Hæmoride og marisker Til patienter og pårørende Vælg farve Information om operation for hæmorider og marisker Hvad er hæmorider? Hæmorider i og ved endetarmsåbningen er åreknuder, som kan give gener, hyppigst blødning. Hvad er marisker? Marisker er små hudlapper, der sidder udvendigt ved endetarmsåbningen. De bløder ikke, men de kan give problemer med hygiejnen. Forberedelse til operationen Det er vigtigt, at endetarmen bliver godt udrenset, for at operationen kan foretages. Du bedes følge denne anvisning: Operationsdagen Om morgenen indføres spidsen af medsendte Glyoktyl tube i endetarmen. Indholdet klemmes ud, hvorefter tuben fjernes, stadig sammenklemt. Virkningen indtræder normalt efter 10 til 15 minutters forløb. Der kan opstå mavekneb i forbindelse med udtømningen. Operationen Operationen foregår enten i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse. Ved operationen fjernes såvel hæmorider som overskydende hud/slimhinde (marisker). Sårene vokser sammen af sig selv i løbet af nogle dage. Der lægges ofte en geleagtig tampon op i endetarmen, som skal hindre blødning. Denne tampon falder ud ved et af de første toiletbesøg. Operationen varer en halv til 1 time. Efter operationen Du kommer tilbage til afdelingen. I enkelte tilfælde vil du blive indlagt i sengeafdelingen. Inden du udskrives, vil lægen orientere dig om indgrebet.Du kan forvente at blive udskrevet 1 -3 timer efter operationen. Du anbefales at tage 1 g paracetamol (Panodil) 3-4 gange/døgn de første dage. Denne medicin skal du selv sørge for at have hjemme. Hvis du får behov for anden smertestillende medicin, vil det blive udleveret før udskrivelse. eller du får udleveret en recept. Efter udskrivelsen Det er vigtigt, at du holder afføringenblød. Det kan du gøre ved at: • Indtage et afføringsregulerende middel eks: mikstur Laktulose 15 ml 2-3 gange dagligt de første 2-3 dage. Undgå nye hæmorider Du kan forebygge nye hæmorider ved også fremover at holde afføringen blød. Det kan du gøre ved at følge disse råd: • Spis mad med mange fibre - såsom groft brød, grøntsager, frugt, havregryn etc. • Spis HUSK - afføringsregulerende. Fås på apoteket eller i Matas forretninger. • Motion og bevægelse fremmer tarmfunktionen. Hygiejne Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at holde såret rent, det gælder især efter afføring: Brug vand og en blød klud i stedet for toiletpapir, eller skyl med en håndbruser efter toiletbesøg. Du kan beskytte tøjet med en ble eller lignende. Såfremt du har spørgsmål vedrørende sygemelding eller forløbet efter udskrivelsen, Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 0000 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/2 Materiale nr: 111834 10.02.2022
Download PDF fil