Side 1

Abdomen Pendens Til patienter og pårørende Vælg farve Fjernelse af overskydende maveskind Denne information er til dig vedrørende dit indlæggelsesforløb og operation. Forundersøgelse I ambulatoriet planlægges operationen. Operationen varer 2-3 timer. Du kan forvente udskrivelse samme dag eller dagen efter operationen. Rygning For at sikre heling af såret må der ikke ryges eller bruges nikotinpræparater i 6 uger inden operationen og minimum 3 uger efter operationen. Hjælp til rygestop kan aftales ved forundersøgelsen. Operationsdagen For at forebygge infektion er det vigtigt, at du tager et bad om morgenen. Du må ikke bruge creme på kroppen. OBS! Med hensyn til faste - se Patientinformation "Bedøvelse". Bruger du medicin bedes dette medbragt. Du skal have barberet hele kønsbehåringen om morgenen på operationsdagen. For at forebygge blodpropper får du en blodfortyndende indsprøjtning og støttestrømper på. Det er nogle stramme strømper, som du skal have på under og efter operationen. Strømperne skal anvendes, indtil du går oppe lige så meget som du plejer. Den opererende læge informerer dig om operationen, indtegner operationsfeltet samt tager billeder. En portør kører dig til operationsafdelingen, hvor du bliver modtaget af personalet. Operationen Vil foregår i fuld narkose. Lægen lægger et snit, der svarer til folden under maven. Hud ogunderhud løsnes op til ribbenene og spidsen af brystbenet. Navlen frigøres. Derefter trækkes huden ned, så maven bliver glat, det overskydende væv fjernes, og der laves en nyt hu1 til navlen.Hvis muskulaturen er slap, strammes den op. Herefter sys navlen ind og hudkanterne sammen. Derved skjules arret under trussekanten. Operationen kan evt. kombineres med fedtsugning. Ved slutningen af operationen bliver der evt. lagt 1-2 sugedræn (tynd plastikslange), som leder overskydende væske/ blod ud i en plastikbeholder. Der er sat et tyndt lag plaster hen over såret. Dette bibeholdes til trådene fjernes. Såret bliver støttet af et stramt plaster de første dage. Efter operationen Vil du komme til opvågningsafdelingen, hvor personalet observerer dig. Når du er tilstrækkelig vågen, vil du blive kørt retur til sengeafdelingen. Du vil have et drop, som er et tyndt plastikrør lagt ind i en blodåre, hvorigennem du får væske. Du vil have et stamt mavebælte på for at støtte området. For at aflaste såret skal hoved- og fodende være let eleveret det første døgn efter operationen. Efter operationen kan der være smerter i såret og spænding i maveskindet. Disse gener afhjælpes med smertestillende tabletter. Du får fast smertestillende: Tablet Pinex 1 g 4 gange dagligt samt evt. morfika (stærkt smertestillende) efter behov. 2 dage efter operationen fjernes det stramme plaster. Du må først derefter tage brusebad, På sårene er der påsat et hudvenligt plaster. Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 0000 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/2 Materiale nr: 122287 10.03.2022

    ...