Side 1

CT skanning Undersøgelse af blodårer Til patienter og pårørende Vælg farve Du er henvist til en undersøgelse af dine årer i mave / lyske / benene. Ct-skanning bruges oftest til at fremvise udvidelser på hovedpulsåren, men lejlighedsvis også på andre pulsårer. Hvad er CT-skanning Undersøgelsen og forberedelse varer op til 30 minutter og foregår i røntgenklinikken. Skanningen varer et par minutter. En CT-skanning er en computerstyret røntgenundersøgelse. Billederne er mere detaljerede end almindelige røntgenbilleder og de kan bearbejdes, så de fremstår tredimensionelt og fra flere vinkler. Blodårerne fremstilles ved at give kontrast, så man kan se de områder, hvor der er udvidelser (aneurismer) eller sjældnere forsnævringer. Hvornår bruges CT-skanninger Det er kun speciallæger, der kan henvise til CT- skanning, da stråledosis er højere end ved almindelig røntgen. Før undersøgelsen Hvis der er specielle forberedelser til undersøgelsen modtager du besked om disse i indkaldelsesbrevet. Undgå smykker o.l. Under undersøgelsen er du alene i rummet, men plejepersonalet kan se og høre dig. Hvordan foregår undersøgelsen Lejet køres igennem en 70 cm bred åbning, imens der skannes. Det er vigtigt for undersøgelsesresultatet, at du kan ligge helt stille. Lejet vil køre igennem skanneren flere gange. Du behøver ikke være bekymret for at køre igennem skanneren. Der er plads omkring og det meste af kroppen er udenfor selve maskinen. Du vil under hele undersøgelsen kunne høre maskinen arbejde og derfor larme lidt. Det kan tage tid at blive placeret rigtigt, men vi hjælper dig med at ligge godt. Det kan være nødvendigt at sprøjte kontraststof ind i en blodåre under undersøgelsen. Efter undersøgelsen Der er ingen særlige forholdsregler efter undersøgelsen. Karkirurgen ser sammen med røntgenlægen på din undersøgelse og afgør, om det er muligt at tilbyde dig en behandling og evt. hvilken. x 1/1 Materiale nr: 119900 20.09.2023

    ...