SVINEHUNDE
Ham m e r SVINEHUNDE k r I m I N a l r o m a N l o t t e & S ø r e n g y l D E N D a l
Svinehunde © Lotte Hammer Jakobsen, Søren Hammer Jacobsen & Gyldendal, 2010 Omslag: Peter Stoltze Design Bogen er sat med Palati
Prolog Manden på marken smed de sidste brændestykker på plads. Derefter rettede han sig op, pressede håndryggene mod lænden og b
le vække opsigt, hvad der fik ham til at tænke på, at han burde have medbragt et spejl. Han smilede råt ud i skumringen. Normalt
Kapitel 1 Mandag morgen væltede tågen ind over landet i hvide, uldne bølger. De to børn kunne knap se en meter frem, da de kryds
– Vi må ikke gå med fremmede. Ligegyldigt hvad må vi ikke gå med fremmede. Vel? Gråden sad i hans stemme, og hun hev ham efter s
Pigen snusede et par gange i luften. – Har du pruttet? – Nej, men jeg kan ikke lide de døde mænd. Der er skåret i dem. Hun rejst
Kapitel 2 Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen nød ferien. Han sad i sommerhusets øverste panoramaværelse og var i gang med mor
klagende håndbevægelse pegede hun mod skodderne, og hendes bornholmske mål trådte i karakter. – Fire cigaretter inden morgenmade
Også det tema var sprængfarligt, om end knap så personligt, og vidste han ikke bedre, ville han have mistænkt hende for bevidst
– En gave fra hvem? – Fra Nathalie, men jeg tænkte, at jeg hellere måtte vente et par dage med den. Hans forvirrede udtryk var i
hjulpet hende, det var under hendes skilsmisse. Var det ikke? Han tøvede. – Vi talte en smule sammen. Hun aede ham kærligt over
Kapitel 3 Knap fire timer senere stod Konrad Simonsen på Langebæk Skole i Bagsværd og gloede ud i regnen, der faldt trøstesløs,
svare. Han gengældte smilet, uden egentlig at ville det, og tænkte, at hun havde pæne tænder. Så lod han maven falde på plads og
– Det er grimt, Simon. Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lignende. – Nej, det er der sikkert ingen af os, der har. – Arne og
Arne Pedersen blev ikke overrasket over spørgsmålet, hvilket tydede godt. – Bedre, men det var ikke rart i begyndelsen. Jeg bræk
– Okay, okay, gå videre. – Jo … hvor var jeg nu? … altså pigen får af vagthavende besked på at vente, til der kommer en lærer, o
– Betjentene tilkalder forstærkning, skolen afspærres, og børnene bliver sendt hjem. Personalet samles på lærerværelset, og vi k
– Meget gerne, når vi har tid. Hvordan med ressourcer? – Ikke endeligt afklaret, men det tegner mildt sagt lovende. Vi er ved at
rystet, men det kan jeg først se nu. Nå, jeg fortalte ham temmelig direkte, at medmindre vi fik arbejdsro, ville der slet ikke b
– Det er bedre end at alle mulige høje herrer og damer koster rundt med os efter forgodtbefindende. – Måske, men det får vi at s
Arne Pedersen bankede en knyttet hånd mod dørkarmen. Han havde selv to børn. – Få det gjort, men vis mig først ned til Elvang og
Kapitel 4 Kirkegården lå øde hen, og den enlige mand med paraplyen bevægede sig langsomt, næsten ydmygt, forbi gravstederne, som
– I morges var jeg på bureauet, hvor vi havde evaluering med en kunde. Kampagnen går strygende, og alle roser hinanden. De sælge
dagsvisit. Det er svært at forestille sig, at jeg aldrig skal se ham mere. En bil kørte forbi på vejen bag kirkegården, og forre
Læs videre i SVIneHUnde Udkommer 18. marts En tidlig mandag morgen gør to børn et grusomt fund: I gymnastiksalen på deres skole
Page 1:
st K DaNsK r æ Gratis læseprøve GIVELS E I 10 LANDE Mi-DeBU Kr i
Page 2:
SVINE
Page 3:
Page 4:
Ham m e r SVINEHUNDE k r I m I N a l r o m
Page 5:
Svinehunde © Lotte Hammer Jakobsen, Søren Hammer Jacobsen & Gyld
Page 6:
Prolog Manden på marken smed de sidste brændestykker på plads. D
Page 7:
le vække opsigt, hvad der fik ham til at tænke på, at han burde
Page 8:
Kapitel 1 Mandag morgen væltede tågen ind over landet i hvide, u
Page 9:
– Vi må ikke gå med fremmede. Ligegyldigt hvad må vi ikke gå med
Page 10:
Pigen snusede et par gange i luften. – Har du pruttet? – Nej, me
Page 11:
Kapitel 2 Chefkriminalinspektør Konrad Simonsen nød ferien. Han
Page 12:
klagende håndbevægelse pegede hun mod skodderne, og hendes bornh
Page 13:
Også det tema var sprængfarligt, om end knap så personligt, og v
Page 14:
– En gave fra hvem? – Fra Nathalie, men jeg tænkte, at jeg helle
Page 15:
hjulpet hende, det var under hendes skilsmisse. Var det ikke? Ha
Page 16:
Kapitel 3 Knap fire timer senere stod Konrad Simonsen på Langebæ
Page 17:
svare. Han gengældte smilet, uden egentlig at ville det, og tænk
Page 18:
– Det er grimt, Simon. Jeg tror aldrig, at jeg har set noget lig
Page 19:
Arne Pedersen blev ikke overrasket over spørgsmålet, hvilket tyd
Page 20:
– Okay, okay, gå videre. – Jo … hvor var jeg nu? … altså pigen f
Page 21:
– Betjentene tilkalder forstærkning, skolen afspærres, og børnen
Page 22:
– Meget gerne, når vi har tid. Hvordan med ressourcer? – Ikke en
Page 23:
rystet, men det kan jeg først se nu. Nå, jeg fortalte ham temmel
Page 24:
– Det er bedre end at alle mulige høje herrer og damer koster ru
Page 25:
Arne Pedersen bankede en knyttet hånd mod dørkarmen. Han havde s
Page 26:
Kapitel 4 Kirkegården lå øde hen, og den enlige mand med paraply
Page 27:
– I morges var jeg på bureauet, hvor vi havde evaluering med en
Page 28:
dagsvisit. Det er svært at forestille sig, at jeg aldrig skal se
Page 29:
Læs videre i SVIneHUnde Udkommer 18. marts En tidlig mandag morg
SAXO.com
For at se denne iPaper løsning, kræves Adobe Flash Player og din browser skal understøtte JAVA scripts
Klik her for at hente den nyeste Flash Player