Service nummer 1 l februar 2018 l 3 VIGTIGT FOR DANMARK, VIGTIGT FOR DIG OG MIG! Af forbundsformand John Nielsen Ja, vi betaler forholdsvis meget skat i Danmark. I hvert fald i forhold til mange andre nationer. Det gør vi, fordi vi har valgt at have et velfærdssamfund, hvor ”få har for meget, og færre for lidt”. Det har været et langt, sejt træk at nå dertil. Og det koster. Men i det store hele er de fleste danskere enige om, at sådan skal det være. Alligevel er spørgsmålet om skat åbenbart centralt for regeringen, der slås både udadtil og indadtil med et til- syneladende konstant krav om at sætte skatten ned, for ”det vil være godt for os alle sammen – især for erhvervslivet.” Det mærkelige er, at det samme erhvervsliv slet ikke lægger den samme vægt på skattetrykket. Det er ikke det, der betyder noget, når virksomhederne skal gøre plusser og minusser op. Tværtimod viste en undersøgelse i efteråret, at når ejere af virk- somheder og tillidsrepræsentanterne på samme bliver spurgt om, hvad der er vigtigst for arbejdspladsen, så er de faktisk helt enige. Det, der betyder mest for virksomhedens overlevelse, er: god ledelse, evnen til hurtigt at omstille virksomheden, hvis det er nødvendigt, og adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft Og både ledelse og medarbejdere er ovenikøbet enige om, at det går godt på deres fælles arbejdsplads. Mere end 70 pct. i begge lejre vurderer nemlig, at netop deres virksomheds konkurrenceevne er rigtig god. Overraskende? Ja, hvis man følger de politiske grædekoner, som både har evne og mulighed for at præge debatten. Men nok ikke så overraskende, hvis man færdes ude i det virkelige liv. Det betyder selvfølgelig ikke, at alt er fryd og gammen på arbejdsmarkedet, og at vi ikke er uenige med arbejdsgiverne om noget som helst. Vi skal stadig slås for gode løn- og arbejdsvilkår. Der er masser af ting, der kan blive bedre. Og masser af muligheder for, at de kan blive det – især i disse opgangstider. Gode muligheder for efter- og videreuddannelse er f.eks. meget vigtige, hvis vi skal styrke den fleksibilitet og lønsomhed, som alle parter er enige om er omdrejningspunktet for succes. Så lad os nu koncentrere os om de vigtige emner. For vi har et fælles mål: Forretningen Danmark skal være sund og blive ved med at være sund. Til glæde for os alle, uanset hvem vi er, og hvor vi er. Service nr. 1 2018. 99. Årgang Omdeles d. 12. februar. Sidste frist for aflevering af bidrag til service nr. 2/18 er d. 2. marts 2018. Udgivet af Serviceforbundet, Ramsingsvej 30, 2500 Valby. Telefon 7015 0400, service@forbundet.dk www.serviceforbundet.dk. Forbundet: åbningstider mv.: John Nielsen, forbundsformand (ansv.) Mandag-torsdag kl. 9-16, Fredag kl. 9-14. Ledelse: service@forbundet.dk. Lise Thorsen, redaktør (DJ), Faglig afdeling: faglig@forbundet.dk lit@forbundet.dk Min A-kasse: åbningstider mv.: Mandag og tirsdag 9.30-14.00. Onsdag lukket. Torsdag 9.30-17.30. Fredag 9.30-13.00. Telefon 70 12 37 82, minakasse@minakasse.dk. Pernille Sjøstrøm, kommunikationsansvarlig, pss@forbundet.dk Design & tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 20.000. ISSN nummer 0903-9236. Regionskontorer: Aarhus: Telefon 7015 0450, aarhus@forbundet.dk Aalborg: Telefon 7015 0410, regaalb@forbundet.dk Fredericia: Telefon 7015 0420, syddanmark@forbundet.dk
Download PDF fil