Galdesten og bugspytkirtel - ERCP • Du må indtil kl 06.30 gerne drikke vand, saftevand, kaffe og te. • Får du medicin om morgenen, må den vanlige medicin tages kl 06.30. Dette gælder dog ikke, hvis du får blodfortyndende medicin eller insulin, kontakt da afdelingen straks du har modtaget indkaldelsesbrevet. • Har du en ICD, skal du ligeledes kontakte afdelingen. Hvordan foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår liggende på maven. Man får lokalbedøvelse i svælget samt en let bedøvelse (rus) via en lille plastkanyle anlagt i en blodåre på hånden. Lægen giver medikamenter, de hæmmer tarmens aktivitet. Når undersøgelsen går i gang, fører lægen den bøjelige kikkert ind gennem munden, videre gennem spiserøret til maven og herfra ud i tolvfingertarmen. Hvad sker der efter undersøgelsen? • Efter overstået ERCP køres du tilbage til afdelingen. • Du må drikke og spise normalt ca. 1 time efter undersøgelsen. • Når du er tilbage i afdelingen igen, vil sygeplejersken observere din tilstand. Du vil efter undersøgelsen være døsig, hvorfor du bør tilkalde plejepersonalet, når du ønsker at stå ud af sengen. Du bliver informeret om undersøgelsen af lægen. Hvis der tages vævsprøver under undersøgelsen, foreligger resultatet først efter en uge. Du vil da blive indkaldt til en samtale i vores ambulatorium. Hvilke komplikationer kan der opstå? I sjældne tilfælde (mindre end 1 %) kan ERCP - undersøgelsen medføre en alvorlig betændelses reaktion fra bugspytkirtlen. Dette vil medføre indlæggelse i nogle dage. Risikoen for at der under ERCP -undersøgelsen sker vævsperforation, eller at der opstår betændelse i galdegangene eller blødning er tilsvarende lav. Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der? Alternativet til ERCP er MRCP. Med denne metode får man ved hjælp af magnetisk resonans et billede af galdegangene og bugspytkirtlens udførselsgang. Denne undersøgelsesmetode er stort set ikke belastende for kroppen, men giver på den ene side heller ikke mulighed for et samtidigt operativt indgreb, som f.eks. fjernelse af galdesten. Lægen vil altid have overvejet om MRCP er et alternativ til ERCP. Hvornår udskrives man efter ERCP? Normalt udskrives man dagen efter, men i enkelte tilfælde kan man udskrives samme dag. Da du har fået afslappende medicin skal du være opmærksom på følgende: • Du må ikke cykle, føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner. • Du skal derfor sikre, at du har en aftale om ledsagelse og transport hjem. • Medicinen kan medføre, at du har svært ved at huske det første døgn efter undersøgelsen. • Vi fraråder dig derfor at træffe vigtige beslutninger (f.eks underskrive papirer) det første døgn efter, at du har fået medicin. Efter udskrivelsen Du skal være særlig opmærksom, hvis du inden for den første uge efter undersøgelsen får et eller flere af følgende symptomer: • Mavesmerter, der især er lokaliseret til mellemgulvet. • Kulderystelser. • Feber over 38 gr. • Vedvarende utilpashed, kvalme, svedtendens eller besvimelsestendens. Kommer symptomerne indenfor 24 timer efter udskrivelsen, skal du kontakte den afdeling du var indlagt på. Kommer der symptomer mere end 24 timer efter udskrivelsen, skal du rette henvendelsen til din egen læge eller vagtlægen. Er der noget du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte os Endoskopisk Afsnit, Aabenraa Tlf: 79 97 37 60 kl 9-13 Kirurgisk Sengeafsnit A, Aabenraa Tlf: 79 97 62 27 2/2
Download PDF fil