare penge på alt fra forsikringer til ferier. Her 10 år efter er LO Plus blevet en succes, og stadigt flere medlemmer benytter sig af de mange fordele, der knytter sig til medlemskortet. LO Plus er i dag selvfinansierende, og det betyder, at hverken medlemmer eller forbund betaler for kortet eller fordelsprogrammet. Flere rabataftaler i sigte (mr) 1300 rabataftaler Alle Serviceforbundets medlemmer har et medlemskort, som giver adgang til LO Plus rabataftalerne. LO Plus har over 200 partnere, og som medlem har man i øjeblikket adgang til over 1.300 rabataftaler, der hvert bliver brugt flittigt. Adm. direktør i LO Plus, Henrik Feldborg, siger: -Vores beregninger viser, at de medlemmer, der benyttede sig af LO Plus-kortet sidste år samlet set sparede et tocifret millionbeløb. Eksempelvis kan en familie på to voksne og to børn ofte spare mere end 5.000 kroner om året ved at bruge LO Plus’ rabataftaler. LO Plus’ 10 år giver anledning til nostalgiske tanker, men det er fremtiden og den videre udvikling, der er i fokus for LO Plus. -Vores vigtigste opgave er at udvikle og vedligeholde fordelsprogrammet til gavn for medlemmerne. Vi arbejder hele tiden på at tilbyde flere og bedre rabataftaler med kontante her-og-nu-besparelser samt gøre det så nemt at spare penge som muligt, siger Henrik Feldborg. På loplus.dk kan man blandt andet bruge rabat-beregneren til at finde ud af, hvor mange penge man kan spare gennem LO Plus, mens LO Plus’ mobile rabatguide gør det hurtigt og overskueligt at finde rabataftaler og aktuelle tilbud, når man er på farten. Og snart lancerer LO Plus et nyt initiativ til glæde for brugerne. -For 10 år siden var vi nogle af de første, der lavede det elektroniske medlemskort kombineret med et fordelskort, og i år bliver vi nogle af de første, der lancerer et mobilt fordels- og rabatkort. Det betyder, at man kan opnå kontante rabatter via telefonen, siger Henrik Feldborg. -Vi er glade for, at vi kan lancere denne mulighed samtidig med, at vi fejrer jubilæet. Det markerer en stor milepæl for os i vort arbejde for at gøre det så nemt for medlemmerne at spare penge som overhovedet muligt gennem sit forbund. SERVICE nr. 4 - 4. september 2014 - 96. årgang. Sidste frist for aflevering af bidrag til SERVICE nr. 5 er 9. oktober 2014. Udgivet af Serviceforbundet, Upsalagade 20, 2100 København Ø, telefon 7015 0400, fax 7015 0405, www. Serviceforbundet.dk. Åbningstider: FORBUNDET: Mandag-torsdag kl. 9-16. Fredag kl. 9-15. E-mail: LEDELSE: service@forbundet.dk. FAGLIG AFDELING: faglig@forbundet.dk A-KASSEN: Åbningstider: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00-14.00. Onsdag lukket. Fax 7015 0406. a-kasse@forbundet.dk. KOMMUNIKATIONSUDVALGET: John Dybart, Serviceforbundet (ansv.), Carsten Dall (DJ), e-mail: cad@forbundet.dk, Anette Pedersen, U/O, Anders Mark Jensen, FPU, Morten S. Eriksen, Rengøring & Service, Peter Johansen, ESL, Peter Jørgensen, VSL, Torben Madsen, DMF, Svend Støttrup, Faglig Puls. Design & tryk: Kailow Graphic A/S. Oplag: 25.000. ISSN nummer 0903-9236. Regionskontorer: ODENSE: TELEFON 7015 0440, regfyn@forbundet.dk. AARHUS: Telefon 7015 0450 regaarh@forbundet.dk, AALBORG: Telefon 7015 0410 regaalb@forbundet.dk., HOLSTEBRO: Telefon 7015 0450 regholst@forbundet.dk. ESBJERG: Telefon 7015 0420 regesbj@forbundet.dk
Download PDF fil
Scan koden og læs Servicebladet på din smartphone eller ipad